QPR – Fulham: 2-1

I en rædselsfuld kamp fra Fulhams side valgte gæsterne at ligge sig ned i 87 minutter og gav dermed hjemmeholdet deres første sejr i denne sæson.

Fulham-fansene burde være rasende over den ynkelige præstation, som spillerne lagde for dagen, og sidstnævnte burde give en officiel undskyldning til dem, som betaler deres alt for høje løn.

At man ikke kan sætte sig op til et lokalopgør, finder jeg mere end besynderligt, og forhåbentlig vil Martin Jol hente nye spillere ind i januar, som er engagerede i klubben.

Ydmygende og flovt! Ingen undskyldning!

Kamp Stats

QPR: Green; Traore, Hill, Nelsen, Onuoha; Taarabt, Mbia, Faurlin, Wright-Phillips (Fabio 86); Mackie, Cisse (Ferdinand 90)
Bænk: Cesar, Hoilett, Granero, Derry, Diakite

Mål: Taarabt (52, 69)

Kort: Taarabt

Fulham

Schwarzer 7,5 – Bedste FFC spiller og ingen skyld i målene.

Riether 6 – Markeringssvigt i et par situationer og offensivt ikke-eksisterende indtil sin udskiftning.

Hangeland 00 – Tilbage på vante niveau. Gik forkert på flere QPR kontraer, fordi han konstant trak op i banen, og burde have været bedre ved begge mål.

Hughes 00 – Fejlplaceret et utal gange og skyldig i flere alvorlig fejl Passiv gennem hele kampen.

Riise 00 – En fejl af proportioner var ved at koste et mål i første halvleg og virkede ikke til at have styr på noget som helst.

Duff 7 – Eneste offensive spiller, der så ud til at være engageret, men havde intet held i sine driblinger.

Sidwell 03 – Fuldstændig anonym og kun synlig, når han begik frispark.

Baird 00 – En stor fejlaflevering og den dårligste kamp han har spillet siden 2007.

Richardson 00 – Begrænset talent med et begrænset bidrag.

Berbatov 6 – Trak ned i banen, når han skulle ind i feltet og for stationær. Men på den anden side klart sit holds mest kreative spiller, men har ofte tendens til at slå ud med armene i stedet for at spille fodbold.

Rodallega 5 – Svigtende held i de få aktioner, han stod for i løbet af kampen.

Kelly 7 – Mere offensiv end Riether, hvilket siger meget om sidstnævntes præstation. Lod ikke noget slippe gennem, da han kom ind, men blev heller ikke udfordret specielt meget.

Petric 7 – Ingen forskel da han kom ind; mest grundet sine medspilleres præstationer. Fik dog fornyet tro i slutfasen, da han scorede et supermål.

Dejagah 5 – Var han overhovedet på banen? Dog en svær kamp at komme ind i, når ingen gad at løbe for hinanden.
Bænk: Etheridge, Kacaniklic, Karagounis, Senderos

Mål: Petric 88

Kort: Sidwell, Dejagah

Dommer: Martin Atkinson

Reklamer

Den omvendte verden

Fulham har i utallige sæsoner været kendt som et hold med en stærk defensiv og en svagere offensiv. I denne sæson er der dog sket et skift i balancen hos klubben, og mens offensiven har leveret mål på samlebånd, anes der et generationsskift i det tidligere så solide midterforsvar.

Berbatov – En tour de force i front

Når man nævner spillere som Andy Johnson, Bobby Zamora, David Elm, Diomansy Kamara, Pavel Pogrebnyak og Eddie Johnson kan det undre, at Fulham overhovedet har fået netmaskerne til at blafre de seneste år. I sidste sæson tog amerikanske Clint Dempsey over, men da han ikke er decideret angriber, var Fulham-fansene stadig fortvivlede over de få muligheder, klubben havde i front. Pogrebnyaks korte opblussen efter angriberens skifte i januar var opmuntrende, men den store targetman valgte millionerne hos nyoprykkede Reading fremfor en mindre løn i en etableret Premier League klub. Om det var en specielt klog beslutning med henblik på Readings nuværende placering, er en anden historie! Sidste sæsons topscorer Dempsey valgte ligeledes at forlade skuden i et kontroversielt skifte til Tottenham, mens også den store kreatør og en af Premier Leagues helt store midtbaneprofiler Mousa Dembélé valgte samme destination. Derfor var den tidligere fortvivlelse ændret til ren panik kort før transfervinduets afslutning.

Men bare to måneder senere er panikken svær at spore.

“Harlem Globetrotters”

Fulham er efter 9. spillerunde det tredjemest scorende hold i Premier League, hvilket ikke selv den mest optimistiske fan kunne have forudset i juni måned. Med verdensstjernen Dimitar Berbatov i front er Fulham som forvandlet i den tidligere så tandløse offensiv. Tilsvarende har kroatiske Mladen Petrić fået en glimrende sæsonstart, hvis man ser bort fra et par ærgerlige skader, mens det rutinerede trekløver Damien Duff, Chris Baird og Steve Sidwell også har bidraget til klubbens imponerende målstime. Til det regnestykke lægges etablerede Premier League spillere som Hugo Rodallega og Kieran Richardson samt elegante Bryan Ruiz, svenske Alexander Kačaniklić, eksplosive Ashkan Dejagah og hurtigløberen Kerim Frei. Sidstnævnte er endda blevet udlejet til Cardiff grundet den hårde konkurrence om de forreste pladser, hvilket siger lidt om den kvalitet, træner Martin Jol har til rådighed (ikke mindst takket være Jol selv).

Da Fulham den 27. oktober besøgte Reading og sendte tre mål forbi værternes målmand, sammenlignede Reading-manager Brian McDermott gæsternes offensiv med fodboldens svar på Harlem Globetrotters! “Det var lidt af en overdrivelse”, tænker du nok, men faktum er, at de mange mål er kommet ved seværdigt og underholdende fodbold. Fulham har også forsøgt at spille fodbold de seneste sæsoner, men klubben har udviklet sig fra et direkte og solidt spillende hold under Roy Hodgson til et sprudlende mandskab med et væld af offensive facetter under Jol. Hvad klubben yderligere kunne have præsteret med Dempsey og Dembélé på holdet, kan man kun gisne om! Men selvom offensiven ser stærkere ud end nogensinde før, er det solide prædikat fra Hodgson-dagene til gengæld begyndt at smuldre.

Er tiden ved at løbe ud for Hangeland?

Sejlende defensiv

I forsvarskæden har Brede Hangeland og Aaron Hughes i flere sæsoner været blandt ligaens mest stabile makkerpar. Deres rutine og ro har gjort dem til fanfavoritter og har været medvirkende til flere triumfer inden for kridtstregerne. Desværre er Hangeland efterhånden blevet 31, mens Hughes hastigt nærmer sig de 33. Det er måske derfor ikke overraskende, at de i denne sæson har vist sig alt andet end imponerende. Især Hangeland har vist sig som et svagt punkt, og den store nordmand virker helt ved siden af sig selv. Det har kostet i det defensive, hvor Fulham ville være helt med fremme i front, hvis ikke de havde sat point over styr i kampene mod Reading, Southampton og City. Især de to førstnævnte var regulære defensive fadæser, hvor modstanderne udnyttede forsvarskiks til at udligne i overtiden af kampene (henholdsvis 3-3 og 2-2). Også venstrebacken John Arne Riise har til tider lignet en dilettant i sit forsvarsspil, men den tidligere Liverpool-spiller har modsat Hangeland også set stærk ud i flere af kampene.

På bænken sidder schweiziske Philippe Senderos og tripper, efter den solide forsvarskolos har været ude med skader i den indledende fase af sæsonen. Senderos har tidligere sat et markant aftryk på defensiven, men desværre er hyppige koncentrationssvigt også en del af den schweiziske landsholdsspillers CV. På trods af dette ser jeg ham som en kommende afløser i midterforsvaret. Om det bliver for Hangeland eller Hughes, skal forblive usagt – men faktum er, at førstnævntes kontraktforhandlinger (foreløbig) er brudt sammen, og derfor ligner det en potentiel exit til næste sommer, hvor den nuværende aftale udløber. Det sætter Fulham lidt i bekneb, da de udover Senderos ikke har oplagte afløsere længere nede i hierarkiet. Ungdomsfronten er totalt domineret af offensive talenter, så derfor vil jeg ikke blive overrasket, hvis Jol kigger mod udlandet i jagten på en ny yngre Brede Hangeland.

Dødbringende offensiv og flagrende defensiv – det er i den grad den omvendte verden på Craven Cottage.

Fulham – Aston Villa: Optakt

Efter endnu en dødssyg landskampspause står den nu igen på Premier League, hvor Fulham skal forsøge at tage tre point mod et modløst Aston Villa-mandskab.

Umiddelbart ligner det en overkommelig opgave for værterne, men der skal udvises forsigtighed, da gæsterne tidligere på sæsonen slog City på udebane i Liga Cuppen.

Martin Jol blev i går interviewet omkring kampen til Fulhams officielle hjemmeside:

_____________________

Fakta

  • Fulham har kun vundet tre af de seneste 22 opgør mod Villa. Alle på hjemmebane.
  • Fulham har scoret 15 mål i denne sæson, hvilket kun bliver overgået af Uniteds 17.
  • Hold fast: Kun Barcelona (66,7 %) har en bedre chance konverteringsrate end Fulham (63,5 %) i de bedste europæiske ligaer.
  • De to hold har spillet uafgjort i fem af de seneste otte indbyrdes kampe.
  • Villa har fået deres dårligste start blandt Englands elite siden 1986-87, hvor de rykkede ned.
  • Villa har ikke vundet en udekamp siden januar (5U, 7T).
  • Kun Sunderland og Norwich har scoret mindre mål end Aston Villas seks i denne sæson.

_____________________

Fulham

Landskampspausen har trods alt bragt gode nyheder med sig, da træner Martin Jol igen har Mahamadou Diarra, Mladen Petric og endnu vigtigere Dimitar Berbatov til rådighed. Førstnævnte har gennemgået en usædvanlig restitutionsfase, og er blevet fit langt hurtigere end forventet, hvilket har overrasket de fleste i Fulhams stab. Det er dog ifølge Jol ikke sikkert, at den defensive midtbanespiller vil indgå i lørdagens trup. Berbatov vil naturligvis indtage den ene plads i front, mens det ventes, at ligeledes tilbagevendte Petric glider ind ved siden af bulgareren.

Truppen er næsten fuldtallig, hvilket er en kærkommen forandring fra den første del af sæsonen. Costa ricanske Bryan Ruiz er tvivlsom til kampen, hvilket ikke er et stort tab baseret på offensiv-spillerens nuværende form, og den eneste som definitivt må stå over er rutinerede Simon Davies. Det betyder, at Kerim Frei, Philippe Senderos og Ashkan Dejagah alle kan få deres første spilleminutter i denne sæson, men om de er 100 procent klar til Premier League er usikkert.

Tre point er et must mod et formsvagt Villa-hold, og hjemme på Craven Cottage burde vi kunne overkomme Paul Lamberts tropper. Især set med henblik på, at vi næsten har en skadesfri trup, hvilket giver Jol utallige strenge at spille på i forhold til de sidste par runder i Premier League.

Formbarometer (inkl. cupkampe): U-T-V-V-T

Formbarometer hjemmebane (inkl. venskabskampe): T-V-V-T-V

Nøglespiller: Dimitar Berbatov (Bliver en vigtig spilstation i front og skal med sin sublime klasse nedbryde et på papiret svagere Villa-forsvar)

Vigtig brik: Chris Baird (Skal støbe kuglerne til frontløberne og forhindre eventuelle kontraer over midten)

Potentiel første målscorer: Damien Duff (Berbatov ville være det oplagte valg, men irske Duff har været i forrygende form i denne sæson)

Forventet startopstilling: Schwarzer; Riise, Hangeland, Hughes, Riether; Baird, Sidwell, Kacaniklic (Richardson), Duff; Petric, Berbatov

_____________________

Aston Villa

Gæsterne fra Villa har ikke fået den optimale start på denne sæson under den nye manager Paul Lambert. Klubben virker til at være stagnerende og har ikke vundet en udekamp siden januar!

Det bliver ikke nemmere denne eftermiddag, hvor turen går til Craven Cottage. Lambert må sandsynligvis undvære Ciaran Clark, som ellers har erobret en fast plads i midterforsvaret i Richard Dunnes fravær. Det betyder, at Nathan Baker indtager pladsen ved siden af hollandske Ron Vlaar, hvilket i min optik gavner Fulhams chancer væsentligt.

Udover Clark er der også tvivl om midtbanemotoren Steven Ireland, der har været ude med en skade de seneste uger. Ligesom Fulhams Bryan Ruiz vil den irske midtbanespiller blive testet op til kampstart.

Formbarometer (inkl. venskabskampe): T-U-V-T-VFormbarometer udebane (inkl. venskabskampe): T-V-T-U-T

Nøglespiller: Karim El Ahmadi (Marokkansk bølgebryder, der får sit at se til på Craven Cottage)

Pas på: Christian Benteke (Målmaskinen fra Belgien er ikke kommet helt i sving endnu, men det ulmer under overfladen)

Potentiel første målscorer: Darren Bent (Det er sandsynligt, at Bent starter ud på bænken, men hvis han bliver skiftet ind, skal defensiven ikke hvile på laurbærrene)

Formodet startopstilling: Guzan; Bennett, Vlaar, Baker, Lowton; Agbonlahor, Delph, El Ahmadi, Albrighton; Holman, Benteke

_____________________

Kick-off lørdag kl. 16.00 på Craven Cottage

Sæsonstarten

Fulham er notorisk kendte for at være langsomme startere. Man kan kalde The Cottagers sydens Everton, som også tradionelt starter sæsonen svagt ud. Men i år adskiller sig indtil videre fra tidligere sæsoner. Everton har været i forrygende form, og vi er fulgt med i slipstrømmen. Efter sæsonens første seks ligakampe har Martin Jols tropper raget hæderlige ni point til sig, hvilket har plantet klubben solidt i top 10.

Det er blevet til seks point hjemme indtil videre

Sæsonen startede ud med en pragtpræstation mod Norwich, som blev sendt hjem fra Craven Cottage med en sæk på 0-5.

Derefter blev det til et snævert 2-3 nederlag til United, og en skuffende exit fra Liga Cuppen til Sheffield Wednesday, hvor vi traditionelt ryger ud tidligt.

En 0-3 øretæve fra West Ham begyndte at gøre Fulham-fansene bekymrede, men to sejre i træk over West Bromwich og Wigan sendte os komfortabelt væk fra bunden. Sidstnævnte var endda en sjælden udebanesejr, som Fulham kun har formået at notere pauvre 31 af i de sidste 211 kampe væk fra Craven Cottage!

Weekendens nederlag til City med fem minutter tilbage af kampen var en mindre streg i regningen, men kan vi virkelig tillade os at være skuffede over at tabe til sidste sæsons mestre? (Ud fra undertegnedes banden og svovlen af Edin Dzeko i lørdags, må svaret være “Ja”)

Fulhams glimrende start er endda på trods af, klubben slås med en mindre skadeskrise, hvilket har forhindret Kerim Frei, Philippe Senderos og det interessante nyindkøb Ashkan Dejagah i at få spilleminutter hidtil i sæsonen.

Derudover har profiler som Kieran Richardson, Bryan Ruiz og Mladen Petric også kæmpet med skavanker, som har begrænset deres bidrag til Fulhams dagsform, og i weekenden kunne superstar Dimitar Berbatov tilslutte sig listen af skadede spillere.

Sidst men ikke mindst fik Mahamadou Diarra for nylig landsholdscomeback for Mali, hvilket udmøntede i en knæskade, der holder ham ude i en måned. Diarras skade er specielt kritisk, da Fulham kun råder over ham, Steve “Ginger Iniesta” Sidwell og aldrende Giorgos Karagounis som deciderede centrale midtbanespillere, efter en større midtbane-exodus i løbet af sommeren.

Heldigvis har Fulham alsidige Chris Baird i truppen, og den pasningssikre nordirer har gjort det upåklageligt i de optrædener, som det hidtil er blevet til. Græske Karagounis blev hentet ganske gratis midt i september, men jeg regner personligt ikke med, at det bliver til meget spilletid for den rutinerede græker.

Derudover overvejer Jol at hente en unavngiven udenlandsk spiller til klubben, som også står uden kontrakt. Men hvem det bliver, og hvornår han tjekker kufferterne ind i det sydvestlige London, er endnu en gåde.

Næste opgave for Fulham er opkomlingene fra Southampton i den kommende weekends tidlige søndagskamp, som bliver sendt direkte på Kanal 6.

Fulham – Manchester City: 1-2

Meget vel. Det var fortjent.

Men måden City vandt over Fulham på i weekenden var drøn ærgerlig, og især John Arne Riise må være irriteret på sig selv i disse dage, da nordmanden direkte var skyld i det afgørende mål.

Fulham var kommet foran allerede i det 10. minut, da selvsamme Riise passerede Pablo Zabaleta og let faldt til jorden i Citys straffesparksfelt, hvilket udmøntede i et tvivlsomt straffe til hjemmeholdet. Det satte tilbagevendte Mladen Petric ind uden tøven, og Fulham skulle nu forsvare en tidlig føring, hvilket traditionelt ikke er gået godt tidligere.

Det gjorde det da heller ikke den her gang, da superangriberen Sergio Aguero kort før pausefløjt udlignede føringen på en ripost efter en knaldhård Carlos Tevez-afslutning fra kanten af feltet.

Gæsternes momentum varede også hele anden halvleg, og Fulham måtte nøjes med at være farlige på kontraer. Hjemmeholdets held rendte dog ud med sølle tre minutter igen, da Riise uforståeligt headede en løs bold ind i brystet af Brede Hangeland, hvorefter Edin Dzeko nemt kunne samle læderet op og banke det op i nettaget.

Suk! Et point mod mestrene havde ellers været en kærkommen gave i en ellers glimrende sæsonstart.

Bryan Ruiz, som spillede en udmærket kamp, var naturligvis også skuffet, da han stillede op til interview efter de 90 minutter:

Kamp Fakta

Fulham: Schwarzer, Riise, Hangeland, Baird (Karagounis 81min), Hughes, Riether, Sidwell, Duff, Petric (Kacaniklic 66min), Ruiz, Rodallega
Bænk: Stockdale, Kelly, Briggs, Smith, Kasami

Mål: Petric 10

Man City: Hart, Kompany, Zabaleta, Clichy, Nastasic, Garcia (Dzeko 86min), Barry (Nasri 76min), Silva, Y Toure, Aguero, Tevez (Balotelli 66min)
Bænk: Pantilimon, Lescott, Kolarov, Milner

Mål: Aguero 43, Dzeko 87

Dommer: Mark Halsey

Wigan – Fulham: Optakt

Efter tre nederlag i streg blev det omsider til en sejr, da Fulham i sidste uge tog en 3-0 triumf på hjemmebane over West Bromwich. Det skal Martin Jols tropper forsøge at følge op på med en sjælden udesejr, når de lørdag gæster DW Stadium og Wigan.

Fulham tog alle tre point i samme opgør i sidste sæson, og Wigan har generelt haft det svært med The Cottagers de seneste mange år.

Gæsterne er dog ikke noget stærkt udehold, så det bliver en interessant affære, når holdene mødes ansigt til ansigt i morgen eftermiddag.

Her er The Godfather aka Martin Jols optakt til kampen:

Og her er et tilbageblik på sidste sæsons møde med The Latics:

_____________________

Fakta

  • Fulham har ikke tabt i Wigan de seneste seks gange, de har gæstet DW Stadium.
  • Fulham har tabt de seneste fire udekampe (inkl. cup) uden at score.
  • Fulham har lukket seks mål ind i denne sæson; alle i løbet af første halvleg.
  • Fulham er det mest scorende hold i Premier League i denne sæson med 10 mål (delt med United og Swansea).
  • Wigan har kun tabt tre af de seneste ti Premier League kampe (V6, U1, T3).
  • Wigan har ikke vundet over Fulham i de seneste 11 Premier League kampe mod London-holdet (U6, T5)
  • Wigan har begået 11 straffespark siden starten på sidste sæson, hvilket er det højeste antal blandt holdene i Premier League

_____________________

Fulham

Martin Jol kan byde velkommen tilbage i truppen til Bryan Ruiz og Mladen Petric, der begge missede sidste uges 3-0 sejr over WBA pga. skader. Det vil sandsynligvis betyde, at ineffektive Hugo Rodallega ryger tilbage på bænken mod sit tidligere hold, men om det bliver Ruiz eller Petric, der overtager pladsen, er indledende uvist. Petric åbnede sæsonen med to scoringer mod Norwich, men siden da har der været stille omkring kroaten. Ruiz har indledt sin sæson i svingende form, og costa ricaneren kan hænde at trække det korte strå i kampen om angrebspladserne.

Derudover er Kerim Frei og Philippe Senderos begge stadig ude med skader, selvom sidstnævnte er tæt på at være fit for fight. Også de nyindkøbte Kieran Richardson og iraneren Ashkan Dejagah, der begge ikke har fået den mest heldige start i Fulham-trøjen grundet skader, sidder over igen. Mahamadou Diarra, som blev skadet under landsholdspausen, kan desuden potentielt være ude i seks måneder med en knæskade, hvilket giver Jol en minimal bredde på den centrale midtbane, hvor Chris Baird og Steve Sidwell gjorde det så fremragende i sidste uge.

Udover Rodallega vil Fulham givetvis starte i samme opstilling som mod WBA, og det skal blive interessant at se, om de igen kan tage tre point på DW Stadium.

Formbarometer (inkl. cupkampe): V-T-T-T-V

Formbarometer hjemmebane (inkl. venskabskampe): V-V-T-V-V

Nøglespiller: Chris Baird (Den nordirske altmuligmand leverede en brandkamp mod WBA, og han kan komme til at spille en vigtig rolle over for en massiv Wigan-midtbane)

Vigtig brik: Brede Hangeland (Arouna Koné kunne godt tænkes at volde Fulham problemer, og Hangeland skal derfor være vågen over for den hurtige ivorianer)

Potentiel første målscorer: Dimitar Berbatov (To mål i sin hjemmebanedebut giver Fulham-fansene blod på tanden)

Forventet startopstilling: Schwarzer; Riise, Hangeland, Hughes, Riether; Baird, Sidwell, Kacaniklic, Duff; Petric, Berbatov

_____________________

Wigan

Roberto Martinez byder op til dans uden de store skadesproblemer i truppen, hvor kun paraguayanske Antolin Alcaraz er tvivlsom med en lårskade.

Alcaraz sad over i sidste uges pauvre 0-4 nederlag til United, og landsholdsspilleren fra Paraguay vil blive testet op til kampen i morgen.Wigan har ikke slået Fulham i de seneste seks hjemmekampe mod London-holdet, og det er derfor ikke utopi, at gæsterne kan gå hen og få point med hjem i kufferten.

Formbarometer (inkl. venskabskampe): T-U-V-V-T

Formbarometer hjemmebane (inkl. venskabskampe): U-T-U-U-V
Nøglespiller: Gary Caldwell (Hårdføre Caldwell kan få nok at se til med Berbatovs nyfundne spilleglæde)

Pas på: Shaun Maloney (Lille Maloney har for alvor fået sit Premier League-gennembrud efter et mindre heldigt ophold i Villa tidligere i karrieren)

Potentiel første målscorer: Arouna Koné (Ivorianeren har potentialet til at blive et hit i Premier League)

Formodet startopstilling: Al Habsi; Caldwell, Alcaraz (Figueroa), Ramis; Beausejour, Boyce; McArthur, McCarthy; Maloney, Di Santo, Koné

_____________________

Kick-off lørdag kl. 16.00 på DW Stadium

Fulham – Norwich: 5-0

Det blev den bedste åbningskamp i mands minde, da Fulham hjemme på Craven Cottage maltrakterede gæsterne fra Norwich i en sjældent set magtdemonstration.

På visit i toppen

Rent faktisk topper The Cottagers tabellen, hvilket ikke er sket før i mine otte år som Fulham-fan. Jeg kan heller ikke mindes, at Fulham nogensinde har været førerhold i Englands bedste række, så vi må hellere nyde det, mens vi kan.

Til kampen i lørdags var det helt store samtale-emne, at topscorer Clint Dempsey nægtede at stille op til kampen, men det virkede ikke til at slå Fulham af kurs. Tværtimod!

Fra start til slut formåede Fulham at holde et svagt Norwich-hold fra fadet, og var det ikke for et par gode redninger af en ellers svingende John Ruddy, kunne sejren sagtens have været to-tre mål større.

Hjemmeholdets første tilbud kom efter fem minutter, da Brede Hangeland sendte en lang bold over Norwichs bagkæde til Damien Duff, men den irske landsholdsspiller blev tacklet af Michael Turner i afslutningsøjeblikket.

I næste angreb fik Andrew Surman gæsternes eneste chance i første halvleg, da han tvang Mark Schwarzer ud i en sjælden redning med et hæderligt forsøg.

Få minutter senere sendte Ruddy en clearing lige ud i fødderne på Bryan Ruiz, men den costa ricanske angriber overplacerede efterfølgende sit ellers fikse chip.

Ruddy så bedre ud momenter senere, da han flot reddede forsøg fra både John Arne Riise og Mladen Petric.

Den engelske keeper kunne dog ikke gøre noget i det 26. minut, da Duff søgte en fremragende tværbold fra Riise og forholdsvis nemt kunne score eftermiddagens første mål.

Petric blev kampens anden målscorer, da han godt et kvarter senere headede et hjørnespark fra Duff i kassen. Jonathan Howson virkede til at redde på stregen, men i den langsomme gengivelse var bolden klart over linjen.

Lige før pausen måtte Ruddy igen på arbejde, da en velspillende Ruiz testede den sønderskudte keeper med en fin afslutning.

Efter pausen fortsatte The Cottagers i samme gear, og der skulle ikke gå mere end otte minutter, før Fulham scorede deres tredje mål, da Petric sendte et langskud op i hjørnet via uheldige Turner.

En godkendt debut af den kroatiske frontmand, hvilket Fulham-fansene i den grad var enige i, da de flabet råbte: “Are you watching Clint Dempsey?”

Unge Alex Kacaniklic var næste mand i skydeteltet, da han udnytte Petrics eminente hælaflevering til at gøre det til 4-0.

Det blev Petrics sidste aktion i kampen, da han derefter gjorde plads til aftenens tredje Fulham-debutant i form af colombianske Hugo Rodallega.

Med fire minutter var det netop Rodallega, der fremtvang et straffespark, da han blev hugget ned af Turner. Sidstnævnte ser sandsynligvis ikke tilbage på debuten med glæde, da nyindkøbet fra Sunderland leverede en rædselsindsats i det centrale forsvar.

På det efterfølgende straffespark skød indskiftede Steve Sidwell et missil op i nettaget, og så kunne den rødhårede comeback-kid fortjent lade sig hylde sammen med holdkammeraterne.

Samtidig blev vores ambitiøse lokalrivaler QPR slået med samme cifre af Michael Laudrups Swansea, så alt i alt en fantastisk konklusion på første spillerunde.

Kamp Fakta

Fulham

Mark Schwarzer 8,5 – Tog sig komfortabelt af hovedparten af Norwich’s sporadiske forsøg.

Sascha Riether 8,5 – Lukkede godt af bagude og var overraskende hurtig.

Brede Hangeland 8,5 – Havde ikke de store problemer over for en tam Norwich-offensiv.

Aaron Hughes 8,5 – Også en let dag på kontoret for stabile Hughes.

John Arne Riise 9,5 – Ræsede op og ned af sidelinjen og kunne med lidt held være kommet på måltavlen.

Damien Duff 9 – Gamle Duff kan stadig! Et mål og flere gennembrud lover godt for sæsonen.

Mahamadou Diarra 10,5 – Kampens bedste spiller, der overtog Murphy-rollen med stor autoritet.

Moussa Dembélé 8 – Lidt anonym til tider, men distributionen af bolde fejlede ikke noget.

Alex Kacaniklic 9 – Energisk og opportunistisk indsats blev krydret med en kasse.

Bryan Ruiz 9,5 – Imponerende indsats af Ruiz, som viste, at han måske går en stor sæson i møde.

Mladen Petric 10,5 – To mål og en assist i sin debut! Kan det være bedre?

Hugo Rodallega 8 – Fremtvang et straffespark i sin lovende cameo.

Pajtim Kasami UB – Kom ind i slutfasen og viste lidt tænder på højrekanten.

Bænk: Stockdale, Kelly, Baird, Halliche.

Mål: Duff 26, Petric 21, 54, Kacaniklic, 66, Sidwell 87 str

Norwich: Ruddy, Russell Martin, Ryan Bennett, Turner, Tierney, Pilkington, Howson, Johnson, Surman (Morison 46min), Snodgrass (Elliott Bennett 56min), Holt (Hoolahan 77min).
Bænk: Rudd, Vaughan, Barnett, Lappin.

Dommer: Michael Oliver

Tilskuertal: 26,062