Manchester United – Fulham: Optakt

Efter en mildest talt succesfuld premiere er det tilbage til hverdagen, når Fulham tager turen til Old Trafford for at møde giganterne fra Manchester United.

Sidst Fulham gæstede United blev de snydt for ét point af dommer Michael Oliver, så forhåbentlig har The Cottagers mere dommertække i denne omgang.

Det bliver dog op af bakke, da Fulham traditionelt har det svært på Old Trafford, og med en sandsynlig startplads til Robin van Persie ser Uniteds offensiv ekstra farlig ud.

Derudover fik hjemmeholdet en mindre god sæsonstart med et nederlag til Everton, så det er en flok sultne spillere, Alex Ferguson sender på banen i morgen.

It’s not gonna be a cakewalk!

Her er The Godfather aka Martin Jols syn på sagen:

_____________________

Fakta

  • Fulham har kun undgået nederlag én gang i 49 år på Old Trafford, da de slog United 3-1 i oktober 2003 (se forrige indlæg).
  • Fulham håber for første gang i deres Premier League-historie at notere to sejre i en sæsons indledende to første kampe.
  • Fulham har lukket 16 mål ind i deres sidste seks kampe på Old Trafford.
  • United havde før nederlaget til Everton ikke tabt en Premier League åbningskamp siden 2004.
  • United har kun lukket syv mål ind i deres seneste 12 ligakampe – deriblandt fem mod Everton!
  • United er ubesejrede på Old Trafford i 2012 (gælder kun for PL – 8V, 1U)

_____________________

Fulham

Martin Jol har igen måttet se bort fra Clint Dempsey, der fortsat opfører sig som en diva og nægter at stille op for Fulham (grab a Snickers).

Kerim Frei og Philippe Senderos, som begge missede sæsonåbneren, er stadig ude med knubs, mens uheldige Zdenek Grygera er blevet fit for fight efter en knæskade.

Umiddelbart ligner det en gentagelse af sidste uges startellever, da der ikke er grund til at lave om på et (stor)vindende hold.

Jeg vil dog ikke påstå, at Fulham har store chancer for en sejr, men inderst inde håber jeg på en 1-1’er.

Formbarometer (inkl. venskabskampe): V-T-V-V-V

Formbarometer udebane (inkl. venskabskampe): V-V-V-T-V

Nøglespiller: Mark Schwarzer (Australieren skal følge op på en udmærket åbningsdag og får ekstra travlt lørdag eftermiddag)

Vigtig brik: Brede Hangeland (Ikke kun Schwarzer ventes at få meget at lave, og Hangeland kan komme til at stå over for en van Persie, der gerne vil lufte målinstinktet for sit nye hjemmepublikum)

Potentiel første målscorer: Mladen Petric (To mål i sin debut er lovende for kroaten, der godt kan få plads over for en svag Michael Carrick)

Forventet startopstilling: Schwarzer; Riise, Hangeland, Hughes, Riether; Diarra, Dembele; Kacaniklic, Duff, Ruiz; Petric

_____________________

Manchester United

Ferguson fik ikke en optimal start på sæsonen, så han vil hurtigst muligt tilbage på rette spor med en sejr over Fulham.

Til den mission vil Robin van Persie sandsynligvis indgå som makker til Wayne Rooney, mens den for nyligt indkøbte Alexander Buttner glider ind på bænken.

I forsvaret må Ferguson undvære hele fire spillere, så Carrick igen må agere central forsvarer efter en alt andet end imponerende kamp mod Everton.

Carricks indtræden i forsvaret er Fulhams chance for at få point på Old Trafford, men det bliver en alt andet end let opgave for gæsterne.

Formbarometer (inkl. venskabskampe): T-V-T-U-V

Formbarometer hjemmebane (inkl. venskabskampe): T-V-U-V-V

Nøglespiller: Shinji Kagawa (Lovende debut for den letbenede japaner lover godt for Uniteds fans)

Pas på: Robin van Persie (Vi kan håbe på, at hollænderen stadig er lidt omtumlet efter sit kontroversielle skifte)

Potentiel første målscorer: Wayne Rooney (Plejer at have en god statistik mod Fulham)

Formodet startopstilling: De Gea; Evra, Vidic, Carrick, Valencia; Kagawa, Scholes, Cleverley, Young; Rooney, van Persie

_____________________

Kick-off lørdag kl. 16.00 på Old Trafford

Reklamer

Everton – Fulham: Optakt

17 kampe – 17 nederlag…

Sådan lyder statistikken for Fulham i deres foregående 17 opgør på Evertons hjemmebane Goodison Park, hvilket i sig selv er imponerende ringe og faktisk rekord for en klub i Premier League…

The Cottagers har generelt en historisk dårlig rekord hos Everton, hvor det er blevet til sølle fire uafgjorte og 18 nederlag – det sidste point hentet i september 1959(!)

Fulham har derfor ryggen mod muren, når de tager turen til Liverpool i aften, men et eller andet siger mig, at et remis virker realistisk.

Everton bliver kun overgået i uafgjorte af Fulham (13 mod 14) i dette års udgave af Premier League, så statistikken peger i retning af et enkelt point denne solrige lørdag.

Personligt sælger jeg den med glæde for en 1-1’er!

Fulham

Mark Hughes har ikke de store hovedpiner forud for kampen, hvor midtbane-fighteren Steve Sidwell er den mest markante svækkelse.

Derudover må reserve-angriberen Diomansy Kamara se til fra sidelinjen, mens schweiziske Philippe Senderos (igen) har pådraget sig en ny skade i træning.

Den netop tilbagevendte talisman Bobby Zamora er sandsynligvis ikke 100 % klar til at starte inde, og derfor ventes det, at Moussa Dembélé og den tidligere Everton-frontløber Andy Johnson igen udgør Fulhams offensiv.

Derudover vender Matthew Briggs tilbage efter en måned på sidelinjen, men det forventes ikke, at han er en del af truppen.

Formodet startopstilling: Schwarzer; Salcido, Hangeland, Hughes, Baird; Dempsey, Murphy, Etuhu, Duff; Dembélé, A Johnson

Everton

David Moyes og Everton skal på papiret tage tre point for permanent at sige farvel til bunden, men forud for opgøret har Liverpool-holdet flere profiler hos lægestaben.

Det omvandrende belgiske frispark Marouane Fellaini er ikke til rådighed pga. en ankelskade, mens playmakeren Mikel Arteta netop har pådraget sig en forstrækning, der holder spanieren ude i nogle uger.

Derudover er rutinerede Tim Cahill og kaptajn Phil Neville tvivlsomme til opgøret med småskavanker.

Formodet startopstilling: Howard; Hibbert, Jagielka, Distin, Baines; Heitinga, Coleman, Osman, Rodwell, Saha, Beckford

Kick-off: 18.30 på Goodison Park

Fulham – Bolton: Optakt

Lørdag venter der Fulham en vigtig kamp mod nedrykningsfavoritterne fra Bolton på Craven Cottage, hvor Bolton ikke har fundet et eneste point siden The Trotters vendte tilbage til Premier League i 2001.

Der er ikke noget, der tyder på, at de vil forbedre den statistik lørdag, da både Johan Elmander (hasesene), Matt Taylor (brækket tå) og Gary Cahill (karantæne) er ude for Bolton. Desuden er jamaicanske Ricardo Gardner tvivlsom efter at have fået knubs under Jamaicas midtugekamp mod Honduras.

Den eneste tvivlsomme for The Cottagers er danske Leon Andreasen, der, under sit klodsede straffespark, pådrog sig en lyskenskade i Danmarks vanvittige 3-2 sejr over Portugal onsdag aften.

Andreasens fravær vil dog ikke rokke ved startopstillingen, mens det er mere sandsynligt, at Andy Johnsons mulige debut kunne få indflydelse på startelleveren.

Den lille angriber har endelig lagt sin lårskade bag sig, og kan glide ind i startopstillingen i stedet for Seol Ki-Hyeon. Dog kan Seol stadig få chancen i startopstillingen, hvis Johnson ikke er 100 % klar, men Andy-boy får uanset hvad spilletid i morgen.

Med fraværet af flere profiler kan jeg simpelthen ikke se, hvordan de skulle kunne true en næsten skadesfri Fulham-trup, og mit bud er en 3-0 sejr til The Cottagers.

Fulham:

Schwarzer, Zuberbuhler,

Stoor, Paintsil, Hangeland, Hughes, Baird, Kallio, Konchesky,

Andreasen, Bullard, Murphy, Teymourian, Gray, Davies, Gera, Seol, Milsom,

Zamora, Nevland, Johnson, Dempsey

Bolton:

Jaaskelainen, Al Habsi,

Steinsson, Hunt, A O’Brien, Shittu, Gardner, Samuel, Fojut,

McCann, Muamba, J O Brien, Nolan, Cohen,

Riga, Davies, Helguson, Vaz Te

Dommer: Steve Tanner