Firekløveret Somogyi, Riise, Gecov og Kasami

På transferfronten er der sket visse forandringer med hensyn til Fulhams trup, som er blevet væsentligt forynget siden Marty Jols ankomst.

Forsvundet er som forventet Zoltan Gera (WBA), John Pantsil (Leicester), Matthew Saunders (ingen klub), Diomansy Kamara (Eskişehirspor!), Eddie Johnson (ingen klub) og Pascal Zuberbühler (ingen klub), som alle havde kontraktudløb.

Gera, Pantsil , Kamara og Zuberbühler har alle passeret de 30 år, så foryngelseskuren er for alvor skudt i gang på Craven Cottage.

Jeg vil dog især komme til at savne publikumsyndlingen Gera, som gav mig seværdige minder i løbet af 2009/10 sæsonen, hvor han var en afgørende faktor i Fulhams vej til Europa League-finalen.

Turncoat Hughes frøs ham desværre ud i den seneste sæson, og det fik ungareren til at fortrække til sin tidligere klub West Bromwich Albion og et gensyn med Roy Hodgson.

Vemodigt farvel til Gera

Ghanesiske Pantsil er uden tvivl en sympatisk fyr – men i forhold til hovedparten af Fulhams fans, kommer jeg ikke til at savne hans spillemæssige kvaliteter, da de efterhånden var præget af utallige personlige blundere, som kostede dyrt i det defensive.

Lynhurtige Kamara ville have været en brugbar reserve, men med henblik på den manglende kontinuitet i hans spil og begrænset spilletid ser jeg ikke det store tab i senegaleserens afgang.

Uskarpe Johnson har efterhånden opnået kultstatus for det negative, da han ramte Themsen oftere end han ramte målet, hvilket også Preston og Cardiff-fans blev vidner til under Johnsons lejeophold i de to respektive klubber.

Jeg vil opfordre EJ til at skifte karriere og eventuelt blive IT-tekniker eller blomsterhandler, da han sandsynligvis har lige så meget flair for de professioner som fodbold.

Oldgamle Zuberbühler nåede én kamp i løbet af hans tre år i klubben(!), mens Fulham-produktet Saunders aldrig brød igennem på førsteholdet.

Lejesvendene Eidur Gudjohnsen og Gaël Kakuta er heller ikke at finde på Motspur Parks træningsbaner mere, mens også Kagisho Dikgacoi og Jonathan Greening forlod klubben til fordel for henholdsvis Crystal Palace og Nottingham Forest.

Dikgacoi blev et regulært hit på Selhurst Park under sit lejeophold i klubben i den forgangne sæson, og derfor valgte Palace at gøre kontrakten permanent til alles tilfredshed.

Den sydafrikanske landsholdsspiller blev på mange måder offer for Fulhams stædighed i at beholde aldrende Danny Murphy som boldflytter; jeg anså Dikgacoi som en mere dynamisk type, der ikke mistede bolden i samme omfang, som Murphy har tendens til. Derfor begræder jeg til dels Dikgacois afgang, men den var dog forventet.

Greenings exit var en større overraskelse, da den langhårede midtbanemand brat skiftede Fulham ud med Forest midt i juli måned.

Siden Greenings fremragende præstationer i slutningen af sidste sæson, var jeg begyndt at anse ham som en udmærket back-up til førsteholdet, men kampen mod Runavik den 7. juli blev altså hans sidste optræden i den hvide trøje (“Jon Greening – he died for our sins”).

Ungdomstalentet Christian Marquez-Sanchez er desuden søgt til ambitiøse Malaga, og tiden vil vise, om det var en fadæse at give den talentfulde spanier løbepas.

Det er også blevet til et par midlertidige afskeder – Jol er stor fan af, at sende sine talenter på græs i andre klubber for at give dem tiltrængt kamp-erfaring. Derfor er Danny Hoesen sendt tilbage til sin tidligere klub Fortuna Sittard på en lejeaftale, mens den engelske landsholdskeeper David Stockdale har taget turen til Ipswich i The Championship.

Fulham har inkorporeret en klausul i Stockdales aftale, så de kan hente ham tilbage i tilfældet af, Schwarzer skulle blive skadet. Samme klausul var grunden til, at Stockdale ikke skiftede til nyoprykkede Swansea, som var på udkig efter en erstatning for hollandske Dorus de Vries, der er skiftet til Wolves.

I indbakken er der havnet en offensiv norsk back, en hårdhudet tjekkisk midtbanemand, et schweizisk supertalent, en ungarsk reservekeeper, en gigantisk ung forsvarsspiller og et midtbanetalent fra Everton.

John Arne Riise

Rutinerede John Arne Riise er blevet hentet ind til at afløse Carlos Salcido, som ikke just har præsteret ypperligt i sin tid på Craven Cottage, og det forventes desuden, at mexicaneren rykker tilbage til hjemlandet pga. hjemvé.

Norske Riise har hurtigt integreret sig i London-klubben sandsynligvis pga. sine erfaringer i England samt selskabet fra Brede Hangeland og især brormand Bjørn Helge; det bliver interessant at følge den tidligere Liverpool-spiller i den kommende sæson.

En ubekendt faktor er den 23-årige tjekke, Marcel Gecov, som er kommet til klubben fra Slovan Liberec i hjemlandet.

Okay, en helt ubekendt faktor er Gecov ikke, da han var at finde i Danmark til den netop overståede U21-slutrunde, og jeg fik bl.a. fornøjelsen af at se ham live på Aalborg Stadion i bronze-kampen mod Hviderusland.

Her noterede jeg mig, at Gecov er en særdeles hårdhændet herre, som ikke er bange for at sætte en brutal tackling ind på modstanderen – måske en givtig attribut i den engelske Premier League.

Jeg vil slutte Gecov-beskrivelsen af med et satirisk citat fra ingen andre end vores allesammens Marty Jol: ‘He’s ginger, but he’s a real ginger, you know? He can play and he can tackle as well’.

Den mest interessante forstærkning er dog schweiziske Pajtim Kasami, som med sine bare 19 år i den grad er en del af foryngelseskuren.

Jol har beskrevet ham som et særdeles spændende bekendtskab, og hollænderen forventer meget af sin unge rekrut i den kommende sæson.

Fulham-fansene har allerede set prøver på schweizerens talent i et par indhop i Europa League kampene mod RNK Split – her virkede han til at være en type, som kan gøre en forskel med nogle spektakulære detaljer.

Som back-up til australske Mark Schwarzer i de næste 12 måneder er ungarske Csaba Somogyi hentet i den ungarske anden division… Uden at forklejne Somogyis evner er jeg knap så sikker på, han er klar til at stå på mål i Premier League.

Det er sandsynligvis også derfor, at den tidligere omtalte klausul er blevet indsat i Stockdales lejekontrakt med Ipswich. Somogyi ligner uanset hvad en kortsigtet løsning, da Fulham kun har skrevet en et-årig kontrakt med den 26-årige keeper.

De resterende nye ansiger er Tom Donegan, som er hentet i Everton, og Dan Burn, der kommer til fra Darlington.

Donegan fik lidt overraskende sin debut i udekampen mod Crusaders, men den kun 18-årige midtbanemand ventes ikke at spille en større rolle i løbet af sæsonen.

19-årige Burn, en ordentlig kleppert på 198 cm, forventes også at tilbringe hovedparten af sæsonen hos reserverne.

Det var et lille overblik over handelssituationen i Fulham!

Reklamer

The Motspur Parks Græsplæne Awards 2011

Sæsonen 2010/11 er omme, og alle priserne er uddelt til de spillere og trænere, som har excelleret i den netop overståede sæson. Jeg vil her give mit (og udelukkende mit) bud på Årets Hold samt tage et kig på Fulhams spillerpræstationer. Ladies and gentlemen, welcome to “The Motspur Parks Græsplæne Awards”!

Årets Hold i Premier League:

Edwin van der Sar (Man Utd) – Den tidligere Fulham-spiller stopper nu karrieren og slutter på toppen.

Leighton Baines (Everton) – 11 assists af en back er fremragende, og så har Baines også været særdeles solid i det defensive.

Bacary Sagna (Arsenal) – Lynhurtig franskmand, som personligt har haft en glimrende sæson midt i Arsenals trofæløse elendighed.

Vincent Kompany (Man City) – Bomstærk belgier, som har stabiliseret en tidligere så svingende City-defensiv.

Nemanja Vidic (Man Utd)– Årets spiller og en pragtsæson for den store serber, som har været en klippe i Uniteds centrale forsvar

Scott Parker - Personlig succes med nedrykkede West Ham

Nani (Man Utd) – Topper assistlisten, og man kan vel påstå, Nani endelig er brudt ud af Christina Ronaldos skygge.

Yaya Toure (Man City) – Skulle eftersigende være den bedst betalte Premier League spiller i historien, men den ivorianske midtbanespiller har også været sublim i Citys maskinrum.

Cheik Tiote (Newcastle) – En lille kamphund på Toons midtbane, som kæmper til sidste blodsdråbe, hvilket hans 14 gule kort også vidner om.

Samir Nasri (Arsenal) – Væver tekniker, som havde et væsentligt bedre efterår end forår.

Peter Odemwingie (WBA) – 15 mål og ni assists for en oprykkerklub er eminent; og det endda i nigerianerens debutsæson!

Carlos Tevez (Man City) – Argentineren er potentielt færdig i Premier League, men han bukker af med et brag af en sæson og 21 mål til følge.

Bænk:

Petr Cech (Chelsea) – Chelseas ankermand har lukket godt af bagude i denne sæson med kun 32 mål imod sig.

John Terry (Chelsea) – En del af Premier Leagues stærkeste forsvar.

Chris Baird (Fulham) – Stabiliteten selv efter at have erobret højreback-pladsen (forklaring følger senere).

Charlie Adam (Blackpool) – Blackpools altoverskyggende spiller indtil slutningen af sæsonen, hvor den skotske midtbanemand skrantede en smule.

Jack Wilshere (Arsenal)Årets Unge Spiller og lidt af en gennembrudssæson for den lille terrier.

Scott Parker (West Ham)Football Writers’ Association Footballer of the Year og dermed masser af personlig succes i en skuffende sæson for West Ham.

Javier Hernandez (Man Utd) – Imponerende debutsæson, hvor mexicaneren er den skarpeste angriber i Premier League bedømt på forsøg på mål kontra mål ratioen.

Dimitar Berbatov (Man Utd) – Hvis ikke Berbatov var blevet topscorer, havde jeg ikke medtaget ham på holdet. Bulgareren har ikke just vist kontinuerlig god form og har været fornærmende ringe til tider. Jeg vil dog også bebrejde Alex Ferguson, der ikke skal miste meget tiltro til en spiller, før han ryger af holdet!

Boblere:

Arsenal: Robin van Persie, Johan Djourou, Theo Walcott, Cesc Fabregas
Aston Villa: Ashley Young, Stewart Downing, Marc Albrighton, Darren Bent, Kyle Walker
Birmingham: Craig Gardner, Scott Dann, Ben Foster
Blackburn: David Hoilett
Blackpool: DJ Campbell, Elliot Grandin
Bolton: Gary Cahill, Stuart Holden, Kevin Davies, Daniel Sturridge, Johan Elmander
Chelsea: Didier Drogba, Ashley Cole, David Luiz, Michael Essien, Florent Malouda
Everton: Seamus Coleman, Phil Neville, Leon Osman
Fulham: Brede Hangeland, Clint Dempsey, Mark Schwarzer, Aaron Hughes
Liverpool: Raul Meireles, Andy Carroll, Jose Reina, Dirk Kuyt, Lucas
Man City: David Silva, Nigel de Jong, Joe Hart, Pablo Zabaleta
Man Utd: Ryan Giggs
Newcastle: Joey Barton, Kevin Nolan, Jonas Gutierrez, José Enrique
Stoke: Matthew Etherington, Robert Huth, Jermaine Pennant
Sunderland: Phil Bardsley, Asamoah Gyan
Tottenham: Rafael van der Vaart, Gareth Bale, Luka Modric, Tom Huddlestone
West Bromwich: Chris Brunt, Jerome Thomas
West Ham: Demba Ba
Wigan: Hugo Rodallega, Charles N’Zogbia
Wolverhampton: Matt Jarvis

Træner: Alex Ferguson (Man Utd) – Det har været en besynderlig sæson, hvor alle holdene har haft både store nedture og triumfer, så det har været svært for mig at vælge en træner ud af mængden. United har dog kunnet notere markant færre nederlag end deres konkurrenter, og et mesterskab er naturligvis også en bonus!

Boblere: Owen Coyle (Bolton), David Moyes (Everton), Mark Hughes (Fulham), Carlo Ancelotti (Chelsea), Kenny Dalglish (Liverpool), Roy Hodgson (WBA – ikke Liverpool…)

The Fulham Awards

Årets Spiller

Chris Baird – Bairdinho har kæmpet sig ind i startopstillingen som fast og ikke mindst pålidelig højreback – noget som vi har manglet de senere år hos John Pantsil og Stephen Kelly! Efter en håbløs start på sin Fulham-karriere er Baird gået hen og blevet en publikumsfavorit med sin ukuelighed og never-say-die attitude. Baird – en fighter med hjertet uden på trøjen og mit valg som Årets Spiller.

Boblere: Clint Dempsey, Brede Hangeland

Årets Positive Kovending

Clint Dempsey – Ikke at amerikaneren havde en dårlig 2009/10 sæson, men med Bobby Zamoras lange skadespause tog Dempsey for alvor ansvar og er pt. Fulhams topscorer med 12 Premier League-mål.

Bobler: Ingen

Årets Unsung Hero

There is only one Bairdinho

Simon Davies – Davies startede sæsonen ud som fast mand og blev efter min mening lidt hårdt sat af holdet efter Fulhams midtvejskrise. Den sympatiske waliser kom dog ind på holdet igen, og brillierede i fraværet af Damien Duff i slutningen af sæsonen.

Bobler: Andy Johnson – Arbejder altid en vis legemsdel ud af bukserne, men får ikke nok kredit for det pga. sine manglende mål.

Årets Over the Hill

Danny Murphy – Han er spilleren med flest afleveringer i Premier League, men for det meste er det bagud eller til siden. De forsvarssplittende pasninger er der efterhånden langt i mellem, og kaptajnen er næsten notorisk for uprovokerede fejl, som sætter kontraangreb i gang til modstanderen. Desuden er han blevet langsom på sin gamle dage, og Murphy kan ikke følge med, når modstanderne skruer tempoet i vejret.

Bobler: Andy Johnson – På trods af sin arbejdsiver bliver en angriber bedømt på mål, og dem ser vi ikke mange af fra den lille angribers side.

Årets Mr. Underrated

Chris Baird – Det er nemt at overse Bairdinho på en placering som højreback, men nordireren er efterhånden en af Fulhams mest stabile spillere på trods af enkelte spillemæssige begrænsninger.

Bobler: Aaron Hughes – Mr. Consistency is still going strong i forsvaret ved siden af Hangeland. Hughes er måske ikke manden, som rydder forsider, men han niveau er konstant i top.

Årets Køb

Moussa Dembélé – Mark Hughes har ikke begået mange brølere på transfermarkedet, men Dembélé får det anerkendende nik i denne kategori. Belgieren har henrykket Fulhams fans med verdensklassedriblinger gennem hele sæsonen – vi mangler dog endnu at se lidt mere skarphed foran mål fra den belgiske landsholdsspiller, så jeg forventer en kommende sæson, hvor han rammer den absolutte top.

Boblere: Steve Sidwell – Jernhård midtbanefighter, som har leveret kontinuerligt gode præstationer.

Årets Huh?

Jonathan Greening – Efter at have haft den aldrende Greening på lån i sidste sæson, blev midtbanespilleren permanent hentet til Fulham pga. en klausul i lejekontrakten. Prisen var eftersigende skyhøje £3 millioner(!) WTF! Greening er en okay breddespiller – men heller ikke mere…

Bobler: Rafik Halliche – Indkøbt algerisk statist, som ikke er i nærheden af at slå Brede Hangeland og Aaron Hughes af holdet.

Årets Højdepunkt

Foråret, hvor vi har haft en af Premier Leagues ypperligste formkurver! Hvem havde troet det efter et miserabelt efterår?

Bobler: 3-0 sejren mod Sunderland på Stadium of Light som brød vores udebane-forbandelse.

Årets Nedtur

Zoltan Gera – Fra Årets Spiller til marginalspiller… Nedturen har været total for Gera i denne sæson, hvor konkurrencen har været hård og Mark Hughes ikke har haft den tiltro til ungareren, som Roy Hodgson havde i forrige sæson. En af mine personlige favoritter forlader sandsynligvis klubben i den kommende sommer.

Bobler: John Pantsil – Endnu en publikumsyndling, som har været inde og ude af holdet i denne sæson. Ghaneseren har flere gange vist sig at være det svage led i bagkæden (as always!), og er sidenhen blevet overhalet af den evigt solide Chris Baird og på det seneste også Stephen Kelly.

Årets Spillemæssige Nedtur

Perioden 6/11 til 26/12, hvor vi ikke vandt en eneste kamp – jeg nåede bunden, da vi den 26. december tabte 1-3 til West Ham på hjemmebane. Det var også her, jeg i en kort periode for alvor mistede tiltroen til Mark Hughes. Heldigvis vendte Fulham kort efter stimen, og optimismen er sidenhen steget uafbrudt.

Bobler: 0-1 nederlaget på hjemmebane i FA Cuppen mod Bolton – vi kunne på det tidspunkt for alvor ane en triumf i FA Cuppen, og så bliver vi slået ud af et middelmådigt Bolton-mandskab på trods af en opadgående formkurve.

The News Ticker

I løbet af den seneste uge har der været et overraskende stort antal nyheder omhandlende Fulham, i forhold til vi befinder os i en døsig Premier League-fri uge (Can you imagine the complete horror?).

______________

Ugens mest interessante historie kommer fra forhandlingsbordet, hvor Fulham har skrevet kontrakt med Luton Towns unge U17 landsholdsspiller Cauley Woodrow.

16-årige Woodrow er den første non-league spiller siden 1974, som har repræsenteret et engelsk U-landshold, hvilket (på papiret) lyder lovende.

Det var derfor et spørgsmål om tid, før Blue Square klubben Luton mistede sin unge angriber til en større aktør i fodbold-gamet, og heldigt for Fulham-fans blev det The Cottagers, der løb med Woodrows underskrift.

Et andet ungt talent, som Fulham havde set sig lune på, var Plymouths 17-årige forsvarsspiller Jack Stephens, men lidt overraskende afviste han et skifte til Premier League og forbliver i League One.

Selvom det er skuffende, er det dog også forfriskende at se en ung spiller afvise en større klub, fordi han ser yderligere udviklingsmuligheder hos sin nuværende klub.

Lovende at se Mark Hughes give Fulhams ungdomsafdeling et spark i bagsmækken, da vi tidligere har produceret et forsvindende antal talenter med potentiale til Premier League, og vi anses som dilettanter på området.

______________

Udover Woodrow skulle vi eftersigende have indgået en forhåndskontrakt med den rutinerede Alex Manninger fra Juventus.

Keeperen har det meste af sin karriere ageret bænkevarmer, men har dog altid været benævnt en udmærket back-up.

Da vi i forvejen har suveræne David Stockdale som andetvalg på målmandsposten, håber jeg ikke, at Manningers potentielle tiltræden ændrer på målmandshierarkiet.

Forhåbentlig vil østrigeren gå ind som solidt tredjevalg og give oldnordiske Pascal Zuberbühler chancen for endelig at stoppe sin karriere og blive målmandstræner i klubben.

Indtil videre er det dog ikke blevet bekræftet fra officielt hold, at vi har haft kontakt til Manninger.

______________

En vedholdende historie i midtugen påstod, at Mark Hughes planlægger det helt store garagesalg til sommer, hvor seks kendte ansigter får sparket.

Zoltan Gera, Kagisho Dikgacoi, Bjørn Helge Riise, John Pantsil, Eddie Johnson og Diomansy Kamara er alle blevet sortlistet ifølge medierne og kan frit se sig om efter nye udfordringer, når transfervinduet åbner i starten af juli måned.

The Zoltan - Udgående publikumsfavorit

Gera er en af undertegnedes favoritspillere, og jeg er naturligvis skuffet over at se hans bratte nedstigning fra tinderne i denne sæson, hvor det ikke er blevet til overvældende meget spilletid.

Midtbanekreatøren varslede dog allerede i sidste uge, at han gerne ser sig om efter nye udfordringer, og med kontraktudløb til sommer burde det være nemt at finde en anden arbejdsgiver for den boldbegavede ungarer.

En anden publikumsfavorit, John Pantsil, har mildest talt haft en rædselssæson, hvor han har formået at sende bolden forbi egen keeper hele tre gange(!)

Da han samtidig har kostet et dusin mål med excentrisk forsvarsspil, som var han fodboldens svar på afdøde Jens Jørgen Thorsen, har ghaneseren måttet se sig overhalet i den interne rangorden af solide Chris Baird(inho).

Samtidig ser det også ud til, at den ellers svingende Stephen Kelly foretrækkes som back-up til Baird, og det kan da kaldes et vink med en vognstang til det tidligere så klokkeklare førstevalg.

Gumpetunge Riise, pasningsstærke Dikgacoi, ustabile Kamara og USA’s ufarligste angriber Eddie Johnson har alle været udlejet i denne sæson til henholdsvis Sheffield United, Crystal Palace, Leicester og Preston, så ingen overraskelse i, at de får løbepas af Mark Hughes.

Det bliver interessant at se, om algeriske Rafik Halliche og midtbanereserven Jonathan Greening følger sekskløveret ud af klubben til sommer sammen med eventuelt førnævnte Kelly, der dog virker tilfreds med sin back-up rolle.

Halliche har ikke imponeret i sine få optrædener og ryger formodentlig ned som fjerde- eller femtevalg til sommer efter skadesplagede Philippe Senderos’ (forhåbentlige) tilbagevenden.

Greenings skifte til Fulham sidste sommer, efter en periode som lejesvend, gav absolut ingen mening ifølge min logik, da The Cottagers betalte hele £3 millioner for den aldrende og ikke mindst ordinære midtbanespiller.

Hughes havde ingen indflydelse på Greenings skifte, og Sparky har da heller ikke givet midtbanespilleren et overvældende antal chancer i Premier League.

Tiden vil vise, om udrensningen inkluderer flere end hvad medierne rapporterer, men jeg er ikke i tvivl om, at Hughes fortsætter sine visioner omkring holdet ligesom i de foregående transfervinduer.

______________

En af Hughes’ rekrutter, Steve Sidwell, vil sandsynligvis forlænge sit ophold på Craven Cottage, efter at have skrevet en halv-årig kontrakt med Fulham i januar.

Den rødhårede fighter har imponeret i sine få optrædener for The Cottagers, og jeg ser ham som vores klart stærkeste kort på den centrale midtbane, hvor Dickson Etuhu mangler kontinuitet og Danny Murphy skranter.

Det er derfor en no-brainer for Mark Hughes at udnytte den klausul, Fulham har inkorporeret i Sidwells kontrakt, hvor klubben automatisk kan binde den tidligere Villa-mand i yderligere tre år.

En anden af Hughes’ køb sidste sommer, Carlos Salcido, rygtes desuden væk efter at have haft tilvænningsproblemer i London. Der spekuleres i, at Paul Konchesky vender tilbage til SW6 og afløser mexicaneren.

Konch har været et decideret flop i Liverpool efter sit skifte sidste sommer og er i øjeblikket udlejet til Nottingham Forest. Fulham kan sandsynligvis generhverve backen til det halve af de tre millioner pund, som The Reds og Roy Hodgson gav for Konch for knap et år siden.

______________

På den internationale front kan det bemærkes, at Chris Baird i sin 50. landskamp for Nordirland blev overrakt anførerhvervet fra sin holdkammerat Aaron Hughes, der normalt agerer kaptajn for de grønne “miniputter”.

Desværre for Bairdinho blev det ikke til en sejr i sin debut som styrmand, da Serbien sejrede 2-1 i Beograd på mål af Marko Pantelic og Zoran Tosic.

Aaron Hughes blev småskadet i kampen men ventes klar til Fulhams næste udfordring mod Blackpool på søndag.

______________

Som rosinen i pølseenden kan det nævnes, at Mark Hughes blev nævnt som potentiel afløser for udskældte Louis van Gaal i Bayern, men den tyske storklub har nu hyret rutinerede Jupp Heynckes, som overtager trænerposten til sommer, hvilket officielt sætter en stopper for Hughes-rygterne.

______________

COYW!

Fulham – Portsmouth: 1-0

Efter en mildest talt resultatløs januar måned, fik Fulham endelig hul på bylden, og tilkæmpede sig en hård hjemmebanesejr over Portsmouth i midtugen.

Kampen var dog ikke specielt opmuntrende spillemæssigt for Fulhams frustrerede fans, da de økonomisk trængte gæster havde stor ære af kampen.

Pompey startede også bedst ud, hvor Kevin-Prince Boateng testede Mark Schwarzer i Fulham-målet få minutter efter startfløjtet.

Adskillelige chancer fulgte til Frederic Piquionne og Boateng, men enten stod Schwarzer i vejen eller også manglede gæsterne skarpheden.

Fulhams første reelle mulighed opstod efter cirka 25 minutter, da Aaron Hughes fik hovedet på et hjørnespark, men David James parerede med en fremragende refleksredning.

Få minutter senere brændte Stefano Okaka bogstavelig talt en 180 procents chance, da han fra en meters afstand headede ved siden af mål på trods af hverken David James eller Pompey-forsvaret var i nærheden af italieneren.

Den italienske debutant kunne have gjort sig til helt, men i stedet sad Fulham-fansene i resten af kampen og undrede sig over, hvordan man kunne misse en sådan mulighed som professionel fodboldspiller(!)

Efter pausen var det igen gæsterne, der kom bedst fra start, da Aruna Dindane sendte et superb hovedstød mod Schwarzer, men den australske keeper viste, med en god redning, endnu engang, hvorfor han er blandt de bedste målmænd i Premier League.

Fulham begyndte dog derefter at overtage spillet, og Roy Hodgson kunne notere hæderlige forsøg til en livlig Damien Duff og en svag Bobby Zamora.

I det 74. minut fik Fulham så, hvad der skulle vise sig at blive det afgørende mål, da Duff udnyttede et klodset boldtab fra Nadir Belhadj til at sende et fladt indlæg ind i boksen, hvor Jonathan Greening let kunne prikke bolden i mål bag James.

Portsmouth prøvede med et sent pres men forgæves, og de måtte en smule uretfærdigt rejse hjem uden point i bagagen.

På trods af de tre point fortsætter Fulham med at levere spil langt under standard, og man kan da godt blive nervøs for de kommende måneder.

Kamp Stats

Fulham

Mark Schwarzer 8 – Holdt Portsmouth fra fadet med et par glimrende pareringer

Stephen Kelly 03 – Kelly fortsætter sin nedadgående form med ikke at ramme en eneste medspiller gennem hele kampen.

Nicky Shorey 9 – Imponerende debut til Shorey, der løb solen sort i venstre side og virker til at være Paul Konchesky overlegen teknisk.

Brede Hangeland 8 – Solid indsats i midterforsvaret, hvor nordmanden fik hovedet på 90 % af Pompeys indlæg.

Aaron Hughes 8 – Virkede til at have styr på situationen med enkelte undtagelser.

Damien Duff 9 – Fulhams MOM endnu engang med en fremragende arbejdsindsats og en assist.

Jonathan Greening 7 – En okay indsats på en uvant plads som venstre midtbane krydret med at blive matchvinder.

Chris Baird 7 – Hæderlig indsats først på den defensive midtbane og dernæst som højreback.

Danny Murphy 6 – Endnu et bevis på, at Murphy efterhånden spiller flere elendige end fantastiske kampe.

Bobby Zamora 6 – Er stadig ikke helt kommet i gang efter sin skade, men forhåbentlig finder han formen igen inden længe.

Stefano Okaka 7 – Virkede ihærdig gennem kampen, men kan man virkelig brænde en sådan chance??

Kagisho Dikgacoi 8 – Måske den mest pasningsstærke spiller i Fulham-truppen lige i øjeblikket, og fra sydafrikanerens indtræden i kampen virkede det til, Fulham fik lidt bedre styr over begivenhederne.

Erik Nevland 7 – Som sædvanligt viser Erik The Viking vejen frem med arbejdsiver af en anden verden samtidig med, nordmanden var tæt på at komme til et par udmærkede chancer.

David Elm UB – Introduceret i det 77. minut og med til at køre sejren hjem som targetman.

Bænk: Zuberbuhler, Riise, Stoor, Smalling

Portsmouth James, Finnan, Wilson, Ben-Haim, Belhadj, Yebda,Basinas (Owusu-Abeyie 82), Boateng, O’Hara, Dindane,Piquionne (Webber 62).
Bænk: Ashdown, Rocha, Mullins, Vanden Borre, Hughes.

Kort: Ben-Haim.

Tilskuertal: 21,934

Dommer: Anthony Taylor

Kamp Stats Fulham Portsmouth
Mål 1 0
Boldbesiddelse 48% 52%
Forsøg 17 14
På mål
5 5
Hjørnespark 5 5
Off-sides 1 1
Redninger 5 4
Frispark 12 13
Gule kort
0 1
Røde kort
0 0
Kilder: Fulhamweb & Soccernet

Transfer Round-up

Skadesplagede Duff den største profil-tilgang denne sommer

Skadesplagede Duff den største profil-tilgang denne sommer

På falderebet af transferdeadlinen fik Roy Hodgson tilføjet svenske David Elm til truppen som back-up til vores i forvejen boomende angreb.

En lidt underlig signing, føler jeg af følgende grunde:

– Som sagt har vi nok angribere i forvejen i Kamara, Nevland, AJ og Bobby, mens Clint Dempsey også kan bruges på toppen (Elm skulle dog kunne benyttes som midtbanespiller…).

– Elm er 26 og kan derfor ikke gå under prædikatet talent, og hvad status har han så? Den samme som Andranik, Seol og andre i bunden af fødekæden, hvilket formodentlig betyder, at han ikke får mange kampe i det ene år, vi har skrevet kontrakt med ham.

– Og hvad er lige meningen med at lange £500.000 ud for en spiller og så kun skrive kontrakt for ét enkelt år? Bevar mig vel, £500.000 er ikke mange penge i fodboldverdenen, men stadigvæk… Stoler vi ikke på Elms evner eller er han bare et panikkøb før lukketid?

– Han har ikke just været nogen målsluger i Sverige, hvor svenskeren har garnet sølle 12 gange i 66 optrædener…

Alt i alt et besynderligt køb, men hvad er min ærlige mening om resten af udviklingen under transfervinduet?

Fulham var det hold, der brugte mindst penge på nye spillere, og den profil, jeg efterspurgte, dukkede aldrig op….

Så opsætter jeg den følgende hypotese: Der er ingen grund til at kvalificere os til Europa League, hvis vi ikke engang kan lokke spillere til af netop den grund.

Burde Fulham ikke være en mere attraktiv destination end f.eks. Hull (Jozy Altidore), Sunderland (Darren Bent), Birmingham (Christian Benitez) eller West Ham (Luis Jimenez)?

Burde vi ikke have prøvet at lokke Altidore, Bent, Benitez eller Jimenez til i stedet for at bruge penge på en middelmådig playmaker fra WBA, en ukendt breddespiller fra Sydafrika, en 30-årig skadesplagete wing, en back-up til højreback pladsen og en fattigmands Riise?

Hvorfor vælger en fremragende spiller som Sanli Tuncay at tage til (fucking) Stoke for sølle £5 millioner, når vi er blevet sat i forbindelse med ham hele sommeren?

Jeg må indrømme, at jeg er seriøst skuffet over tilgangene til holdet! Da vi var tæt på at rykke ned i 2007/08 sæsonen, lykkedes det os at hente bedre spillere ind end i dette transfervindue!

Det kan godt være at de seneste præstationer mod henholdsvis Chelsea og Villa har påvirket min optimisme, men når du tager et kig på nedenstående liste, er ordet “Klassekøb” måske ikke det første ord, du mumler….

Fulhams Indkøb Sommeren, 2009

Stephen Kelly fra Birmingham – Gratis
Bjørn Helge Riise fra Lillestrøm – £1.5 mio.
Damien Duff fra Newcastle – £4 mio.
Kagiso Dikgacoi fra Golden Arrows – Ikke oplyst pris
David Elm fra Kalmar – £500.000
Jonathan Greening fra WBA – Lån med forkøbsret (£4 mio.!!!)

Lige lidt sure miner fra undertegnede! COYW!

Rent A Greening

Dårlig forretning for WBA?

Dårlig forretning for WBA?

Fulham oplyser i dag på deres hjemmeside, at Jonathan Greening har skrevet under på en lejeaftale til næste sommer, hvor The Cottagers har forkøbsret på den teknisk dygtige midtbanespiller.

I de seneste par dage er en pris på hele £4 millioner blevet nævnt i medierne, og jeg har udtrykt skepsis over den sum, da Greening er 30 år og ikke andet end en solid tilgang.

Det virker mærkeligt, at WBA før har afvist købstilbud fra Fulham for derefter at leje ham ud, så Fulham på den måde slipper billigere.

Derfor gætter jeg på, at det er en særdeles lukrativ lejeaftale for WBA, men udefra ligner Fulham vinderen i handlen, da de kan trække sig ud af en eventuel handel, hvis Greening underpræsterer.

Jeg giver Greening en fair chance og håber på, at den nye konkurrence på midtbanen vil få niveauet til at stige hos de eksisterende midtbanespillere.

Samtidig kan det nævnes, at Wayne Brown har fået forlænget sit lejeophold hos finske TPS Turku, hvor han er gået hen og blevet en lokal helt.

Keep up the good work Browny.

We Got The Duff!

Efter kort tids forhandlinger, tjekkede irske Damien Duff i går ind på Craven Cottage i en aftale, der sender 4 millioner pund den anden vej til Duffs tidligere klub Newcastle.

Umiddelbart ligner det en glimrende handel for Fulham af følgende grunde:

– Manglende bredde på midtbanen, hvor boldmongol Zoltan Gera agerer eneste reserve

– Duff har glimrende tekniske færdigheder, hvilket gør ham til en trussel på kanten i forhold til f.eks. Gera

– Rutine kan man vel aldrig få for meget af!

– Konkurrencen på midtbanen spidses til, og spillerne skal derfor præstere, hvis de vil beholde pladsen i startopstillingen

Generelt er Duff en fremragende spiller, som er stagneret i galehuset hos Newcastle, men uanset de positive aspekter af Duff transferen, ser jeg også en smule skeptisk på handlen pga. følgende:

– Duffs skadeshistorie er notorisk kendt i fodboldkredse, og det er lidt en risiko vi løber

– Duffs alder taget i betragtning må der sættes spørgsmålstegn ved størrelsen på transferbeløbet, som vi eventuelt kunne have brugt på en mere langtidsholdbar løsning (Vi kunne have givet £4 mio. for unge Fabian Delph).

Men alt taget i betragtning kender jeg kun Duff som en fremragende spiller, der har haft det svært i Newcastle de seneste år, og ovenstående viser også, at fordelene opvejer ulemperne.

Roy Hodgson er kendt for at genoplive stagnerende spilleres karriere, og lur mig vel om ikke Duff går en stor sæson i møde.

Duff havde følgende at sige til klubskiftet, tiden i Newcastle og træner Roy Hodgson:

“It was definitely the hardest period of my career. It didn’t work out, I wasn’t enjoying my football and I’ve had to move on. I thought it was a great move at the time and a lot of people agreed but it didn’t happen for me. That was the same for a lot of players.

“I played for four managers last season. That’s not a good base for any team to work well. But that’s no excuse, we went down and deserved to.”There’s a lot of stability at Fulham, not just with the manager but in the team as well. It’s going to be tough to break into the side but as soon as I heard Fulham were interested it was a no-brainer to come here.”

“Roy was the first manager I had a full season in the Premiership with so I have very fond memories of him,” said Duff. “We got on like a house on fire so I know what he’s all about and I’m looking forward to working with him.

“He’s a top-notch coach. I don’t know how close he ever was to becoming England manager but it’s always shocked me he’s never had a mention.”

I mellemtiden kan der være endnu en 30-årig på vej, da Jonathan Greening eftersigende skulle være tæt på et skifte til Fulham.

Denne handel skulle også være £4 mio. værd, hvilket jeg, i forhold til Duff, er langt mere tilbageholdende over for.

Jeg mener ikke, at Greening er i nærheden af at have præsteret på et niveau, der gør, at vi skal punge fire millioner ud for ham.

Uden tvivl en solid spiller men heller ikke mere end det!

Forhåbentlig er det en and, men pt. ligner det en realitet!

Jeg følger sagen!