Great Fulham Goals

Hermed en kavalkade over de bedste Fulham-mål i løbet af det seneste årti! Goose bumps!!

Reklamer

Fulham – NSI Runavik: 3-0

Poleret fodbold var det ikke!

Et rustent Fulham-hold overkom dog uden de helt store problemer de opportunistiske færøske opkomlinge fra NSI Runavik og kørte en sikker 3-0 sejr hjem på Craven Cottage.

Det var samtidig kampen, hvor den nye hjemmedragt blev introduceret i form af et slimlinet skyhvidt outfit fra top til tå.

På trods af tidlig Fulham-dominans, skulle man hele 22 minutter ind i kampen for at finde Fulhams første farlige forsøg, da en på-dagen overraskende stærk Damien Duff sendte et fladt forsøg snert forbi NSI’s ene målstolpe.

I den anden ende havde Mark Schwarzer en useværdig arbejdsdag på kontoret, men australieren fik dog lidt sved på panden, da Justinus Hansen sendte et udmærket forsøg afsted fra cirka 30 meters afstand.

Efter 33 minutter kom Fulham dog som forventet på 1-0, da Simon Davies sublimt brød igennem i venstre side og med et kort mellemstop hos Bobby Zamora, fandt Davies sin wing-kollega Duff, som denne gang passerede gæsternes målmand, Andras Gango, med et fladt hug.

Lige inden første halvlegs slutfløjt måtte Zamora se sit glimrende frispark blive tippet over mål af en akrobatisk Gango, og hjemmeholdet måtte dermed nøjes med en spinkel 1-0 føring ved pausen.

Gango kom også hurtigt i aktion i anden halvleg, da han i de første ti minutter måtte parere hæderlige forsøg fra Andy Johnson og den altid farlige Zamora.

Tempoet steg langsomt, og Danny Murphy kunne efter 61 minutter bringe Fulham på 2-0 fra straffesparkspletten, efter udeholdets Helgi Petersen havde nedlagt Davies i feltet med en klodset eftertackling.

Fulhams tredje og sidste mål kom i det 70. minut, da ellers målfattige AJ, med hjælp fra Zamora, smart spillede sig igennem NSI’s forvirrede forsvar og sikkert udplacerede Gango med en sikker afslutning.

Unge Lauri Dalla Valle fik sin debut efter 78 minutter, og finnen kunne have markeret det med en scoring, men desværre fik U-landsholdsspilleren på mærkværdig vis skovlet bolden over mål fra 1,5 meters afstand.

NSI havde dog udspillet deres rolle, og Fulham kunne køre 3-0’eren hjem uden de store vanskeligheder.

Træner Martin Jol udtalte sig efter kampen bl.a. om spillernes form og det trods alt tilfredsstillende spil:

“We started off brightly the first five minutes and then it was difficult to find the spare man up front.

The second-half was better. If there was no possibility to play it up to Andy or Bobby you have to play down the flanks and the second-half was better.

Bobby Zamora is fit but, of course, he is not completely fit. But I think 80 per cent of the players are not completely fit. But to be match fit now it will take a couple more weeks. It is possible that we may use some youngsters for the second leg.”

Hos talentfulde Dalla Valle var der lutter smil at spore efter en fin debut:

“I enjoyed it a lot. It was a good crowd and it was nice to get on today. I was hoping for it, of course, before the game, and naturally I’m really happy to have got on.

I’ve been training with the First Team since I’ve been back and I thought I’d been working hard and doing well, so I thought I might have a chance, and it happened, so I’m feeling really positive and happy about it.

I knew it could be a big season for me this year so I made sure I kept myself fit over the summer – and at the moment I’m feeling really good, really sharp, fit and ready for whenever I’m needed.

The Manager is talking a lot to all the players in training, including the younger ones. It gives younger players a lift when he speaks to you and gives you advice, so it’s all very positive.

When I was at Liverpool I played in the Europa League, so I think it’s a very good competition. If we progress to the Group Stage, which of course I hope we do, then it gives us the chance of more games throughout the season. That can only give young players like myself even more of a chance to show what we can do.

I’ve set my target for this season to be involved with the First Team in games as much as possible, to work hard, and improve myself over the whole season. I want to keep moving forward.”

Kamp Stats

Fulham Schwarzer, Baird, Hangeland,Hughes, Briggs, Davies (Riise 69), Murphy, Etuhu (Sidwell 73), Duff, Andrew Johnson, Zamora (Dalla Valle 79).
Bænk: Stockdale, Kelly, Senderos, Greening.

Mål:
Duff 33
Murphy 61 str
Andrew Johnson 70

NSI Runavik Gango, Jens Joensen, Mortensen (Magnus Olsen 86), Justinus Hansen, Klaemint Olsen (Liknargotu 90), Helgi Lamhauge Petersen, Lakjuni,Mikkelsen, Frederiksberg, Debes Danielsen (Fredriksberg 78), Christian Hogni Jacobsen.
Bænk: Kristian Joensen, Sorensen.

Kort: Helgi Lamhauge Petersen.

Tilskuertal: 14,910

Dommer: Bernhard Brugger

Top Of The Class!

2010/11 sæsonen er en saga blot (for at bruge en lidet flatterende kliché), og jeg har i løbet af de seneste ti måneder overværet cirka tyve af Fulhams kampe.

Det kunne være blevet til et utal flere, men desværre er Fulham ikke højt profileret i hverken England eller Danmark, hvor selv moster Gerda vel kender samtlige navne på Manchester Uniteds spillere gennem deres 10.242 tv-optrædener – og det selvom hun kun kan tage DR og TV2.

I størstedelen af Fulhams kampe har jeg bedømt spillerne på deres præstationer ud fra den klassiske 13-skala, da jeg er casual-fanatisk tilhænger (samt bruger anseelig tid på overspringshandlinger), og i dette indlæg vil jeg præsentere resultaterne.

Karaktererne reflekterer hovedsageligt anden del af sæsonen, da det var her, jeg var tilskuer til hovedparten af Fulhams kampe. Det var også efter nytår, at Fulhams form for alvor toppede, og det skal tages i betragtning, inden der tolkes på resultaterne.

Gennemsnitskarakterer

Spillere med over seks kampe

Damien Duff – 8,5 over otte kampe – På papiret er det måske overraskende, at wing-wizard Damien Duff topper denne liste, da han underpræsterede i dele af sæsonen. Men i dette forår har Duff været en bærende spiller for Fulham, hvor ireren har fået sin anden ungdom i den hvide trøje. Alt i alt en godkendt sæson af kantspilleren, som desværre måtte se til fra sidelinjen i slutningen af sæsonen pga. en skade.

Simon Davies – 8,3 over seks kampe – Rutinerede Simon Davies blev lidt hårdt sat af holdet midt i sæsonen som en slags syndebuk for vores ringe efterårsform. Davies fik dog comeback hen i mod afslutningen på sæsonen, og her viste han for alvor, at vi ikke skal afskrive den sympatiske waliser endnu.

Chris Baird – 7,7 over 11 kampe – Mit valg til Årets Spiller, Chris Baird, har haft en eminent sæson i Fulhams bagkæde, hvor nordireren gang på gang har været pålideligheden selv. Den lille back er blevet roteret rundt mellem venstre og højre side i størstedelen af sæsonen, men sluttede af på sidstnævnte position, som han efterhånden har gjort til sin egen foran marginaliserede Stephen Kelly og publikumsfavoritten John Pantsil.

Duffer!!

Bobby Zamora – 7,7 over ni kampe – Desværre for Fulham blev lynfarlige Bobby Zamora alvorligt skadet allerede i september, men med angriberens tilbagevenden i foråret vendte Fulham skuden efter det vaklende efterår. Den nuværende engelske landsholdsspiller har været indflydelsesrig som ingen anden, og man kan kun forestille sig, hvilken sæson The Cottagers havde haft, hvis Mark Hughes havde haft Zamora til rådighed hele sæsonen.

Steve Sidwell – 7,6 over otte kampe – The Ginger Warrior blev hentet til klubben i januar som solid central arbejdsmand, og man må bare bukke sig i støvet for de præstationer den tidligere Aston Villa-spiller har stået for i den hvide Fulham-trøje. Han har desuden formået at slå Dickson Etuhu af holdet i maskinrummet, men forhåbentlig er det de to, som overtager centralt i den kommende sæson på baggrund af Danny Murphys skranten.

Moussa Dembele – 7,5 over 11 kampe – Det har været en svingende sæson for den vævre Dembele, som både har henrykket og frustreret tilhængerne. Jeg synes dog personligt, at belgieren er blevet hårdt dømt især i slutningen af sæsonen, hvor han har bidraget til Fulhams glimrende form. Forventer dog en endnu bedre 2011/12 sæson fra belgieren, som med lidt kontinuitet i spillet kan blive en af Premier Leagues helt store oplevelser. Klassekøb af Mark Hughes!

Brede Hangeland – 7,4 over 13 kampe – Hangeland har endnu engang spillet en bundsolid sæson, og der vil givetvis igen opstå rygter om et klubskifte i det kommende transfervindue. Forhåbentlig kan vi dog holde på den bredskuldrede nordmand til det forestående Europa League-eventyr.

Mark Schwarzer – 7.1 over 11 kampe – Vores tidligere så almægtige førstemålmand har haft fantastiske kampe, og så har der været flere nedture i løbet af de sidste ti måneder. Den australske keeper er dog stadig blandt Premier Leagues bedste målvogtere, men spørgsmålet er, om unge David Stockdale er ved at overhale Schwarzer indenom?

Aaron Hughes – 7,0 over 14 kampe – Aaron Hughes er ikke manden, som ligefrem er i fokus, når Fulham spiller. Den nordirske kaptajn er gang på gang mand for en stabil præstation, og det er der ikke blevet lavet om på i denne sæson, hvor Fulhams defensiv var Premier Leagues fjerde bedste (delt med Arsenal).

Clint Dempsey – 7,0 over 13 kampe – Lidt overraskende ligger favoritten til Årets Spiller kun på 7,0 over 13 kampe. Amerikaneren har været essentiel i denne sæson med hele 12 Premier League-mål, men jeg har i høj grad manglet koncentration fra amerikaneren i flere kampe, hvor han har underpræsteret. Derfor synes jeg heller ikke, Dempsey er vital for vores videre udvikling, og selvom jeg nødig vil undvære ham, er det ikke verdens ende, hvis Fulham modtager et væsentlig bud på ham denne sommer.

Andy Johnson – 6,9 over ni kampe – Målformen har manglet hos lille AJ, som dog altid arbejder 100 procent for holdet. Desværre bliver en angriber dog bedømt på mål, og AJ er derfor blevet degraderet til tredjevalg i Fulhams angrebskæde efter Zamora og Dembele.

Dickson Etuhu – 6,9 over syv kampe – Menneskebjerget Dickson Etuhu har haft en sæson på det jævne og måtte lide den tort at blive sat af holdet i slutningen af sæsonen til fordel for nyindkøbet Sidwell.

Danny Murphy – 6,1 over 14 kampe – Han står måske for flest pasninger i Premier League og er uden tvivl Fulhams suverænt mest brugte spilstation… men der er langt mellem snapsene af de målgivende afleveringer (4), og den aldrende kaptajn er ikke just sprudlende hverken offensivt eller defensivt, hvor han gang på gang står for nogle besynderlige hjerneblødninger. Jeg vil umiddelbart blive ved med at være kritisk af Murphys præstationer, hvis han fortsætter den nuværende stime, og jeg ser ham som et klart svagt led på Fulhams midtbane, hvor vi har brug for en yngre udgave af englænderen med lidt fart i benene.

Carlos Salcido – 6,1 over ti kampe – Mexicaneren er Fulhams akilleshæl i den normale fireback-kæde, hvor han fra sin position i venstre side ikke effektivt formår at dække op for sin direkte modstander. Fremad banen har han nogle helt sublime indlæg, men når man er venstreback, skal man også besidde værktøjerne til at forsvare. Forhåbentlig bliver den offensive forsvarsspiller afskibbet til sommer, så vi kan få hentet en mere defensivt fungerende spiller ind.

Spillere med under seks kampe

David Stockdale – 8,5 over tre kampe – Et mindre gennembrud i denne sæson for unge Stockdale, som vogtede målet i Schwarzers fravær både i den indledende fase og under Asian Cup i januar. Bl.a. ledte Stockdales præstationer til to udtagelser til det engelske landshold, så han er helt sikkert spået en lysende fremtid.

Paul Konchesky – 8,5 over en kamp – Konch nåede en enkelt optræden, inden han skiftede til Liverpool, hvor succesen mildest talt har været til at overse.

John Pantsil – 7,4 over fire kampe – Jeg overværede fire udmærkede kampe af Pantsil; desværre for ghaneseren spillede han som en brækket arm i resten.

Jonathan Greening – 7,2 over tre kampe – Min opfattelse af Greening har ændret sig fra useless til brugbar på tre kampe. Flere assists på få optrædener og overraskende teknisk stærk som kantspiller. Bravo!

Kamara - A season to forget

Gaël Kakuta – 7,0 over tre kampe – Den unge Chelsea-lejesvend har helt sikkert potentiale, og det ser ikke ud til, franskmanden har en fremtid hos vores naboer, så måske kunne den lille tekniker være en permanent løsning i Fulham.

Zoltan Gera – 6,7 over tre kampe – Det skulle have været så godt for sidste års Årets Spiller, men det blev lidt af en fiasko-sæson for ungareren, som aldrig var Mark Hughes’ kop te. Sluttede sin tid af i Fulham med et lettere retarderet rødt kort efter få minutter på banen i sæsonens sidste kamp mod Arsenal; en uværdig afsked for en storslået og sympatisk spiller.

Philippe Senderos – 6,5 over to kampe – Virker en smule gumpetung til Premier League, og jeg stoler ikke på, schweizeren kan løfte arven fra Hangeland/Hughes makkerskabet.

Matthew Briggs – 6.5 over en kamp – Talentfulde Briggs har igen snuset til førsteholdet i denne sæson, men spørgsmålet er, om han er fremtidens løsning?

Eidur Gudjohnsen – 6,1 over fire kampe – Virker ikke som en langtidsholdbar løsning med sine 32 år.

Diomansy Kamara – 5,5 over en kamp – Færdig i Fulham til sommer efter at være blevet lejet ud i foråret til Leicester.

The Motspur Parks Græsplæne Awards 2011

Sæsonen 2010/11 er omme, og alle priserne er uddelt til de spillere og trænere, som har excelleret i den netop overståede sæson. Jeg vil her give mit (og udelukkende mit) bud på Årets Hold samt tage et kig på Fulhams spillerpræstationer. Ladies and gentlemen, welcome to “The Motspur Parks Græsplæne Awards”!

Årets Hold i Premier League:

Edwin van der Sar (Man Utd) – Den tidligere Fulham-spiller stopper nu karrieren og slutter på toppen.

Leighton Baines (Everton) – 11 assists af en back er fremragende, og så har Baines også været særdeles solid i det defensive.

Bacary Sagna (Arsenal) – Lynhurtig franskmand, som personligt har haft en glimrende sæson midt i Arsenals trofæløse elendighed.

Vincent Kompany (Man City) – Bomstærk belgier, som har stabiliseret en tidligere så svingende City-defensiv.

Nemanja Vidic (Man Utd)– Årets spiller og en pragtsæson for den store serber, som har været en klippe i Uniteds centrale forsvar

Scott Parker - Personlig succes med nedrykkede West Ham

Nani (Man Utd) – Topper assistlisten, og man kan vel påstå, Nani endelig er brudt ud af Christina Ronaldos skygge.

Yaya Toure (Man City) – Skulle eftersigende være den bedst betalte Premier League spiller i historien, men den ivorianske midtbanespiller har også været sublim i Citys maskinrum.

Cheik Tiote (Newcastle) – En lille kamphund på Toons midtbane, som kæmper til sidste blodsdråbe, hvilket hans 14 gule kort også vidner om.

Samir Nasri (Arsenal) – Væver tekniker, som havde et væsentligt bedre efterår end forår.

Peter Odemwingie (WBA) – 15 mål og ni assists for en oprykkerklub er eminent; og det endda i nigerianerens debutsæson!

Carlos Tevez (Man City) – Argentineren er potentielt færdig i Premier League, men han bukker af med et brag af en sæson og 21 mål til følge.

Bænk:

Petr Cech (Chelsea) – Chelseas ankermand har lukket godt af bagude i denne sæson med kun 32 mål imod sig.

John Terry (Chelsea) – En del af Premier Leagues stærkeste forsvar.

Chris Baird (Fulham) – Stabiliteten selv efter at have erobret højreback-pladsen (forklaring følger senere).

Charlie Adam (Blackpool) – Blackpools altoverskyggende spiller indtil slutningen af sæsonen, hvor den skotske midtbanemand skrantede en smule.

Jack Wilshere (Arsenal)Årets Unge Spiller og lidt af en gennembrudssæson for den lille terrier.

Scott Parker (West Ham)Football Writers’ Association Footballer of the Year og dermed masser af personlig succes i en skuffende sæson for West Ham.

Javier Hernandez (Man Utd) – Imponerende debutsæson, hvor mexicaneren er den skarpeste angriber i Premier League bedømt på forsøg på mål kontra mål ratioen.

Dimitar Berbatov (Man Utd) – Hvis ikke Berbatov var blevet topscorer, havde jeg ikke medtaget ham på holdet. Bulgareren har ikke just vist kontinuerlig god form og har været fornærmende ringe til tider. Jeg vil dog også bebrejde Alex Ferguson, der ikke skal miste meget tiltro til en spiller, før han ryger af holdet!

Boblere:

Arsenal: Robin van Persie, Johan Djourou, Theo Walcott, Cesc Fabregas
Aston Villa: Ashley Young, Stewart Downing, Marc Albrighton, Darren Bent, Kyle Walker
Birmingham: Craig Gardner, Scott Dann, Ben Foster
Blackburn: David Hoilett
Blackpool: DJ Campbell, Elliot Grandin
Bolton: Gary Cahill, Stuart Holden, Kevin Davies, Daniel Sturridge, Johan Elmander
Chelsea: Didier Drogba, Ashley Cole, David Luiz, Michael Essien, Florent Malouda
Everton: Seamus Coleman, Phil Neville, Leon Osman
Fulham: Brede Hangeland, Clint Dempsey, Mark Schwarzer, Aaron Hughes
Liverpool: Raul Meireles, Andy Carroll, Jose Reina, Dirk Kuyt, Lucas
Man City: David Silva, Nigel de Jong, Joe Hart, Pablo Zabaleta
Man Utd: Ryan Giggs
Newcastle: Joey Barton, Kevin Nolan, Jonas Gutierrez, José Enrique
Stoke: Matthew Etherington, Robert Huth, Jermaine Pennant
Sunderland: Phil Bardsley, Asamoah Gyan
Tottenham: Rafael van der Vaart, Gareth Bale, Luka Modric, Tom Huddlestone
West Bromwich: Chris Brunt, Jerome Thomas
West Ham: Demba Ba
Wigan: Hugo Rodallega, Charles N’Zogbia
Wolverhampton: Matt Jarvis

Træner: Alex Ferguson (Man Utd) – Det har været en besynderlig sæson, hvor alle holdene har haft både store nedture og triumfer, så det har været svært for mig at vælge en træner ud af mængden. United har dog kunnet notere markant færre nederlag end deres konkurrenter, og et mesterskab er naturligvis også en bonus!

Boblere: Owen Coyle (Bolton), David Moyes (Everton), Mark Hughes (Fulham), Carlo Ancelotti (Chelsea), Kenny Dalglish (Liverpool), Roy Hodgson (WBA – ikke Liverpool…)

The Fulham Awards

Årets Spiller

Chris Baird – Bairdinho har kæmpet sig ind i startopstillingen som fast og ikke mindst pålidelig højreback – noget som vi har manglet de senere år hos John Pantsil og Stephen Kelly! Efter en håbløs start på sin Fulham-karriere er Baird gået hen og blevet en publikumsfavorit med sin ukuelighed og never-say-die attitude. Baird – en fighter med hjertet uden på trøjen og mit valg som Årets Spiller.

Boblere: Clint Dempsey, Brede Hangeland

Årets Positive Kovending

Clint Dempsey – Ikke at amerikaneren havde en dårlig 2009/10 sæson, men med Bobby Zamoras lange skadespause tog Dempsey for alvor ansvar og er pt. Fulhams topscorer med 12 Premier League-mål.

Bobler: Ingen

Årets Unsung Hero

There is only one Bairdinho

Simon Davies – Davies startede sæsonen ud som fast mand og blev efter min mening lidt hårdt sat af holdet efter Fulhams midtvejskrise. Den sympatiske waliser kom dog ind på holdet igen, og brillierede i fraværet af Damien Duff i slutningen af sæsonen.

Bobler: Andy Johnson – Arbejder altid en vis legemsdel ud af bukserne, men får ikke nok kredit for det pga. sine manglende mål.

Årets Over the Hill

Danny Murphy – Han er spilleren med flest afleveringer i Premier League, men for det meste er det bagud eller til siden. De forsvarssplittende pasninger er der efterhånden langt i mellem, og kaptajnen er næsten notorisk for uprovokerede fejl, som sætter kontraangreb i gang til modstanderen. Desuden er han blevet langsom på sin gamle dage, og Murphy kan ikke følge med, når modstanderne skruer tempoet i vejret.

Bobler: Andy Johnson – På trods af sin arbejdsiver bliver en angriber bedømt på mål, og dem ser vi ikke mange af fra den lille angribers side.

Årets Mr. Underrated

Chris Baird – Det er nemt at overse Bairdinho på en placering som højreback, men nordireren er efterhånden en af Fulhams mest stabile spillere på trods af enkelte spillemæssige begrænsninger.

Bobler: Aaron Hughes – Mr. Consistency is still going strong i forsvaret ved siden af Hangeland. Hughes er måske ikke manden, som rydder forsider, men han niveau er konstant i top.

Årets Køb

Moussa Dembélé – Mark Hughes har ikke begået mange brølere på transfermarkedet, men Dembélé får det anerkendende nik i denne kategori. Belgieren har henrykket Fulhams fans med verdensklassedriblinger gennem hele sæsonen – vi mangler dog endnu at se lidt mere skarphed foran mål fra den belgiske landsholdsspiller, så jeg forventer en kommende sæson, hvor han rammer den absolutte top.

Boblere: Steve Sidwell – Jernhård midtbanefighter, som har leveret kontinuerligt gode præstationer.

Årets Huh?

Jonathan Greening – Efter at have haft den aldrende Greening på lån i sidste sæson, blev midtbanespilleren permanent hentet til Fulham pga. en klausul i lejekontrakten. Prisen var eftersigende skyhøje £3 millioner(!) WTF! Greening er en okay breddespiller – men heller ikke mere…

Bobler: Rafik Halliche – Indkøbt algerisk statist, som ikke er i nærheden af at slå Brede Hangeland og Aaron Hughes af holdet.

Årets Højdepunkt

Foråret, hvor vi har haft en af Premier Leagues ypperligste formkurver! Hvem havde troet det efter et miserabelt efterår?

Bobler: 3-0 sejren mod Sunderland på Stadium of Light som brød vores udebane-forbandelse.

Årets Nedtur

Zoltan Gera – Fra Årets Spiller til marginalspiller… Nedturen har været total for Gera i denne sæson, hvor konkurrencen har været hård og Mark Hughes ikke har haft den tiltro til ungareren, som Roy Hodgson havde i forrige sæson. En af mine personlige favoritter forlader sandsynligvis klubben i den kommende sommer.

Bobler: John Pantsil – Endnu en publikumsyndling, som har været inde og ude af holdet i denne sæson. Ghaneseren har flere gange vist sig at være det svage led i bagkæden (as always!), og er sidenhen blevet overhalet af den evigt solide Chris Baird og på det seneste også Stephen Kelly.

Årets Spillemæssige Nedtur

Perioden 6/11 til 26/12, hvor vi ikke vandt en eneste kamp – jeg nåede bunden, da vi den 26. december tabte 1-3 til West Ham på hjemmebane. Det var også her, jeg i en kort periode for alvor mistede tiltroen til Mark Hughes. Heldigvis vendte Fulham kort efter stimen, og optimismen er sidenhen steget uafbrudt.

Bobler: 0-1 nederlaget på hjemmebane i FA Cuppen mod Bolton – vi kunne på det tidspunkt for alvor ane en triumf i FA Cuppen, og så bliver vi slået ud af et middelmådigt Bolton-mandskab på trods af en opadgående formkurve.

K.O. Duff

Fulham kunne i dag afsløre, at Damien Duff misser resten af sæsonen efter at være blevet opereret i akillessenen.

No more Duff this season!

Akillessene-skaden har holdt Duff ude i de seneste kampe, og ireren valgte efter vedvarende smerter at få operationen overstået med kun et par kampe tilbage af sæsonen.

Fulham har med 100 procents sikkerhed reddet sig endnu en tørn i Premier League, og derfor virker operationen som et fornuftigt valg, så kantspilleren kan blive klar til en eventuel Europa League opstart i den kommende sæson.

Med Simon Davies i absolut topform behøver vi heller ikke at begræde Duffs fravær, og optimismen er stadig massiv efter en eminent formkurve, som kun peger opad (kun fire nederlag efter årsskiftet i PL!).

Mandag venter Liverpool hjemme på Craven Cottage, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis Fulham tager yderligere tre point mod de ellers også formstærke gæster.

Sunderland – Fulham: 0-3

Jeopardy answer: To!

Hvad er det antal Premier League-sejre Fulham har fået på udebane i løbet af de sidste tyve måneder…(!)?

En Sunderland-offensiv bestående af midtbanespillere og en glimrende anden halvleg gav Fulham deres kun anden udesejr denne sæson, da de kørte en 3-0’er hjem på komfortabel vis.

Generelt var det en besynderlig kamp, hvor første halvleg formodentlig var de kedeligste 45 minutter, jeg har set i denne sæson, mens underholdningsværdien steg betydeligt i anden periode.

Fulham stillede til start uden Brede Hangeland, Clint Dempsey, Damien Duff og Moussa Dembele, hvor kun sidstnævnte var med i truppen, mens de andre døjede med småskavanker.

Dempsey havde dog været ude i midtugen og kommentere på, at han næsten havde spillet non-stop fodbold siden 2009, og derfor godt kunne bruge en pause.

Og med sejren over Bolton onsdag, virkede Fulham til at have sikret endnu en sæson i Premier League, og så var det oplagt for Mark Hughes at bevillige Brede, The Moose og Clinten en fortjent hvilepause.

Kampens start var træg to put it mildly…

Første nævneværdige forsøg kom i det 14 minut, da hjemmeholdets Ahmed Elmohamady headede snert over på et Phil Bardsley-indlæg.

Fulham virkede en smule på hælene i de første 45 minutter, og man skulle også helt frem til det 20. minut, før gæsterne for alvor truede Simon Mignolets mål.

Den chance stod en arbejdsom Eidur Gudjohnsen for, men islændingen havde en ineffektiv dag og smækkede bolden langt over dens intenderede mål.

Efter den tidligere Fulham-favorit Stee(eeeeeeeee)d Malbranque havde brændt en stor chance for Sunderland, blev hjemmeholdet straffet i den anden ende efter 33. minutters spil.

Efter lidt ping-pong i feltet mellem Gudjohnsen og Bobby Zamora – samt ufattelig passivt forsvarsspil fra SAFC – endte bolden hos lille Gaël Kakuta, som med en snedig afslutning sendte bolden i netmaskerne bag Mignolet.

Davies i storform!

Sunderland fortsatte dog deres pres og kunne med lidt mere skarphed havde udlignet, da Lee Cattermole forspildte sin chance med en svag afslutning, som ikke gav Mark Schwarzer synderligt meget sved på panden.

Ghanesiske Sulley Muntari havde halvlegens sidste chance, men afrikanerens afslutning gik over Schwarzers mål, og Fulham kunne gå til pause med en 1-0 føring.

Ørkenvandringen i første halvleg blev fulgt op af en nogenlunde underholdende anden, hvor Fulham satte sig på sagerne og gav Sunderland lektioner i effektiv angrebsspil.

Efter en tynd afslutning fra aggressive Stephane Sessegnon, var det gæsterne som begyndte at vise tænder.

Første markante chance stod Zamora for, da han lige manglede få centimeter fra at glide bolden i et tomt mål efter et fladt indlæg fra angrebsmakker Gudjohnsen.

Fulham kom på 2-0 i det 61. minut, da Steve Sidwell sendte en flad bold ind fra venstre side, og Simon Davies kunne med en klinisk afslutning udplacere Mignolet.

Den lille waliser har for alvor formået at tryllebinde Fulham-fansene med et par eminente præstationer, og anden halvleg stod for alvor i Davies’ tegn.

Bare 12 minutter senere var det nemlig selvsamme Davies, som lukkede kampen, da han sendte bolden i nettet efter en misforståelse mellem Mignolet og gumpetunge Anton Ferdinand.

Udeholdet kørte stille og roligt sejren hjem mod et Sunderland-hold, der i den grad manglede sine offensive kræfter, hvilket Steve Bruce også brokkede sig over efter kampen (been there Brucey…).

Mark Hughes havde følgende kommentarer efter kampen:

“I wasn’t too happy with the first-half performance. We were 1-0 to the good but we understood we needed to play better in the second half to ensure we took the game away from Sunderland. Thankfully we did and we saw the game out very comfortably. Obviously the second goal was key from our point of view and I never felt under pressure that we were going to lose the game.

We haven’t had that many wins on the road and sometimes you can be a little bit apprehensive and try to protect what you’ve got and that can lead to a problem but we didn’t really demonstrate any tension in our second-half performance.

It was difficult for Sunderland, obviously they have got injuries and are struggling for strikers themselves. But even so, the way we played today, certainly in the second half, we would have gone away with the win.”

Tre mål i en ganske useværdig kamp og superb med en sjælden udesejr!

Lad os da bare tage ni point i hjemmekampene mod Gooners og Pool samt opgøret på St. Andrews mod Birmingham – optimismen er for alvor tilbage i det sydvestlige London, og det er indeed Good Times at være Fulham-fan i øjeblikket.

COYW!

Kamp Stats

Fulham (karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 8 – Måske ikke den travleste eftermiddag for australieren, der dog så rolig og sikker ud i de situationer, som opstod i feltet.

Baird 8 – Endnu en solid præstation af nordireren, som er ved at udvikle sig til Mr. Reliable.

Senderos 6 (Fulham Flop of Match) – Forståeligt meget rusten og så langsom ud i sine handlinger, hvilket gav Sunderland et par farlige kontraer.

Hughes 8 – Blev ikke udfordret synderligt af den tandløse Sunderland-“offensiv” og havde fuld kontrol over kampen.

Salcido 7 – En kamp på det jævne for mexicaneren, som ikke var nær så offensivt indstillet denne eftermiddag, som han plejer.

Davies 9.5 (Fulham Man of Match) – To glimrende kasser, og den sympatiske waliser har for alvor spillet sig ind i varmen hos Hughes.

Murphy 6.5 – Anonym i store dele af kampen.

Sidwell 8.5 – Den rødhårede fighter var kampen igennem først på alle bolde og bidrog med et fremragende oplæg til Davies første mål.

Kakuta 8 – Udfordrende kampen igennem og målscorer for første gang i den hvide Fulham-trøje.

Gudjohnsen 7 – Hårdtarbejdende, men ineffektiv i afgørende situationer.

Zamora 9 – Stærk som Hulk i front, hvor han med nemhed kontrollerede sin direkte modspiller.

Greening 7 – Udmærket indhop af Greening, som flere gange begyndte at drible rundt om sine modstandere.

A.Johnson UB – Afløste Bobby i det 79. minut uden at gøre det helt store væsen af sig.

Etuhu UB – Fik ligesom AJ 11 minutter på banen og var med til at køre sejren hjem fra maskinrummet.

Bænk: Stockdale, Kelly, Dembele, Hoesen

Mål: Kakuta (33), Davies (61, 73)

Sunderland Mignolet, Elmohamady, Turner, Onuoha, Bardsley, Henderson (Lynch 76), Cattermole, Colback, Muntari (Ferdinand 66), Malbranque (Zenden 75), Sessegnon
Bænk: Carson, Mensah, Riveros, Adams

Kort: Sessegnon

Tilskuertal: 39,576

Dommer: Martin Atkinson

Fulham – Bolton: 3-0

I en hæsblæsende kamp, som stod i skyggen af en ondsindet El Clasico, løb Fulham gæsterne fra Bolton over ende, og tog sikkert tre point på Craven Cottage.

Action var der nok af gennem hele kampen, hvor Bolton bidrog til løjerne i første halvleg med flere farlige afslutninger men fik ikke et ben til jorden efter pausen.

Dog var det gæsterne, som startede bedst, da Matthew Taylor, efter få minutters spil, fandt Fabrice Muamba midt i feltet – men den engelske midtbanespiller formåede smukt at skyde direkte på Mark Schwarzer i Fulham-målet.

Dette skulle ikke være første gang, Bolton misbrugte en gigant-chance, da gæsterne gennem hele kampen virkede til at have glemt skarpheden i omklædningsrummet eller i deres håndtasker.

Fulham begyndte nu at vise tænder, og Clint Dempsey kunne med lidt held have fundet vej til netmaskerne, men Jussi Jaaskelainen var vågen og fik hænderne på amerikanerens udmærkede langskudsforsøg.

Dempsey, dobbelt målscorer - Her i en juleudgave(!)

Efter ti minutters spil var det Dempsey, der satte genvalgte Eidur Gudjohnsen i scene foran mål, men islændingen fik på en eller anden besynderlig måde skovlet bolden over mål.

Fem minutter senere brød Fulham dog måltørken, da en løs bold havnede hos Dempsey i udkanten af feltet – offensiv-spilleren tøvede ikke et minut og sendte et vanvittigt drøn ind bag en forbavset Jaaskelainen på stregen.

Hjemmeholdet fortsatte de fine takter, og de 23.222 tilskuere kunne se Carlos Salcido hugge snert over Jaaskelainens mål som et underholdende punktum for de første tyve minutter.

Bolton var farlige på deres kontraer, men Schwarzer tog sig af gæsternes nævneværdige forsøg med stor autoritet som aldrig set før.

Belgiske Moussa Dembele var tæt på sin første scoring i en rum tid, da han fyrede af fra distancen, men Jaaskelainen diskede op med en glimrende parade nede ved jorden.

Omkring den halve time var det centimeter, som forhindrede Gudjohnsen i at komme på tavlen, da han ramte stolpen efter at være blevet sendt afsted mod mål af en eminent aflevering fra den fantastiske Chris Baird(inho).

Efter en Fulham-domineret periode, kunne gæsterne i slutningen af første halvleg notere chancer til både Gretar Steinsson og matchvinderen fra Arsenal-kampen, Tamir Cohen, men Schwarzer viste steady hands og greb begge Bolton-spilleres forsøg.

Efter en ganske lige første halvleg, kom Fulham på banen til anden periode i et vanvittigt angrebs- og arbejdsraseri.

Allerede efter to minutter var Dembele endnu engang uheldig, da han via en Bolton-spillers størrelse 43 sendte bolden på opstanderen til stor frustration for den teknisk stærke angriber.

Fulham kom dog på 2-0 momenter senere, da en, på dagen, superb Simon Davies brød igennem i højre side og sendte bolden ind i feltet, hvor den via Gudjohnsen endte hos Dempsey, som nemt kunne fordoble sit mål-antal.

Davies selv gik solo fem minutter senere, men hans afslutning strøg lige forbi Jaaskelainens fjerne opstander efter at have ramt den tidligere Fulham-spiller Zat Knights arm.

I det 65. minut kunne Fulham sætte en tyk streg under deres sejr, da gigantiske Brede Hangeland nemt headede et Danny Murphy-frispark i nettet bag Jaaskelainen.

Boltons Gary Cahill var tæt på et trøstemål, da han kom først på et Matthew Taylor-indlæg, men forsvarerens fine hovedstød gik få centimeter forbi Schwarzers mål.

Fulham troede, de havde nettet for fjerde gang, da indskiftede Bobby Zamora bankede bolden i nettet fra tæt hold, men den ellers fremragende dommer Anthony Taylor gav i stedet angriberen et gult kort for at have brugt armen i opspilssituationen (hvilket kunne forsvares).

Taylor er efter undertegnedes mening en af de bedste i gamet efter sin forfremmelse til Premier League i 2010, og burde snart belønnes med lidt Champions League-fodbold i stedet for den håbløst overvurderede Howard Webb.

De sidste ti minutter bød på en del svage afslutninger fra begge mandskaber, og Fulham kunne derfor komfortabelt køre deres fortjente 3-0 sejr hjem.

Mark Hughes var en ganske stolt manager efter kampen:

“I am very happy with that. I thought we were excellent.

It was a different test for us tonight in regards to the approach and what we had to face.

At the weekend against Wolves, I thought we were excellent in terms of getting the ball down and playing, passing and probing.

Tonight we obviously had to face up the physical questions that Bolton ask of you.

I know people say Bolton have changed their approach somewhat under Owen Coyle’s leadership and they have to a certain extent but they still play to their strengths as well.

You know you are going to have to deal with balls into your box and Kevin Davies, who is very adept at flicking things on.

After an initial four of five minutes at the start of the first half, I think we dealt with it really, really well.

I thought some of the play we produced was excellent and thankfully tonight we added goals to the quality of our play. It is very satisfying for everybody.”

Modstandernes noble Owen Coyle medgav, at Fulham var bedre på dagen og var selvfølgelig skuffet over sit eget mandskab:

“Obviously I am disappointed to lose any game. We came looking to get the three points.

We came here in the cup and won so we wanted to try and win again to take us to seventh in the league and we’ve not done that.

I thought we started really well and had a terrific chance in the first minute to take the lead.

We probably should have scored but we never [did] and then Fulham came into the game because they have terrific individual players and have a very good team.

My disappointment is the goals we have lost. They are soft from our point of view and I think all three goals came indirectly from set plays.

That is always a disappointment but having said that it can happen in this league because the margins in the Barclays Premier League and their quality.

I can’t argue with the result, I think Fulham are fully deserving of the three points. But I know we are certainly better than what we showed tonight.”

Kamp Stats

Fulham (karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 8 – Tog sig sikkert af det, Bolton smed i hovedet af australieren i første halvleg, og var bogstavelig talt arbejdsløs i de sidste 45 minutter.

Baird 8.5 – Den mand bliver ved med at imponere fra sin højreback-plads, hvor han spiller med stor selvtillid både defensivt og fremad banen.

Hangeland 9 – Stor styrke over for Boltons offensiv, som blev forvandlet til en flok tandløse egern.

Hughes 8 – En lidt svingende første periode blev fulgt op med en overbevisende anden halvleg.

Davies - Unsung hero of the EPL

Salcido 7 – Stadig Fulhams svageste led i defensiven, men en udmærket indsats fremad banen, hvor han kom til flere farlige forsøg og indlæg.

Davies 10 – Attituden fra Davies er eminent og sikke en indsats på kanten med syleskarpe indlæg og en arbejdsindsats uden lige. Fulhams MOM!

Murphy 7 – Igen under middel indsats fra kaptajnen, som man ikke så meget til indtil hans udskiftning.

Sidwell 6.5 – Ikke Ginger Warriors bedste kamp, hvor han løb lidt forvirret rundt i store dele af kampen indtil en udmærket slutspurt.

Dempsey 8.5 – To mål siger vel det hele, hvor det ene var i verdensklasse!

Dembele 8.5 – Slutproduktet mangler stadig fra Dembele, men ramte dog træværket og drev Bolton-defensiven til vanvid med vævre driblinger.

Gudjohnsen 7 – Islændingen arbejdede for sagen med svigtende held; dog tæller en assist opad!

Zamora 6 – Kom ind med 22 minutter igen, men fik ikke spillet sig varm og fik et ellers glimrende mål annulleret.

Etuhu UB – Satte et par knastørre tacklinger ind og virkede opsat i de tolv minutter nigerianeren fik på banen.

A.Johnson UB – Kom ikke på scoringstavlen i denne omgang, men gav dog Bolton-spillerne lidt problemer i flere løbedueller.

Bænk: Stockdale, Kelly, Senderos, Kakuta

Mål: Dempsey (15, 48), Hangeland (65)

Kort: Zamora

Bolton Jaaskelainen, Steinsson (Wheater 67), Cahill, Knight, Robinson, Lee, Muamba (Gardner 72), Cohen, Taylor, Elmander, Kevin Davies (Klasnic 72).
Bænk: Bogdan, Petrov, Moreno, Blake.

Kort: Klasnic.

Tilskuertal: 23,222

Dommer: Anthony Taylor