Fulham – Sheffield Wednesday: 0-1

Begge hold ledte efter sæsonens første sejr, da Fulham og Sheffield Wednesday tørnede sammen på Craven Cottage.

1. halvleg

Det blev en rodet start, hvor Wednesday var farligst med en række hæderlige forsøg på at spille bagom Fulhams forsvarskæde med lange hurtige bolde. Dog virkede David Button i Fulham-målet til at have styr på de få bolde, som forsvaret ikke samlede op.

Fulhams spil forbedrede sig ikke synderligt, og det gik alt for langsomt i det opbyggende spil, hvor venstreback Denis Odoi var den klart mest gennembrudsstærke af hjemmeholdets spillere.

Fulham burde dog være kommet på tavlen i det 20. minut, da Sone Aluko headede håbløst over Wednesdays mål efter et hjørnespark fra Rui Fonte.

Bare to minutter senere sled debutanten Fonte sig igennem i højre side og lagde en sukkerball ind i feltet, hvor unge Ryan Sessegnon kom et millisekund for sent til at sende bolden i kassen.

Så var Fulham for alvor spillet varme, og efter yderligere to minutter burde Stefan Johansen have ramt målet, da han sendte en helflugter op på tilskuerrækkerne.

Kampen blev ved med at skifte i karakter med både overvægt til Fulham og udeholdet, men førstnævnte var fortsat klart farligst med endnu en stor chance til Aluko, som blev sendt i favnen på Wednesday-keeper Kieren Westwood.

Fulham fortsatte med jævnlige chancer, og Kevin MacDonalds overplacerede header kort før pausefløjt burde også have voldt Westwood større problemer.

Det forblev 0-0 efter de første 45 minutter – et resultat som udeholdet burde være mest tilfredse med.

2. halvleg

2. halvleg lagde ud med ti hektiske minutter, som kulminerede i en stor chance til Sessegnon, der dog sendte bolden et par meter ved siden af. På det efterfølgende angreb fik Wednesday bolden i mål, men Steven Fletcher blev vinket offside af en selvsikker linjevogter.

Efter en dobbeltudskiftning hos Fulham fik Fletcher revanche, da han udnyttede passivt forsvarsspil og sendte den sikkert ind bag Button med en kontant afslutning.

Wednesday burde være kommet på 2-0 med 13 minutter igen, da den glimrende Button blokerede en kæmpe chance fra gæsternes David Jones, der havde sneget sig bag Odoi.

I resten af kampen virkede Fulham underligt rastløse, hvor holdet begik Serie 6-fejl på stribe, mens Wednesday havde fuldt styr på begivenhederne.

En horribel kamp endte 0-1 på hjemmebane, hvor Fulham slet ikke fik et ben til jorden i anden halvleg.

Og dommertrioen med Stuart Atwell i spidsen burde ned og vende i League Two, for de var på samme niveau som hjemmeholdet.

Fed kamp at genstarte bloggen med!

Karakterer

David Button 8,5 – Redder Fulham fra at komme bagud med to mål og sikker i 95 % af sine aktioner.
Denis Odoi 6,5 – Fulhams motor i første halvleg, hvor han var holdets bedste wing trods en position som venstreback. Fulgt af middelmådig anden halvleg.
Tim Ream 6,5 – Udmærket og fortsætter sine positive takter.
Tomas Kalas 5,5 – Ikke involveret i stor grad, men virkede til at have nogenlunde styr på sagerne.
Ryan Fredericks 2 – Spiller ofte som en hovedløs kylling, der banker bolden frem for derefter at jagte den. Krydrede det med et dumt gult kort i overtiden.
Ryan Sessegnon 4,5 – Arbejdssom, men satte ikke mange fødder rigtigt i første halvleg.
Kevin McDonald 4,5 – Sikker, men useværdig i sine aktioner – skidt anden halvleg, og udskiftet med et gult kort.
Stefan Johansen 3 – Som sædvanligt flittig, men ikke held med størstedelen af sine aktioner. Ligesom mange af sine kollegaer på midtbanen har nordmanden ikke haft en optimal sæsonstart.
Tim Cairney 3 – Slet ikke så indflydelsesrig som i seneste sæson og har fortsat ikke fundet formen.
Sone Aluko 1 – Rædselsfuld kamp af nigerianeren, som virker til at mangle selvtillid.
Rui Fonte 6 – Løbevillig og en positiv spiller, der lige skal finde sine fødder. Men udmærkede takter og vores nye hjørnesparksspecialist(!) Svært at være målfarlig, når midtbanen ikke præsterer.

Bænk: Bettinelli, Djalo, Ojo, Kebano 02, Norwood 00, Cissé, Kamara 00

Sheffield Wednesday: The Popular Kid In Class

sheffield-wednesday

Sheffield Wednesday – Be There!

Nu har jeg blogget i lidt over et år, hvilket er lidt af en bedrift i forhold til, det er svært at motivere sig til at skrive i et land som Danmark, hvor der er et betydeligt mindretal af Fulham fans.

Det mest besynderlige ved det år her på bloggen har været, at det mest søgte nøgleord for at komme ind på bloggen har været…. Sheffield Wednesday…..

“What!”, tænker du nok… Det er jo trods alt en Fulham FC blog…

Men tilbage i november, 2008, skrev jeg et indlæg, om at vi skulle slå klingerne sammen med Wednesday i 3. runde af FA Cup’en.

Dette indlæg er blevet besøgt hele 291 gange siden da, og der går ikke en dag, uden at euforiske Wednesday fans overstrømmer bloggen med besøg!

Det kan være, at det bare er en enkelt Wednesday fan, som hele tiden går forkert, men det virker en smule ulogisk…

Ikke desto mindre virker det til, at Wednesday er “The popular kid in class”!

Stay tuned for et større overblik over denne sommers foreløbige transferrygter!

Sheffield Wednesday – Fulham: 1-2

Første udebanesejr i denne sæson blev en realitet, da Fulham lørdag eftermiddag var på besøg i Sheffield hos Wednesday.

Samtidig kunne Roy Hodgson og co. fejre den tiende kamp i træk uden nederlag, hvilket er et bemærkelsesværdigt jubilæum i forhold til vores form i sidste sæson.

Mark Schwarzer var dog den første keeper, der måtte i aktion denne eftermiddag, da Sheffield Wednesday prøvede at få et hurtigt mål foran hjemmefansene.

I Stoke lånte Lewis Buxton brød igennem på kanten og lagde et millimeter præcist indlæg ind til Jermaine Johnson, men den jamaicanske landsholdsspiller måtte se Schwarzer diske op med en superb benparade.

Sheffield fortsatte med at dominere, men det var Fulham, der en smule ufortjent tog føringen i det 11. minut.

Kaptajn Danny Murphy lagde en glimrende stikning gennem hele Wednesdays bagkæde, hvor Andy Johnson dukkede op og klinisk udplacerede Lee Grant i Sheffield-målet.

Dette blev starten til et Fulham-pres, hvor både debutant Julian Gray og store Dickson Etuhu havde eminente afslutninger, der dog blev blokeret af henholdsvis Grant og overlæggeren.

I det 21. minut fik Wednesday dog udlignet, da Tommy Spurr, med et drøn, tordnede bolden i nettet fra 40 meter uden chance for Mark Schwarzer.

I det 32. minut fik Jermaine Johnson endnu en gylden mulighed for at bringe Sheffield foran, men jamaicaneren overplacerede sit hovedstød på et  Wade Small indlæg.

Chancer fulgte til begge mandskaber og Wednesday nægtede at give Fulham en sen julegave.

Anden halvlegs start bød på et Cottagers-frispark lige uden for feltet, men Danny Murphys ufarlige skud røg langt over mål.

Anden halvleg var knap så livlig som første og bortset fra et par halve chancer bød de næste 30 minutter ikke på det helt store.

I det sidste kvarter havde Fulham dog kampen i deres hule hånd, da indskifter Erik Nevland formåede at bringe lidt gejst ind i Fulhams frontkæde.

Nordmanden formåede dog at brænde et par halvstore chancer i feltet, mens amerikanske Clint Dempsey måtte se Grant stå i vejen for hele tre afslutninger.

I det 88. minut måtte Grant dog se sig slået, da Nevland tog revanche og lagde et fremragende indlæg ind til Johnson, som den lille angriber behandlede efter fortjeneste med en hård flad afslutning.

Alt i alt en fortjent sejr til The Cottagers og de 30 kroner, jeg har satset på Fulham som FA Cup vindere, holder stadig vand.

Sheff Wed: Grant, Buxton, Beevers, Wood, Spurr, Small (Modest 78), McAllister, O’Connor, Boden, Jeffers, Johnson (Lekaj 89).
Bænk: Jameson, Liversidge, Wragg

Mål: Spurr 21

Kort: O’Connor

Fulham: Schwarzer, Stoor, Hughes, Hangeland, Konchesky, Gray (Davies 77), Etuhu, Murphy, Dempsey, Johnson, Zamora (Nevland 69).
Bænk: Zuberbuhler, Pantsil, Andreasen, Kallio, Baird

Mål: Johnson 12, 88

Dommer: Lee Mason

Tilskuertal: 18,377

Af overraskende FA Cup resultater denne 3. januar, kunne man notere, at kriseramte Manchester City gik helt ned og blev nedlagt 3-0 på egen bane af upåagtede Nottingham Forest.

Thomas Sørensens Stoke røg samme vej som ‘Citeh’, da de overraskende tabte 2-0 på udebane til Hartlepool fra League One.

Vores naboer Chelski fik et ‘flot’ remis mod Soutend på ‘The Bridge’, da Peter Clarke udlignede Salomon Kalous føringsmål dybt inde i overtiden.

Og sydkystens stolthed Pompey fortsatte også deres ringe form med et remis hjemme mod Bristol City.

FA Cup 3. runde resultater, Lørdag d. 3. januar:

Macclesfield – Everton 0-1
Cardiff – Reading 2-0
Charlton – Norwich 1-1
Hartlepool – Stoke 2-0
Leicester – Crystal Palace 0-0
Coventry – Kidderminster 2-0
Middlesbrough – Barrow 2-1
Hull – Newcastle 0-0
Kettering – Eastwood 2-1
Watford – Scunthorpe 1-0
Chelsea – Soutend 1-1
Sunderland – Bolton 2-1
Arsenal – Plymouth 3-1
Man City – Not Forest 0-3
West Ham – Barnsley 3-0
Portsmouth – Bristol City 0-0
Torquay – Blackpool 1-0
Forest Green – Derby 3-4
Millwall – Crewe 2-2
QPR – Burnley 0-0
West Brom – Peterborough 1-1
Ipswich – Chesterfield 3-0

Sheffield Wednesday – Fulham: Optakt

Tredje runde af FA Cup’en byder på et besøg hos Wednesday i Sheffield, hvor det berømte og berygtede Hillsborough ligger stadion til.

Jimmy Bullard er stadig ikke kommet sig over det trælår, han modtog i Spurs-kampen, mens Diomansy Kamara, Andranik og Zoltan Gera også alle stadig er ude.

Brian Laws og Wednesday har store skadesproblemer i øjeblikket og den unge manager er nødt til at sende et halv-amputeret mandskab på banen.

Leon Clarke, Akpo Sodje, Jermaine Johnson og Jimmy Smith er alle ude og Laws er mønstrer dermed ungdomsspillerne Rocky Lekaj, Nathan Modest og Luke Boden på bænken ligesom i sidste kamp mod Coventry.

Af spillere som den almene fodboldfan måske ville nikke genkendende til er amerikanske Frank Simek, alsidige Steve Watson og den tidligere Everton- og Arsenal spiller hidsigproppen Francis Jeffers.

Generelt ser Wednesdays trup ikke særligt skræmmende ud, men spørgsmålet er, om Hodgson vælger at hvile nogle af førsteholdsspillerne.

Hvis ikke han gør, skulle Fulham gerne få sæsonens første udebanesejr!

Sheffield Wednesday: Grant, Jeffers, Simek, Lekaj, Modest, Boden, Buxton, Small, Watson, Spurr, Wood, Tudgay, Esajas, O’Donnell, Hinds, Gilbert, O’Connor, Beevers

Fulham: Schwarzer, Konchesky, Pantsil, Baird, Hughes, Murphy, Dempsey, Davies, Zamora, Johnson, Zuberbuhler, Nevland, Gray, Etuhu, Stoor, Andreasen, Kallio, Hangeland

Storhedsvanvid I Sheffield

Efter at have trukket Fulham i FA Cup’ens tredje runde, har Wednesdays manager Brian Laws været ganske høj i hatten omkring yderligere avancement i turneringen.

Den engelske manager udtalte bl.a.:

“If we keep our good home record going, Fulham will fear us, that’s for sure.

“I don’t think we could have asked for a better draw than this. Fulham are doing reasonably well in the Premier League, halfway up the table, and have some really good players; it’s an attractive game, but being at home gives us that extra incentive.

“We are always confident at home and I think we can do well against them.”

Det kan da godt ske, vi røg ud til Burnley i Carling Cup’en, men Burnley var så også ydmyge angående deres chancer for at slå Fulham.

Det virker til Laws ligefrem undervurderer os, hvilket jo kun kan være et fint aspekt i chancen for at gå videre.

Wednesday har også celebre navne som gamle Steve Watson, evighedstalentet Francis Jeffers, den amerikanske landsholdsspiller Frank Simek og hollandske Etienne Esajas i truppen, så selvfølgelig er de kæphøje……..

Med alt ære og respekt for disse navne, vil jeg påstå, at Burnley havde et stærkere mandskab, da vi mødte dem for et par måneder siden…

Men jeg glæder mig da til, vi skal i kamp mod “favoritterne” fra Sheffield….

FA Cup 3. Runde: Sheffield Wednesday

Tredje runde af FA Cup’en byder på et besøg til det berømte og berygtede Hilssborough, hvor Sheffield Wednesday dagligt holder til.

En udebanekamp var måske ikke lige, hvad vi ønskede, men Championship-holdet burde stadig være en forholdsvis overkommelig opgave.

Hele lodtrækningen:

Portsmouth v Bristol City
Sheffield Wed v Fulham
Preston v Liverpool
Birmingham v Wolves
West Ham v Barnsley
Middlesbrough v Barrow
Hull City v Newcastle
Hartlepool v Stoke
Chelsea v Southend
Manchester City v Nottingham Forest
Cardiff v Reading
Ipswich v Chesterfield or Droylesden
Charlton v Norwich
West Brom v Peterborough or Tranmere
Torquay v Blackpool
Leyton Orient v Sheffield United
Southampton v Manchester United
Millwall v Carlisle or Crewe
Histon v Swansea
Forest Green Rovers v Derby
QPR v Burnley
Leicester v Crystal Palace
Tottenham v Wigan
Morecambe or Cheltenham v Doncaster
Arsenal v Plymouth
Notts County or Kettering v Eastwood Town
Bournemouth or Blyth v Blackburn
Macclesfield v Everton
Watford v Scunthorpe
Sunderland v Bolton
Coventry v Kidderminster
Gillingham or Stockport v Aston Villa.