Hull – Fulham: Optakt

Fulham

Skader: Maarten Stekelenburg, Matthew Briggs, Phillippe Senderos, Brede Hangeland

Tvivlsom: Dimitar Berbatov

Forventet startopstilling: Stockdale; Riise (Richardson), Hughes, Amorebieta, Riether; Kacaniklic (Richardson), Karagounis (Sidwell), Parker, Dejagah; Kasami; Taarabt

Hull

Skader: Allan McGregor, David Meyler

Tvivlsom: Alex Bruce

Forventet startopstilling: Harper; Figueroa, Davies, Chester, Rosenior (Bruce); Elmohamady, Huddlestone, Livermore, Koren; Sagbo, Graham

Som optakt til kampen mod Hull i morgen blev unge Pajtim Kasami interviewet til Fulhams YouTube-kanal.

Norwich – Fulham: 1-2

Scott Parker bankede et fantastisk mål ind i slutfasen, da Fulham fik en sjælden udesejr på Carrow Road, hvor Norwich blev besejret 2-1 på Boxing Day.

Før Norwich - Fulham

Fra Marathon Bets Twitterprofil. Før Norwich – Fulham.

Rene Meulensteens troppet havde blot vundet én af deres seneste ni kampe, og udebaneholdet så ud til at være på vej mod endnu et skuffende nederlag, da Gary Hooper sendte Norwich i front allerede efter 13. minutter. Hoopers langskud blev afrettet af en uheldig Aaron Hughes, og bolden lobbede efterfølgende over en chanceløs David Stockdale.
Men en arbejdssom Pajtim Kasami udlignede på et fremragende frispark kort før halvleg, og Parker kunne med tre minutter til slutfløjt afgøre løjerne til en trods alt fortjent sejr til udebaneholdet.

Alt i alt en vidunderlig sen julegave fra drengene i hvidt til de hårdtprøvede fans.

Andre nævneværdige momenter

– Højreback Sascha Riether havde generelt en rædselsfuld kamp, men reddede kort inde i anden halvleg Fulham fra at komme bagud, da tyskeren blokerede et Sebastian Bassong-hovedstød på stregen.

– Hugo Rodallega fik også et forsøg blokeret på målstregen i anden halvleg. Her måtte TV-stationerne benytte sig af mål-teknologi for at afgøre, om bolden var inde. Det viste sig, at dommer Jonathan Moss og linjevogteren dømte korrekt i situationen. Moss havde generelt en udmærket kamp i sort.

– Hjemmeholdets Leroy Fer gav i løbet af kampen flere prøver på, at han er en usympatisk bisse af værste karat. Hollænderen burde være blevet udvist i anden halvleg, da han unødigt sparkede matchvinder Parker ned, som dog fik sin revanche senere.

Kampfakta

Fulham (karakterer efter 13-skalaen)

Stockdale 8 – Bortset fra et par enkelte skovture, stod reservekeeper Stockdale upåklageligt. Personligt synes jeg, at han bedømt på dagsform er et bedre alternativ end Maarten Stekelenburg.

Riether 6 – Sniger sig kun op over dumpekarakter pga. en glimrende blokering på stregen, der reddede Fulham fra at komme bagud 1-2. Den normalt solide Riether havde en mareridtskamp og satte bl.a. gang i kontraen, som udløste Norwich-målet.

Hughes 8 – Solid gennem det meste af kampen og var uheldig med at have sidste fod på Norwichs scoring.

Amorebieta 7,5 – Havde ikke de helt store blundere, men på den anden side var Norwich-offensiven også ganske ufarlig.

Richardson 8 – Klart Richardsons bedste kamp som venstre back, hvor han traditionelt er blandt Fulhams svageste punkter.

Duff 5 – Tiden er ved at løbe fra Duff. Flere fans satte spørgsmålstegn ved, hvorfor den irske veteran var foretrukket i startopstillingen frem for Dejagah, der sandsynligvis blev sparet til weekenden.

Parker 7,5 – Trods sin kanon-kasse spillede Parker en jævn kamp med en masse fejlafleveringer og tvivlsom positionering.

Sidwell 5,5 – Løb rundt med hovedet under armen gennem det meste af kampen, og det må betegnes som Ginger Iniestas dårligste kamp, efter Meulensteen er kommet til.

Kasami 10 – Der var diskussion om, hvem der var Kampens Spiller efter de 90 minutter, hvilket var fuldstændig absurd. Utallige fans blev forblændede af Parkers scoring, og valgte midtbanekrigeren til hæderen, men der var kun én spiller, der gjorde sig fortjent til prisen, nemlig Pajtim Kasami. Schweizeren er på besynderlig vis røget på bænken, efter Meulensteen er blevet manager. Det burde ændre sig efter denne kamp.

Kacaniklic 6,5 – Havde ofte chancen for at udfordre Norwichs back, men valgte i stedet at stoppe op og spille bolden tilbage. Skal oppe sig efter Dempseys ankomst.

Taarabt 7 – Knap så dominerende som mod City, men viser stadig selvtillid og mindre egoisme i sit spil.

Rodallega 7 – Gjorde det udmærket og var uheldig med ikke at score et mål. Har desuden overhalet løntunge Darren Bent i det interne hierarki.

Dejagah UB – Kom ind i det sidste kvarter og havde ikke den store indflydelse på spillet.

Riise UB – Blev indskiftet i overtiden for at køre sejren hjem.

Bænk: Bettinelli, Riise, Ruiz, Boateng, Bent

Norwich 4-4-2: Ruddy; Whittaker, Turner, Bassong, Olsson; Snodgrass (Hoolahan 72min), Fer, Johnson, Redmond; Elmander (Van Wolfswinkel 63min), Hooper
Bænk: Bunn, Martin, Becchio, Bennett, Murphy

Mål: Hooper 13

Kort: Turner, Fer, Redmond

Dommer: Jonathan Ross

Firekløveret Somogyi, Riise, Gecov og Kasami

På transferfronten er der sket visse forandringer med hensyn til Fulhams trup, som er blevet væsentligt forynget siden Marty Jols ankomst.

Forsvundet er som forventet Zoltan Gera (WBA), John Pantsil (Leicester), Matthew Saunders (ingen klub), Diomansy Kamara (Eskişehirspor!), Eddie Johnson (ingen klub) og Pascal Zuberbühler (ingen klub), som alle havde kontraktudløb.

Gera, Pantsil , Kamara og Zuberbühler har alle passeret de 30 år, så foryngelseskuren er for alvor skudt i gang på Craven Cottage.

Jeg vil dog især komme til at savne publikumsyndlingen Gera, som gav mig seværdige minder i løbet af 2009/10 sæsonen, hvor han var en afgørende faktor i Fulhams vej til Europa League-finalen.

Turncoat Hughes frøs ham desværre ud i den seneste sæson, og det fik ungareren til at fortrække til sin tidligere klub West Bromwich Albion og et gensyn med Roy Hodgson.

Vemodigt farvel til Gera

Ghanesiske Pantsil er uden tvivl en sympatisk fyr – men i forhold til hovedparten af Fulhams fans, kommer jeg ikke til at savne hans spillemæssige kvaliteter, da de efterhånden var præget af utallige personlige blundere, som kostede dyrt i det defensive.

Lynhurtige Kamara ville have været en brugbar reserve, men med henblik på den manglende kontinuitet i hans spil og begrænset spilletid ser jeg ikke det store tab i senegaleserens afgang.

Uskarpe Johnson har efterhånden opnået kultstatus for det negative, da han ramte Themsen oftere end han ramte målet, hvilket også Preston og Cardiff-fans blev vidner til under Johnsons lejeophold i de to respektive klubber.

Jeg vil opfordre EJ til at skifte karriere og eventuelt blive IT-tekniker eller blomsterhandler, da han sandsynligvis har lige så meget flair for de professioner som fodbold.

Oldgamle Zuberbühler nåede én kamp i løbet af hans tre år i klubben(!), mens Fulham-produktet Saunders aldrig brød igennem på førsteholdet.

Lejesvendene Eidur Gudjohnsen og Gaël Kakuta er heller ikke at finde på Motspur Parks træningsbaner mere, mens også Kagisho Dikgacoi og Jonathan Greening forlod klubben til fordel for henholdsvis Crystal Palace og Nottingham Forest.

Dikgacoi blev et regulært hit på Selhurst Park under sit lejeophold i klubben i den forgangne sæson, og derfor valgte Palace at gøre kontrakten permanent til alles tilfredshed.

Den sydafrikanske landsholdsspiller blev på mange måder offer for Fulhams stædighed i at beholde aldrende Danny Murphy som boldflytter; jeg anså Dikgacoi som en mere dynamisk type, der ikke mistede bolden i samme omfang, som Murphy har tendens til. Derfor begræder jeg til dels Dikgacois afgang, men den var dog forventet.

Greenings exit var en større overraskelse, da den langhårede midtbanemand brat skiftede Fulham ud med Forest midt i juli måned.

Siden Greenings fremragende præstationer i slutningen af sidste sæson, var jeg begyndt at anse ham som en udmærket back-up til førsteholdet, men kampen mod Runavik den 7. juli blev altså hans sidste optræden i den hvide trøje (“Jon Greening – he died for our sins”).

Ungdomstalentet Christian Marquez-Sanchez er desuden søgt til ambitiøse Malaga, og tiden vil vise, om det var en fadæse at give den talentfulde spanier løbepas.

Det er også blevet til et par midlertidige afskeder – Jol er stor fan af, at sende sine talenter på græs i andre klubber for at give dem tiltrængt kamp-erfaring. Derfor er Danny Hoesen sendt tilbage til sin tidligere klub Fortuna Sittard på en lejeaftale, mens den engelske landsholdskeeper David Stockdale har taget turen til Ipswich i The Championship.

Fulham har inkorporeret en klausul i Stockdales aftale, så de kan hente ham tilbage i tilfældet af, Schwarzer skulle blive skadet. Samme klausul var grunden til, at Stockdale ikke skiftede til nyoprykkede Swansea, som var på udkig efter en erstatning for hollandske Dorus de Vries, der er skiftet til Wolves.

I indbakken er der havnet en offensiv norsk back, en hårdhudet tjekkisk midtbanemand, et schweizisk supertalent, en ungarsk reservekeeper, en gigantisk ung forsvarsspiller og et midtbanetalent fra Everton.

John Arne Riise

Rutinerede John Arne Riise er blevet hentet ind til at afløse Carlos Salcido, som ikke just har præsteret ypperligt i sin tid på Craven Cottage, og det forventes desuden, at mexicaneren rykker tilbage til hjemlandet pga. hjemvé.

Norske Riise har hurtigt integreret sig i London-klubben sandsynligvis pga. sine erfaringer i England samt selskabet fra Brede Hangeland og især brormand Bjørn Helge; det bliver interessant at følge den tidligere Liverpool-spiller i den kommende sæson.

En ubekendt faktor er den 23-årige tjekke, Marcel Gecov, som er kommet til klubben fra Slovan Liberec i hjemlandet.

Okay, en helt ubekendt faktor er Gecov ikke, da han var at finde i Danmark til den netop overståede U21-slutrunde, og jeg fik bl.a. fornøjelsen af at se ham live på Aalborg Stadion i bronze-kampen mod Hviderusland.

Her noterede jeg mig, at Gecov er en særdeles hårdhændet herre, som ikke er bange for at sætte en brutal tackling ind på modstanderen – måske en givtig attribut i den engelske Premier League.

Jeg vil slutte Gecov-beskrivelsen af med et satirisk citat fra ingen andre end vores allesammens Marty Jol: ‘He’s ginger, but he’s a real ginger, you know? He can play and he can tackle as well’.

Den mest interessante forstærkning er dog schweiziske Pajtim Kasami, som med sine bare 19 år i den grad er en del af foryngelseskuren.

Jol har beskrevet ham som et særdeles spændende bekendtskab, og hollænderen forventer meget af sin unge rekrut i den kommende sæson.

Fulham-fansene har allerede set prøver på schweizerens talent i et par indhop i Europa League kampene mod RNK Split – her virkede han til at være en type, som kan gøre en forskel med nogle spektakulære detaljer.

Som back-up til australske Mark Schwarzer i de næste 12 måneder er ungarske Csaba Somogyi hentet i den ungarske anden division… Uden at forklejne Somogyis evner er jeg knap så sikker på, han er klar til at stå på mål i Premier League.

Det er sandsynligvis også derfor, at den tidligere omtalte klausul er blevet indsat i Stockdales lejekontrakt med Ipswich. Somogyi ligner uanset hvad en kortsigtet løsning, da Fulham kun har skrevet en et-årig kontrakt med den 26-årige keeper.

De resterende nye ansiger er Tom Donegan, som er hentet i Everton, og Dan Burn, der kommer til fra Darlington.

Donegan fik lidt overraskende sin debut i udekampen mod Crusaders, men den kun 18-årige midtbanemand ventes ikke at spille en større rolle i løbet af sæsonen.

19-årige Burn, en ordentlig kleppert på 198 cm, forventes også at tilbringe hovedparten af sæsonen hos reserverne.

Det var et lille overblik over handelssituationen i Fulham!