Redaktøren: Farceklubben i engelsk fodbold

Katastrofen Magath

Katastrofen Magath

Sidst jeg skrev om Fulham på bloggen, havde vi tabt 0-6 til Hull i slutningen af 2013. På det tidspunkt var René Meulensteen ved roret, men han er nu for længst fortid i klubben.

Meulensteen var blevet forfremmet til træner efter fadæsen Martin Jol, men førstnævnte holdt kun til februar, hvor han blev afløst af den tyske tyran Felix Magath.

På tidspunktet for Meulensteens fyring var Fulham endelig begyndt at vise lidt gejst oven på lidt af en rædselssæson. Derfor var det et absurd tidspunkt at smide hollænderen på porten.

En værre beslutning var ansættelsen af Magath. Den tyske indpisker havde ikke haft et job siden afskeden med Wolfsburg i 2012, og hans ry var mildest talt blakket.

Grunden til, at Fulham valgte Magath, var eftersigende, at han havde gode resultater med at redde klubber fra nedrykning. Ansættelsen af tyskeren fungerede dog ikke, og klubben rykkede ud med et brag.

I sommerpausen valgte Magth og den upopulære direktør Alistair Mackintosh at skille sig af med næsten alle erfarne kræfter, hvilket betød, at uprøvede unge talenter blev sendt direkte ind i den fysisk hårde Championship.

Jeg anså udskiftningen af flere af de erfarne kræfter som tiltrængt, men der var stadig behov for en stamme af rutinerede spillere. Brugbare folk som David Stockdale, Brede Hangeland og Steve Sidwell blev smidt på porten, uden at klubben havde en plan B.

Derudover valgte Magath konstant at skifte ud i startelleveren gennem den første måned af 2014/15 sæsonen, hvilket betød en bekymrende mangel på stabilitet. Men hvem havde troet, at klubben ligefrem ville synke helt til bunds i ligaen?

Ikke desto mindre er det sket med ét sølle point i syv kampe og en rædselsfuld målscore på 6-18.

Derfor røg Felix Magath (endelig) på jobcenteret i går, da Shad Khan gav tyskeren en fyreseddel.

Fulham har været hele Englands farceklub i de første ni måneder af 2014.

Med klubmanden Kit Symons ved roret for en stund, håber jeg inderligt, at vi kan få vores klub tilbage til de gamle dyder.

COYW.

Reklamer

Redaktøren: En ny start

2013 har været et rædselsår at være Fulham-fan. Rædsel er selvfølgelig et malende ord, som ikke normalt burde bruges om fodbold. Men i den kontekst det benyttes, er rædsel et passende prædikat.

Jeg har ikke vedligeholdt bloggen siden januar, da jeg simpelthen mistede motivationen. En stor del af den fortjeneste stod Martin Jol for. Fulhams manager indtil den 1. december.

På to et halvt år har den hollandske taktikeranalfabet udviklingsmæssigt sendt Fulham tilbage til før Roy Hodgson-æraen.

Eller det troede jeg i hvert fald.

Jol - smidt på porten

Jol – smidt på porten

Det var indtil, jeg så holdet under vores nye manager René Meulensteen, som ikke just er vellidt i danske kredse efter et lidet flatterende ophold hos Brøndby.

Men som Fulham-træner har Meulensteen skabt en helt ny fighting spirit, som var forsvundet under Jol. Faktisk er det helt absurd så stor en forskel, der er på Fulham under Meulensteen og Fulham under Jol. Det tyder på, at Jol havde mistet sin magt i omklædningsrummet, og at hans mandskabsbehandling ikke var af optimal karakter.

Den nye gejst og flere ændringer i staben har vendt stemningen omkring klubben på en tallerken. Før var det ikke andet end negativitet, man så, når man gik på Facebook, Twitter eller diverse Fulham-fora. Nu er de negative røster blevet neutraliseret, og det gode humør er vendt tilbage trods en tilværelse under stregen.

Elendig form over længere tid

Jeg har været anti-Jol siden før sommerferien, hvor vi lagde os på ryggen i slutfasen af sidste sæson. Her blev det til hele syv kampe uden sejr før en 3-0 triumf over Swansea på sidstedagen.

Meulensteen - ny mand på posten

Meulensteen – ny mand på posten

Negativiteten har ikke været til stede, fordi Fulham har tabt kampe. Som Fulham-supporter er det jo næsten kotyme. Det er måden, som vi har tabt på. Jeg har overværet de værste præstationer i min tid som Fulham-supporter i denne sæson. Helt uacceptable præstationer, hvor vi mentalt ikke er mødt op til kampene (Southampton, Liverpool, Arsenal, Cardiff, West Ham), og det har virket som om, at spillerne var totalt ligeglade med resultatet. Efter seneste sæson skulle man tro, at det ikke kunne blive værre, men der tog jeg fejl.

Skulle Jol have været kylet på porten før? Ja, uden tvivl. Jeg har følt, at Fulham-kampene var mere en pligt end en fornøjelse gennem længere tid. Men nu er den hollandske antimotivator forsvundet, og vi er nu Meulensteens Army.

Lyse tider forude, og jeg er nu gået fra at tro på en sikker nedrykning til en sikker overlevelse.

COYW!

Arsenal – Fulham: 3-3

Fulham har spillet mange underholdende kampe i denne sæson, men lørdagens match mod Arsenal tager alligevel prisen.

I stedet for mine normale 30 minutters motion om dagen, valgte jeg at “nøjes” med de 90 vanvittigt underholdende fodboldminutter, som fuldstændigt drænede mig for energi i løbet af kampen.

Fulham gik ind til kampen med en helt anden indstilling fra sidste uges energiløse 2-2’er mod Everton, men igen tog forsvaret sig en kollektiv offday, hvis man ser bort fra Sascha Riether i højre side.

Gæsterne lagde også bedst fra land, hvor især Dimitar Berbatov dominerede modstandernes defensiv, mens Steve Sidwell brød adskillige Arsenal-kontraer på midtbanen. Sidstnævnte var Fulhams bedste forsvarer, men desværre spillede han central midtbane…

Trods Fulhams gode start kom Arsenal hurtigt i front, da gæsterne for syttende gang i denne sæson undlod at markere ved en dødbold, hvilket gav målfattige Olivier Giroud lov til at heade Theo Walcotts hjørne ind bag en sprællende Mark Schwarzer.

Værterne trak sig derefter overraskende langt tilbage på banen og satsede tydeligt på kontraer, hvilket gav bonus 12 minutter senere, da Mikel Arteta nemt brød igennem i Fulhams venstreside og sendte den ind til Lukas Podolski, som fra nært hold passerede Schwarzer.

Fulham fortsatte dog ufortrødent, hvilket gav bonus kun seks minutter senere, da Berbatov umarkeret headede Bryan Ruiz’ hjørnespark ind bag Vito Mannone.

Det var ikke mindre, end hvad Fulham fortjente, og lige inden halvleg fuldendte udeholdet comebacket, da indskiftede Alex Kacaniklic afsluttede et mønsterangreb med et hårdt hovedstød fra midten af feltet.

Inden da havde Steve Sidwell fået et blødt gult kort, som var tæt på at koste ham en udvisning i anden halvleg, men generelt leverede kampens dommer Phil Dowd et horribelt indtryk, hvilket han har for vane.

Ashkan Dejagah kunne have sat et yderligere punktum for første halvleg, da han ikke fik ordentlig ram på sin hælafslutning, efter John Arne Riise for en gangs skyld var gået med frem i venstre side.

Velspillende Bryan Ruiz forspildte et hæderligt forsøg efter pausen, mens værternes Theo Walcott derefter skød over Schwarzers mål i den anden ende.

Ruiz voldte igen The Gunners problemer, da han let snuppede bolden fra Arteta uden for Arsenals felt, hvorefter sidstnævnte blev nødt til at begå et klodset straffespark. Det udnyttede Berbatov til fulde, og gæsterne var nu fortjent foran 3-2.

Den føring skulle dog kun vare to minutter, da rædselsfuldt forsvarsspil tillod Giroud at score sit andet mål denne eftermiddag, efter franskmanden havde brændt sit indledende forsøg på det skammeligste.

Arsenal begyndte nu at presse på, og Schwarzer måtte hive en pragtredning ud af ærmet for at forhindre Giroud i at score hattrick, da angriberen trykkede af fra 25 meter.

I overtiden fik Arsenal uforklarligt tilkendt et straffespark af pauseklovnen Dowd, da Sascha Riether blev beskyldt for at bruge hånden til hjælp for at stoppe Andrei Arshavins indlæg.

Det lignede en absurd beslutning, og det blev bekræftet af den langsomme gengivelse, da Riether havde armen helt inde til kroppen. “Forventer han, at Riether skal skære armen af?”, råbte jeg frustreret (og retorisk) til mit tv, mens sveden løb ned af min fedtede pandebrask og tårer tittede frem under mine øjenlåg.

Heldigvis leverede Schwarzer en absolut verdensklasseredning på det efterfølgende straffespark fra Arteta, og retfærdigheden var igen genoprettet på Emirates, mens jeg omsider kunne puste ud.

Herefter fløjtede Dowd af, hvorefter Martin Jol tog sig en “venskabelig” samtale med manden, der på dagen var forklædt som dommer – men han kan selvfølgelig også have sagt “tak for kampen”.

Det er desværre ikke første gang, Fulham har oplevet problemer med den evigt kontroversielle Dowd. Her er de tidligere tilfælde inden for de seneste to år:

April 2012 (Everton – Fulham 4-0) – Værterne blev sat i gang på et tvivlsomt straffe mod Pavel Pogrebnyak, der dog var soleklart i forhold til Riethers i dag.

September 2010 (Fulham – Wolves 2-1) – Fulham snydt for to klokkeklare straffespark, men heldigvis hev drengene alligevel tre point hjem.

Februar 2010 (Fulham – Birmingham 2-1) – Fulham snydt for et straffe, da Scott Dann tog hånden til hjælp.

Man kan så påstå, at han ikke har kostet os mange point, da Fulham selv har klaret ærterne, hvis man ser bort fra Everton-sammenbruddet.

Efter lørdagens kamp havde Hangeland følgende at sige om de underholdende 90 minutter og den mærkværdige straffesparkskendelse:

Kamp fakta

Fulham (karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 10 – Redningen i sidste minut sender ham et par pladser op på ranglisten.

Riehter 7,5 – Fulhams bedste i bagkæden og uskyldig dømt ved den besynderlige straffesparkskendelse i overtiden.

Hughes  03 – Dumpet med et brag og havde store problemer både ved jorden og i luften.

Hangeland 6 – Kommer kun over dumpekarakter pga en hektisk slutfase, hvor han kom i vejen for en del.

Riise 5 – Var ligesom Hughes impliceret i de to første Arsenal-scoringer og havde slet ikke styr på Walcott og Sagna.

Dejagah 7 – En blandet landhandel fra iraneren, som ofte var for egoistisk i sit spil.

Baird 7 – Ikke inde i sin bedste periode og havde et par alvorlige koncentrationssvigt i slutfasen efter en glimrende første halvleg.

Sidwell 9,5 – Brød gang på gang Arsenals angreb og måtte bære rundt på et blød advarsel fra midten af første halvleg grundet endnu en hjerneblødning fra Phil Dowd.

Richardson UB – Måtte hurtigt trække sig ud af kampen med en skade, hvilket var ærgerligt efter en lovende startfase.

Kacaniklic 8 – Afløseren for Richardson havde et fint indhop, hvor han bl.a. kom på måltavlen.

Ruiz 11 – Costa ricanerens klart bedste kamp i Fulham-trøjen. Var alle andre overlegne i sin distribution og var langt bedre til at slippe bolden i forhold til tidligere kampe.

Berbatov 10 – Kan bulgareren blive stresset, har vi ikke set det. Var rolig på bolden gennem alle 90 minutter og udnyttede sine chancer i front.

Duff UB – Kom alt for sent på banen i stedet for Dejagah.

Bænk: Stockdale, Senderos, Petric, Karagounis, Rodallega

Mål: Berbatov 29, 67 (str) Kacaniklic 40

Kort: Sidwell, Baird

Arsenal: Mannone; Sagna, Koscielny, Mertesacker, Vermaelen; Coquelin (Ramsey 54), Arteta, Cazorla, Walcott (Arshavin 83), Podolski (Chamberlain 76), Giroud
Bænk: Szczesny, Santos, Jenkinson, Chamakh

Mål: Giroud 11, 69 Podolski 23

Kort: Ramsey

Dommer: Phil Dowd

Arsenal – Fulham: Optakt

Efter en skuffende indsats mod Everton i sidste uge, hvor det dog blev til et point, skal Fulham ovenpå igen spillemæssigt, når de tager den korte tur til det nordlige London for at møde Arsenal.

Fulham har mildest talt en elendig statistik hos Arsenal, men med hjemmeholdets svingende start i baghovedet kan gæsterne gå hen og overraske på Emirates, uden at jeg skal gøre mig til den store optimist forud for opgøret.

Her er Marty Jols optakt til kampen:

_____________________

Fakta

  • Fulham har ryggen mod muren, da de aldrig har vundet på udebane mod Arsenal (22T, 4U).
  • Fulham er trods den dårlige statistik ubesejret mod Arsenal i de seneste tre kampe.
  • Fulham har smidt 12 point væk efter at være kommet foran i denne sæson, hvilket er det højeste antal point i ligaen.
  • Kun Chelsea og United har scoret flere end Fulhams 21 mål i denne sæson (henholdsvis 22 og 26).
  • Fulham har ramt modstandernes mål med 57 % af deres skud i denne sæson, hvilket er det højeste i ligaen.
  • Arsenal har oplevet deres dårligste sæsonstart nogensinde under Arséne Wenger.
  • Arsenal har endnu ikke scoret på hovedstød i denne sæson, hvilket kun Gunners og Sunderland har formået.
  • Arsenal har kun lukket otte mål ind i denne sæson, hvilket er den bedste statistik i ligaen.
  • Dog har de lukket ni mål ind i de seneste tre kampe (inkl. Champions League og Liga Cuppen).

_____________________

Fulham

Træner Martin Jol har en næsten skadesfri trup til rådighed til lørdagens kamp på Emirates, hvor Fulham traditionelt har det mere end svært.

Op til kampen er der blevet tvivl om midtbanegeneralen Mahamadou Diarra, og det kan give plads til sidste uges redningsmand Steve Sidwell, der går ind ved siden af Chris Baird i maskinrummet.

Den eneste, der definitivt må stå over, er langtidsskadede Simon Davies, hvilket giver Jol lidt af et luksusproblem i front, hvor flere spillere presser på fra sidelinjen. I højre side kunne Ashkan Dejagah få chancen over Damien Duff, der efter en vidunderlig sæsonstart, har været næsten anonym i de seneste kampe. I venstre plejer Alex Kacaniklic at blive bænket i udekampene, så det ligner en startplads til Kieran Richardson, der ikke just har imponeret i starten af sin Fulham-karriere.

I angrebet er Dimitar Berbatov selvskreven, mens Bryan Ruiz virker som det oplagte valg som bulgarerens makker efter at have været en af de bedre spillere i sidste weekends remis mod Everton. Mladen Petrić står klar i kulissen, hvis Ruiz ikke griber chancen, og den kroatiske frontløber kan blive en farlig joker at sende ind fra bænken.

Jol har kun slået Wenger én gang – og det var med sit nuværende hold i sidste sæson på Craven Cottage. Skal han også triumfere på udebane? Vi får se, men jeg nøjes gerne med et point.

Formbarometer (inkl. cupkampe): U-U-V-U-T

Formbarometer udebane (inkl. venskabskampe): U-U-V-T-T

Nøglespiller: Mark Schwarzer (Har fundet formen i de seneste par kampe og får givetvis travlt på Emirates trods gæsternes formkurve)

Vigtig brik: Steve Sidwell (Hvis Diarra som forventet ikke bliver klar, skal Ginger Iniesta være med til at stoppe Cazorla i et drabeligt midtbaneslag)

Potentiel første målscorer: Dimitar Berbatov (Bulgareren havde en off-day i sidste uge, men har generelt holdt et højt stabilt niveau i denne sæson)

Forventet startopstilling: Schwarzer; Riise, Hangeland, Hughes, Riether; Baird, Sidwell (Diarra), Richardson, Dejagah (Duff); Ruiz, Berbatov

_____________________

Arsenal er inde i en ujævn stime med svingende resultater, og det virker til, at deres udmærkede start på sæsonen er ved at fuse ud. The Gunners har heller ikke imponeret på hjemmebanen, og Fulham kan derfor se sit snit til at snuppe en uventet udesejr.

Arséne Wenger må til lørdagens kamp undvære stortalentet Jack Wilshere, som for en gangs skyld ikke må stå over med en skade men derimod en karantæne efter sin udvisning mod United. Hvem der overtager englænderens plads er en smule usikkert, men franske Francis Coquelin kunne være et godt bud efter at være blevet benyttet på den centrale midtbane tidligere i sæsonen. Derudover er de polske keepere Wojciech Szczesny og Lukasz Fabianski stadig på sidelinjen, mens Aaron Ramsey og Alex Oxlade-Chamberlain bliver testet op til kampen.

Umiddelbart virker det også til, at Kieran Gibbs er skadet, da han ikke nævnes i medierne i forbindelse med kampen, hvilket betyder, at enten rædselsfulde André Santos eller den faste centrale forsvarsspiller Thomas Vermaelen går ind i venstre side. Uanset løsningen vil det være den side, som Fulham skal angribe, og derfor kan iranske Ashkan Dejagah, hvis han starter inde, gøre livet surt for værterne.

Udover Gibbs foreligger der heller ingen oplysninger omkring trekløveret Abou Diaby, Gervinho og Tomas Rosicky, der alle har siddet over de seneste kampe, og man må derfor gå ud fra, at de ikke er til rådighed mod Fulham

Arsenal-fansene virker overraskende bekymrede om kampen i morgen, truppen virker rystet og Wenger er rådvild – venter der en overraskende Fulham-sejr?

Formbarometer (inkl. cupkampe): U-T-V-V-T

Formbarometer hjemmebane (inkl. venskabskampe): V-T-V-T-V

Nøglespiller: Santi Cazorla (Spanieren har imponeret stort siden sit skifte fra Spanien, og han bliver en svær mand at holde i ro)

Vigtig brik: Thomas Vermaelen (Har set skidt ud flere gange på det seneste, og belgieren skal oppe sig over for enten Dejagah eller Duff, hvis forsvarsspilleren starter i venstre side)

Potentiel første målscorer: Theo Walcott (Har set stærk ud i de indskiftningstjanser, den hurtige englænder har fået på det seneste – om han starter inde er en anden sag!)

Forventet startopstilling: Mannone; Vermaelen (Santos), Mertesacker, Koscielny (Vermaelen), Sagna; Coquelin, Cazorla, Arteta; Podolski, Walcott (Ramsey/Chamberlain); Giroud

_____________________

Kick-off lørdag kl. 16.00 på Emirates

Sendes direkte på Kanal 6 med optakt fra kl. 15.00 (sandsynligvis en Arsenal-præget optakt that is!)

_____________________

Indtil videre har Fulhams høns endnu ikke taget fejl, og her er deres forudsigelse til kampen i morgen:

Og her er et lille flashback fra 2011:

Den omvendte verden

Fulham har i utallige sæsoner været kendt som et hold med en stærk defensiv og en svagere offensiv. I denne sæson er der dog sket et skift i balancen hos klubben, og mens offensiven har leveret mål på samlebånd, anes der et generationsskift i det tidligere så solide midterforsvar.

Berbatov – En tour de force i front

Når man nævner spillere som Andy Johnson, Bobby Zamora, David Elm, Diomansy Kamara, Pavel Pogrebnyak og Eddie Johnson kan det undre, at Fulham overhovedet har fået netmaskerne til at blafre de seneste år. I sidste sæson tog amerikanske Clint Dempsey over, men da han ikke er decideret angriber, var Fulham-fansene stadig fortvivlede over de få muligheder, klubben havde i front. Pogrebnyaks korte opblussen efter angriberens skifte i januar var opmuntrende, men den store targetman valgte millionerne hos nyoprykkede Reading fremfor en mindre løn i en etableret Premier League klub. Om det var en specielt klog beslutning med henblik på Readings nuværende placering, er en anden historie! Sidste sæsons topscorer Dempsey valgte ligeledes at forlade skuden i et kontroversielt skifte til Tottenham, mens også den store kreatør og en af Premier Leagues helt store midtbaneprofiler Mousa Dembélé valgte samme destination. Derfor var den tidligere fortvivlelse ændret til ren panik kort før transfervinduets afslutning.

Men bare to måneder senere er panikken svær at spore.

“Harlem Globetrotters”

Fulham er efter 9. spillerunde det tredjemest scorende hold i Premier League, hvilket ikke selv den mest optimistiske fan kunne have forudset i juni måned. Med verdensstjernen Dimitar Berbatov i front er Fulham som forvandlet i den tidligere så tandløse offensiv. Tilsvarende har kroatiske Mladen Petrić fået en glimrende sæsonstart, hvis man ser bort fra et par ærgerlige skader, mens det rutinerede trekløver Damien Duff, Chris Baird og Steve Sidwell også har bidraget til klubbens imponerende målstime. Til det regnestykke lægges etablerede Premier League spillere som Hugo Rodallega og Kieran Richardson samt elegante Bryan Ruiz, svenske Alexander Kačaniklić, eksplosive Ashkan Dejagah og hurtigløberen Kerim Frei. Sidstnævnte er endda blevet udlejet til Cardiff grundet den hårde konkurrence om de forreste pladser, hvilket siger lidt om den kvalitet, træner Martin Jol har til rådighed (ikke mindst takket være Jol selv).

Da Fulham den 27. oktober besøgte Reading og sendte tre mål forbi værternes målmand, sammenlignede Reading-manager Brian McDermott gæsternes offensiv med fodboldens svar på Harlem Globetrotters! “Det var lidt af en overdrivelse”, tænker du nok, men faktum er, at de mange mål er kommet ved seværdigt og underholdende fodbold. Fulham har også forsøgt at spille fodbold de seneste sæsoner, men klubben har udviklet sig fra et direkte og solidt spillende hold under Roy Hodgson til et sprudlende mandskab med et væld af offensive facetter under Jol. Hvad klubben yderligere kunne have præsteret med Dempsey og Dembélé på holdet, kan man kun gisne om! Men selvom offensiven ser stærkere ud end nogensinde før, er det solide prædikat fra Hodgson-dagene til gengæld begyndt at smuldre.

Er tiden ved at løbe ud for Hangeland?

Sejlende defensiv

I forsvarskæden har Brede Hangeland og Aaron Hughes i flere sæsoner været blandt ligaens mest stabile makkerpar. Deres rutine og ro har gjort dem til fanfavoritter og har været medvirkende til flere triumfer inden for kridtstregerne. Desværre er Hangeland efterhånden blevet 31, mens Hughes hastigt nærmer sig de 33. Det er måske derfor ikke overraskende, at de i denne sæson har vist sig alt andet end imponerende. Især Hangeland har vist sig som et svagt punkt, og den store nordmand virker helt ved siden af sig selv. Det har kostet i det defensive, hvor Fulham ville være helt med fremme i front, hvis ikke de havde sat point over styr i kampene mod Reading, Southampton og City. Især de to førstnævnte var regulære defensive fadæser, hvor modstanderne udnyttede forsvarskiks til at udligne i overtiden af kampene (henholdsvis 3-3 og 2-2). Også venstrebacken John Arne Riise har til tider lignet en dilettant i sit forsvarsspil, men den tidligere Liverpool-spiller har modsat Hangeland også set stærk ud i flere af kampene.

På bænken sidder schweiziske Philippe Senderos og tripper, efter den solide forsvarskolos har været ude med skader i den indledende fase af sæsonen. Senderos har tidligere sat et markant aftryk på defensiven, men desværre er hyppige koncentrationssvigt også en del af den schweiziske landsholdsspillers CV. På trods af dette ser jeg ham som en kommende afløser i midterforsvaret. Om det bliver for Hangeland eller Hughes, skal forblive usagt – men faktum er, at førstnævntes kontraktforhandlinger (foreløbig) er brudt sammen, og derfor ligner det en potentiel exit til næste sommer, hvor den nuværende aftale udløber. Det sætter Fulham lidt i bekneb, da de udover Senderos ikke har oplagte afløsere længere nede i hierarkiet. Ungdomsfronten er totalt domineret af offensive talenter, så derfor vil jeg ikke blive overrasket, hvis Jol kigger mod udlandet i jagten på en ny yngre Brede Hangeland.

Dødbringende offensiv og flagrende defensiv – det er i den grad den omvendte verden på Craven Cottage.

Reading – Fulham: 3-3

Man kunne ikke bebrejde Cottagers-fans, hvis de var lidt mundlamme, efter Fulham lørdag eftermiddag havde krydset klinger med Reading på Madejski Stadium.

(Billede fra Twitter-brugeren @m0del)

Kampen startede ud som en våd langgaber i den første time, hvorefter den eksploderede i en potpourri af vanvid og målfest.

Fulham var det dominerende hold kampen igennem, men i første halvleg kneb det for gæsterne at komme til chancer over for en solid Reading-defensiv, og det var derfor hjemmeholdet, som havde kampens første forsøg allerede efter tre minutter.

Og det var med to tidligere Fulham-spillere i hovedrollerne, da Nicky Shorey sendte et indlæg lige ind i hovedet af Pavel Pogrebnyak, som dog på det skammeligste headede bolden forbi Mark Schwarzers mål.

En lang kedsommelig periode fulgte i kølvandet, hvor Reading kom til nogle hæderlige chancer, mens Fulham havde svært ved at bryde igennem hjemmeholdets forsvarskæde.

I det 26. minut fik Fulham derfor en brat opvågning, da Jobi McAnuff uhindret kunne skære ind i banen og servere bolden for ellers målsky Mikele Leigertwood, som bankede den op i nettaget uden chance for Schwarzer.

Fulham burde have udlignet kort efter, men Hugo Rodallega beviste endnu engang, at han ikke er løsningen i front, da han headede Kieran Richardsons sublime indlæg lige i favnen på Reading-keeper Alex McCarthy.

Resten af halvlegen forløb som de første 26 minutter, og Reading kunne derfor glæde sig over en et-måls føring ved pausen.

Anden halvleg fortsatte i samme døsige tempo, før Martin Jol endelig fik nok og afløste den desillusionerede Rodallega med udskældte Bryan Ruiz, hvilket viste sig at være en mindre genistreg.

Tre minutter senere havde Ruiz nemlig udlignet med et brag af et skud, som mindede om Leigertwoods mål i første halvleg, og Fulham-fansene fik fornyet håb om at opnå sæsonens kun anden udesejr.

Fulhams offensive spil flød nu, som var de fodboldens svar på “Harlem Globe Trotters” (citat Reading-manager Brian McDermott), og det var derfor ikke en overraskelse, at gæsterne tog føringen med 13 minutter igen.

Mere overraskende var det, at det var Chris Baird, som var sidste mand på bolden, da han ligesom i forrige kamp søgte mod forreste stolpe ved et hjørnespark og komfortabelt passerede modstandernes keeper.

Desværre blev Baird skadet i sin glædesekstase, da han gled på underlaget i kanten af banen, og den nordirske landsholdsspiller måtte kort efter lade sig udskifte med den tidligere Reading-favorit Steve Sidwell. Udover Baird blev det også afsløret efter de 90 minutter, at Dimitar Berbatov spillede det meste af kampen med et brækket ribben, så Jol kan pludselig stå uden to af sine stamspillere i den næste svære hjemmekamp mod Everton.

Efter føringsmålet skulle man tro, at Fulham bevarede roen og langsomt kørte sejren hjem. Men sådan skulle det ikke gå – langt fra endda!

Syv minutter efter gæsternes føringsmål dukkede Readings Gareth McCleary op i feltet, og uhindret sendte han bolden ind bag Schwarzer, mens Fulhams defensiv blot agerede observatører.

Den bragende afslutning stoppede ikke her, for tre minutter senere kom Fulham igen i front, da Berbatov modtog bolden i feltet og med en smuk afslutning sendte bolden over i fjerneste hjørne.

Men igen valgte Fulham at tage en kollektiv forsvarsslapper, og i overtiden sendte Shorey et frispark ind i feltet, hvor kantspilleren Hal Robson-Kanu nemt kunne udligne efter klumpspil og forvirring på 4. divisions niveau.

Det var i den grad typisk for Fulham at dominere kampen, smide to føringer væk i slutfasen samt få målscorer Chris Baird skadet i en jubelscene.

Men det er vel bare endnu en dag i livet som Fulham-fan.

Comeback-kongen Bryan Ruiz var både skuffet og glad efter kampen:

Kamp Fakta

READING: McCarthy; Cummings, Shorey, Mariappa, Gorkss; Leigertwood, Tabb (McCleary 69), Kébé (Robson-Kanu 78), McAnuff; Pogrebnyak (Le Fondre 80), Roberts. Bænk: Federuici, Gunter, Pearce, N. Hunt.

Kort: Cunmmings.

Mål: Leigertwood (26), McCleary (85), Robson-Kanu (90).

FULHAM (Karakterer efter 13-skalaen):

Schwarzer 8 – Blev gang på gang svigtet af sit forsvar og reddede i sidste ende Fulham fra at smide det hele på gulvet.

Riether 7 – Leverede egentlig en udmærket indsats men gav et dumt frispark væk i overtiden, som Reading efterfølgende udnyttede til sit fulde potentiale.

J.A. Riise 5 – Kom ned på jorden igen efter en god kamp mod Villa og virkede rundtosset ved Readings sidste udligning, hvor nordmanden ikke fulgte sin markør.

Hughes 7 – Fulhams bedste i bagkæden endnu engang, uden at det dog siger så meget i denne kamp.

Hangeland 6 – Har mistet sin forsvarsmojo!

Baird 8 – Endnu en kasse fra Bairdinho, som har bidt sig fast på den centrale midtbane.

Diarra 6 – Virkede usikker i sine aktioner kampen igennem.

Duff 6 – Den mest anonyme indsats fra Duffer i denne sæson, men en assist hiver ham over dumpekarakter.

Richardson 7 – Kom til en del indlæg, men vi mangler stadig det sidste fra nyindkøbet.

Berbatov 10 – Osede af klasse med nogle lækre berøringer. Kom ikke så meget ind i feltet i første halvleg, men var klart bedre efter pausen.

Rodallega 5 – Fulhams dårligste lørdag og burde bænkes til fordel for Ruiz eller Petric.

Ruiz 10 – Sikke en forskel costa ricaneren udgjorde, da han kom på banen. Overraskende god og spillede en hovedrolle i to af målene!

Dejagah 7 – Gav lidt liv på kanten efter at have afløst en anonym Duff.

Sidwell UB – Fik de sidste ti minutter i stedet for en skadet Baird.

Subs (not used): Stockdale, Senderos, Karagounis, Petric.

Kort: Baird.

Mål: Ruiz (61), Baird (77), Berbatov (88).

Dommer: Mike Jones (Chesire).

Tilskuertal: 24,093

Fulham – Aston Villa: Optakt

Efter endnu en dødssyg landskampspause står den nu igen på Premier League, hvor Fulham skal forsøge at tage tre point mod et modløst Aston Villa-mandskab.

Umiddelbart ligner det en overkommelig opgave for værterne, men der skal udvises forsigtighed, da gæsterne tidligere på sæsonen slog City på udebane i Liga Cuppen.

Martin Jol blev i går interviewet omkring kampen til Fulhams officielle hjemmeside:

_____________________

Fakta

  • Fulham har kun vundet tre af de seneste 22 opgør mod Villa. Alle på hjemmebane.
  • Fulham har scoret 15 mål i denne sæson, hvilket kun bliver overgået af Uniteds 17.
  • Hold fast: Kun Barcelona (66,7 %) har en bedre chance konverteringsrate end Fulham (63,5 %) i de bedste europæiske ligaer.
  • De to hold har spillet uafgjort i fem af de seneste otte indbyrdes kampe.
  • Villa har fået deres dårligste start blandt Englands elite siden 1986-87, hvor de rykkede ned.
  • Villa har ikke vundet en udekamp siden januar (5U, 7T).
  • Kun Sunderland og Norwich har scoret mindre mål end Aston Villas seks i denne sæson.

_____________________

Fulham

Landskampspausen har trods alt bragt gode nyheder med sig, da træner Martin Jol igen har Mahamadou Diarra, Mladen Petric og endnu vigtigere Dimitar Berbatov til rådighed. Førstnævnte har gennemgået en usædvanlig restitutionsfase, og er blevet fit langt hurtigere end forventet, hvilket har overrasket de fleste i Fulhams stab. Det er dog ifølge Jol ikke sikkert, at den defensive midtbanespiller vil indgå i lørdagens trup. Berbatov vil naturligvis indtage den ene plads i front, mens det ventes, at ligeledes tilbagevendte Petric glider ind ved siden af bulgareren.

Truppen er næsten fuldtallig, hvilket er en kærkommen forandring fra den første del af sæsonen. Costa ricanske Bryan Ruiz er tvivlsom til kampen, hvilket ikke er et stort tab baseret på offensiv-spillerens nuværende form, og den eneste som definitivt må stå over er rutinerede Simon Davies. Det betyder, at Kerim Frei, Philippe Senderos og Ashkan Dejagah alle kan få deres første spilleminutter i denne sæson, men om de er 100 procent klar til Premier League er usikkert.

Tre point er et must mod et formsvagt Villa-hold, og hjemme på Craven Cottage burde vi kunne overkomme Paul Lamberts tropper. Især set med henblik på, at vi næsten har en skadesfri trup, hvilket giver Jol utallige strenge at spille på i forhold til de sidste par runder i Premier League.

Formbarometer (inkl. cupkampe): U-T-V-V-T

Formbarometer hjemmebane (inkl. venskabskampe): T-V-V-T-V

Nøglespiller: Dimitar Berbatov (Bliver en vigtig spilstation i front og skal med sin sublime klasse nedbryde et på papiret svagere Villa-forsvar)

Vigtig brik: Chris Baird (Skal støbe kuglerne til frontløberne og forhindre eventuelle kontraer over midten)

Potentiel første målscorer: Damien Duff (Berbatov ville være det oplagte valg, men irske Duff har været i forrygende form i denne sæson)

Forventet startopstilling: Schwarzer; Riise, Hangeland, Hughes, Riether; Baird, Sidwell, Kacaniklic (Richardson), Duff; Petric, Berbatov

_____________________

Aston Villa

Gæsterne fra Villa har ikke fået den optimale start på denne sæson under den nye manager Paul Lambert. Klubben virker til at være stagnerende og har ikke vundet en udekamp siden januar!

Det bliver ikke nemmere denne eftermiddag, hvor turen går til Craven Cottage. Lambert må sandsynligvis undvære Ciaran Clark, som ellers har erobret en fast plads i midterforsvaret i Richard Dunnes fravær. Det betyder, at Nathan Baker indtager pladsen ved siden af hollandske Ron Vlaar, hvilket i min optik gavner Fulhams chancer væsentligt.

Udover Clark er der også tvivl om midtbanemotoren Steven Ireland, der har været ude med en skade de seneste uger. Ligesom Fulhams Bryan Ruiz vil den irske midtbanespiller blive testet op til kampstart.

Formbarometer (inkl. venskabskampe): T-U-V-T-VFormbarometer udebane (inkl. venskabskampe): T-V-T-U-T

Nøglespiller: Karim El Ahmadi (Marokkansk bølgebryder, der får sit at se til på Craven Cottage)

Pas på: Christian Benteke (Målmaskinen fra Belgien er ikke kommet helt i sving endnu, men det ulmer under overfladen)

Potentiel første målscorer: Darren Bent (Det er sandsynligt, at Bent starter ud på bænken, men hvis han bliver skiftet ind, skal defensiven ikke hvile på laurbærrene)

Formodet startopstilling: Guzan; Bennett, Vlaar, Baker, Lowton; Agbonlahor, Delph, El Ahmadi, Albrighton; Holman, Benteke

_____________________

Kick-off lørdag kl. 16.00 på Craven Cottage