Southampton – Fulham: Optakt

Fulham skal forsøge at vinde to udebanesejre i træk, når de søndag eftermiddag tager den korte tur til sydkysten, hvor Southampton byder op til dans.

Efter nedturen i sidste uge mod City skal især John Arne Riise op på hesten igen, da nordmanden direkte var skyld i Edin Dzekos matchvindermål med tre minutter tilbage af kampen.

Værterne fra Southampton fik stryg hos Everton i sidste uge, men runden før tromlede de Aston Villa ned på St. Marys, så det bliver langt fra en nem opgave for Martin Jols mandskab.

Uanset resultatet er der lagt op til en målrig kamp, da Fulham har scoret 13 kasser, mens Southampton har nettet hele 10 gange. Det gør Fulham til det andetmest scorende hold i ligaen, mens værterne indtager femtepladsen i den henseende. Oprykkerne er desuden det hold, som har lukket flest mål ind, hvor Kelvin Davis og Paulo Gazzaniga er blevet passeret hele 18 gange!

_____________________

Fakta

  • Fulham har ikke vundet i Southampton i 77 år(!)
  • Fulham har scoret 13 mål i denne sæson, hvilket kun bliver overgået af United (14).
  • Fulham har lukket ni mål ind i denne sæson; syv af dem i løbet af første halvleg.
  • Fulham har endnu ikke spillet en kamp uafgjort i denne sæson (3V, 3T).
  • Southampton har scoret i fem ud af seks Premier League kampe i denne sæson.
  • Southampton har vundet 22 ud af 59 opgør mod Fulham. The Cottagers har vundet 18.

_____________________

Fulham

Martin Jol har stadig masser af skadesproblemer at døje med hos Fulham, hvilket har forhindret flere spillere i at få spilletid i denne sæson.

Kerim Frei, Philippe Senderos og Ashkan Dejagah fik i løbet af ugen comeback for reserverne, men alle er stadig langt fra kampformen. Jol kan af nød vælge at indlemme flere af dem i søndagens trup.

Derudover må Fulham undvære trekløveret Dimitar Berbatov (hofte), Simon Davies (knæ) og Mahamadou Diarra (knæ). Chris Baird, som udgik med en skade i sidste uge, er heldigvis blevet klar til kampen, hvor han igen udgør den centrale midtbane sammen med Steve Sidwell.

Desuden er Mladen Petric tvivlsom til kampen med en lægskade, men kroaten vil blive testet op til kampstart. Skadesplagede Kieran Richardson kan få comeback ovenpå en skadespause, efter englænderen kun har fået en enkelt halvleg siden sit sommerskifte fra Sunderland.

Formbarometer (inkl. cupkampe): T-V-V-T-T

Formbarometer udebane (inkl. venskabskampe): V-T-T-T-V

Nøglespiller: Steve Sidwell (Ginger Iniesta oplever en stigende formkurve og har været formidabel som bolderobrer på midten af banen sammen med sublime Baird)

Vigtig brik: Brede Hangeland (Over for en kolos som Lambert, kan der opstå nogle drabelige kampe foran Fulhams straffesparksfelt)

Potentiel første målscorer: Bryan Ruiz (Jeg har et godt platonisk øje til Ruiz, som måske kan gå hen og overraske mod et svagt forsvar)

Forventet startopstilling: Schwarzer; Riise, Hangeland, Hughes, Riether; Baird, Sidwell, Kacaniklic, Duff; Ruiz; Rodallega

_____________________

Southampton

Manager Nigel Adkins har ikke de store hovedpiner forud for Fulham-kampen, hvor han kun må undvære midtbanespilleren Jack Cork, mens Jos Hooiveld, Morgan Schnederlin og Jason Puncheon alle er til rådighed efter mindre skadespauser.

Southampton har i september hentet polske Artur Boruc tilbage til Storbritannien, hvor han tidligere har været en sikker sidste skanse for de skotske giganter Celtic. Polakken kan hænde at overtage målmandshanskerne fra argentinske Pablo Gazzaniga, men sidstnævnte får måske en sidste chance for at bevise sit værd.

Forsvarsmæssigt har værterne haft store vanskeligheder i denne sæson, hvor især José Fonte, Danny Fox og førnævnte Hooiveld har haft enorme vanskeligheder med det høje tempo efter oprykningen. Indkøringen af japanske Maya Yoshida og degraderingen af Kelvin Davis har givet lidt ro i det bagerste geled, men forsvaret er i den grad stadig klubbens store akilleshæl.

Fulham skal naturligvis forsøge at udnytte den defensive svaghed hos modstanderne, men samtidig skal de være ekstra opmærksomme på brandvarme Rickie Lambert, som har fået lidt af et gennembrud på topplan i en alder af 30 år. Derudover kan flittige Adam Lallana og elegante Gaston Ramirez komme til at volde problemer på midtbanen.

Formbarometer (inkl. venskabskampe): T-V-V-T-T

Formbarometer hjemmebane (inkl. venskabskampe): V-V-T-T-T

Nøglespiller: Maya Yoshida (Japaneren skal fortsætte de gode takter, hvis Southampton skal overleve denne sæson)

Pas på: Gaston Ramirez (Rekordkøbet er begyndt at vise sit værd i de seneste kampe)

Potentiel første målscorer: Rickie Lambert (Stor herlig angriber der trives i Premier League som en skovflåt på dit inderlår)

Formodet startopstilling: Gazzaniga (Boruc); Fox, Hooiveld, Yoshida, Clyne; Lallana, Davis, Schneiderlin, Ramirez; Rodriguez (Puncheon), Lambert

_____________________

Kick-off lørdag kl. 14.30 på St. Mary Stadium

Bobby Zamora!

Shhhhhhh!

Okay, indrømmet! I sin tid, da jeg kickstartede denne artikel (tilbage i sommeren 2009(!)), lød overskriften “Problemet Bobby Zamora”, men det er fortid, for Bobby Zamora er i den grad en forvandlet spiller fra fodboldspilleren, der i den seneste sæson ikke kunne ramme månen, om så den fløj lige over ham.

Jeg har tidligere ikke lagt skjul på, at jeg ikke var Bobby Zamoras største beundrer i fan-regi, da jeg var en kynisk kritiker af den store angribers attitude og manglende målnæse.

“NoGoals”, som han tidligere blev døbt her på bloggen, garnede sølle tre gange i 40 Premier League kampe(!) i den seneste sæson siden sit £4.8 millioners skifte fra West Ham tilbage i sommeren 2008.

Den store angriber frustrerede gang på gang undertegnede med skæverter, en negativ attitude på banen og en doven tilgang til spillet, mens jeg sad og brugte profane termer hjemme i lille Dobbelt A om den langlemmede Bobby!

Man kunne argumentere for, at AJ skulle score målene, mens Zamora fungerede som spilstation, der rykkede ned i banen og skabte plads for sine medspillere.

Den rolle syntes jeg dog ikke, han levede op til, og derfor var jeg en af de mange frustrerede Fulham-fans, der hellere så ryggen af ham end hans nummer i startopstillingen.

Statistisk set har Zamora været målfarlig…… for Brighton… I League One og til dels Championship, mens det har knebet med kasserne i Premier League for Spurs, West Ham og Fulham, hvilket følgende statistik også viser (Kampantal kun i Premier League):

Sæson 2001/02
Brighton – 24 kampe (1 indskiftning), 28 mål, 0 assists – League One

Sæson 2002/03
Brighton – 35 kampe, 14 mål, 0 assists – Championship

Sæson 2003/04
Tottenham – 16 kampe (10 indskiftninger) – 10 skud (10 på mål), 0 mål, 1 assist – Premier League
West Ham – 20 kampe (2 indskiftninger) – 54 skud (39 på mål), 5 mål, 3 assists – Championship

Sæson 2004/05
West Ham – 37 kampe (19 indskiftninger) – 37 skud (32 på mål), 11 mål, 4 assists – Championship

Sæson 2005/06
West Ham – 39 kampe (17 indskiftninger) – 30 skud (18 på mål), 6 mål, 5 assists – Premier League

Sæson 2006/07
West Ham – 32 kampe (5 indskiftninger) –  49 skud (23 på mål), 11 mål, 4 assists – Premier League

Sæson 2007/08
West Ham – 13 kampe (2 indskiftninger) – 20 skud (9 på mål), 1 mål, 2 assists – Premier League

Sæson 2008/09
Fulham – 35 kampe (3 indskiftninger) – 84 skud (23 på mål), 2 mål, 2 assists – Premier League

Det er værd at bemærke i ovenstående statistik, at Zamora er kommet til klart flest skud i Fulham trøjen i den seneste sæson, hvor han dog også fik 35 kampe til at opnå det i.

Men sammenligner man med sæsonen 2006/07, som var Bobbys klart bedste sæson i PL, havde angriberen hele 35 flere forsøg i Fulham trøjen (2008/09) end i West Ham trøjen på trods af, han næsten spillede samme antal kampe.

Derudover scorede Zamora 11 gange i 2006/07 sæsonen, men kun to for Fulham i den seneste sæson på trods af det langt højere antal forsøg, hvilket simpelthen ikke var godt nok.

Assist-mæssigt gør statistikken heller ikke Zamora mange tjenester, da han kun opnåede sølle 2 assists i den seneste sæson, mens rekorden var i 2005/06 sæsonen, hvor han lagde op til hele 5 kasser til sine medspillere.

Jeg vil dog forsvare Zamora med, at det hele ikke er sort/hvidt, og det ikke har været muligt for mig at finde en statistik på, hvor mange succesfulde angreb, den store angriber har taget del i.

I denne sæson har angriberen dog været fremragende, og han udviser både gigantisk selvtillid i opspilsfasen som i afslutningsøjeblikket, hvilket indtil videre har ført til syv PL-mål, hvilket også følgende statistik viser:

Sæson 2009/10
Fulham – 21 kampe – 52 skud (22 på mål), 7 mål, 4 assists – Premier League

Men mit store problem med Zamora er stadig hans evindelige arrogance på banen, og hans evige kritik af Fulhams fans, der var kritiske over for den store angriber i sidste sæson.

Kan man så bebrejde dem? Nææh, fodboldspillere får penge for at præstere, og uanset Roy Hodgsons lange snor til Zamora var det en elendig sæson for angriberen.

Siden har han tudet medierne fulde i, at Fulhams fans er forkælede, og at de ikke støtter spillerne på banen nok(!)

En mindre fraktion har måske ført det ned på et lavt niveau, men at dømme alle Fulham-fans over en kam, er som at sige, at alle englændere har dårlige tænder!

Hver eneste scoring fejrer Zamora med at tysse på publikum på trods af, de har skreget hans navn gennem hele kampen, og for mit vedkommende er jeg ved at brække mig over det!

Jeg accepterede det i starten, men nu da ingen Fulham-fans sætter spørgsmålstegn ved hans plads i startopstillingen og støtter ham i tykt og tyndt, burde han måske lægge bitterheden på hylden og lære lidt af en anden tidligere publikumsskraldemand, hårdtarbejdende Chris Baird.

Fulhams fans er trods alt med til at betale hans fyrstelige løn, og derfor har de ret til deres meninger, uden at de ligefrem skal ty til et lavere niveau end Zamora selv udviser i øjeblikket.

Flere og flere fans på de forskellige Fulham-fora har udvist foragt for mandens måde at fejre mål på, og angriberen skal passe på med at havne i bunken af upopulære spillere i deres egen klub.

Zamoras attitude skal forandres; Craven Cottages græstæppe er trods alt ikke sandkassen i en børnehave, hvor man opfører sig som et lille barn, hvis ikke man får sin vilje!

COYW!