Mahamadou Diarra

Transfervinduet var lukket for længst, men Martin Jol valgte alligevel at hive en højst overraskende kanin op af hatten, da han i slutningen af februar præsenterede Mahamadou Diarra som nyt ansigt i klubben.

Diarra har tidligere været en del af det mest succesfulde Lyon-mandskab til dato og har bl.a. også tørnet ud for de spanske giganter fra Real Madrid. Det seneste år har midtbanemanden dog stået uden klub efter at have forladt AS Monaco, da den tidligere franske storklub rykkede ned i Ligue 2.

Ude fra virker Diarra til at være skræddersyet til den engelske Premier League.

Ny Cottager

Han er hårdfør, kraftfuld og hårdttacklende, hvilket på papiret er egenskaber, som gør den malinesiske(?) landsholdskæmpe til en defensiv midtbanespiller af den rette støbning.

De samme attributter gav ofte Diarra problemer i den spanske La Liga, hvor han især i sin første sæson fik tilraget sig et utal af gule kort fra de excentriske spanske dommere.

De engelske mænd i sort er dog også begyndt at slå hårdere ned på tacklinger, hvor de i den nuværende sæson er blevet udsat for massiv kritik pga. flere besynderlige kendelser. Det har ledt til en omfattende kritik fra trænere og fans, der ser de hårde tacklinger som en del af den kropskontakt, der hører til fodboldens kuriøse abc.

Jeg kan forestille mig Diarra i sin nuværende form som værende mere rusten end naboens Fiat Uno fra 1993, og derfor kan jeg frygte, at landsholdsspilleren fra Mali kan blive nødt til at sætte nogle forhastede tacklinger ind på sine modspillere, i tilfælde af han bliver overløbet. Diarra kan ikke just kendetegnes som Usain Bolt, men efter lidt over et halvt år som klubløs er han sandsynligvis ikke blevet hurtigere på grønsværen.

Det vil derfor tage tid, før Diarra rammer noget, der nærmer sig topformen, så derfor ser jeg ikke malineseren som en forstærkning på nuværende tidspunkt. Hvis Fulham dog vælger at forlænge med Diarra til 2013, og midtbanespilleren deltager i sommerens forberedelser til den nye sæson, vil jeg dog ikke afvise, at han kan blive en gevinst for klubben.

Dog mener jeg, det er bekymrende, at Diarra i høj grad havde enorme problemer med overhovedet at blive inkluderet i Monacos trup til kampdage, og GOAL.com’s franske korrespondent Robin Bairners citat kan måske gøre Fulham-fansenes optimisme yderligere til skamme:

“Diarra departed for Spain seemingly destined to become a star. By the time he returned five years later, he looked a completely different player.”
– Robin Bairners, GOAL.com

Jeg vil ikke dømme Diarra uden at have set ham spille, men jeg mener personligt, Fulham-fansene skal skrue ned for forventningerne til den afrikanske kæmpe – ellers kan de meget vel blive skuffede.

_________________________________

Rundt om Mahamadou Diarra

Født den 18. maj 1981 i Bamako, Mali

Position: Defensiv midtbanespiller

Højde: 182 cm

Tidligere klubber: OFI Kreta, Vitesse, Lyon, Real Madrid, Monaco

Landskampe: 64 (6 mål)

Motspur Parks Græsplænes vurdering af Diarra

Fordele:

Rutine

Diarra er en rutineret herre på snart 31 somre med flere år bag sig i storklubber som Lyon og Real Madrid, hvilket man ikke skal forklejne. Om vi mangler rutine, er en anden sag(!)

Vindermentalitet

Diarra kan liste følgende i sit trofæskab: Fire franske mesterskaber, fire franske Super Cups, to spanske mesterskaber, en spansk Super Cup og en spansk Copa del Rey. En imponerende stime, som givetvis har gjort Diarra til en vinder på banen (forhåbentlig har Monaco-nedturen ikke ændret på det!).

Spillestil

Som nævnt tidligere er Diarras spillestil på papiret perfekt til den engelske Premier League, og det ville nok have været til spillerens fordel, hvis han havde taget springet til England tidligere i sin karriere.

Kortvarig kontrakt

Der er umiddelbart ikke den store risiko ved at skrive kontrakt med Diarra grundet hans ledighed på markedet, og nu har den hærdebrede afrikaner et halvt år til at imponere Fulhams trænerstab.

Pris

Han koster gratis!

Ulemper:

Form

Efter over et halvt år uden en eneste kamp skal der mirakler til, hvis Diarra skal ramme topformen i denne sæson.

Skadesproblemer

Diarra har haft store problemer med sit knæ de seneste sæsoner, hvilket lyder til at have sat den defensive midtbanespiller tilbage i sin udvikling.

Marginalspiller

Diarra har indtaget rollen som marginalspiller de seneste tre sæsoner, hvilket kan få mig til at tvivle på, om han har kvaliteten til en fast plads hos Fulham.

Reklamer

Alfonso Perez Burrull: Dommer På Afveje

Vi skriver den 18. Januar 2009 og Osasuna møder Real Madrid på udebane i den spanske La Liga og uret har rundet de 15 minutter. Osasunas Juanfran bryder igennem i højre side og søger ind i straffesparksfeltet, hvor han bliver nedlagt ulovligt af Real Madrids midtbanespiller, Fernando Gago.

Alles øjne hviler nu på kampens dommer, der helt uforståeligt langer et gult kort ud til Juanfran, som næsten ikke kan tro sine egne øjne. Udeholdet kommer dog overraskende foran kort efter på et mål af iranske Javad Nekounam, men må se Sergio Ramos udligne i starten af anden halvleg. Gonzalo Higuain bringer efter 64 minutter Los Merengues i front og det begynder at ligne en hjemmesejr.

Men så …

Pepe begår straffe?

Pepe begår straffe?

I det 82. minut begår Reals Pepe et klodset straffespark mod manden, der i første halvleg blev snydt, Juanfran og alle regner med, at Osasuna nu får en gylden mulighed for at udligne hjemmeholdets føring. Manden i sort løber ned mod Juanfran, og minsandten om ikke Osasuna-spilleren modtager sit andet gule kort for film…..! Alle (ja, alle!) er målløse over kendelsen, ikke mindst Juanfran, der med god grund burde føle sig røvrendt langt ind i det næste århundrede.

Næste dag er kritikken da også nådesløs mod manden i sort. “Røveri på Bernabeu” (El Mundo), “To undercover agenter på Bernabeu” (El País) og det mere ligefremme, “Dommer giver Real Madrid de tre point” (Cadena Ser) gjalder i overskrifterne på de forskellige avisers forsider. Det Spanske Fodboldforbund (RFEF) giver dog også straks den uheldige hovedperson en ufrivillig ‘ferie‘, så han eventuelt kan vælge at få tjekket kontaktlinserne.

Men hvem er manden i sort, der har fået hele fodbold-Spanien på nakken?

Robert Downey Jr. med tvivlsomt resumé

Pérez Burrull

Pérez Burrull

Manden, der med lidt god vilje kunne være Robert Downey Jr’s halvbror, besidder det borgerlige spanske navn Alfonso Pérez Burrull og har 12 års dommererfaring bag sig i den bedste spanske række.  Den 43-årige Downey-klon har desuden dømt internationalt siden 2002 og er rangeret som den femtebedste dommer af det Spanske Fodboldforbund, hvilket de fleste spaniere, og seere af spansk fodbold på Kanal 5, formodentlig er uenige med dem i!

Den lille mand med det sammenbidte ansigt hører eftersigende U2 og AC/DC før hver eneste kamp, men når han står på banen er det ikke just sød musik, han har i ørerne. Blandt spillerne er Burrull kendt for at være på grænsen til det arrogante og som flittig seer af La Liga, kan jeg kun erklære mig enig i det udsagn. Journalisterne derimod har tidligere haft et glimrende forhold til den omstridte dommer, men efter den føromtalte Osasuna-kamp er Pérez Burrull ikke just perlevenner med medierne.

Han modtog efter kampen flere trusler fra individer med en hævngerrig agenda og bebrejdede medierne pga. den hetz, der var mod sin person efter cirkusnumrene i Santiago Bernabeus manege. Men hvis ikke medierne skal kritisere en sådan præstation, er der vel ingen grund til, at de har repræsentanter til stede ved sidelinjen!

Det var dog ikke første gang den motorsportsglade dommer har været i centrum, da han tidligere har optrådt en smule excentrisk på fodboldbanen, bl.a. i et opgør mellem giganterne, Barcelona og Real Madrid tilbage i maj, 2008, hvor manden i sort havde fløjten med i en del højst tvivlsomme kendelser (til fordel for Real Madrid!).

Jeg bifalder ikke sådanne præstationer i den danske SAS Liga eller den engelske Premier League, men for pokker hvor er det underholdende at se spanske dommere agere hovedløse kyllinger på de spanske stadions, for det er da vist ikke kun Pérez Burrull, der leverer fantastisk morskab i den spanske La Liga. Hver uge sidder undertegnede og skraldgriner af vanvittige røde kort, afsindige straffesparkskendelser og andre tossestreger fra Spanien

….Og jeg ville ikke bytte det for noget andet! Så til Pérez Burrull og andre halvskøre spanske dommere;

Keep up the antics! Its mighty entertaining!

Kilder: www.sport.es, www.es.fifa.com, www.elmundo.es