Den omvendte verden

Fulham har i utallige sæsoner været kendt som et hold med en stærk defensiv og en svagere offensiv. I denne sæson er der dog sket et skift i balancen hos klubben, og mens offensiven har leveret mål på samlebånd, anes der et generationsskift i det tidligere så solide midterforsvar.

Berbatov – En tour de force i front

Når man nævner spillere som Andy Johnson, Bobby Zamora, David Elm, Diomansy Kamara, Pavel Pogrebnyak og Eddie Johnson kan det undre, at Fulham overhovedet har fået netmaskerne til at blafre de seneste år. I sidste sæson tog amerikanske Clint Dempsey over, men da han ikke er decideret angriber, var Fulham-fansene stadig fortvivlede over de få muligheder, klubben havde i front. Pogrebnyaks korte opblussen efter angriberens skifte i januar var opmuntrende, men den store targetman valgte millionerne hos nyoprykkede Reading fremfor en mindre løn i en etableret Premier League klub. Om det var en specielt klog beslutning med henblik på Readings nuværende placering, er en anden historie! Sidste sæsons topscorer Dempsey valgte ligeledes at forlade skuden i et kontroversielt skifte til Tottenham, mens også den store kreatør og en af Premier Leagues helt store midtbaneprofiler Mousa Dembélé valgte samme destination. Derfor var den tidligere fortvivlelse ændret til ren panik kort før transfervinduets afslutning.

Men bare to måneder senere er panikken svær at spore.

“Harlem Globetrotters”

Fulham er efter 9. spillerunde det tredjemest scorende hold i Premier League, hvilket ikke selv den mest optimistiske fan kunne have forudset i juni måned. Med verdensstjernen Dimitar Berbatov i front er Fulham som forvandlet i den tidligere så tandløse offensiv. Tilsvarende har kroatiske Mladen Petrić fået en glimrende sæsonstart, hvis man ser bort fra et par ærgerlige skader, mens det rutinerede trekløver Damien Duff, Chris Baird og Steve Sidwell også har bidraget til klubbens imponerende målstime. Til det regnestykke lægges etablerede Premier League spillere som Hugo Rodallega og Kieran Richardson samt elegante Bryan Ruiz, svenske Alexander Kačaniklić, eksplosive Ashkan Dejagah og hurtigløberen Kerim Frei. Sidstnævnte er endda blevet udlejet til Cardiff grundet den hårde konkurrence om de forreste pladser, hvilket siger lidt om den kvalitet, træner Martin Jol har til rådighed (ikke mindst takket være Jol selv).

Da Fulham den 27. oktober besøgte Reading og sendte tre mål forbi værternes målmand, sammenlignede Reading-manager Brian McDermott gæsternes offensiv med fodboldens svar på Harlem Globetrotters! “Det var lidt af en overdrivelse”, tænker du nok, men faktum er, at de mange mål er kommet ved seværdigt og underholdende fodbold. Fulham har også forsøgt at spille fodbold de seneste sæsoner, men klubben har udviklet sig fra et direkte og solidt spillende hold under Roy Hodgson til et sprudlende mandskab med et væld af offensive facetter under Jol. Hvad klubben yderligere kunne have præsteret med Dempsey og Dembélé på holdet, kan man kun gisne om! Men selvom offensiven ser stærkere ud end nogensinde før, er det solide prædikat fra Hodgson-dagene til gengæld begyndt at smuldre.

Er tiden ved at løbe ud for Hangeland?

Sejlende defensiv

I forsvarskæden har Brede Hangeland og Aaron Hughes i flere sæsoner været blandt ligaens mest stabile makkerpar. Deres rutine og ro har gjort dem til fanfavoritter og har været medvirkende til flere triumfer inden for kridtstregerne. Desværre er Hangeland efterhånden blevet 31, mens Hughes hastigt nærmer sig de 33. Det er måske derfor ikke overraskende, at de i denne sæson har vist sig alt andet end imponerende. Især Hangeland har vist sig som et svagt punkt, og den store nordmand virker helt ved siden af sig selv. Det har kostet i det defensive, hvor Fulham ville være helt med fremme i front, hvis ikke de havde sat point over styr i kampene mod Reading, Southampton og City. Især de to førstnævnte var regulære defensive fadæser, hvor modstanderne udnyttede forsvarskiks til at udligne i overtiden af kampene (henholdsvis 3-3 og 2-2). Også venstrebacken John Arne Riise har til tider lignet en dilettant i sit forsvarsspil, men den tidligere Liverpool-spiller har modsat Hangeland også set stærk ud i flere af kampene.

På bænken sidder schweiziske Philippe Senderos og tripper, efter den solide forsvarskolos har været ude med skader i den indledende fase af sæsonen. Senderos har tidligere sat et markant aftryk på defensiven, men desværre er hyppige koncentrationssvigt også en del af den schweiziske landsholdsspillers CV. På trods af dette ser jeg ham som en kommende afløser i midterforsvaret. Om det bliver for Hangeland eller Hughes, skal forblive usagt – men faktum er, at førstnævntes kontraktforhandlinger (foreløbig) er brudt sammen, og derfor ligner det en potentiel exit til næste sommer, hvor den nuværende aftale udløber. Det sætter Fulham lidt i bekneb, da de udover Senderos ikke har oplagte afløsere længere nede i hierarkiet. Ungdomsfronten er totalt domineret af offensive talenter, så derfor vil jeg ikke blive overrasket, hvis Jol kigger mod udlandet i jagten på en ny yngre Brede Hangeland.

Dødbringende offensiv og flagrende defensiv – det er i den grad den omvendte verden på Craven Cottage.

Reklamer

Southampton – Fulham: 2-2

I en kamp, hvor Fulham var på hælene i den første time, lykkedes det alligevel The Cottagers at få et point med hjem til London, da de spillede 2-2 mod Southampton på St. Marys.

Solrig dag på St. Marys

På den ene side var Fulham uheldige med kun at skrabe et point til sig, da Southampton udlignede i overtiden – men på den anden side scorede Fulham kun få minutter før Southamptons sidste mål, så 2-2 var i sidste ende et fair nok resultat.

Og med den første halvleg som Fulham leverede, er jeg tilfreds med bare at få point.

Første halvlegs pasningsspil var noget af det mest rædselsfulde, jeg har set i min tid som Fulham-fan. Faktisk har jeg set bedre distribution i en amatør vandpolo-kamp mellem Ebeltoft og Skagen, end hvad der blev leveret på St. Marys denne blæsende søndag. Det var derfor ikke så meget Southampton, som var imponerende gode; det var i høj grad Fulham, der var horrible. Og selvfølgelig live på dansk tv, hvilket sandsynligvis ikke skaffede Fulham nye fans.

Det var derfor ikke overraskende værterne, som startede klart bedst, da både Morgan Schneiderlin og Rickie Lambert sendte et par advarsler af sted mod en rystende usikker Mark Schwarzer.

Advarslerne prellede af på Fulham-defensiven, som kort efter tillod José Fonte at score sit første Premier League mål nogensinde, da portugiseren fik hovedet på Adam Lallanas hjørnespark.

Fire minutter senere blev Southampton svækket, da Frazier Richardson måtte udgå med en lægskade, hvorefter han blev afløst af hollandske Jos Hooiveld, der senere skulle få en uheldig hovedrolle.

Fulhams første hæderlige forsøg stod Aaron Hughes for, men den nordirske forsvarsspiller headede over midt feltet under stærkt pres fra Lambert.

Det ændrede dog ikke på, at Southampton stadig sad solidt på begivenhederne, da Fulham ikke kunne strikke to sammenhængende afleveringer sammen.

Lambert burde have øget føringen for hjemmeholdet, da han sendte en friløber snert forbi mål, efter Jay Rodriguez havde sendt bolden videre til den ellers træfsikre target man.

Fulham var især på hælene ved dødbolde gennem hele kampen, og norske Brede Hangeland havde sin nok største off-day siden sit skifte fra FC København. Heldigvis havde udeholdet tyskeren Sascha Riether, som blokerede et Jason Puncheon-forsøg på målstregen efter et hjørnespark.

Lige inden pausen var det igen Hughes, som forsøgte sig i Southamptons felt, men denne gang måtte Fulham-profilen se en solid Pablo Gazzaniga blokere forsøget.

Anden halvlegs begyndelse var igen domineret af Southampton, som forsøgte sig ved både Lambert og Rodriguez, men langsomt begyndte Fulham endelig at vågne op. På dette tidspunkt skiftede jeg til min favorit Fulham-trøje, og det virkede til, at min aura langsomt sivede over Nordsøen til de engelske øer.

I det 60. minut burde Fulham have udlignet, men igen forhindrede Gazzaniga gæsterne i at komme på måltavlen med et par fine redninger i feltet, mens Steve Sidwell fumlede bolden op på opstanderen i den efterfølgende sekvens.

I øjeblikket efter virkede det til at hjemmeholdets Maya Yoshida klart tog hånden til hjælp i feltet, men den ultrasvage dommer Mark Clattenburg undlod at fløjte.

Fulham fik udlignet Fontes mål i det 69. minut, men det var en Southampton-spiller, der bidrog med en hjælpende fod, da indskifteren Hooiveld uheldigt sendte et John Arne Riise-forsøg i eget net.

Southamptons Schneiderlin skulle have været udvist øjeblikke senere for en sen tackling på Bryan Ruiz, men dommer Clattenburg tog sig en mental time-out, hvilket efterhånden er lidt af en vane for den humørsvingende brite.

Gæsterne fra London pressede nu for alvor på, men de måtte vente til det 88. minut, før indskiftede Kieran Richardson sendte et tørt hug ind bag Gazzaniga. For at det ikke skal være løgn, blev bolden afrettet af Hooiveld, som nok havde ønsket sig et andet udfald af kampen.

Fulham-fansene begyndte at håbe på sæsonens anden udesejr, men som så ofte før smed vi igen point væk i slutfasen, da Fonte fordoblede sit målantal ved at springe over Hangeland og heade bolden ind bag Schwarzer i det 90. minut. Med lidt held havde Fulham fået frispark i situationen, da Fonte holdt Hangeland nede, men Clattenburg valgte at tage endnu en slapper.

Et point! Meh!

John Arne Riise gav sin mening om den elendige første halvleg og den dramatiske slutning:

Kamp Fakta

Southampton: Gazzaniga, Richardson (Hooiveld 8), Yoshida, Fonte, Fox, Puncheon (Chaplow 61), Schneiderlin, Steven Davis, Lallana, Rodriguez, Lambert (Guly 67).
Bænk: K Davis, Reeves, Ward-Prowse, Mayuka.

Mål: Fonte 4, 90.

Kort: Yoshida, Fonte, Hooiveld, Schneiderlin.

Fulham (karakterer ud fra 13-skalaen)

Mark Schwarzer 6 – Så noget forvirret ud i feltet og var usikker i flere af sine aktioner.

Riether 7 – Efter en dårlig første halvleg var Riether i offensiven efter pausen, hvor han var ophavsmand for flere hæderlige Fulham-forsøg.

Hughes 8 – Fulhams bedste på dagen, hvor han måtte redde sin forsvarsmakker utallige gange.

Hangeland 5 – Måske nordmandens dårligste kamp i Fulham-trøjen, men assisten til Richardsons mål tæller op.

Riise 6 – Svag defensivt, og kom først med offensivt i anden halvleg, hvor han spillede en markant rolle i Hooivelds selvmål.

Duff 7 – En anonym første halvleg blev fulgt op med en udmærket anden halvleg, hvor højre side var vores primære angrebskanal.

Sidwell 5 – Kæmpede hårdt, men havde ikke held i mange aktioner, før han blev udskiftet med Karagounis.

Baird 6 – Virkede rystet i første halvleg med flere dårlige pasninger, men var væsentlig bedre efter pausen.

Kacaniklic 7 – En af Fulhams bedre spillere i det opbyggende spil men manglede et slutprodukt.

Ruiz 5 – Har stadig ikke lært at slippe bolden, og tålmodigheden er langsomt ved at være opbrugt med costa ricaneren. Et par udmærkede kampe i ny og næ er ikke godt nok.

Rodallega 6 – Fik ikke meget at arbejde med i front og har ikke evnerne til at præstere noget selv.

Richardson 6 – Udover målet så man ikke meget til Richardson, da Fulham hovedsageligt kørte over højre side.

Karagounis 6 – Fik en hårdhændet behandling af de store Southampton-folk, og havde ikke den store indflydelse på spillet.

Bænk: Stockdale, Kelly, Senderos, Kasami, Briggs.

Mål: Hooiveld og 70, Richardson 88.

Dommer: Mark Clattenburg

Southampton – Fulham: Optakt

Fulham skal forsøge at vinde to udebanesejre i træk, når de søndag eftermiddag tager den korte tur til sydkysten, hvor Southampton byder op til dans.

Efter nedturen i sidste uge mod City skal især John Arne Riise op på hesten igen, da nordmanden direkte var skyld i Edin Dzekos matchvindermål med tre minutter tilbage af kampen.

Værterne fra Southampton fik stryg hos Everton i sidste uge, men runden før tromlede de Aston Villa ned på St. Marys, så det bliver langt fra en nem opgave for Martin Jols mandskab.

Uanset resultatet er der lagt op til en målrig kamp, da Fulham har scoret 13 kasser, mens Southampton har nettet hele 10 gange. Det gør Fulham til det andetmest scorende hold i ligaen, mens værterne indtager femtepladsen i den henseende. Oprykkerne er desuden det hold, som har lukket flest mål ind, hvor Kelvin Davis og Paulo Gazzaniga er blevet passeret hele 18 gange!

_____________________

Fakta

  • Fulham har ikke vundet i Southampton i 77 år(!)
  • Fulham har scoret 13 mål i denne sæson, hvilket kun bliver overgået af United (14).
  • Fulham har lukket ni mål ind i denne sæson; syv af dem i løbet af første halvleg.
  • Fulham har endnu ikke spillet en kamp uafgjort i denne sæson (3V, 3T).
  • Southampton har scoret i fem ud af seks Premier League kampe i denne sæson.
  • Southampton har vundet 22 ud af 59 opgør mod Fulham. The Cottagers har vundet 18.

_____________________

Fulham

Martin Jol har stadig masser af skadesproblemer at døje med hos Fulham, hvilket har forhindret flere spillere i at få spilletid i denne sæson.

Kerim Frei, Philippe Senderos og Ashkan Dejagah fik i løbet af ugen comeback for reserverne, men alle er stadig langt fra kampformen. Jol kan af nød vælge at indlemme flere af dem i søndagens trup.

Derudover må Fulham undvære trekløveret Dimitar Berbatov (hofte), Simon Davies (knæ) og Mahamadou Diarra (knæ). Chris Baird, som udgik med en skade i sidste uge, er heldigvis blevet klar til kampen, hvor han igen udgør den centrale midtbane sammen med Steve Sidwell.

Desuden er Mladen Petric tvivlsom til kampen med en lægskade, men kroaten vil blive testet op til kampstart. Skadesplagede Kieran Richardson kan få comeback ovenpå en skadespause, efter englænderen kun har fået en enkelt halvleg siden sit sommerskifte fra Sunderland.

Formbarometer (inkl. cupkampe): T-V-V-T-T

Formbarometer udebane (inkl. venskabskampe): V-T-T-T-V

Nøglespiller: Steve Sidwell (Ginger Iniesta oplever en stigende formkurve og har været formidabel som bolderobrer på midten af banen sammen med sublime Baird)

Vigtig brik: Brede Hangeland (Over for en kolos som Lambert, kan der opstå nogle drabelige kampe foran Fulhams straffesparksfelt)

Potentiel første målscorer: Bryan Ruiz (Jeg har et godt platonisk øje til Ruiz, som måske kan gå hen og overraske mod et svagt forsvar)

Forventet startopstilling: Schwarzer; Riise, Hangeland, Hughes, Riether; Baird, Sidwell, Kacaniklic, Duff; Ruiz; Rodallega

_____________________

Southampton

Manager Nigel Adkins har ikke de store hovedpiner forud for Fulham-kampen, hvor han kun må undvære midtbanespilleren Jack Cork, mens Jos Hooiveld, Morgan Schnederlin og Jason Puncheon alle er til rådighed efter mindre skadespauser.

Southampton har i september hentet polske Artur Boruc tilbage til Storbritannien, hvor han tidligere har været en sikker sidste skanse for de skotske giganter Celtic. Polakken kan hænde at overtage målmandshanskerne fra argentinske Pablo Gazzaniga, men sidstnævnte får måske en sidste chance for at bevise sit værd.

Forsvarsmæssigt har værterne haft store vanskeligheder i denne sæson, hvor især José Fonte, Danny Fox og førnævnte Hooiveld har haft enorme vanskeligheder med det høje tempo efter oprykningen. Indkøringen af japanske Maya Yoshida og degraderingen af Kelvin Davis har givet lidt ro i det bagerste geled, men forsvaret er i den grad stadig klubbens store akilleshæl.

Fulham skal naturligvis forsøge at udnytte den defensive svaghed hos modstanderne, men samtidig skal de være ekstra opmærksomme på brandvarme Rickie Lambert, som har fået lidt af et gennembrud på topplan i en alder af 30 år. Derudover kan flittige Adam Lallana og elegante Gaston Ramirez komme til at volde problemer på midtbanen.

Formbarometer (inkl. venskabskampe): T-V-V-T-T

Formbarometer hjemmebane (inkl. venskabskampe): V-V-T-T-T

Nøglespiller: Maya Yoshida (Japaneren skal fortsætte de gode takter, hvis Southampton skal overleve denne sæson)

Pas på: Gaston Ramirez (Rekordkøbet er begyndt at vise sit værd i de seneste kampe)

Potentiel første målscorer: Rickie Lambert (Stor herlig angriber der trives i Premier League som en skovflåt på dit inderlår)

Formodet startopstilling: Gazzaniga (Boruc); Fox, Hooiveld, Yoshida, Clyne; Lallana, Davis, Schneiderlin, Ramirez; Rodriguez (Puncheon), Lambert

_____________________

Kick-off lørdag kl. 14.30 på St. Mary Stadium

Fulham – Manchester City: 1-2

Meget vel. Det var fortjent.

Men måden City vandt over Fulham på i weekenden var drøn ærgerlig, og især John Arne Riise må være irriteret på sig selv i disse dage, da nordmanden direkte var skyld i det afgørende mål.

Fulham var kommet foran allerede i det 10. minut, da selvsamme Riise passerede Pablo Zabaleta og let faldt til jorden i Citys straffesparksfelt, hvilket udmøntede i et tvivlsomt straffe til hjemmeholdet. Det satte tilbagevendte Mladen Petric ind uden tøven, og Fulham skulle nu forsvare en tidlig føring, hvilket traditionelt ikke er gået godt tidligere.

Det gjorde det da heller ikke den her gang, da superangriberen Sergio Aguero kort før pausefløjt udlignede føringen på en ripost efter en knaldhård Carlos Tevez-afslutning fra kanten af feltet.

Gæsternes momentum varede også hele anden halvleg, og Fulham måtte nøjes med at være farlige på kontraer. Hjemmeholdets held rendte dog ud med sølle tre minutter igen, da Riise uforståeligt headede en løs bold ind i brystet af Brede Hangeland, hvorefter Edin Dzeko nemt kunne samle læderet op og banke det op i nettaget.

Suk! Et point mod mestrene havde ellers været en kærkommen gave i en ellers glimrende sæsonstart.

Bryan Ruiz, som spillede en udmærket kamp, var naturligvis også skuffet, da han stillede op til interview efter de 90 minutter:

Kamp Fakta

Fulham: Schwarzer, Riise, Hangeland, Baird (Karagounis 81min), Hughes, Riether, Sidwell, Duff, Petric (Kacaniklic 66min), Ruiz, Rodallega
Bænk: Stockdale, Kelly, Briggs, Smith, Kasami

Mål: Petric 10

Man City: Hart, Kompany, Zabaleta, Clichy, Nastasic, Garcia (Dzeko 86min), Barry (Nasri 76min), Silva, Y Toure, Aguero, Tevez (Balotelli 66min)
Bænk: Pantilimon, Lescott, Kolarov, Milner

Mål: Aguero 43, Dzeko 87

Dommer: Mark Halsey

Fulham – Wolverhampton 5-0

Pav, Pog, Po the Great, Pogreb, Pogrebnyak.

“Kært barn har mange navne”, lyder det velkendte danske ordsprog, og en russer har i den grad skudt sig ind i Fulham-fansenes hårdtprøvede hjerter.

Nyindkøbet Pavel Pogrebnyak var endnu engang forskellen sammen med en velspillende Clint Dempsey, da Fulham gav Wolves en omgang prygl på Craven Cottage i weekenden.

Man skal dog ikke forklejne holdkammeraterne, hvor især Moussa Dembele, Damien Duff, Andy Johnson og en sjældent sublim John Arne Riise udgjorde en fantastisk stamme på et Fulham-hold, der mindede om et Barcelona i miniformat.

Selvfølgelig skal det også tages i betragtning, at Wolves gav en hamrende ringe præstation, som var en hån mod de tilhængere, der havde taget turen fra det midtengelske.

Men Fulham var dog særdeles oplagte på en halv-kølig søndag eftermiddag, hvor de dominerede fra start til slut, mens gæsterne kun var farlige på sporadiske kontrachancer.

Fulham vs Wolves (foto: @m0del)

Hjemmeholdet skulle trods deres dominans helt frem til det 36. minut, før netmaskerne blafrede første gang bag walisiske Wayne Hennessey i Wolves-målet.

Under lettere kontroversielle omstændigheder fik Fulham tilkendt et hjørnespark, selvom Richard Stearman højst snittede Dembeles pauvre forsøg udefra.

Wolves blev kynisk afstraffet på dommer Mike Jones’ tvivlsomme kendelse, da Pogrebnyak dukkede op midt i feltet og nemt kunne heade Duff’s glimrende indlæg i kassen.

Den russiske frontløber fordoblede sit målantal, både samlet og i kampen, otte minutter senere, da Pogrebnyak udnyttede fint forarbejde af AJ og Dempsey til at score kampens andet mål.

I det 56. minut blev det 3-0, da en ellers svag Danny Murphy sendte en vaskeægte sukkerball af sted til Dempsey, der kold som en friskfanget tun udplacerede en chanceløs Hennessey.

Og bare fem minutter senere fuldførte Pogrebnyak sit hattrick, da han snublende løb en ripost fra Hennessey i mål, efter den walisiske keeper havde halvklaret AJ’s flade forsøg fra kanten af feltet.

AJ selv var derefter uheldig med at ramme overlæggeren, mens både Duff, Dembele og Dempsey (3xD) måtte se deres forsøg snert gå forbi mål i en kamp, hvor Fulham sagtens kunne have scoret ti mål med lidt mere skarphed.

Det blev dog til fem kølige kasser, da topscorer Dempsey udnyttede et glimrende oplæg af den overraskende fitte debutant Mahamadou Diarra til endnu engang at passere modløse Hennessey.

Det er langt fra hverdag, at Fulham scorer fem mål eller mere, men nu har Martin Jols tropper præsteret netop dette hele tre gange i sæsonen.

Jols hollandske revolution er for alvor i gang!

____________________________________

Kamp Stats

Fulham

Schwarzer 7.5 – Tog sig af de sporadiske forsøg fra Wolves-spillerne, men havde ikke synderligt travlt mellem stængerne.

Hughes 8.5 – Mr. Reliable i bagkæden og fik plads til at skyde mere med frem, end han plejer på pladsen som højreback.

Senderos 9 – Kom ofte i vejen for de frustrerede Wolves-spillere.

Hangeland 9 – Den norske mur gav især Kevin Doyle grå hår på hovedet.

Riise 10 – Nordmandens hidtil bedste kamp for Fulham både offensivt og defensivt; burde dog have scoret på en af de fem-seks chancer, han kom frem til.

Duff 10 – Var især i hopla i første halvleg, og lignede en ung Duff fra Chelsea-tiden.

Murphy 8 – Overskygget af de andre midtbanekollegaer, men sukkerballen til Dempsey var dog høj høj klasse.

Pavel Pogrebnyak eller som jeg også kalder ham "Павел Викторович Погребняк"

Dembele 10.5 – Den belgiske Iniesta styrede totalt midtbanen med lækre detaljer og eminente afleveringer.

Dempsey 11 – Gjorde hvad der passede ham i front og forhøjede sit målantal med to kasser.

AJ 10.5 – Det eneste der manglede fra en energisk AJ, var et mål.

Pogrebnyak 11 (Fulham MOM) – Jeg er ikke religiøs, men hvis der var en “Church of Pogrebnyak”, meldte jeg mig ind per postordre.

Diarra 8.5 – Virkede overraskende fit og udgjorde et glimrende bindeled på den centrale midtbane; dog på en billig baggrund.

Davies UB – Digger havde et mindre vellykket indhop sidst i kampen.

Frei UB – Fik få minutter på banen som afløser for Pog.

Bænk: Stockdale, Orlando Sa, Etuhu, Halliche

Mål: Pogrebnyak 36, 44, Dempsey 56, Pogrebnyak 61, Dempsey 83

Kort: Hangeland

Wolverhampton Hennessey, Zubar, Stearman, Berra, Ward, Kightly (Fletcher 61), Foley (Hunt 84), Henry (Milijas 19), O’Hara, Jarvis, Doyle.
Bænk: De Vries, Johnson, Bassong, Jonsson

Kort: Zubar, Berra

Tilskuertal: 24, 034

Dommer: Mike Jones

Firekløveret Somogyi, Riise, Gecov og Kasami

På transferfronten er der sket visse forandringer med hensyn til Fulhams trup, som er blevet væsentligt forynget siden Marty Jols ankomst.

Forsvundet er som forventet Zoltan Gera (WBA), John Pantsil (Leicester), Matthew Saunders (ingen klub), Diomansy Kamara (Eskişehirspor!), Eddie Johnson (ingen klub) og Pascal Zuberbühler (ingen klub), som alle havde kontraktudløb.

Gera, Pantsil , Kamara og Zuberbühler har alle passeret de 30 år, så foryngelseskuren er for alvor skudt i gang på Craven Cottage.

Jeg vil dog især komme til at savne publikumsyndlingen Gera, som gav mig seværdige minder i løbet af 2009/10 sæsonen, hvor han var en afgørende faktor i Fulhams vej til Europa League-finalen.

Turncoat Hughes frøs ham desværre ud i den seneste sæson, og det fik ungareren til at fortrække til sin tidligere klub West Bromwich Albion og et gensyn med Roy Hodgson.

Vemodigt farvel til Gera

Ghanesiske Pantsil er uden tvivl en sympatisk fyr – men i forhold til hovedparten af Fulhams fans, kommer jeg ikke til at savne hans spillemæssige kvaliteter, da de efterhånden var præget af utallige personlige blundere, som kostede dyrt i det defensive.

Lynhurtige Kamara ville have været en brugbar reserve, men med henblik på den manglende kontinuitet i hans spil og begrænset spilletid ser jeg ikke det store tab i senegaleserens afgang.

Uskarpe Johnson har efterhånden opnået kultstatus for det negative, da han ramte Themsen oftere end han ramte målet, hvilket også Preston og Cardiff-fans blev vidner til under Johnsons lejeophold i de to respektive klubber.

Jeg vil opfordre EJ til at skifte karriere og eventuelt blive IT-tekniker eller blomsterhandler, da han sandsynligvis har lige så meget flair for de professioner som fodbold.

Oldgamle Zuberbühler nåede én kamp i løbet af hans tre år i klubben(!), mens Fulham-produktet Saunders aldrig brød igennem på førsteholdet.

Lejesvendene Eidur Gudjohnsen og Gaël Kakuta er heller ikke at finde på Motspur Parks træningsbaner mere, mens også Kagisho Dikgacoi og Jonathan Greening forlod klubben til fordel for henholdsvis Crystal Palace og Nottingham Forest.

Dikgacoi blev et regulært hit på Selhurst Park under sit lejeophold i klubben i den forgangne sæson, og derfor valgte Palace at gøre kontrakten permanent til alles tilfredshed.

Den sydafrikanske landsholdsspiller blev på mange måder offer for Fulhams stædighed i at beholde aldrende Danny Murphy som boldflytter; jeg anså Dikgacoi som en mere dynamisk type, der ikke mistede bolden i samme omfang, som Murphy har tendens til. Derfor begræder jeg til dels Dikgacois afgang, men den var dog forventet.

Greenings exit var en større overraskelse, da den langhårede midtbanemand brat skiftede Fulham ud med Forest midt i juli måned.

Siden Greenings fremragende præstationer i slutningen af sidste sæson, var jeg begyndt at anse ham som en udmærket back-up til førsteholdet, men kampen mod Runavik den 7. juli blev altså hans sidste optræden i den hvide trøje (“Jon Greening – he died for our sins”).

Ungdomstalentet Christian Marquez-Sanchez er desuden søgt til ambitiøse Malaga, og tiden vil vise, om det var en fadæse at give den talentfulde spanier løbepas.

Det er også blevet til et par midlertidige afskeder – Jol er stor fan af, at sende sine talenter på græs i andre klubber for at give dem tiltrængt kamp-erfaring. Derfor er Danny Hoesen sendt tilbage til sin tidligere klub Fortuna Sittard på en lejeaftale, mens den engelske landsholdskeeper David Stockdale har taget turen til Ipswich i The Championship.

Fulham har inkorporeret en klausul i Stockdales aftale, så de kan hente ham tilbage i tilfældet af, Schwarzer skulle blive skadet. Samme klausul var grunden til, at Stockdale ikke skiftede til nyoprykkede Swansea, som var på udkig efter en erstatning for hollandske Dorus de Vries, der er skiftet til Wolves.

I indbakken er der havnet en offensiv norsk back, en hårdhudet tjekkisk midtbanemand, et schweizisk supertalent, en ungarsk reservekeeper, en gigantisk ung forsvarsspiller og et midtbanetalent fra Everton.

John Arne Riise

Rutinerede John Arne Riise er blevet hentet ind til at afløse Carlos Salcido, som ikke just har præsteret ypperligt i sin tid på Craven Cottage, og det forventes desuden, at mexicaneren rykker tilbage til hjemlandet pga. hjemvé.

Norske Riise har hurtigt integreret sig i London-klubben sandsynligvis pga. sine erfaringer i England samt selskabet fra Brede Hangeland og især brormand Bjørn Helge; det bliver interessant at følge den tidligere Liverpool-spiller i den kommende sæson.

En ubekendt faktor er den 23-årige tjekke, Marcel Gecov, som er kommet til klubben fra Slovan Liberec i hjemlandet.

Okay, en helt ubekendt faktor er Gecov ikke, da han var at finde i Danmark til den netop overståede U21-slutrunde, og jeg fik bl.a. fornøjelsen af at se ham live på Aalborg Stadion i bronze-kampen mod Hviderusland.

Her noterede jeg mig, at Gecov er en særdeles hårdhændet herre, som ikke er bange for at sætte en brutal tackling ind på modstanderen – måske en givtig attribut i den engelske Premier League.

Jeg vil slutte Gecov-beskrivelsen af med et satirisk citat fra ingen andre end vores allesammens Marty Jol: ‘He’s ginger, but he’s a real ginger, you know? He can play and he can tackle as well’.

Den mest interessante forstærkning er dog schweiziske Pajtim Kasami, som med sine bare 19 år i den grad er en del af foryngelseskuren.

Jol har beskrevet ham som et særdeles spændende bekendtskab, og hollænderen forventer meget af sin unge rekrut i den kommende sæson.

Fulham-fansene har allerede set prøver på schweizerens talent i et par indhop i Europa League kampene mod RNK Split – her virkede han til at være en type, som kan gøre en forskel med nogle spektakulære detaljer.

Som back-up til australske Mark Schwarzer i de næste 12 måneder er ungarske Csaba Somogyi hentet i den ungarske anden division… Uden at forklejne Somogyis evner er jeg knap så sikker på, han er klar til at stå på mål i Premier League.

Det er sandsynligvis også derfor, at den tidligere omtalte klausul er blevet indsat i Stockdales lejekontrakt med Ipswich. Somogyi ligner uanset hvad en kortsigtet løsning, da Fulham kun har skrevet en et-årig kontrakt med den 26-årige keeper.

De resterende nye ansiger er Tom Donegan, som er hentet i Everton, og Dan Burn, der kommer til fra Darlington.

Donegan fik lidt overraskende sin debut i udekampen mod Crusaders, men den kun 18-årige midtbanemand ventes ikke at spille en større rolle i løbet af sæsonen.

19-årige Burn, en ordentlig kleppert på 198 cm, forventes også at tilbringe hovedparten af sæsonen hos reserverne.

Det var et lille overblik over handelssituationen i Fulham!