Redaktøren: En ny start

2013 har været et rædselsår at være Fulham-fan. Rædsel er selvfølgelig et malende ord, som ikke normalt burde bruges om fodbold. Men i den kontekst det benyttes, er rædsel et passende prædikat.

Jeg har ikke vedligeholdt bloggen siden januar, da jeg simpelthen mistede motivationen. En stor del af den fortjeneste stod Martin Jol for. Fulhams manager indtil den 1. december.

På to et halvt år har den hollandske taktikeranalfabet udviklingsmæssigt sendt Fulham tilbage til før Roy Hodgson-æraen.

Eller det troede jeg i hvert fald.

Jol - smidt på porten

Jol – smidt på porten

Det var indtil, jeg så holdet under vores nye manager René Meulensteen, som ikke just er vellidt i danske kredse efter et lidet flatterende ophold hos Brøndby.

Men som Fulham-træner har Meulensteen skabt en helt ny fighting spirit, som var forsvundet under Jol. Faktisk er det helt absurd så stor en forskel, der er på Fulham under Meulensteen og Fulham under Jol. Det tyder på, at Jol havde mistet sin magt i omklædningsrummet, og at hans mandskabsbehandling ikke var af optimal karakter.

Den nye gejst og flere ændringer i staben har vendt stemningen omkring klubben på en tallerken. Før var det ikke andet end negativitet, man så, når man gik på Facebook, Twitter eller diverse Fulham-fora. Nu er de negative røster blevet neutraliseret, og det gode humør er vendt tilbage trods en tilværelse under stregen.

Elendig form over længere tid

Jeg har været anti-Jol siden før sommerferien, hvor vi lagde os på ryggen i slutfasen af sidste sæson. Her blev det til hele syv kampe uden sejr før en 3-0 triumf over Swansea på sidstedagen.

Meulensteen - ny mand på posten

Meulensteen – ny mand på posten

Negativiteten har ikke været til stede, fordi Fulham har tabt kampe. Som Fulham-supporter er det jo næsten kotyme. Det er måden, som vi har tabt på. Jeg har overværet de værste præstationer i min tid som Fulham-supporter i denne sæson. Helt uacceptable præstationer, hvor vi mentalt ikke er mødt op til kampene (Southampton, Liverpool, Arsenal, Cardiff, West Ham), og det har virket som om, at spillerne var totalt ligeglade med resultatet. Efter seneste sæson skulle man tro, at det ikke kunne blive værre, men der tog jeg fejl.

Skulle Jol have været kylet på porten før? Ja, uden tvivl. Jeg har følt, at Fulham-kampene var mere en pligt end en fornøjelse gennem længere tid. Men nu er den hollandske antimotivator forsvundet, og vi er nu Meulensteens Army.

Lyse tider forude, og jeg er nu gået fra at tro på en sikker nedrykning til en sikker overlevelse.

COYW!

Kandidaterne

Med Hughes’ respektløse afsked (good riddance) har medierne straks bevæget sig ud i en større gætteleg vedrørende potentielle afløsere.

Indtil videre er kandidaterne:

I endorse Martin Jol

* Martin Jol – Sympatisk hollænder og min personlige favorit. Fulhams klare førstevalg sidste sommer, da klubben også var på trænerjagt; på det tidspunkt var Jol kontraktligt forbundet til hollandske Ajax, men her stoppede han i december pga. en pauver fjerdeplads i ligaen (Ajax gik derefter hen og vandt ligaen). Derfor kan Fulham kvit og frit skrive kontrakt med Jol, som også tidligere har stået for underholdende fodbold i bl.a. Tottenham og Hamburger SV.

Taler for:
Publikumsvenligt fodbold
Fri på markedet
Mere end villig til at flytte tilbage til London
Virker oprigtigt interesseret i Fulham-jobbet
Loyal
Kvalificerede både Tottenham og HSV til Europa i de sæsoner, han var manager

Taler imod:
Jol var måske med i beslutningen om at afvise Fulham sidste sommer, hvilket kan have forværret forholdet til klubben

* Martin O’Neill – Den lille spøjse O’Neill havde i flere sæsoner personlig succes i Aston Villa, indtil han under stor tumult forlod klubben kort før sidste sæson. Har tidligere vundet trofæer med Celtic og Leicester, hvor især sidstnævnte var på Fulhams niveau. Den nordirske træner har tidligere haft store problemer med mandskabsbehandling, hvilket bl.a. den nuværende Fulham-spiller Steve Sidwell og danske Thomas Sørensen kan skrive under på.

Taler for:
God taktiker ikke ulig Hodgson
Rutineret EPL-rutine
Førte Villa ind i en positiv stime
Ikke genert på transfermarkedet
Gode venner med Mohamed Al-Fayed
Fri på markedet

Taler imod:
Tvivlsom mandskabsbehandling
Lidt for meget tuderi i medierne
Ganske usympatisk
Måske for ambitiøs ikke ulig Hughes
Ikke sprudlende fodboldmæssigt

* Steve McLaren – Den tidligere engelske landstræner er gået fra succes til fiasko flere gange i sin karriere. Den sympatiske manager opnåede fine resultater med Middlesbrough, var en decideret fejlslagen lirekassemand for England, en legende i Twente og en skurk i Wolfsburg (poetisk rimsmed ftw). Ifølge statistikken skulle McLaren gerne blive en succes i sit næste job, men det er sandsynligvis ikke grund nok til at ansætte ham…

Taler for:
Har før klaret sig glimrende med begrænset budget (M’Boro)
Fri på markedet
Bringer en masse international rutine
Sympatisk udadtil
Virker skræddersyet til en midterklub

Taler imod:
Defensivt orienteret
Ikke et videre populært valg i Fulham-kredse
Virker panisk, når resultaterne går imod ham

* Chris Hughton – Den tidligere Newcastle-træner Chris Hughton blev hele Englands kæledægge, da han uretfærdigt blev smidt på porten hos Toon efter at have ført oprykkerholdet op i midten af tabellen. For nylig udtalte Hughton, at han igen var klar til manager-jobbet, og at Fulham-jobbet var en lovende mulighed for den unge træner.

Taler for:
Publikumsvenligt fodbold
Ungdommelig og progressiv
Sympatisk
Vellidt
Virker oprigtigt interesseret i Fulham-jobbet

Taler imod:
Urutineret
Ikke det åbenlyse valg
Stadig usikker på, hvad han kan præstere i EPL

* Lee Clark – Fulhams tidligere kaptajn, Lee Clark, har haft udmærket succes med Huddersfield i den tredjebedste række, uden at det dog er lykkedes ham at triumfere i oprykningsspillet. Det vil dog være lidt af et gamble at satse på Clarkey, som udelukkende har rutine fra netop Huddersfield-jobbet.

Taler for:
Kender miljøet omkring Fulham
Ung og opportunistisk
Vant til at arbejde med et budget

Taler imod:
Rutinen mangler i høj grad
Har ikke formået at rykke op trods to hæderlige forsøg
Wildcard

* Gus Poyet – Tidligere Spurs-spiller Gus Poyet har haft overvældende succes i sin første fulde sæson som manager, hvor det blev til oprykning samt prisen for Årets Manager i League One. Ligesom Clarkey er det dog ikke på rutinen, vi skal ansætte Poyet.

Taler for:
Publikumsvenligt fodbold
Vant til at arbejde med et budget
Talentfuld

Taler imod:
Rutinen mangler i høj grad
Wildcard

* Alan Curbishley – Ligesom sidste sommer bliver vi igen sat i forbindelse med Curbishley på trods af hans længerevarende pause fra fodbold (siden 2008). Et lidt kedeligt valg som træner, og man kan frygte, han er blevet lidt rusten de senere år. Havde heller ikke synderlig succes i West Ham efter at have forladt Charlton, som han var træner for i imponerende 15 år.

Taler for:
Rutineret snu ræv
Har før klaret sig glimrende med begrænset budget (Charlton)
Loyal

Taler imod:
Har været ude af gamet i en årrække
Ikke et videre populært valg i Fulham-kredse
Har kun overbevist i Charlton

* Carlo Ancelotti – Bedømt på manager-baggrund vil Ancelotti være mit klare førstevalg. Den rutinerede italiener tog alle med storm i sine år i England, hvor han også nød stor opbakning, da Chelsea smed ham på porten umiddelbart efter den forgangne sæson (og når jeg siger “efter”, mener jeg fem minutter efter slutfløjt). Italieneren har dog også høje ambitioner, og spørgsmålet er, om Fulham er svaret?

Taler for:
Kan have udviklet et kærlighedsforhold til London
Sympatisk
Snu
International rutine
Taktisk verdensklasse

Taler imod:
Virker for ambitiøs til Fulham
Kan hænde at udnytte klubben på samme måde som Hughes, hvis en større klub kommer rendende

Andre nævnte kandidater:
Gianfranco Zola (Fri på markedet)
Dave Jones (Fri på markedet)
Frank Rijkard (Fri på markedet)
Louis van Gaal (Fri på markedet)
Ian Holloway (Manager i Blackpool)
David Moyes (Manager i Everton)
Roberto Martinez (Manager i Wigan)
Ronald Koeman (Fri på markedet)
Slaven Bilic (Landstræner i Kroatien)
Bob Bradley (Landstræner i USA)
Roy Keane (Fri på markedet)
Avram Grant (Fri på markedet)
Diego Maradona (Fri på markedet)
Gordon Strachan (Fri på markedet)
Billy Davies (Manager i Not Forest)
Gareth Southgate (Fri på markedet)
Paul Lambert (Manager i Norwich)
Alex McLeish (Manager i Birmingham City)
Didier Deschamps (Manager i Marseille)
Rafael Benitez (Fri på markedet)
Sean ODriscoll (Manager i Doncaster)
Ralf Rangnick (Manager i Schalke 04)
John Collins (Fri på markedet)
Marco van Basten (Fri på markedet)
Ray Wilkins (Fri på markedet)
Ray Lewington (nuværende assistent)
Stuart Pearce (Engelsk U21-landholdstræner)
Roberto Di Matteo (Fri på markedet)
Sven Goran Eriksson (Manager i Leicester City)
Claudio Ranieri (Fri på markedet)
Walter Smith (Fri på markedet)
Quique Sanchez Flores (Fri på markedet og kunne være et spændende valg efter sin afsked med Atletico Madrid)

See Ya Suckers!

“I didn’t see it coming”, synger det skotske indie-band Belle & Sebastian i sangen af samme navn, og præcis den linje kan Fulham-fans i høj grad relatere til efter træner Mark Hughes’ bratte afsked i torsdags.

Det var forventet, at Hughes ville skrive under på en forbedret to-årig kontrakt, efter waliseren havde indgået en mundtligt bindende aftale med Fulhams ledelse.

Men i stedet valgte Hughes at påføre sig vendekåben og pakke sine kufferter, hvorefter han fyrede en respektløs svada af mod Fulham, som åbenbart er for lille en klub til en mand af waliserens statur…:

“…the supporters and all those connected with the club will understand I wish to move on to further my experiences.”

Så du trænger til nye udfordringer efter én sølle sæson Mark Hughes? Og du er sikker på, vi forstår din (forhastede) beslutning…

Hughes’ rådgiver, den kontroversielle Kia Joorabchian, udtalte dagen efter, at Fulham ikke matchede Hughes’ ambitioner, og derfor brød den walisiske træner den verbale aftale.

Men lad os tage et nostalgisk tilbageblik på citater fra Hughes’ anelange Fulham-karriere:

30. april, 2011: “I’m hoping to sit down with the club and talk about my future…I want to stay because I like this club. I think it’s run well with good people and we can be successful. What we have achieved since Christmas gives me encouragement for the whole of next season. We’ve got good quality players here and, like most clubs, we’ll try to add to that quality in the summer. If we can I feel confident that the next few years will be very successful.”

11. maj, 2011: “I’m very happy at Craven Cottage and am looking forward enormously to building on what we have achieved this season. I enjoy a good relationship with the owner, management, players and supporters of Fulham Football Club and look forward to continuing that relationship next season.”

23. maj, 2011: “When you have all I have in place here, you don’t give it up lightly. There’ll be speculation about my future because, if a manager does reasonably well, you get talked about in glowing terms. But from my point of view, I’m very happy here and it is not my intention to look elsewhere.”

… og pludselig matcher Fulham ikke Hughes’ ambitioner, hvilket vil sige, at waliseren er en notorisk løgner.

Hughes burde ud fra hans seneste kommentarer aldrig have accepteret Cottagers-jobbet, da han vidste, hvad det indebar, inden han skrev under med Fulham.

Der kan dog spille andre aspekter ind end ambitionsspørgsmålet…

Hughes the turncoat

Umiddelbart inden Hughes’ farvel, trak Gerard Houllier sig fra jobbet i Aston Villa pga. helbredsmæssige årsager, men de har endnu ikke annonceret deres nye manager.

Villa har endda afvist at ansætte Hughes, men ifølge mine kilder kan de forvente en sigtelse fra det engelske fodboldforbund, hvis de udpeger Hughes som manager inden den 1. juli.

Hvis de havde ansat Hughes allerede nu, vil det have betydet, at Villa kørte kontraktforhandlinger med waliseren, mens han var forpligtet til Fulham – derfor er det sandsynligt, Villa venter med annonceringen til transfervinduet åbner om knap en måned.

At Villa ikke har giga-potentiale er så en anden sag…

Faktisk har Brad Friedel allerede forladt den synkende skude, mens de engelske landsholdsspillere Ashley Young og Stewart Downing også har givet udtryk for at søge nye udfordringer.

Deres bagkæde lukkede eksempelvis syvendeflest mål ind i den forgangne sæson (59 mål imod sig), og hverken Richard Dunne, James Collins, Ciaran Clark eller Carlos Cuellar er i nærheden af den kvalitet Fulhams centrale stopperpar Hangeland/A.Hughes besidder (43 mål imod sig).

Begge mandskaber mønstrer kvalitetswings med en minimal overvægt til Villa (Young, Downing, Albrighton mod Dempsey, Duff, Dembele), mens deres centrale midtbaneakse er af nogenlunde samme kvalitet med henholdsvis Villas Makoun/Petrov og Fulhams Murphy/Sidwell.

Oppe foran er Darren Bent og Bobby Zamora begge udprægede målscorere, hvor førstnævnte scorer flest mål, mens sidstnævnte dog er er en langt bedre holdspiller med flere assists på sit CV.

Et aspekt, som taler imod at ansætte Hughes, er måden, han forlod Fulham på – det ville næsten have været mindre respektløst over for Fulham, hvis han havde smidt bukserne midt på grønsværen under sidste hjemmekamp og givet en brunlig gave til klubben.

Men om det bliver Villa, er derfor stadig usikkert.

En anden bejler er ligeledes managerløse Chelsea, som også ganske respektløst smed Carlo Ancelotti på porten, få minutter efter sæsonen var gået på hæld.

For Fulham-fans er det et match-made-in-heaven – to respektløse illoyale parter, som fortjener hinanden…

Men heller ikke Chelsea har udtalt sig offentligt, og spørgsmålet er, om Hughes er en stor nok profil til en klub af den format? Hvis ikke, kan man da tale om karma…

Som Fulham-fan må man også pege fingre af Fulhams ledelse.

Hvorfor dog ikke skrive en permanent kontrakt med Hughes og undgå at ende i den situation, som vi nu står i?

I stedet skrev vi sidste sommer en løbende kontrakt med Hughes, og derved kunne den tidligere City-manager kvit og frit forlade klubben, da den udløb for et par dage siden.

Hvis det var Hughes, som havde forlangt en sådan kontrakt, burde ledelsen have set faresignalerne, for så var han tydeligvis ikke manden, som skulle føre Fulham videre i sin positive udvikling.

Nu står vi i samme position som sidste sæson, hvor en trænerjagt satte sit præg på transferaktiviteterne og optakten til den nye sæson – og med europæisk deltagelse allerede i juni måned, haster det med at finde den rette mand.

Optimisme er vendt til pessimisme for en stund…

New Coach: Mark Hughes

En lettere forældet visualisering af Mark Hughes

Efter en uge i Tyskland på en begivenhedsrig roadtrip med to kammerater, er jeg nu tilbage i Danmark og kan derfor fornøjeligt meddele, at walisiske Mark Hughes nu officielt er Fulham-træner.

Tidligere har jeg bekendtgjort, at Hughes var mit klare favoritvalg til managerposten, og det er en fryd at se den sympatiske træner sætte sig til rette på Fulhams bænk.

Hvorfor Mark Hughes var min klare favorit, vil jeg prøve at opsummere her:

Den tidligere Blackburn-manager er kendt for at genoplive evighedstalenter (Bentley, Ireland) og finde forholdsvis ukendte profiler (Nelsen, Samba) ikke ulig Roy Hodgson, og er desuden fremragende til at få det optimale ud af begrænsede økonomiske midler.

Ung og opportunistisk med en offensiv inspireret taktisk indgangsvinkel virker det også lovende på den spillemæssige front, og det skal desuden blive spændende at se, om Hughes køber ind i Man Citys overskudslager.

Alt i alt ser det yderst lovende ud, og nu er det bare at vente på, at Hughes bringer længe ventede forstærkninger ind, hvor der på fødselsattesten godt må stå under 30 år.

Velkommen til Mister Hughes!

Mark Hughes Profil

Nationalitet: Waliser

Alder: 46 år

Karriere som spiller:

1980-1986 Manchester United (89 kampe, 37 mål)

1986-1988 Barcelona (28 kampe, 4 mål)

1987-1988 Bayern – lån (18 kampe, 6 mål)

1988-1995 Manchester United (256 kampe, 82 mål)

1995-1998 Chelsea (95 kampe, 25 mål)

1998-2000 Southampton (52 kampe, 2 mål)

2000 Everton (18 kampe, 1 mål)

2000-2002 Blackburn (50 kampe, 6 mål)

72 landskampe, 16 mål

Karriere som manager:

1999-2004 Wales

2004-2008 Blackburn

2008-2009 Manchester City

2010- Fulham

Manager Til Weekenden!

Det rygtes, at Fulham inden så længe afslører den nye mand i det varme sæde på Craven Cottage efter Roy Hodgsons skifte til Liverpool.

Allerede her i weekenden skulle brikkerne falde på plads, men den historie har vi jo også hørt før i diverse tabloid-medier…

Ny mand i førersædet er Martin Jol, der er blevet uenig med Ajax’s ledelse omkring sin transfer-kitty til den nye sæson.

Hollænderen skulle have overhalet alle de andre bejlere indenom, og det rygtes, at han allerede er fløjet til London for at tale kontrakt med Fulhams Alistair Mackintosh.

Forhåbentlig falder det hele på plads indenfor ganske kort tid!

Hvem Skal Afløse Roy?

Glenn Hoddle - En mulig kandidat?

Med Roy Hodgsons afsked har medierne kastet sig ud i spekulationer omkring, hvem der er favoritter til det “varme” sæde på Craven Cottage.

En kort gennemgang af de forskellige tabloid-aviser viser, at nedenstående managers er i vælten som potentielle bejlere til posten. Jeg vil derudover give min uforbeholdne og nuancerede mening om kandidaterne.

Sven Göran Eriksson (Sverige – 52 år)

Den tidligere engelske landstræner er blevet løst fra sin kontrakt hos Elfenbenskysten efter en svag VM-slutrunde, og er nu fri til at forhandle med nye arbejdsgivere.

Pros: Eriksson er en højprofileret manager, og kan med sit rygte lokke større profiler til klubben. Derudover er det muligt, at eventuelle exits kan forhindres af samme grund.

Cons: Hvad har Eriksson egentlig præsteret siden Lazio-tiden? Ikke en hujende fis! Desuden er han en primadonna uden for banen samtidig med, han er overbetalt i forhold til det sidste årtis meritter.

Alan Curbishley (England – 52 år)

Engelske Curbishley har været fri på markedet siden sin tilbagetrædelse i West Ham tilbage i 2008.

Pros: En rutineret ræv og en loyal manager, der udstråler ro på sidelinjen ikke ulig Roy Hodgson. Hans lange succesrige ophold i Charlton vidner om, at han kan få meget ud af begrænsede midler.

Cons: Har været ude af gamet i længere tid, er et lidt slidt navn og har tidligere haft kontroverser med Danny Murphy og Paul Konchesky.

Mark Hughes (Wales – 46 år)

Mit foretrukne valg som manager fik ikke mange chancer i sin korte tid som Man City manager, og går ligesom de to ovennævnte arbejdsløs for tiden.

Pros: En respekteret manager med succes hos Wales og Blackburn, hvor han, ligesom Curbishley, havde et begrænset transferbudget og et middelmådigt mandskab til rådighed.

Cons: Havde dele af Man Citys spillertrup på nakken, da han forlod det varme sæde i Manchester, hvilket kan vidne om tvivlsom mandskabsbehandling.

Glenn Hoddle (England – 52 år)

Et lidt overraskende bud på en ny manager, da Hoddle ikke har været i trænergerningen siden 2006, hvor han forlod Wolverhampton.

Pros: Satser meget på ungdomsarbejde, hvilket Fulham i den grad har brug for med manglen på talenter i og omkring førsteholdstruppen. Derudover har Hoddle været i gamet i mange år, og kan med sin rutine give truppen et løft.

Cons: Rusten og har ikke præsteret noget nævneværdigt som manager siden 2002, hvor han tog andenpladsen i den daværende Worthington Cup med Spurs.

Lee Clark (England – 37 år)

Den tidligere Fulham-spiller Lee Clark har haft mærkbar succes i League One-klubben Huddersfield, hvor han bl.a. tog tre Manager of the Month priser i den seneste sæson.

Pros: Ung og opportunistisk fører Clarkey sig frem i League One, og kan være et frisk pust til Premier League. Derudover kender han miljøet omkring Fulham, og er en vellidt herre på Motspur Parks træningsbaner.

Cons: Har praktisk taget ingen rutine, og vil være lidt af et bet in the long run!

Tony Mowbray (England – 46 år)

Elevator-manager Mowbray blev fyret i Celtic tilbage i marts efter at være blevet sat af i mesterskabsræset, hvor Rangers løb med det eftertragtede trofæ.

Pros: Offensivt indstillet og sværger til flydende fodbold á la Roy Hodgson, og er derudover forholdsvis rutineret i forhold til sin alder (46 år).

Cons: Har ikke for alvor nogle store meritter på sit CV og virker til at gå en smule i panik under pres.

Slaven Bilic (Kroatien – 41 år)

Kroatiske Bilic har tidligere stiftet bekendtskab med Premier League som spiller, da han tørnede ud for West Ham og Everton i årene 1996-2000, og er nu kroatisk landstræner.

Pros: Ungdommelig i spillestil og satsende på yngre kræfter kan Bilic mønstre attributter, som Fulham savner. Derudover kunne han lokke et par spændende kroatiske navne til Craven Cottage.

Cons: Skal købes fri af sin kontrakt med Kroatien, og har på det seneste ikke haft den store succes med et ellers stærkt kroatisk landshold.

Bob Bradley (USA – 52 år)

Amerikanske Bradley har haft udmærket succes med USA under det netop overståede VM, og er rygtet væk fra den amerikanske landstrænerpost.

Pros: Positiv spillestil og foretrækker yngre kræfter, hvilket Fulham ikke just har en overflod af! Ligesom Bilic kan Bradley eventuelt lokke spillere til fra sit landshold.

Cons: Skal købes fri af sin kontrakt og har absolut ingen erfaring med det europæiske game, og en Premier League klub virker som en stor mundfuld for den eftertænksomme amerikaner.

Roy Hodgsons Fremtid Afgjort?

Hodgson still number 1 in our hearts

Flere medier rapporterer i dag, at Liverpool vil afsløre sin kommende manager indenfor de næste 24 timer, og sandsynligheden, for det er vores egen Roy Hodgson, er desværre ganske stor.

I flere uger har medierne tudet Fulham-fansenes ører fulde med, at Roy Hodgson var en sikker sag hos de røde, og konklusionen ender formodentlig også sådan.

Roy skal dog ikke forvente en helte-modtagelse fra de bitre ‘Pool-fans, der havde foretrukket klubikonet Kenny Dalglish i trænersædet på trods af, han ikke har været træner i 10 år(!)

Når man er upopulær fra starten (måske også det eneste sted i England, Roy Hodgson er upopulær), er presset på Roys skuldre enormt fra start af, og den sympatiske manager skal have det kriseramte hold til at præstere i samme øjeblik, han sætter sig i managersædet.

Det tror jeg personligt bliver svært, da jeg ikke mener spillermaterialet er til en top 5 placering, og Roy skal derfor håbe på en betydelig transfer kitty, hvis han skal få noget ud af det forgangne storhold.

Hvis der er en, der kan vende tingene, er det dog Roy, men jeg frygter, hvad der vil ske med vores eget elskede Fulham efter hans exit…

Især med henblik på, at Roy formodentlig går efter Fulhams vel nok største forsvarsprofil i form af Brede Hangeland, som flere medier også har beskrevet i dag.

Sven Göran Eriksson er nævnt som afløser, men helt ærligt, hvad har den mand præsteret siden sine Lazio-dage?!

Det var ikke fordi, det engelske landshold sprudlede under svenskeren (men er det ikke også ved at være ca. 50 år siden), og jeg har generelt ikke stor fidus til den overbetalte overvurderede playboy.

Mark Hughes er også blevet nævnt, og ham er jeg langt mere positiv overfor på trods af den walisiske træners manglende træner-erfaring.

Jeg føler ikke, Hughes fik tid nok til at bygge sit hold op i City, og waliseren gjorde et fremragende stykke arbejde med Blackburn i sin tid.

Desuden har waliseren lige afvist et bud fra den Dubai-baserede Al-Ahli, så forhåbentlig betyder det, at vi allerede er i forhandlinger med den tidligere City-træner.

De kommende døgn vil gøre os meget klogere!