Deuce is back

Juleaften fik alle Fulham-fans en ekstra julegave, da den tidligere publikumsfavorit Clint Dempsey blev afsløret som en januar-forstærkning.

Dempsey er lejet i Seattle Sounders, som lige nu har pause i kampprogrammet. Da den amerikanske sæson starter op igen i marts, er der kun tale om et ophold på to måneder, men forhåbentlig kan det gavne begge parter.

Den amerikanske offensivspiller forlod Fulham i 2012 under en tåge af kontroverser, så Dempsey har lidt at bevise i sit comeback. Men vi har i den grad også brug for en spiller, der kan skyde os væk fra bunden!

(Du kan se et interview med den nyslåede Fulham-spiller nederst i dette indlæg)

I samme ombæring som Dempsey-transferen blev det annonceret, at erfarne Alan Curbishley er ansat som Technical Director. Curbishley har tidligere været manager i Charlton og West Ham.

Reklamer

Gensynsglæde Fra Riise Til Riise

Norske Bjørn Helge Riise har siden den 26. september været udlejet til Championship-klubben Portsmouth, men nu er det slut.

Norsk flop i både Fulham og Portsmouth

Midtbanespilleren vender tilbage til brormand Riise og Fulham efter en skuffende tid på Sydkysten, hvor det kun blev til to sølle Championship-kampe.

Pompeys manager Guy Whittingham udtalte følgende om Riises retur:

I think Bjorn’s going to be going back now. Both Stuart (Gray) and I have said to him we’re really grateful for what he did and sorry it didn’t work out, but he has been a great pro. I think he’s enjoyed his time down here and we’ve enjoyed having him.

Det forventes, at Martin Jol vil prøve at afhænde Riise i januar, og mon ikke skandinaviske klubber vil være interesserede i nordmandens kvaliteter.

Hotshot Dalla Valle

Sommeren 2010

I alt ubemærkethed skifter den unge finske angriber Lauri Dalla Valle, i selskab med svenske Alex Kačaniklić, til Fulham som en del af Paul Koncheskys transfer til Liverpool.

Finsk Power

Dalla Valle er tidligere blevet rygtet til Chelsea, og skulle eftersigende have været den skarpeste angriber på Liverpools reservehold, hvor han blev sammenlignet med selveste Fernando Torres.

Det var derfor lidt overraskende, at Liverpool slap den stærke frontløber så billigt, hvilket Fulham forhåbentlig kommer til at nyde godt af i fremtiden.

Dalla Valle er dog ikke brudt ind i førsteholdstruppen endnu, og derfor blev det finske angrebses udlejet til Bournemouth i starten af marts for at oparbejde lidt tiltrængt kamperfaring.

Her er finnen lynhurtigt blevet en publikumsfavorit med to mål i tre kampe – bl.a. en fornem kasse i sin debut – og League One klubben har allerede forlænget lejemålet, så Dalla Valle er at finde på Dean Court resten af sæsonen.

Vi krydser alle fingre for, at Dalla Valle i den nære fremtid bliver Fulhams nye bomber – fundamentet og forventningen er i den grad skabt.

Championship Duo

Midt i en uge, hvor Champions League tager mest fokus på fodbold-fronten, har to marginaliserede Fulham-spillere forladt Motspur Parks træningsbaner på lejeaftaler.

To ansigter forlader Craven Cottage

Norske Bjørn Helge Riise har aldrig haft niveauet til Premier League og tager nu konsekvensen med sit skifte til Championship-klubben Sheffield United indtil den kommende sommer.

Det ventes herefter, at han forlader klubben permanent, hvor et skifte tilbage til hjemlandet virker plausibelt.

Midtbane-kollegaen Kagisho Dikgacoi er også fortid hos The Cottagers, og har taget den korte tur til det sydlige London, hvor han skal tørne ud for Crystal Palace resten af sæsonen.

Besynderligt nok udnyttede Fulham en klausul i Dikgacois kontrakt til at forlænge med sydafrikaneren i vinters, uden at Mark Hughes dog har benyttet landsholdsspilleren.

Også Dikgacoi forventes dog at skifte klub til sommer, når han vender tilbage til Fulham.

Held og lykke til begge spillere i deres nye eventyr.

Viðbætur Frá Island

Overskriften lyder nok besynderligt (især fordi “bætur” er repræsenteret), men der er dog en god grund til, jeg begynder at slynge rundt med islandske gloser (om det er grammatisk korrekt, lader jeg andre om at bedømme).

Den tiltrængte angrebstilgang lod vente på sig, men med få minutter tilbage af transfervinduet lykkedes det Fulham at hente en form for offensiv forstærkning.

Om det lige var den forstærkning, fansene håbede på, er en anden sag, men ikke desto mindre er islandske Eidur Gudjohnsen at finde på Craven Cottage resten af sæsonen.

Gudjohnsen kommer fra PL-rivalerne Stoke, hvortil han skiftede i sommers, uden at den islandske landsholdsspiller blev en synderlig succes med kun fire sølle optrædener i ligaen.

Der er kamp om pladserne i Fulham, så om skiftet giver den fornødne spilletid til islændingen er tvivlsomt.

Men ikke desto mindre velkommen til Craven Cottage Eidur.

Eidur Gudjohnsen facts

Født 15. september, 1978 i Reykjavik, Island

Position: Angriber / Central midtbane

Højde: 185 cm

Tidligere klubber:

1995 Valur Reykjavik (17 kampe, 7 mål)

1995-1997 PSV Eindhoven (13 kampe, 3 mål)

1998 KR Reykjavik (6 kampe, 0 mål)

1998-2000 Bolton (55 kampe, 18 mål)

2000-2006 Chelsea (186 kampe, 54 mål)

2006-2009 Barcelona (72 kampe, 10 mål)

2009-2010 Monaco (9 kampe, 0 mål)

2010 Tottenham (11 kampe, 1 mål)

2010- Stoke (4 kampe, 0 mål)

Landshold:

Island (63 kampe, 24 mål)

Down The Road: Gaël Kakuta

Fulham skrev i midtugen kontrakt med unge Gaël Kakuta, der kommer til fra lokalrivalerne Chelsea på en lejekontrakt.

Forstærkning fra Chelski

Det er ikke meget spilletid den talentfulde dribler har fået hos Chelsea, og derfor var naboerne villige til at lade den lille franskmand forlade klubben på midlertidig basis.

Personligt har jeg ikke det store kendskab til Kakuta, men han skulle eftersigende være en væver tekniker, der ikke går af vejen for at afdrible sin direkte modstander.

Om han er klar til en stamplads i Premier League er en anden sag, men vi mangler i høj grad lidt finesse på holdet, så forhåbentlig kan dette lejemål give os en anden dimension i de kampe, vi har brug for det.

Gaël Kakuta facts

Født 21. juni 1991 i Lille, Frankrig

Position: Venstre wing/angriber

Højde: 173 cm

Tidligere klubber:

1998-1999 US Lille-Moulins (ungdom)

1998-2007 Lens (ungdom)

2007- Chelsea (6 kampe, 0 mål)

Landshold:

Frankrig U16 (12 kampe, 5 mål)

Frankrig U17 (14 kampe, 3 mål)

Frankrig U18 (5 kampe, 3 mål)

Frankrig U19 (13 kampe, 4 mål)

Frankrig U20 (2 kampe, 0 mål)

Yo Okaka; Bye Bye Nevland?

Den seneste uge er Fulham blevet sat i forbindelse med Romas unge Stefano Okaka, der nok bedst huskes for at afgøre skandalekampen i Rom, hvor en hollandsk dommer bortdømte The Cottagers.

Okaka er røget i overskud efter Roma har hentet den, efter min mening, stærkt overvurderede pivskid, Luca Toni, og derfor opsøger den unge angriber gerne nye breddegrader.

Okakas agent bekræfter i dag, at Fulham er interesserede, så den udvikling vil jeg fortsat følge her på bloggen.

Hvis Okakas skifte bliver en realitet, kan det godt se sort ud for vores norske hitman, Erik Nevland.

Nevland har siden skiftet til Fulham været tredje eller fjerdevalg til angrebet, men har gennem sit sympatiske væsen og sine vitale mål spillet sig ind i Fulham fansenes hjerter.

“Tålmodighed er en dyd”, lyder det gamle ordsprog, og det må man sige, Nevland i den grad har udvist, da han trods masser af succes, har tilbragt en stor del af sit Fulham-ophold på bænken.

Med Bobby Zamoras skade mod Stoke kan Erik Nevland dog stadig have en fremtid på Craven Cottage, og Stefano Okaka aftalen er langt fra the sure thing endnu.

Jeg tror også, jeg taler på de fleste Fulham-fans vegne, når jeg siger, at Erik Nevland er ganske velkommen til at hænge ud på Motspur Parks træningsbaner lidt endnu.