Fulham – Everton: 2-2

Everton tromlede over Fulham lørdag eftermiddag på Craven Cottage, men alligevel lykkedes det hjemmeholdet at hive et højst ufortjent point med hjem i overtiden.

Det var dog en tiltrængt forandring fra tidligere i sæsonen, hvor Fulham ofte har været holdet, der smed pointene væk i slutfasen af kampene.

Everton kan i høj grad også takke sig selv for pointtabet, da især Nikica Jelavic havde mere travlt med at skyde forbi målet end mellem opstanderne.

Selvom gæsterne også dominerede startfasen, var det Fulham, som kom i front allerede i det 7. minut, da Bryan Ruiz’s sublime frispark ramte opstanderen og dernæst Tim Howard i ryggen, før bolden fløj ind over stregen.

Måske et heldigt mål, men frisparket fra Ruiz var der intet i vejen med.

Det lod Everton sig ikke gå på af, og udeholdet fortsatte med at angribe ufortrødent, uden at det lykkedes dem at komme på tavlen før pausen.

Ti minutter inde i anden halvleg kunne hjemmeholdet ikke holde stand mere, da suveræne Merouane Fellaini uhindret kunne sætte sidste fod på et indlæg fra lynhurtige Kevin Mirallas.

Og knap tyve minutter senere var den gal igen, da samme Fellaini møvede sig fri af Aaron Hughes og bankede bolden ind bag en chanceløs Mark Schwarzer.

Som kampen skred frem var det tættere på 3-1 end 2-2, men helt utroligt skulle Fulham tyvstjæle et point, da livlige Sascha Riether sendte et fladt indlæg ind til Steve Sidwell, der nemt kunne prikke den ind i netmaskerne efter tvivlsomt forsvarsspil fra Seamus Coleman.

Fulhams afrikanske midtbanemotor Mahamadou Diarra var glad for det ene point og var heller ikke synderligt imponeret af Fulhams spil:

Kamp Fakta

Fulham (Karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 9 – Så overbevisende ud gennem hele kampen (hvis man ser bort fra hans udspark) og kunne ikke gøre noget ved Evertons mål.

Riether 8,5  – Virkede opsat og energisk alle 90 minutter og var vital ved det udlignende mål.

Riise 5,5 – Godt styr på det i den første halve time, men derefter begyndte nordmanden at have problemer med især Seamus Colemans overlap.

Hangeland 7 – Glimrende første halvleg, hvorefter han igen begyndte at sejle.

Hughes 6 – Svær opgave over for Fellaini, og desværre fik belgieren overtaget, efter en udmærket første halvleg for Hughes.

Duff 5 – Fuldstændig anonym gennem det meste af kampen.

Kacaniklic 5 – Intet dynamik fra den svenske kantspiller i størstedelen af kampen og undlod at hjælpe Riise defensivt.

Diarra 7 – Brød flere farlige Everton-kontraer i første halvleg, men lod derefter følelser i forhold til fornuft overtage sit spil.

Baird 7 – Dominerende i starten af halvlegen, men da nordireren blev rykket ned på en uvant venstre back, begyndte det at falde fra hinanden.

Berbatov 5,5 – Svageste kamp i en Fulham-trøje for bulgareren, hvis spil slet ikke fungerede.

Ruiz 7 – Startede kampen stærkt med bl.a. målet, men begyndte derefter at vise de flyvske tendenser, vi har set så ofte.

Dejagah 6 – Fik ikke den forventede indflydelse på kampen.

Sidwell 7 – Matchvinder efter et snedigt løb til bagerste stolpe og en solid indsats af Ginger Iniesta.

Petric 6 – Havde svære arbejdsbetingelser efter sin indskiftning.

Bænk: Stockdale, Senderos, Karagounis, Rodallega 

Mål: Howard 7 (selvmål), Sidwell 90

Kort: Riise (38,f), Diarra (61,f), Baird (75,f)

Everton: Howard, Coleman, Jagielka, Heitinga, Baines, Mirallas (Naismith 78), Osman, Neville, Pienaar, Fellaini, Jelavic (Distin 88).
Bænk: Mucha, Oviedo, Hitzlsperger, Gueye, Duffy.

Mål: Fellaini 55, 72

Kort: Osman

Dommer: N Swarbrick

Manchester United – Fulham: Optakt

Efter en mildest talt succesfuld premiere er det tilbage til hverdagen, når Fulham tager turen til Old Trafford for at møde giganterne fra Manchester United.

Sidst Fulham gæstede United blev de snydt for ét point af dommer Michael Oliver, så forhåbentlig har The Cottagers mere dommertække i denne omgang.

Det bliver dog op af bakke, da Fulham traditionelt har det svært på Old Trafford, og med en sandsynlig startplads til Robin van Persie ser Uniteds offensiv ekstra farlig ud.

Derudover fik hjemmeholdet en mindre god sæsonstart med et nederlag til Everton, så det er en flok sultne spillere, Alex Ferguson sender på banen i morgen.

It’s not gonna be a cakewalk!

Her er The Godfather aka Martin Jols syn på sagen:

_____________________

Fakta

  • Fulham har kun undgået nederlag én gang i 49 år på Old Trafford, da de slog United 3-1 i oktober 2003 (se forrige indlæg).
  • Fulham håber for første gang i deres Premier League-historie at notere to sejre i en sæsons indledende to første kampe.
  • Fulham har lukket 16 mål ind i deres sidste seks kampe på Old Trafford.
  • United havde før nederlaget til Everton ikke tabt en Premier League åbningskamp siden 2004.
  • United har kun lukket syv mål ind i deres seneste 12 ligakampe – deriblandt fem mod Everton!
  • United er ubesejrede på Old Trafford i 2012 (gælder kun for PL – 8V, 1U)

_____________________

Fulham

Martin Jol har igen måttet se bort fra Clint Dempsey, der fortsat opfører sig som en diva og nægter at stille op for Fulham (grab a Snickers).

Kerim Frei og Philippe Senderos, som begge missede sæsonåbneren, er stadig ude med knubs, mens uheldige Zdenek Grygera er blevet fit for fight efter en knæskade.

Umiddelbart ligner det en gentagelse af sidste uges startellever, da der ikke er grund til at lave om på et (stor)vindende hold.

Jeg vil dog ikke påstå, at Fulham har store chancer for en sejr, men inderst inde håber jeg på en 1-1’er.

Formbarometer (inkl. venskabskampe): V-T-V-V-V

Formbarometer udebane (inkl. venskabskampe): V-V-V-T-V

Nøglespiller: Mark Schwarzer (Australieren skal følge op på en udmærket åbningsdag og får ekstra travlt lørdag eftermiddag)

Vigtig brik: Brede Hangeland (Ikke kun Schwarzer ventes at få meget at lave, og Hangeland kan komme til at stå over for en van Persie, der gerne vil lufte målinstinktet for sit nye hjemmepublikum)

Potentiel første målscorer: Mladen Petric (To mål i sin debut er lovende for kroaten, der godt kan få plads over for en svag Michael Carrick)

Forventet startopstilling: Schwarzer; Riise, Hangeland, Hughes, Riether; Diarra, Dembele; Kacaniklic, Duff, Ruiz; Petric

_____________________

Manchester United

Ferguson fik ikke en optimal start på sæsonen, så han vil hurtigst muligt tilbage på rette spor med en sejr over Fulham.

Til den mission vil Robin van Persie sandsynligvis indgå som makker til Wayne Rooney, mens den for nyligt indkøbte Alexander Buttner glider ind på bænken.

I forsvaret må Ferguson undvære hele fire spillere, så Carrick igen må agere central forsvarer efter en alt andet end imponerende kamp mod Everton.

Carricks indtræden i forsvaret er Fulhams chance for at få point på Old Trafford, men det bliver en alt andet end let opgave for gæsterne.

Formbarometer (inkl. venskabskampe): T-V-T-U-V

Formbarometer hjemmebane (inkl. venskabskampe): T-V-U-V-V

Nøglespiller: Shinji Kagawa (Lovende debut for den letbenede japaner lover godt for Uniteds fans)

Pas på: Robin van Persie (Vi kan håbe på, at hollænderen stadig er lidt omtumlet efter sit kontroversielle skifte)

Potentiel første målscorer: Wayne Rooney (Plejer at have en god statistik mod Fulham)

Formodet startopstilling: De Gea; Evra, Vidic, Carrick, Valencia; Kagawa, Scholes, Cleverley, Young; Rooney, van Persie

_____________________

Kick-off lørdag kl. 16.00 på Old Trafford

You’ve done well laddie!

Efter en seværdig Premier League sæson, som er gået fra én yderlighed til en anden, er det nu tid til at se tilbage på de seneste 11 måneder i Fulhams selskab.

Jeg har gennem sæsonen givet karakterer til spillerne i omkring 25 af Fulhams kampe, og derfor skal deres gennemsnit tages med et gran salt, da det kun er lidt under halvdelen af klubbens kampe. Desuden er karakterer en subjektiv størrelse, så naturligvis kan der forekomme uenighed blandt fans i karaktergivning.

Men der kan sagtens udledes tendenser ud fra karaktererne, som du får her i deres fulde længde (efter 13 skalaen):

Spillere med over 10 kampe

8,1 over 15 kampe – Stephen Kelly
Overraskende har irske Stephen Kelly den klart højeste gennemsnitskarakter i Fulhams trup. Men alligevel er jeg ikke så forundret, da den irske back har forbedret sit spil markant i denne sæson i forhold til tidligere tiders meritter i Fulham-trøjen. Han bliver gang på gang kritiseret af usaglige dele af Fulhams fanbase, men forsvarsspilleren har haft en kanon sæson og burde efter min mening være blandt de nominerede i Fulhams Player of the Season.

Kelly you beast

7,8 over 12 kampe – Philippe Senderos
At jeg ikke var forundret over Kellys gennemsnit, ændrer sig ved schweiziske Philippe Senderos. Jeg er ikke Senderos’ store fan, men han har alligevel formået at være solid som en Volvo i de kampe, jeg har overværet. Schweizeren er i forhold til den gængse mening blandt fodbold-fans en klog spiller, der kompenserer for sin manglende hurtighed med en eminent forudseenhed i sit forsvarsspil. Det ændrer dog ikke ved, at jeg stadig foretrækker Aaron Hughes i det centrale forsvar.

7,75 over 12 kampe – Andy Johnson
At AJ ligger, hvor han gør i denne tabel, hænger også sammen med nogle glimrende præstationer i Europa League samt et hattrick mod QPR i den blændende 6-0 sejr på hjemmebane. AJ’s arbejdspensum skal dog ikke undervurderes, og selvom det ligner en potentiel exit denne sommer og han ikke har scoret mål på samlebånd i sin Fulham-karriere, er jeg stadig fuld af beundring for den lille angriber.

7,7 over 13 kampe – Aaron Hughes
Nordirske Aaron Hughes kunne sandsynligvis være nået op på et endnu højere gennemsnit, hvis ikke han var blevet benyttet på en uvant højreback-plads i løbet af sæsonen. Hans præstationer i det centrale forsvar har skudt ham op på 7,7 lige i hælene på rivalen Senderos, og trods sine snart 33 år er forsvarsspilleren stadig en af Fulhams mest stabile spillere.

7,6 over 24 kampe – Brede Hangeland
Det norske fyrtårn holder stadig højt niveau trods vakkelvoren form i perioder. Utroligt, at Hangeland gang på gang er i toppen af karakterskalaen, i forhold til hvor mange kampe han spiller i løbet af en sæson. I hail you mister Hangeland!

7,5 over 22 kampe – Mark Schwarzer
En af Premier Leagues mest erfarne spillere Mark Schwarzer er stadig pålideligheden selv, hvilket giver lidt af et antiklimaks i Fulham, da han holder talentfulde David Stockdale fra fadet.

7,5 over 16 kampe – Damien Duff
Endnu en af de rutinerede kræfter, som gang på gang leverer gode præstationer på banen. Duff har stadig evnerne og hurtigheden til at runde sine modstandere, der ofte er mindst ti år yngre end den irske landsholdsspiller. Forhåbentlig vil et godt EM for ham og Stephen Kelly give dem et boost op til den nye sæson.

7,4 over 22 kampe – Clint Dempsey
Lidt overraskende er topscorer Clint Dempseys gennemsnit under flere af sine medspilleres. Amerikaneren startede sæsonen svagt ud, og han var derfor uheldig med, at jeg overværede størstedelen af de indledende runder. Den målfarlige midtbanespiller er stadig klar favorit til at blive Fulhams Player of the Season, og jeg indrømmer gerne, at han får min stemme i år mod Chris Baird sidste sæson.

7,4 over 25 kampe – Moussa Dembélé
En anden af Fulhams store profiler i denne sæson er i samme båd som Dempsey. Belgiske Dembélé havde en elendig start på denne sæson, hvilket førte flere bundkarakterer med sig. Efter at være blevet flyttet ind centralt har belgieren været en styrende spiller for The Cottagers, hvis man ser bort fra den sidste halvanden måned af sæsonen. Premier Leagues bedste dribler bliver sandsynligvis solgt denne sommer, men det var en fornøjelse at følge den belgiske landsholdsspiller, så længe det varede.

6,75 over 14 kampe – Bryan Ruiz
Sidste sommers helt store indkøb Ruiz havde en mildest talt blandet debutsæson! Costa ricaneren viste glimt af klasse, men det kneb med at omstille sig det hurtige engelske spil, og den elegante tekniker endte ofte med at smide bolden væk eller blive overløbet af modstanderne. Konklusionen på sæsonen blev ikke meget bedre, da Ruiz brækkede foden i april. Forhåbentlig vil Ruiz vende stærkt tilbage i den nye sæson, for ellers vil han sandsynligvis få prædikatet “fejlkøb”.

6,6 over 21 kampe – John Arne Riise
Flere Fulham-fans har været forblændet over norske Riise i de seneste måneder. Så forblændet at Riise ligefrem bliver udråbt til “Årets Spiller” kandidat. Det tyder på, at de tydeligvis har glemt nordmandens første halve år i klubben, hvor han var alt andet end imponerende og havde store problemer over for de hurtige og teknisk dygtige Premier League-wings. Efter jul har venstrebacken dog forbedret sig drastisk, men ligefrem at udråbe ham til et superkøb, får i mig ikke til.

Dårlig sæsonstart præger Riises gennemsnit

6,4 over 21 kampe – Danny Murphy
Jeg vil gerne kunne lide Danny Murphy. En respekteret kaptajn, der bl.a. reddede os fra nedrykning tilbage i 2008. Men med den respekt der er omkring Murphy, virker det til, at Fulhams fans bliver blinde over for de fejl, han gang på gang begår. Når han så lægger en glimrende aflevering, bliver han rost til skyerne, mens den rædselsfulde fejlaflevering, som kostede målet forinden, bliver let og elegant ignoreret. Ligesom Riise har Murphy oppet sig gevaldigt efter jul, men i den første halvsæson var der langt mellem snapsene for den gamle kaptajn, som efterhånden skal overveje sin videre karriere efter undertegnedes mening.

6,1 over 11 kampe – Bobby Zamora
Den rette beslutning at afskibbe Zamora i januar!

Spillere med mellem 6 og 10 kampe

8,4 over 8 kampe – Chris Baird
Bairdinho er blevet offer for Stephen Kellys gode form i denne sæson. Jeg synes dog, det er ærgerligt, at den nordirske landsholdsspiller ikke har fået spilletid på midtbanen, hvor han tidligere har imponeret. Umiddelbart kunne det godt ligne et farvel til den alsidige altmuligmand denne sommer; et farvel jeg vil begræde på højde med Zoltan Geras sidste sommer.

7,4 over 9 kampe – Kerim Frei
Det har været lidt af en gennembrudssæson for unge Frei, som har fået masser af beundrere i det engelske for flere fine præstationer. Hvis schweizeren fortsætter udviklingen, kan han potentielt blive en storspiller i svøb.

7,2 over 10 kampe – Steve Sidwell
Det har været en mareridtssæson for Ginger Iniesta, som næsten uafbrudt har været skadet i løbet af sæsonen. Forhåbentlig vil den centrale midtbanespiller vende tilbage stærkere end nogensinde før.

7,2 over 9 kampe – Dickson Etuhu
Ofte gjort til grin af Fulhams fans, hvilket er synd i forhold til, at nigerianeren har spillet en central rolle i de sidste års optur. Den kæmpestore midtbanespiller ser også ud til at forlade Craven Cottage i sommerpausen.

5,6 over 7 kampe – Pajtim Kasami
Unge Kasami har slet ikke kunnet få spillet til at fungere i sin Premier League debutsæson. Der skal andre boller på suppen efter sommerpausen, hvis ikke han skal afskibbes til Italien i 2013.

Spillere med mellem 1 og 5 kampe

9,7 over 3 kampe – David Stockdale
Suveræn back-up til Schwarzer, som forhåbentlig finder sig i endnu en sæson som andenviolin.

8,0 over 1 kamp – Marcel Gecov

Briggsy havde en sæson at forglemme efter en god start

Tjekken har ikke fået mange chancer, og han ligner ikke en mand, som Jol stoler på.

7,9 over 4 kampe – Zdenek Grygera

Startede stærkt ud og blev derefter langtidsskadet. Er måske allerede fortid denne sommer.

7,5 over 5 kampe – Matthew Briggs
Havde ligesom Grygera en god sæsonstart, men måtte meget hårdt se sig henvist til bænken af en ellers ustabil John Arne Riise.

7,5 over 3 kampe – Alex Kacaniklic
Går en stor fremtid i møde, og den kommende sæson ser spændende ud for den svenske kantspiller.

7,0 over 5 kampe – Mahamadou Diarra
Har været bedre end forventet og med en sommerpause i ryggen, kan han eventuelt give Fulham et boost i den kommende sæson.

6,8 over 5 kampe – Pavel Pogrebnyak
Uheldigt for Pogrebnyak så jeg ikke mange af hans bedste kampe, så derfor ligger han her og roder. Desværre overværede jeg til gengæld flere nederlag med Pog på banen.

6,0 over 1 kamp – Simon Davies
Er røget helt ud i kulden, og det ser sort ud for den sympatiske waliser.

5,25 over 2 kampe – Orlando Sa
Ikke just en af mine favoritter og kunne sagtens tænkes at blive sendt ud af svingdøren i denne sommer.

Arsenal – Fulham: 1-1

En mandfolkepræstation af episke proportioner leveret af Fulham på Emirates!

Emirates dannede rammen om dagens kamp

Det var resultatet af et glimrende 1-1 resultat lørdag aften, hvor Fulham mødte Arsenal på udebane.

Gæsternes point var i sidste ende ganske fortjent efter en stædig og hårdtkæmpende indsats, hvor især Moussa Dembele og ellers udskældte Dickson Etuhu brillierede for The Cottagers.

Arsenal lagde fra start et pres på Fulham, og de 3000 gæstende fans kunne ånde lettet op, da Andrei Arshavin kort efter startfløjtet fik et mål korrekt annulleret efter at være søgt ind i en offside-position.

Få minutter senere måtte Mark Schwarzer ud i fuld længde for at forhindre Aaron Ramsey i at åbne scoringen, og australieren fortsætter dermed sin fantastiske form fra tidligere på måneden.

Efter tyve minutter og flere halve kontra-angreb havde Fulham deres første chance, da Bobby Zamora sendte bolden over mål efter lidt fikst fodarbejde på kanten af feltet.

I den anden ende voldte Theo Walcott Fulhams John Arne Riise store problemer, men kantspillerens forarbejde blev gjort til skamme af Ramsey, som sendte bolden langt over mål.

Riise fortsatte sit svage forsvarsspil, da Walcott momenter senere sendte bolden i sidenettet efter med lethed at have passeret sin norske oppasser.

Arsenal havde, på trods af overvægt i chancer, svært ved at nedbryde Fulhams solide defensiv, mens gæsterne havde held til at trække tempoet ud af spillet, når de var i boldbesiddelse.

Dembele havde kampens næste store tilbud, da han brød igennem i venstre side, men på trods af en favorabel position måtte belgieren se Wojciech Szczesny blokere det hårde forsøg.

I overtiden af halvlegen fik 1. halvlegs bedste spiller, Dickson Etuhu, et uforståeligt gult kort, da han satte en hård, men fair, tackling ind på en Arsenal-spiller, hvilket dommer Mike Dean ikke var enig i.

Anden halvlegs start blev domineret af Arsenal, der satsede på en hurtig føring, men trods Walcott gang på gang passerede Riise i højre side, blev Gunners ikke for alvor farlige.

Robin van Persie havde kampens klart største chance efter 60. minutter, da en årvågen Chris Baird kom i vejen for hollænderens forsøg, netop som bolden var ved at passere målstregen.

Knap fem minutter senere kom gæsterne overraskende i front, da Danny Murphy sendte en klasse-aflevering ind i brystet på en fremskudt Riise, som, efter lidt forvirring i Arsenal-feltet, fik sendt bolden i mål via en uheldig Thomas Vermaelen.

Værternes rastløshed blev ikke mildere af føringsmålet, og mens gæsternes fans dannede en optimistisk lydkulisse, var resten af stadion dødsstille.

Med ti minutter igen fik tilskuerne dog noget at juble over, da Vermaelen gjorde skaden god igen ved at heade et indlæg fra Walcott i mål uden chance for Schwarzer i Fulham-målet.

Walcott var igen gået forbi Riise og trods nordmandens afgørende rolle i målet, spillede han endnu engang en rædselsfuld kamp i sin venstre side.

Arsenal pressede på for at tage alle tre point, men Fulham holdt ud og kunne fejre et trods alt fortjent point i en kamp, hvor de ikke var levnet en chance.

Kaptajn Danny Murphy anerkendte, at Arsenal fortjente et point, men var også af den mening, at Fulhams indsats blev retmæssigt belønnet:

“I think overall our performance was very pleasing because of the manner in which it was given.

We kept the ball really well, we played them at their own game if you like – we didn’t come here and park the bus.

Overall you’ve got to be satisfied. Before the game if someone said you’re going to get a point we would have taken it.

We were wary of sitting back because with their quality somewhere in the game they’re going to open you up.

We always felt to get something out of the game we were going to have to score. And of course getting that first goal gives you something to hang on to.

But I have to be honest, I think overall with the chances they had they deserved a draw but it would have been harsh for us to lose that in the end

Seventy per cent of that game we played really, really well and [our] performance doesn’t really reflect our position in the table and we’ve being saying that for a while now. But we need to get some wins on the board.”

Kamp Stats

Arsenal: Szczesny, Santos, Mertesacker (Diaby 68), Vermaelen, Djourou, Arshavin (Chamakh 74), Song, Arteta, Ramsey (Gervinho 67), Walcott, van Persie
Bænk: Fabianski, Koscielny, Frimpong, Benayoun

Kort: Santos

Mål: Vermaelen (81)

Fulham:

Schwarzer 9.5 – Stod endnu en pragtkamp mellem stængerne, og især redningen i starten af kampen var i verdensklasse.

Riise 7 – Defensivt sejlede Riise i størstedelen af kampen (as usual), men hans rolle i målet må ikke undervurderes.

Senderos 8 – Enkelte blundere men alt i alt en solid kamp af schweizeren mod sin tidligere klub.

Hangeland 9 – Den dårlige form er afløst af en eminent stime af gude-præstationer, som Martin Birn sikkert ville udtrykke det.

Baird 8 – Efter en mildest talt elendig start kom Baird bedre med i kampen og reddede bl.a. van Persies afslutning på stregen, men efter Gervinhos introduktion fik nordireren problemer igen.

Dempsey 7.5 – Det er lidt op og ned med Clinten i øjeblikket, men en bedre indsats end i de seneste par kampe.

Murphy 8.5 – Robust og lod sig ikke kue af Arsenal-spillerne.

Etuhu 10 – Sikke et løbepensum af den nigerianske jernmand, som især i første halvleg fik sat et væld af tacklinger ind, hvilket Mike Dean fik sat en mindre stopper for med et uforståeligt gult kort.

Ruiz 8 – Virker til at have forstået den engelske spillestil og leverede en fin indsats indtil han kørte træt i anden halvleg.

Dembele 10 – Selvtilliden har vist aldrig været højere hos belgieren, som endnu engang løb igennem Arsenals kæder efter behag.

Zamora 6.5 – Er ved at være lidt træt af Zamora, som slet ikke er oppe i omdrejninger.

Kasami 5 – Kom slet ikke ind i kampen efter sin indskiftning.

Johnson UB – Fik ikke meget at arbejde med efter at være kommet på banen i stedet for Zamora.

Bænk: Etheridge, Hughes, Gecov, Briggs, Frei

Kort: Etuhu, Zamora, Senderos

Mål: Vermaelen (64 – selvmål)

Tilskuertal: 60,043

Dommer: Mike Dean

Fulham – Twente: 1-1

Skuffelsen over endnu en pauver Fulham-indsats stod malet i ansigtet på undertegnede, da Fulham torsdag spillede 1-1 på hjemmebane mod hollandske Twente.

Kampen i (meget) korte træk, da mit program er lettere presset for tiden:

– Kampen blev overværet af skuffende 14,110 tilskuere, og det kunne tænkes, formkrisen har haft indflydelse på den manglende interesse.

– Twente stillede overraskende til start uden målmaskinen Marc Janko, som heller ikke nåede at betræde Craven Cottage’s knitrende græstæppe i løbet af de 90 minutter.

– Chris Baird ser ud til at have overhalet Philippe Senderos i kampen om pladsen ved siden af Brede Hangeland, da Aaron Hughes ikke er til rådighed. Baird var endvidere Fulhams bedste defensive spiller.

– Zdenek Grygera fik sin debut i højre side af forsvaret, og det blev lidt af en blandet landhandel for tjekken, som logisk nok virkede rusten i sine aktioner og var heldig med ikke at blive udvist for et par klodsede tacklinger.

– Hangeland var igen rystende usikker i sine indgreb, og han begynder snart at ligne et svagt punkt i det centrale forsvar, når han ikke har Hughes ved sin side.

– Clint Dempsey virkede for en gangs skyldoplagt gennem hele kampen og var en evig kilde til uro i Twentes bagerste gemakker.

– Andy Johnson bevarede køligheden, da han udnyttede en kæmpe forsvarsbrøler fra gæsternes Dwight Tiendalli, og sendte bolden i en blød kurve over Twentes keeper til en 1-0 føring i det 19. minut.

– Samme AJ burde have udbygget føringen, da Clint Dempsey fik prikket bolden hen til angriberen, som i en hel fri position fra midten af feltet skød direkte på keeper Nikolay Mihaylov.

– Fulhams føring varede kun til det 41. minut, da Luuk de Jong headede bolden ind på opstanderen og ramte Mark Schwarzer i nakken, så den australske ankermand blev noteret for et uheldigt selvmål.

Kamp Stats

Fulham

Schwarzer 7 – Havde næsten intet at lave gennem hele kampen og var mere end uheldig med sit selvmål.

Grygera 6.5 – Rusten i første halvleg med flere tåbelige tacklinger, hvilket bl.a. førte til et gult kort, men bedre efter pausen, hvor debutanten havde flere gode fremløb.

Baird 9 – Fulhams klart bedste forsvarsspiller, hvor han lukkede af, når Hangeland og Briggs svigtede i deres markeringer.

Hangeland 5 (Fulham Flop of Match) – Håbløs kamp i forhold til hvor lidt nordmanden havde at lave… Ligner slet ikke sig selv! What happened man?!

Briggs 7 – Offensivt glimrende, defensivt elendig! Burde placeres på fløjen i stedet…

Kasami 5.5 – Virker slet ikke klar til dette niveau!

Murphy 7.5 – En af kaptajnens bedre kampe men stadig ikke chanceskabende nok.

Sidwell 7.5 – Uskarp foran mål, men hans arbejdsindsats defensivt kan man ikke klandre ham.

Dempsey 9 (Fulham Man of Match) – Virkede ivrig fra startfløjtet og var ophavsmand til de fleste af Fulhams chancer.

Dembele 7 – Hvorfor beder trænerteamet ikke Dembele om at simplificere sit spil? Dribler på verdensklasseniveau, men aflever i tide for helvede!! Frustrende spiller!

Johnson 9 – Havde været Fulhams ‘Man of Match’, hvis han havde scoret på den kæmpe chance, han fik på Dempseys oplæg! Ellers pågående og arbejdssom indtil han besynderligt nok blev udskiftet…

Zamora 5 – Ligner lidt samme situation som Hangeland og kan ikke helt genkende denne sæsons Zamora.

Duff 5 – Nåede slet ikke at sætte sit aftryk på kampen.

Senderos UB – Ikke imponerende indhop af schweizeren, som fik tilraget sig et gult kort og var ved at koste et mål…

Bænk: Etheridge, Kelly, Sa, Gecov

Mål: Johnson 19

Kort: Grygera, Murphy, Dempsey, Senderos

Twente: Mihaylov; Tiendalli, Wisgerhof, Douglas, Cornelisse; Rosales, Janssen (Landzaat 82), Brama, Fer; John (Bajrami 66), de Jong
Bænk: Boshcker, Bengtsson, Berghuis, Leugers, Janko

Mål: Schwarzer 41 (selvmål)

Kort: Rosales, Brama

Dommer: Antonio Damato

Tilskuertal: 14,110

Man Utd – Fulham: 2-0

Der var ikke noget galt med indstillingen, da Fulham aflagde United et besøg lørdag eftermiddag, men desværre rakte hverken evnerne eller dommertækket over 90 minutter.

Fulham startede ellers klart bedst ud og testede reservemålmand Tomasz Kuszcak af to omgange indenfor de første ti minutter – uden at det dog blev til en scoring.

Manchester United virkede passive i startfasen og overlod initiativet til Fulham, men dette skulle dog ændre sig efter hjemmeholdets føringsmål.

Det kom allerede i det 12. minut, da livlige Nani, som var han ude at spadsere i den lokale park, nemt gled igennem Fulhams stillestående forsvar og sendte den videre til Dimitar Berbatov, der passerede Mark Schwarzer i fjerneste hjørne.

Den langsomme gengivelse viste, at Berbatov var en halv meter offside, men linjevogteren havde pakket sin United-trøje ind i en dommerdragt og valgte at ignorere forseelsen.

Det mest ignorante, jeg personligt har hørt fra en kommentator, blev ytret i minutterne efter – jeg giver hermed ordet til øregassens mester Michael Schäfer:

“Den så godt nok ud til at være offside, så det er en fejl af linjevogteren. Men den kan forsvares…”

Og så valgte begge kommentatorer derefter indirekte at omtale målet som legitimt – men den kan selvfølgelig også forsvares…(!)

Efter det kontroversielle mål mistede Fulham det momentum, de havde haft i startfasen, og der stod nu United-dominans på kampen.

Fulham gled rundt på det nyvandede græstæppe og havde svært ved at finde fodfæste i både kampen og på banen.

I det 32. minut kom United på 2-0, da allestedsværende Nani brød igennem i Fulhams højre side, og Fulhams ankermand, Schwarzer fjollede rundt ude ved kanten af feltet.

Dette udnyttede Nani til at sende et chip ind mod kassen, hvor Aaron Hughes dog fik hovedet på – uheldigt for forsvarsspilleren røg bolden dog direkte hen til Luis Valencia, som ikke kunne undgå andet end at udbygge føringen.

Australier på skovtur

I slutfasen af første halvleg lykkedes det Hughes at afværge en tredje United-scoring, da han kom i vejen for et lumsk indlæg fra Valencia, men hjemmeholdet kunne dog gå til pausete med en komfortabel føring.

Fulham virkede ikke til at reagere synderligt positivt på Mark Hughes’ opsang i pausen, og United fortsatte ufortrødent i sit presspil i anden halvleg.

Schwarzer måtte blokere et forsøg fra Valencia indenfor de første fem minutter, mens den middelmådige Darron Gibson kort efter bragede et forsøg langt over Fulhams mål.

Dempsey måtte agere forsvarsspiller et par minutter senere, da han tacklede Gibson efter en hjørnesparkssituation, hvor Fulham så alt andet end overbevisende ud.

Indskiftningen af den imponerende Eidur Gudjohnsen virkede dog til at give Fulham lidt inspiration, og islændingen var, kort efter sin introduktion, tæt på at reducere med en snedig afslutning fra kanten af feltet.

Med tyve minutter igen fik Fulham tilkendt et frispark få centimeter uden for feltet, da Gaël Kakuta blev hakket ned af Nemanja Vidic, men Bobby Zamora overplacerede snert sit forsøg.

Generelt var Fulham håbløse på sine dødbolde, hvor bl.a. Zamora, Kakuta og en rædselsfuld Danny Murphy burde bukke deres hoveder i skam.

Indskiftningen af Zoltan Gera med knap 25 minutter igen ændrede ikke kampens udfald, og United kunne forholdsvis nemt bevare sin føring og køre en sikker 2-0 sejr hjem.

Mark Hughes var en smule utilfreds med det illegitime føringsmål, men havde dog ingen indvendinger mod resultatet:

“We gave ourselves too much to do today.

Once we’d conceded the first goal which I’m a little bit disappointed about because it obviously was offside and shouldn’t have counted.

They get people behind the ball and just play counter-attacks from that point of view, so that’s the situation we found ourselves.

Obviously we were better second half but really that was more to do with United seeing the game out comfortably.”

Kamp Stats

Fulham (Karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 5 – Besynderlig skovtur som kostede det andet mål; fik derudover ikke sat sine evner på de helt store prøver.

Baird 6 – Havde sine problemer med sin direkte oppasser og fodbold-magiker Nani.

Hangeland 5 – Fumlede et utal af gange ved spillet på jorden og slap ikke specielt godt fra mødet med Uniteds offensiv.

Hughes 8 – Stærk eftermiddag fra Hughes, som kom i vejen for mere end resten af defensiven tilsammen.

Salcido 5 – Startede udmærket ud, men blev kørt over af den stærke Valencia efter det kontroversielle føringsmål.

Kakuta 6 – Chelsea-spilleren gav flere prøver på sit talent, men fysisk set var franskmanden på Superliga-niveau.

Murphy 03 – Rædselsfuld kamp af kaptajnen, som efter min personlige mening skal sættes af til fordel for enten Sidwell eller den imponerende Gudjohnsen. Det er en synd at kritisere kaptajnen på visse fora, men vi kan ikke alle blive ved med at være blinde overfor den åbenlyse svaghed i maskinrummet!

Etuhu 03 – Blev overløbet af United-midtbanen og fik ikke fat i mange bolde på midten af banen.

Dempsey 5.5 – Endnu en anonym indsats i venstre side, hvor amerikaneren ikke virker til at trives.

Dembele 5 – Ineffektiv eftermiddag fra belgieren, som ikke fik et ben til jorden.

Zamora 5 – Frustreret i sin kamp mod overmagten i skikkelse af Smalling og Vidic.

Gudjohnsen 7.5 – Viste aggressivitet og et rutineret blik for spillet, da islændingen kom ind fra bænken; skal simpelthen snart starte inde, da han giver os en ekstra dimension.

Gera UB – Fik ikke lang tid til at imponere og kan derfor ikke bedømmes.

Greening UB – Skiftet ind i slutfasen for at minimere nederlaget.

Bænk: Stockdale, Kelly, Sidwell, Halliche

United: Kuszcak; O’Shea, Vidic, Smalling, Evra; Nani (Carrick 86), Scholes, Gibson, Anderson (Da Silva), Valencia (Owen 72); Berbatov
Bænk: van der Sar, Brown, Park, Hernandez

Mål: Berbatov (12), Valencia (32)

Tilskuertal: 75,339

Dommer: Mike Jones

The Year In Review!

Det er januar, og 2011 er skudt igang i stil!

Det har været lidt af en rutsjebanetur for Fulhams fans i de forgangne 12 måneder, der bød på lidt af hvert med både højdepunkter og nedture.

Jeg præsenterer her et mindre overblik over det (bogstaveligt talt) herrens år 2010.

Januar

Året starter ud med en horribel formkrise for The Cottagers, der indledningsvis dog (på en billig baggrund) tager en snever sejr på hjemmebane i FA Cuppen over Swindon. Ellers er der ikke meget at juble over i Premier League, hvor det bliver til kontinuerlige nederlag mod Stoke (3-2), Blackburn (2-0), Tottenham (2-0) og Aston Villa (2-0). Derudover tilkæmper vi os midt på måneden endnu en uimponerende FA Cup-sejr, da Accrington Stanley bliver slået på udebane med 3-1.

Det er samtidig starten på Bobby Zamoras vedholdende skadesproblemer, der prægede angriberen i første halvdel af 2010, og som desværre også så sit snit til at påvirke angriberens indsats i Europa League-finalen i maj.

Transfermæssigt er det kun Seol Ki-Hyeon, der rejser permanent, mens Nicky Shorey og Stefano Okaka tjekker ind på lejeaftaler. Tyske Christopher Buchtmann bliver hentet ind fra Liverpool som et lovende talent, men han skulle vise sig at være spild af plads med sin exit bare seks måneder senere.

Februar

Februar bliver i forhold til den miserable januar en gigantisk optur for The Cottagers, der går ubesejret igennem måneden med sejre over Portsmouth (1-0), Burnley (3-0) og Birmingham (2-1) samt uafgjorte resultater mod Bolton og Sunderland (begge 0-0).

Vores videre færd i FA Cuppen bliver sikret med en 4-0 sejr hjemme over Notts, mens vi i Europa League leverer sensationen og sender de forsvarende mestre, Shakhtar Donetsk, ud med samlet 3-2. En meriterende hjemmesejr med en decimeret Fulham-trup var ikke mindre end episk, mens vi kæmpede hårdt for 1-1’eren i det modsatte opgør mod februars slutning.

Roy Hodgson bliver endvidere kåret til “Månedens Manager”, Mark Schwarzer til “Månedens Spiller”, mens Damien Duffs drøn mod Birmingham bliver anset som “Månedens Mål”. Det var i høj grad gode tider i SW6!

Marts

Marts minder på mange måder om januar med tre nederlag i ligaen til Manchester United (3-0), Manchester City (2-1) og vores nemesis i sæsonen Phil “Faketan” Browns Hull (2-0). 0-0’eren mod Spurs i FA Cuppen er hurtigt glemt, for måneden vil i høj grad blive husket for én kamp, hvilket ikke var returopgøret, hvor vi måtte rejse hjem med et pauvert 3-1 nederlag i bagagen.

Nej, kampen var hjemmebaneopgøret mod Juventus. Fulham skal på Craven Cottage prøve at vende et 3-1 nederlag fra tidligere på måneden til avancement i Europa League ottendedelsfinalen. Det lignede på forhånd en umulig opgave allerede efter to minutter, da David Trezeguet bragte gæsterne i

Triumf

front på svagt forsvarsspil i Fulhams bagerste geled.

Bare syv minutter senere får Zamora dog udlignet, og Fulhams selvtillid får endnu et nyk opad, da gæsternes Fabio Cannavaro bliver udvist efter 27 minutter. Zoltan Gera brager Fulham i front kort inden pausen, og det er den ungarske troldmand, der også omsætter et straffespark fire minutter efter pausen. 4-1 målet og kulminationen på ydmygelsen er en perle af en anden verden, da Clint Dempsey med et elegant chip sender bolden i en bue over Chimenti i Juventus-målet. Fulham er nu i kvartfinalen efter endnu et uovertruffent resultat!

April

Årets fjerde måned starter ud med en kneben 2-1 sejr over Wolfsburg i Europa League, hvorefter Wigan bliver sendt hjem med samme cifre i den hjemlige Premier League. Returopgøret mod ulvene fra Wolfsburg bliver overraskende vundet med 1-0 på et fint Zamora-mål i første minut(!).

Efter en kedelig 0-0’er på udebane mod Liverpool og en miserabel 0-0’er mod Wolves på Craven Cottage, er det endnu engang tid til Europa League. Her får Cottagers det tredje 0-0 resultat i træk, da de gæster Nordbank Arena og Hamburger SV, mens de i returopgøret vinder 2-1 i en forrygende kamp på Craven Cottage med Zoltan Gera som matchvinder. I mellemtiden har Fulham gæstet Everton, hvor udeholdet ufortjent må gå tomhændet hjem efter en 2-1 sejr til The Toffees.

Maj

Efter triumfen mod Hamburg er det tilbage til hverdagen for Fulham, der, efter en 3-2 sejr over West Ham, må se sig slået af både Stoke (1-0) og Arsenal (4-0). Roy Hodgson har dog den gode undskyldning, at finalen mod Atletico Madrid venter lige om hjørnet, så det er tørre tårer Fulham-fansene græd over de to nederlag.

Ærgeligt nederlag til Atletico i finalen

Det er også måneden, hvor Fulham rangerer som ni’er på IFFHS’ (International Federation of Football History & Statistics) rangliste foran mastodonter som Manchester United og Real Madrid(!). Roy Hodgson bliver endvidere valgt til ‘Årets Manager’ af LMA (League Managers Association), hvilket er lidt af en gestus fra den sympatiske managers kollegaer.

Den 12. maj er det så dagen, hvor undertegnede er på plads i Hamburg til Fulhams indtog i en europæisk finale, hvilket er for sjælden en mulighed til at misse (det hænder vel hver 131. år). Desværre bliver det lidt af en skuffelse for de mange Fulham-fans, da en scoring af Diego Forlan tre minutter før slutningen på ekstratiden afgør kampen. Inden da har Forlan og Simon Davies scoret i ordinær tid, men det ender med heartbreak for The Cottagers. Det var dog en utrolig oplevelse, jeg ikke vil være foruden!

Afslutningsvis bliver Zoltan Gera kåret til ‘Årets Spiller’ i Fulham, mens Clint Dempseys sublime kasse mod Juventus bliver kåret til ‘Årets Mål’.

Juni

Philippe Senderos bliver første spiller, der tilslutter sig Fulham, hvor han især glæder sig til at arbejde med Roy Hodgson…

Rygter omkring Mark Schwarzer til Arsenal og Roy Hodgson til Liverpool intensiverer.

VM starter!

Juli

Manager Roy Hodgson forlader os på månedens første dag til fordel for Liverpool, og vi kan kigge tilbage på de mange ypperlige minder, han efterlader os med. Ikke alle omkring Fulham er lige glade for måden, Hodgson forlader os på, men jeg finder det fortjent, at han endelig får chancen i en (skrantende) storklub.

Hodgson forlader os

Skarpretteren Erik Nevland vender tilbage til Norge og Viking Stavanger og vil blive husket for sine vitale mål på Craven Cottage.

Derudover forsvinder lejesvendene Nicky Shorey og Stefano Okaka ud af døren i selskab med Wayne Brown, Toni Kallio, Andranik, Christopher Buchtmann, King Osei-Gyan, Elliot Omozusi, Luca Moscatiello, Dan Owuso, Stefan Payne, Michael Uwezu og Wesley Foderingham.

Den tidligere publikumsfavorit Moritz Volz finder en ny klub i St. Pauli efter at være gået uden kontrakt i et helt år.

Martin Jol er tæt på at blive manager i Fulham sidst på måneden, men handlen bliver spoleret af Ajax, der siger farvel til hollænderen knap seks måneder senere…

Mark Hughes bliver i slutningen af måneden ansat som ny manager i klubben.

August

Bobby Zamora udtages fortjent til det engelske landshold og får sin debut i en venskabskamp mod Ungarn.

Den nye signing Philippe Senderos river sin akillessene over og må indstille sig på at være ude resten af sæsonen… Andet indkøb og Mark Hughes’ første signing bliver præsenteret i form af belgiske Moussa Dembélé midt på måneden.

Indledende PL-kamp i sæsonen ender med et halv-trist remis på udebane mod Bolton, som efterfølgende bliver fulgt op af en underholden 2-2’er på Craven Cottage mod mægtige Manchester United.

Rafik Halliche og Carlos Salcido bliver sommerens sidste forstærkninger, mens Port Vale bliver sendt hjem med en sæk på 6-0 i Carling Cuppen.

Paul Konchesky skifter til Liverpool og bliver den sidste, der forlader os, mens ungdomsspillerne Lauri Dalla Valle og Alex Kacaniklic tager turen den anden vej.

I månedens sidste kamp bliver det 2-2 på udebane mod de stålsatte oprykkere fra Blackpool.

September

Bobby Zamora, Chris Baird og Dickson Etuhu forlænger med Fulham, mens klubben vinder månedens første kamp mod Wolves med 2-1 på et mål i overtiden af Dembélé. I samme kamp bliver Zamora ramt af et brækket ben, hvilket viser sig at blive vitalt for Fulham.

Brækket ben til vores skarpretter

I udekampen mod Blackburn spiller Fulham 1-1, mens de ugen efter crasher ud af Carling Cuppen med 0-2 på udebane mod Stoke, hvilket bliver fulgt op af et point i hjemmekampen mod Everton.

Oktober

Mark Hughes er notorisk for at spille mange uafgjorte, og indledningsvis i oktober kommer der en til af slagsen, da udekampen mod West Ham ender 1-1.

To 1-2 nederlag følger til Tottenham og WBA, før sæsonens anden sejr kommer på plads med 2-0 i hjemmekampen mod nedrykningsfavoritterne fra Wigan.

November

Årets ellevte måned veksler mellem uafgjorte og nederlag i kampene mod Villa (1-1), Chelsea (1-0), Newcastle (0-0), City (4-1) og Birmingham (1-1).

Brede Hangeland skriver under på en ny kontrakt.

December

Julemåneden bliver indledt med et 1-2 nederlag til Arsenal på udebane, mens det hjemme bliver til en 0-0’er mod Sunderland og et rædselsfuldt 1-3 tab til bundproppen West Ham.

Fulham-fansene begynder langsomt at miste tiltroen til manager Mark Hughes, der dog slutter året af med en overraskende 2-0 sejr på udebane over Stoke med Christ Baird som dobbeltmålscorer.

_________________

Evaluering af truppen

Hvem skal blive? Hvem skal sælges? Hvem er på vippen? Jeg giver her mine svar på disse spørgsmål (evalueringer afhænger af vores forbliven i PL… Hvem sagde pessimist?):

De bliver

Mark Schwarzer – Vores førstemålmand kan der ikke rokkes ved, og en ny kontrakt i begyndelsen af december holder ham på Craven Cottage et par sæsoner endnu.

David Stockdale – Suveræn backup til Schwarzer gør, at vi er godt dækket ind på målmandsposten.

John Pantsil – Efter at have mistet sin stamplads i den indledende fase af sæsonen, har den sympatiske ghaneser erobret pladsen tilbage, og det ventes, at han forbliver Cottager.

Chris Baird – Mr. Reliable er nu fast venstreback, og den alsidige nordirers fanskare fortsætter med at vokse støt.

Aaron Hughes – Kontinuerligt en af de mest solide spillere i Fulham-truppen, og det virker til, Hughes afslutter karrieren i Fulham om et par år.

Philippe Senderos – Medmindre han stopper karrieren, er skadesplagede Senderos formodentlig også at finde på Craven Cottage efter sommerferien.

Dickson Etuhu – Den store nigerianer tiltrækker ikke den store interesse fra andre klubber, men er dog førstevalg i startopstillingen trods sine til tider ustabile optrædener.

Simon Davies – Den rutinerede waliser er i gang med en eminent sæson på et personligt plan, og Davies afslutter højst sandsynligt karrieren i Fulham i den fjerne fremtid.

Bobby Zamora – Det har været én lang nedtur for Zamora i år, der brækkede benet tidligt på sæsonen, hvilket også har haft sin påvirkning på Fulhams resultater. Bobby vil med 100 procents sikkerhed også være Fulham-spiller i den nære fremtid.

Moussa Dembélé – Belgieren har haft et skadesplaget halvår i Fulham men har dog vist flere eksempler på sit høje tekniske niveau. Angriberen er Mark Hughes’ darling, og han er stadig Fulham-spiller, når sæsonen 2011/12 starter op.

De eftertragtede (exit-chancer er indenfor dette og sommerens transfervindue)

Brede Hangeland – Under hvert transfervindue er der rygter om, at den store nordmand er på vej væk. Hangeland er dog forblevet loyal og skrev for nylig under på en ny kontrakt med Fulham. Jeg vil dog ikke afvise, at Fulham sælger forsvarsklippen, hvis Liverpool byder ind med et større millionbeløb. Exit-chancer: 20 %

Matthew Briggs – Unge Briggs har skaffet sig prominente bejlere takket være sine få optrædener i Premier League denne sæson. Bl.a. Manchester United har været nævnt som fremtidig arvtager. Jeg tror dog ikke umiddelbart, Briggs har planer om at forlade Fulham. Exit-chancer: 5 %

Zoltan Gera – Sidste sæsons ‘Årets Spiller’ har ikke haft overvældende succes under Mark Hughes, men har dog heller ikke fået den fornødne tillid fra manageren. Ungareren har gennem sine stærke præstationer fra sidste sæson fået en del beundrere i det store fodbold-Europa, og jeg vil desværre ikke afvise, at Gera forlader Fulham, hvis et fornuftigt bud skulle indfinde sig på Motspur Parks kontorer. Exit-chancer: 15 %

Damien Duff – Blackburn skulle eftersigende være ude efter deres tidligere publikumsyndling, der efter en sublim debutsæson 2009/10 har haft et middelmådigt andet år i Fulham. Exit-chancer: 10 %

Clint Dempsey – Dempsey har i selskab med Davies været Fulhams dominerende spiller i denne sæson, og flere tabloid-aviser og eksperter føler, at amerikaneren er klar til at søge nye udfordringer. Med sine syv sæsonmål mangler Deuce ikke bejlere, men der skal et enormt millionbeløb på bordet, før Fulham overvejer at skille sig af med den offensive profil. Exit-chancer: 30 %

De forsvinder

Pascal Zuberbühler – Er ikke registreret i truppen i år og fungerer mere som træningspartner end som decideret målmand. Kan tænkes at blive tilbudt en rolle som målmandstræner ved kontraktudløb til sommer, men vender sandsynligvis tilbage til Schweiz. Exit-chancer: 100 %

Fredrik Stoor – Svenskeren har gennemlevet et sandt mareridt som Fulham-spiller siden sit skifte tilbage i 2008. Rygtes til bl.a. dansk, norsk og svensk fodbold og et skifte i januar ligger i kortene. Exit-chancer: 100 % – UPDATE: Vålerenga har netop skrevet kontrakt med Stoor

Rafik Halliche – Den stakkels algerier har ikke haft en chance for at slå hverken Hangeland eller Hughes af holdet, og landsholdsspilleren er formodentlig allerede fortid til sommer, hvor endnu en konkurrent, Philippe Senderos, vender tilbage fra skadeslisten. Exit-chancer: 55 %

Bjørn Helge Riise – Den brede nordmand er ikke i nærheden af en stamplads, og i sine sporadiske optrædener har midtbanekrigeren været alt andet end overbevisende. Det ligner et sikkert farvel, hvilket vi ikke specielt begræder. Exit-chancer: 90 %

Kagisho Dikgacoi – Pasningsstærk sydafrikaner, der ikke har Hughes’ tillid efter en længerevarende knæskade. Kunne tænkes at søge spilletid andetsteds til sommer, når kontrakten udløbter. Exit-chancer: 75 %

Robert Milsom – “Robert hvem?”, spørger du nok. Ja, Milsom, som er Fulhams eget produkt, er overflødig i truppen og er ikke registreret til PL i år. Burde søge nye udfordringer hurtigst muligt. Exit-chancer: 90 %

David Elm – Svensk angriber, der, selv med en skadeskrise i angrebet, ikke har fået chancen. Exit-chancer: 100 %

Eddie Johnson – Er blevet brugt flittigt af Hughes, hovedsageligt som indskifter. Angriberen er dog lige så målfarlig som en vipstjert og bidrager med intet i forhold til offensiven. Burde skippes tilbage til USA med det først mulige skib fra havnen i Southampton. Exit-chancer: 70 %

På vippen

Neil Etheridge – Ung keeper med kontraktudløb til sommer. Kan godt tænkes, at landsholdsspilleren fra Filippinerne får sin kontrakt forlænget, medmindre Fulham finder en ny tredjemålmand. Exit-chancer: 40 %

Stephen Kelly – Var førstevalg en overgang men må nu affinde sig med reserverollen igen. Det har den irske back dog gjort før, så Kelly kan sagtens tænkes at blive i stalden hos Mark Hughes. Exit-chancer: 15 %

Carlos Salcido – En lys start er blevet til en mørk fremtid for mexicaneren, der har mistet sin plads til den udprægede højreback Chris Baird efter nogle tvivlsomme defensive aktioner. Vil en international topspiller som Salcido finde sig i en bænkeplads hos en engelsk midterklub? Jeg tvivler, og landsholdsspilleren kan være ude til sommer. En mulighed er dog også, at Salcido giver sig selv tid til at tilpasse sig det hurtige engelske spil. Exit-chancer: 25 %

Danny Murphy – Måske mere ønsketænkning fra undertegnedes side! Murphy har skrantet i halvanden sæson nu, men er stadig førstevalg på den centrale midtbane af mangel på bedre. Den aldrende kaptajns pasningsspil er sløset, og modstanderne overløber den efterhånden skildpadde-langsomme kaptajn. Til sommer skal der hentes en midtbanekriger ind som afløser, og så skal Murphy på skånekost, hvilket gradvist fører til en træner-rolle for el capitán. Exit-chancer: 5 %

Jonathan Greening – Et yderst uforståeligt indkøb som Mark Hughes ingen indflydelse havde over. Greenings lejekontrakt fra sidste sæson havde en klausul, der tvang Fulham til at købe den jævne midtbanespiller for ikke mindre end £3 millioner(!). Props til WBA, der fik forhandlet sig frem til den aftale og et stort fedt fail til Fulhams forhandlingsevner… Exit-chancer: 20 %

Andy Johnson – Den lille flittige angriber har haft det svært de seneste 18 måneder og har gennemlevet et regulært skadeshelvede. På det seneste er AJ dog kommet tilbage til grønsværen, men målene har manglet, og der spekuleres nu i, at hans bedste dage er ovre. Hvis Hughes eventuelt investerer i flere nye angribere, vil AJ sandsynligvis ryge ud på et sidespor i klubben. Exit-chancer: 10 %

Diomansy Kamara – Kamara har siden sin tilbagevenden, fra et lejemål hos Celtic, haft svært ved at finde formen, og senegaleseren er ikke specielt populær blandt fansene. Den hurtige angriber har stadig en stor stjerne i sit fødeland Frankrig (Kamaras far indvandrede til det franske fra Senegal.red) samt i det italienske, og et skifte senest til sommer virker realistisk. Exit-chancer: 45 %