Ny kontrakt til Kelly

Netop som jeg havde efterspurgt nyt omkring Stephen Kellys kontraktsituation, blev det i dag afsløret, at den irske back har skrevet under på en to-årig kontraktforlængelse med Fulham.

Kelly er den klart mest undervurderede spiller blandt Fulham-fans, hvor han ofte får unfair kritik, selvom han progressivt har forbedret sit spil markant siden 2010/11 sæsonen.

Jeg vil endda påstå, at han skulle have været blandt de nominerede til Fulhams ‘Årets Spiller’ i sidste sæson, og jeg er oprigtigt glad på Kellys vegne med dagens gode nyhed.

Den irske landsholdsspiller har været en tålmodig sjæl på bænken, inden han sidste sæson gjorde højre back pladsen til sin egen. Den sympatiske forsvarsspiller har aldrig beklaget sig over den manglende spilletid, men har arbejdet hårdt for at komme i betragtning til førsteholdet, og den mentalitet tror jeg enhver manager efterspørger hos spillerne.

Forhåbentlig vil Sascha Riethers ankomst ikke stikke en kæp i hjulet på Kellys positive udvikling, men det bliver sandsynligvis en hård kamp om pladsen i den kommende sæson.

Anyway, tillykke til Kelly med årets mest fortjente bonus.

Should I stay or should I go?

Bjørn Helge Riise, Stephen Kelly og Zdenek Grygera.

Tre spillere som alle har kontraktudløb denne sommer, og som stadig er Fulham-spillere.

Eller er de?

Der hersker især stor forvirring omkring Riise og Grygera, som begge står opført uden klub på bl.a. Wikipedia.

Ja ja, Wikipedia er fyldt med fejl, men begge spillere er også listet som kontraktløse på flere tabloid-avisers oversigter over sommer-transfers.

Men på Fulhams egen hjemmeside hersker der ro og orden for Riise og Grygera, der begge stadig er en del af førsteholdstruppen.

Der har tidligere været tale om, at tredje levende billede, irske Stephen Kelly, er blevet tilbudt en ny kontrakt efter en fremragende sæson for The Cottagers.

Dog er det lidt besynderligt, at hverken Riise, Grygera eller Kelly var en del af de tre venskabskampe, som Fulham netop har spillet i Tyskland.

En plausibel årsag til Kellys fravær kan være, at han får en ferie ovenpå EM (hvor han dog ikke spillede), men det er kun spekulationer.

Forhåbentlig bliver vi klogere i den nærmeste fremtid.

You’ve done well laddie!

Efter en seværdig Premier League sæson, som er gået fra én yderlighed til en anden, er det nu tid til at se tilbage på de seneste 11 måneder i Fulhams selskab.

Jeg har gennem sæsonen givet karakterer til spillerne i omkring 25 af Fulhams kampe, og derfor skal deres gennemsnit tages med et gran salt, da det kun er lidt under halvdelen af klubbens kampe. Desuden er karakterer en subjektiv størrelse, så naturligvis kan der forekomme uenighed blandt fans i karaktergivning.

Men der kan sagtens udledes tendenser ud fra karaktererne, som du får her i deres fulde længde (efter 13 skalaen):

Spillere med over 10 kampe

8,1 over 15 kampe – Stephen Kelly
Overraskende har irske Stephen Kelly den klart højeste gennemsnitskarakter i Fulhams trup. Men alligevel er jeg ikke så forundret, da den irske back har forbedret sit spil markant i denne sæson i forhold til tidligere tiders meritter i Fulham-trøjen. Han bliver gang på gang kritiseret af usaglige dele af Fulhams fanbase, men forsvarsspilleren har haft en kanon sæson og burde efter min mening være blandt de nominerede i Fulhams Player of the Season.

Kelly you beast

7,8 over 12 kampe – Philippe Senderos
At jeg ikke var forundret over Kellys gennemsnit, ændrer sig ved schweiziske Philippe Senderos. Jeg er ikke Senderos’ store fan, men han har alligevel formået at være solid som en Volvo i de kampe, jeg har overværet. Schweizeren er i forhold til den gængse mening blandt fodbold-fans en klog spiller, der kompenserer for sin manglende hurtighed med en eminent forudseenhed i sit forsvarsspil. Det ændrer dog ikke ved, at jeg stadig foretrækker Aaron Hughes i det centrale forsvar.

7,75 over 12 kampe – Andy Johnson
At AJ ligger, hvor han gør i denne tabel, hænger også sammen med nogle glimrende præstationer i Europa League samt et hattrick mod QPR i den blændende 6-0 sejr på hjemmebane. AJ’s arbejdspensum skal dog ikke undervurderes, og selvom det ligner en potentiel exit denne sommer og han ikke har scoret mål på samlebånd i sin Fulham-karriere, er jeg stadig fuld af beundring for den lille angriber.

7,7 over 13 kampe – Aaron Hughes
Nordirske Aaron Hughes kunne sandsynligvis være nået op på et endnu højere gennemsnit, hvis ikke han var blevet benyttet på en uvant højreback-plads i løbet af sæsonen. Hans præstationer i det centrale forsvar har skudt ham op på 7,7 lige i hælene på rivalen Senderos, og trods sine snart 33 år er forsvarsspilleren stadig en af Fulhams mest stabile spillere.

7,6 over 24 kampe – Brede Hangeland
Det norske fyrtårn holder stadig højt niveau trods vakkelvoren form i perioder. Utroligt, at Hangeland gang på gang er i toppen af karakterskalaen, i forhold til hvor mange kampe han spiller i løbet af en sæson. I hail you mister Hangeland!

7,5 over 22 kampe – Mark Schwarzer
En af Premier Leagues mest erfarne spillere Mark Schwarzer er stadig pålideligheden selv, hvilket giver lidt af et antiklimaks i Fulham, da han holder talentfulde David Stockdale fra fadet.

7,5 over 16 kampe – Damien Duff
Endnu en af de rutinerede kræfter, som gang på gang leverer gode præstationer på banen. Duff har stadig evnerne og hurtigheden til at runde sine modstandere, der ofte er mindst ti år yngre end den irske landsholdsspiller. Forhåbentlig vil et godt EM for ham og Stephen Kelly give dem et boost op til den nye sæson.

7,4 over 22 kampe – Clint Dempsey
Lidt overraskende er topscorer Clint Dempseys gennemsnit under flere af sine medspilleres. Amerikaneren startede sæsonen svagt ud, og han var derfor uheldig med, at jeg overværede størstedelen af de indledende runder. Den målfarlige midtbanespiller er stadig klar favorit til at blive Fulhams Player of the Season, og jeg indrømmer gerne, at han får min stemme i år mod Chris Baird sidste sæson.

7,4 over 25 kampe – Moussa Dembélé
En anden af Fulhams store profiler i denne sæson er i samme båd som Dempsey. Belgiske Dembélé havde en elendig start på denne sæson, hvilket førte flere bundkarakterer med sig. Efter at være blevet flyttet ind centralt har belgieren været en styrende spiller for The Cottagers, hvis man ser bort fra den sidste halvanden måned af sæsonen. Premier Leagues bedste dribler bliver sandsynligvis solgt denne sommer, men det var en fornøjelse at følge den belgiske landsholdsspiller, så længe det varede.

6,75 over 14 kampe – Bryan Ruiz
Sidste sommers helt store indkøb Ruiz havde en mildest talt blandet debutsæson! Costa ricaneren viste glimt af klasse, men det kneb med at omstille sig det hurtige engelske spil, og den elegante tekniker endte ofte med at smide bolden væk eller blive overløbet af modstanderne. Konklusionen på sæsonen blev ikke meget bedre, da Ruiz brækkede foden i april. Forhåbentlig vil Ruiz vende stærkt tilbage i den nye sæson, for ellers vil han sandsynligvis få prædikatet “fejlkøb”.

6,6 over 21 kampe – John Arne Riise
Flere Fulham-fans har været forblændet over norske Riise i de seneste måneder. Så forblændet at Riise ligefrem bliver udråbt til “Årets Spiller” kandidat. Det tyder på, at de tydeligvis har glemt nordmandens første halve år i klubben, hvor han var alt andet end imponerende og havde store problemer over for de hurtige og teknisk dygtige Premier League-wings. Efter jul har venstrebacken dog forbedret sig drastisk, men ligefrem at udråbe ham til et superkøb, får i mig ikke til.

Dårlig sæsonstart præger Riises gennemsnit

6,4 over 21 kampe – Danny Murphy
Jeg vil gerne kunne lide Danny Murphy. En respekteret kaptajn, der bl.a. reddede os fra nedrykning tilbage i 2008. Men med den respekt der er omkring Murphy, virker det til, at Fulhams fans bliver blinde over for de fejl, han gang på gang begår. Når han så lægger en glimrende aflevering, bliver han rost til skyerne, mens den rædselsfulde fejlaflevering, som kostede målet forinden, bliver let og elegant ignoreret. Ligesom Riise har Murphy oppet sig gevaldigt efter jul, men i den første halvsæson var der langt mellem snapsene for den gamle kaptajn, som efterhånden skal overveje sin videre karriere efter undertegnedes mening.

6,1 over 11 kampe – Bobby Zamora
Den rette beslutning at afskibbe Zamora i januar!

Spillere med mellem 6 og 10 kampe

8,4 over 8 kampe – Chris Baird
Bairdinho er blevet offer for Stephen Kellys gode form i denne sæson. Jeg synes dog, det er ærgerligt, at den nordirske landsholdsspiller ikke har fået spilletid på midtbanen, hvor han tidligere har imponeret. Umiddelbart kunne det godt ligne et farvel til den alsidige altmuligmand denne sommer; et farvel jeg vil begræde på højde med Zoltan Geras sidste sommer.

7,4 over 9 kampe – Kerim Frei
Det har været lidt af en gennembrudssæson for unge Frei, som har fået masser af beundrere i det engelske for flere fine præstationer. Hvis schweizeren fortsætter udviklingen, kan han potentielt blive en storspiller i svøb.

7,2 over 10 kampe – Steve Sidwell
Det har været en mareridtssæson for Ginger Iniesta, som næsten uafbrudt har været skadet i løbet af sæsonen. Forhåbentlig vil den centrale midtbanespiller vende tilbage stærkere end nogensinde før.

7,2 over 9 kampe – Dickson Etuhu
Ofte gjort til grin af Fulhams fans, hvilket er synd i forhold til, at nigerianeren har spillet en central rolle i de sidste års optur. Den kæmpestore midtbanespiller ser også ud til at forlade Craven Cottage i sommerpausen.

5,6 over 7 kampe – Pajtim Kasami
Unge Kasami har slet ikke kunnet få spillet til at fungere i sin Premier League debutsæson. Der skal andre boller på suppen efter sommerpausen, hvis ikke han skal afskibbes til Italien i 2013.

Spillere med mellem 1 og 5 kampe

9,7 over 3 kampe – David Stockdale
Suveræn back-up til Schwarzer, som forhåbentlig finder sig i endnu en sæson som andenviolin.

8,0 over 1 kamp – Marcel Gecov

Briggsy havde en sæson at forglemme efter en god start

Tjekken har ikke fået mange chancer, og han ligner ikke en mand, som Jol stoler på.

7,9 over 4 kampe – Zdenek Grygera

Startede stærkt ud og blev derefter langtidsskadet. Er måske allerede fortid denne sommer.

7,5 over 5 kampe – Matthew Briggs
Havde ligesom Grygera en god sæsonstart, men måtte meget hårdt se sig henvist til bænken af en ellers ustabil John Arne Riise.

7,5 over 3 kampe – Alex Kacaniklic
Går en stor fremtid i møde, og den kommende sæson ser spændende ud for den svenske kantspiller.

7,0 over 5 kampe – Mahamadou Diarra
Har været bedre end forventet og med en sommerpause i ryggen, kan han eventuelt give Fulham et boost i den kommende sæson.

6,8 over 5 kampe – Pavel Pogrebnyak
Uheldigt for Pogrebnyak så jeg ikke mange af hans bedste kampe, så derfor ligger han her og roder. Desværre overværede jeg til gengæld flere nederlag med Pog på banen.

6,0 over 1 kamp – Simon Davies
Er røget helt ud i kulden, og det ser sort ud for den sympatiske waliser.

5,25 over 2 kampe – Orlando Sa
Ikke just en af mine favoritter og kunne sagtens tænkes at blive sendt ud af svingdøren i denne sommer.

Blandede lakridser for en daler!

Mens vi nærmer os sæsonafslutningen på søndag mod Tottenham, vil jeg følge op på en del hængepartier, som har præget den sidste måned.

Ny kontrakt til Kelly

Først og fremmest har Fulhams U18-mandskab nået finalen i U18 ligaen, hvor de skal møde Blackburn. Sidste år nåede træner Kit Symons tropper også til finalen, hvor de desværre måtte strække våben over for Everton.

Finalen bliver spillet lørdag eftermiddag, så lad os endelig krydse fingre for de unge Fulham-svende.

På førsteholdet er højreback Stephen Kelly blevet tilbudt en ny kontrakt, efter ireren har etableret sig som fast mand i Martin Jols startellever. Den sympatiske forsvarsspiller er groft undervurderet blandt Fulhams fans, men har dog til tider fået positive roser af de mere saglige supportere.

Den irske landsholdsspiller har i løbet af de seneste 12 måneder spillet 33 kampe og bl.a. holdt publikumsfavorit Chris Baird ude af holdet, hvilket Kelly i høj grad kan takke sig selv for i en glimrende sæson.

Transferrygterne er så småt også ved at bevæge sig op til overfladen, og her er det ikke specielt overraskende, at Clint Dempsey og Moussa Dembélé indtager hovedrollerne.

Dempsey er blevet linket med Arsenal, Roma og Liverpool, mens Dembélé rygtes til massive klubber som United, City og Chelsea.

Umiddelbart bliver det svært at holde på især Dembélé, da han er eftertragtet blandt de største klubber i ligaen, og som ung ambitiøs spiller satser belgieren sikkert også på et skifte inden for den overskuelige fremtid. Især med henblik på de hold, som jagter den vævre midtbanespiller.

Dempsey kunne være en anden størrelse, da han efterhånden er så indgroet Fulham-spiller (siden 2007.red), at han foretrækker at blive i klubben, som bl.a. har bragt ham den kanon-sæson, han i øjeblikket er i gang med.

Men på den anden side er Dempsey fyldt 29 år, så det kan være sidste chance for et skifte til en større klub, hvilket klubbens fans burde have forståelse for, hvis han forlader Fulham.

Som en lille slutnote på Dempsey kunne den amerikanske landsholdsspiller fejre sit Premier League mål nummer 50 mod Sunderland (se nedenstående video), så stort tillykke til den formstærke offensiv-spiller.

 

Afløserne for de to profiler kan blive den yngre Heerenveen-duo Luciano Narsingh (21) og Oussama Assaidi (23), som ifølge flere aviser er i London for at kigge på klubbens faciliteter.

Fulham har fået lov til at tale med spillerne, men har endnu ikke forhandlet en pris på plads med deres hollandske klub. Begge er udprægede wings, men især hollandske Narsingh skulle også være i stand til at spille Dembélés plads.

Narsingh blev for nylig udtaget til Hollands bruttotrup til EM, mens midtbanekollega Assaidi er marokkansk landsholdsspiller.

Good old Lew

Til slut har klubben måttet tage afsked med deres mangeårige træner Ray Lewington, som efterhånden har besat hovedparten af rollerne på Fulhams trænerbænk.

Afholdte Lewington er blevet shanghaiet af den nye engelske landstræner Roy Hodgson, som kender Lew fra sin tid i spidsen for Fulham.

Lewington forlader først klubben efter søndagens kamp, men allerede nu ønsker jeg ham held og lykke med det (ubarmhjertige) job som assistent for det engelske landshold.

Liverpool – Fulham: 0-1

Ukuelige Fulham tog historiens første Anfield-sejr i 30 forsøg, da de tirsdag aften slog et modløst Liverpool-mandskab med 1-0.

The Cottagers havde igen Billy McKinlay på sidelinjen, da Martin Jol stadig døjer med en brystbetændelse. Men i forhold til lørdagens blamage kunne McKinlay ringe til hollænderen med positivt nyt fra en kamp, hvor Liverpool ganske vist dominerede, men hvor gæsterne havde de største chancer.

Grundet FA Cup finalen på lørdag stillede hjemmeholdet til start i en amputeret udgave, hvor det dog skal bemærkes, at Andy Carroll og Jordan Hendersons samlede pris på £55 millioner kostede mere end hele Fulhams mandskab til sammen(!)

Tilskuerne havde knap fået sat sig til rette, før hjemmeholdet prompte kom bagud, da svenske Alex Kacaniklics fine hælafslutning ramte Martin Skrtel, der uheldigt dirigerede den forbi sin egen keeper.

Både John Arne Riise, som sendte indlægget ind i boksen, og Kacaniklic har begge en fortid i netop Liverpool, så det var skæbnens ironi, at netop disse skulle spille afgørende roller i matchvindermålet.

Fulham var dominerende i startfasen og fortsatte deres stormløb mod Liverpool-målet, men Damien Duff formåede ikke at udnytte Clint Dempseys frække chip til fulde få minutter senere.

Liverpool begyndte så småt at æde sig ind i kampen, men de skulle helt frem til midt i halvlegen for at notere deres første nævneværdige forsøg, da både en anonym Maxi og hårdt kæmpende Dirk Kuyt overplacerede deres pauvre forsøg.

Det fik dog publikum lidt op af sæderne i en kamp, hvor Liverpools tilhængere mest gjorde sig bemærket ved at lege stilleleg, hvilket virkede ret surrealistisk i forhold til Anfields normale stemning.

I det 28. minut burde Liverpool have udlignet, da Brede Hangeland reddede svage Jonjo Shelveys forsøg på mållinjen, efter Mark Schwarzer havde været på en mindre skovtur ude i feltet.

Shelvey fortsatte sin rædselsfulde eftermiddag med at sende næste Liverpool-afslutning forbi mål, efter Carroll havde lagt bolden til rette for den uheldige midtbanespiller.

Lige før pausen var Carroll selv i afslutterens rolle, men hans hovedstød var lige på Schwarzer, som dog var tæt på at fumle den i mål.

Den engelske landsholdsspiller Stewart Downing afløste den pist forsvundne Henderson i pausen, og han gjorde sig straks bemærket med et tørt langskud, der gik snert forbi Schwarzers mål.

I det 60. minut kunne Fulham have bragt sig yderligere foran, da ligeledes indskiftede Kerim Frei ramte stolpen efter et fint træk forbi tunge Martin Kelly i Liverpools højre side.

Nede i den anden ende viste Hangeland et sjældent svaghedstegn, da han lod Carroll mosle sig igennem, men heldigvis for nordmanden fik hans centrale makker Aaron Hughes tacklet bolden til hjørne.

Fulham virkede dog til at have fuldstændig kontrol over halvlegen og med lidt skarphed kunne Dempsey have lukket kampen med ti minutter igen, men hans svage forsøg blev pareret af Doni i Liverpool-målet.

I sidste ende lignede det en sommerkamp, og bortset fra et par situationer i første halvleg, fornemmede man ikke, at værterne formåede at true Fulhams mål.

Seks point ud af seks mulige mod Liverpool – hvem havde troet det inden sæsonens startede?

Kamp Fakta

Fulham

Mark Schwarzer 6 – Havde ikke den travleste dag på kontoret, men kunne have kostet os sejren med et klodset indgreb ude i feltet.

John Arne Riise 7.5 – En ok kamp uden at være prangende fra den tidligere Liverpool-spiller, der heller ikke i denne omgang fik scoret et mål på trods af en ukuelig vilje.

Stephen Kelly 9.5 – Helt suveræn på højre back over for en Liverpool-spiller, ingen husker, da Kelly markerede ham ud af kampen.

Brede Hangeland 10 – (Fulhams MOM) Forudseende og hårdt tacklende reddede Hangeland os fra mindst to Liverpool-scoringer.

Aaron Hughes 7.5 – Havde sine problemer over for store Carooll, men havde også udmærkede perioder i det centrale forsvar.

Damien Duff 7 – Anonym i store dele af kampen, men hjalp dog til bagude, når det brændte på.

Alex Kacaniklic 7 – Afgørende ved matchvinder-målet, men ikke alt lykkedes for den unge svensker.

Danny Murphy 6.5 – Smed alt væk i de første 60 minutter, hvorefter kaptajnen oppede sig gevaldigt mod sit tidligere hold.

Moussa Dembélé 7 – Magien er gået helt af Dembélé, der trænger til ferie.

Clint Dempsey 6.5 – Ikke en af amerikanerens mest heldige kampe, hvor han burde være blevet matchvinder i to omgange.

Pavel Pogrebnyak 6.5 – Havde en hård dag over for Skrtel og fik ikke mange gaver fra Lee Probert, på trods af samme type frispark konstant blev dømt i den anden ende.

Kerim Frei 7.5 – Fik skabt mere end sin forgænger Kacaniklic, og gav lidt tiltrængt energi til venstrekanten.

Dickson Etuhu UB – Dickson Bomstærk blev sat ind med ti minutter tilbage af kampen og udførte sit job.

Chris Baird UB – Sympatiske Baird kom ind i slutfasen og var med til at køre den hjem.

Bænk: Stockdale, Orlando Sa, Kasami, Briggs. 

Mål: Skrtel 5 selvmål

Liverpool Doni, Kelly, Coates, Skrtel, Aurelio (Jose Enrique 65), Henderson (Downing 46), Shelvey, Spearing, Maxi, Carroll, Kuyt (Sterling 76).
Bænk: Jones, Carragher, Flanagan, Robinson. 

Tilskuertal: 40, 106

Dommer: Lee Probert

Fulham – Chelsea: 1-1

SW6 opgøret på Craven Cottage blev en intens affære, der især vil blive husket for en kontroversiel straffesparkskendelse fra dommer Mark Clattenburg i slutningen af første halvleg.

Bortset fra et væld af hjørnespark, bød startfasen ikke på meget drama, hvor Roberto Di Matteos Chelsea virkede til at være kommet bedst ud af omklædningsrummet.

Det varede dog ikke længe, før Fulham begyndte at overtage spillet, og hjemmeholdet kunne også notere sig kampens første nævneværdige forsøg, da Moussa Dembele sendte bolden direkte på Petr Cech efter 25 minutters spil.

Cech måtte ud i en vanskeligere redning, da en livlig Kerim Frei driblede sig igennem de hærdebrede Chelsea-forsvarere og sendte en flad afslutning mod mål, som gæsternes ankermand akkurat fik pareret til hjørne.

Chelsea forsøgte sig med en halv-hjertet straffeappel, da et forsøg udefra ramte Stephen Kelly på hånden, men Clattenburg vinkede afværgende.

Den langsomme gengivelse viste efterfølgende, at Kellys hånd var placeret inde ved kroppen, men han undgik dog ikke behandling af Fulhams lægestab. Da Kelly i forvejen havde forbinding på den anden hånd, fik ireren hurtigt kælenavnet Oven Mitts på Twitter.

Lige inden pausen blev der dog fløjtet for straffe, da Danny Murphy midt i feltet begav sig ud i en mildere version af en tofodet tackling på Salomon Kalou.

Eller det troede seerne og kommentatorerne!

Det viste sig efterfølgende, at det var Kelly, som med en minimal berøring havde ramt Kalous støtteben og derved begået straffe…(!) En uforståelig beslutning, da berøringen var minimal i forhold til eksempelvis benspændet på Murphy i United-kampen, hvor Fulham ikke fik straffe.

Produceren fik opsnuset den rigtige grund til straffesparket i løbet af anden halvleg, hvilket førte til en million x zoom ind på Kalous fod, så man småt kunne ane en mikroskopisk berøring! Klart straffe selvfølgelig…

Endnu engang må jeg sætte spørgsmålstegn ved dommernes beslutninger, som de større hold ofte drager fordel af (eksklusive Liverpool, som vel også mere er et sub-tophold).

Fat Frank scorede på det efterfølgende straffespark og løb ud til Fulhams supportere for at fejre scoringen, hvilket gjorde ham endnu mere populær blandt hjemmeholdets fans.

Føringsmålet virkede til at få værterne til at tabe pusten, og Chelsea sad solidt på løjerne i starten af anden halvleg, hvor både Lampard og Raul Meireles forsøgte sig udefra.

For Fulham var John Arne Riise en evig trussel i venstre side, og nordmanden var også tæt på at udplacere Cech med en yderside efter 65 minutters spil.

Hjemmeholdet begyndte så småt at vise tænder og overtog initiativet med tyve minutter igen på trods af Chelseas indskiftning af formstærke Juan Mata, som besynderligt nok var udeladt fra startelleveren.

Fulhams pres udmøntede i en fortjent udligning med otte minutter igen, da evigt farlige Clint Dempsey via gæsternes Gary Cahill sendte et hjørnespark i netmaskerne uden chance for Cech.

Indskiftede Orlando Sa var tæt på at blive en overraskende matchvinder få minutter senere, men portugiserens hovedstød blev komfortabelt reddet af Cech.

Fulham-træner Martin Jol var forholdsvis tilfreds efter kampen, men så ikke øje til øje med Clattenburg:

“I think we deserved that. It was our second game in a couple of days.

They made five or six changes and we made two changes in Danny Murphy and [Kerim] Frei.

I think in the first half they didn’t cause us a real problems, we played some good stuff and it was a soft penalty.

It was disappointing to concede in the last minute of the half but we always believed in it and we played some good stuff and in the end it paid off.

The penalty decision was a bit confusing. We thought it was Danny Murphy but he touched the ball slightly.

With Kelly, I think it was an accidental collision. I’m not sure if it’s an English phrase, but he ‘tripped himself’.

The referee said it was Kelly and that made it a bit more confusing for us because I thought it was a penalty maybe from the Danny Murphy tackle because he was in the box, but he touched the ball.

The referee said it was Kelly on television you can clearly see it was not on purpose.”

Kamp Stats

Fulham

Schwarzer 7 – Overraskende arbejdsløs i store dele af kampen og kunne ikke gøre noget ved straffesparket.

Kelly 8 – Prædikatet “solid” klistrer sig i øjeblikket til Kelly, som dog tyede til lidt for mange ballonbolde. Men på den anden side ramte de alle Clint Dempsey!

Hangeland 8.5 – Forholdsvis i kontrol i det defensive med ro og overblik.

Hughes 8 – Useværdig, men solid gennem hele kampen.

Riise 9.5 – Den mest offensive kamp i Fulham-trøjen fra nordmanden, som ræsede frem og tilbage, samtidig med han ikke negligerede de defensive pligter.

Duff 8 – Følger op på to fremragende kampe med en godkendt indsats i højre side.

Murphy 6.5 – Ikke nogen stor kamp af kaptajnen.

Diarra 8 – Fin første halvleg, hvor afrikaneren spillede med stor selvtillid, men knap så dominerende i de sidste 45 minutter.

Frei 9.5 – Uimponeret satte han Chelsea-spillere en bloc!

Dembele 7.5 – Virker en smule ved siden af sig selv men leverede dog flere dribleture end på det seneste.

Dempsey 8.5 – Amerikaneren holder aldrig op med at score og var samtidig suveræn i luften over for John Terry.

Etuhu 7 – Gjorde det udmærket i de tyve minutter, nigerianeren fik på banen.

Sa UB – Fik de sidste ti minutter på banen og kunne notere sig et habilt hovedstødsforsøg.

Kacanaklic UB – Afløste en udmattet Kerim Frei i slutfasen.

Bænk: Stockdale, Senderos, Briggs, Kasami

Kort: Murphy

Mål: Dempsey 82

Chelsea: Cech, Ivanovic, Cahill, Terry, Bertrand, Mikel, Meireles (Mata 70), Kalou, Lampard, Ramires (Drogba 83), Torres.
Bænk: Turnbull, Romeu, Malouda, Bosingwa, Sturridge.

Kort: Meireles, Cahill, Mikel.

Mål: Lampard 45 str.

Tilskuertal: 25,697

Dommer: Mark Clattenburg

Fulham – Blackburn: 1-1

Langsom og støt vinder løbet!

Sådan lyder et gammelt engelsk ordsprog, og Fulham-fansene må håbe, at dette også gælder for The Cottagers i denne sæson.

Endnu engang måtte jeg rive mig i håret over sløvhed i første halvleg og ineffektivitet efter pausen, hvilket efterhånden er en vane i min husholdning på højde med morgenmad og tandbørstning.

Kampen blev samtidig introduktion til Premier League for Fulhams marquee signing Bryan Ruiz, og det blev mildest talt ikke en synderlig succes for costa ricaneren, som løb rundt med hovedet under armen i 45 minutter, før han blev pillet ud i pausen-_-!

Hjemmeholdet lagde (and I repeat) som sædvanligt ud i et døsende tempo, men det var dog Fulham, som havde kampens første store forsøg, da Steve Sidwell sendte et forsøg langt over mål på trods af en favorabel udgangsposition!

Blackburn var dog det farligste hold i første halvleg og kunne bl.a. notere udmærkede forsøg fra Ruben Rochina og David Goodwillie (*fnis* good willie *fnis*).

Fulhams manager Martin Jol havde igen valgt at rykke Aaron Hughes ud på højreback-positionen, og det førte ikke meget positivt med sig, før nordireren måtte lade sig udskifte med Stephen Kelly allerede i det 20. minut pga. en skade.

Få minutter derefter blev Fulham, efter min mening (men ikke Claus Thomsens), snydt for et straffespark, da Michel Salgado klodset løb Bobby Zamora ned i feltet.

Et minuts stilhed før kampen til minde om ofrene for 9/11

Dommer Howard Webb, som frustrerede både hjemme- og udehold i store dele af kampen, forblev dog passiv, hvilket ikke skulle være første gang i løbet af de 90 minutter (verdens bedste? pffff!).

I det 32. minut kom Blackburn i stedet på 1-0, da Rochina udnyttede passivt forsvarsspil af Ruiz og Danny Murphy til at sende et drøn ind bag en chanceløs Mark Schwarzer.

Men bare seks minutter senere snød Zamora franskmanden Gael Givet i Blackburns venstre side og med en sublim kattepote sendte den store angriber udligningen i nettet bag Paul Robinson.

I pausen blev Ruiz som sagt hevet ud af kampen efter en letvægter-indsats, hvor det stod klart, at costa ricaneren skal bruge mere tid end Sergio Agüero til at tilpasse sig Premier League.

Simplificering er nøgleordet for Ruiz, som ofte fravalgte den nemme løsning, hvilket i 95 % af tilfældene endte galt, da teknikeren hurtigt blev overmandet af de bomstærke Blackburn-folk.

I stedet for Ruiz gik Moussa Dembele ind og leverede en kompetent indsats, og jeg er af den mening, belgieren klart burde blive en del af en kreativt forladt startellever.

I anden halvleg stod der Fulham på alt – og jeg mener ALT!!

Men Blackburns friske offensive indstilling i første halvleg var forvandlet til 11 mænd bag bolden, og det havde et rastløst Fulham-mandskab svært ved at dæmme op for.

Junior Hoilett, som gang på gang skabte problemer for Fulhams defensiv, var Blackburns eneste reelle trussel, og var det ikke for en sidste-sekunds tackling af Sidwell, kunne Rovers sagtens være sluppet fra Craven Cottage med alle tre point.

Fulham pressede på i den sidste halve time, men både Zamora og Dempsey havde glemt skarpheden i omklædningsrummet, mens Givet leverede en mandfolkepræstation i det centrale forsvar efter en rædderlig første halvleg fra forsvarerens side.

Kampen sluttede højdramatisk, da Schwarzer og Hoilett stødte sammen i luften uden for Fulham-feltet, efter Blackburn-spilleren var skudt forbi en ellers ypperlig Kelly.

Canadiske Hoilett lå på grønsværen i omkring ti minutter, før han blev båret ud af banen, og heldigvis forlyder det, at den talentfulde kantspiller er ok.

Schwarzer slap med et gult kort, hvilket var helt fair, da Kelly var nået ned bag målmanden, og derfor fungerede som sidste mand – det efterfølgende Blackburn-frispark blev forpurret, og holdene måtte begge nøjes med et remis, hvilket virkede ufortjent baseret på Fulhams pres i anden halvleg.

Men da jeg startede med et ordsprog, slutter jeg også af med et:

Man ligger, som man har redt…

Kamp Stats (Karakterer efter 13-skalaen)

Fulham

Schwarzer 8 – Havde et par vitale redninger og var chanceløs ved målet.

Hughes 6 – Viste igen, at han ikke er komfortabel på sin højreback-plads og havde mange vanskeligheder med en livlig Hoilett.

Riise 6.5 – En svag første halvleg blev efterfulgt af en godkendt anden.

Hangeland 7.5 – Stadig ikke på niveauet fra sidste sæson, hvilket er bekymrende.

Senderos 8 – På trods af han ikke er min favorit til det centrale forsvar, gjorde schweizeren det igen upåklageligt med et kun få skønhedsfejl.

Duff 9 – Var Fulhams klare stjernespiller i første halvleg, mens kantspilleren forsvandt lidt ud af billedet i anden.

Dempsey 7.5 – En glimrende anden halvleg tæller op, mens usynlige første 45 minutter tæller ned!

Murphy 6 – Så langsom ud ved Blackburns kontraer kombineret med enkelte øjeblikke af genialiteter.

Sidwell 7.5 – Reddede Fulham et par gange i farlige situationer, men burde have været mere kynisk fremad banen.

Ruiz 00 (Fulham Flop of the Match) – Okay, det var ikke lige, hvad jeg forventede!

Zamora 8 – Hvis han brugte alt sin energi på spillet i stedet for at brokke sig, ville han være topscorer i Premier League.

Kelly 9.5 (Fulham Man of Match) – Eminent både defensivt og offensivt plus en indsats i luften, hvor han bl.a. vandt en hovedstødsduel over enorme Chris Samba(!) Kelly har sine kritikere i fanbasen, men de burde anerkende irerens ypperlige forsvarsspil i dag.

Dembele 8 – Gav lidt flair og fantasi på et modløst Fulham-hold.

AJ UB – Kom ind i slutfasen og gjorde det udmærket.

Bænk: Etheridge, Kasami, Gecov, Grygera

Mål: Zamora (38)

Kort: Hangeland, Murphy, Schwarzer

Blackburn: Robinson, Givet, Samba (Olsson 45), Dann, Salgado, Hoilett, Dunn (Petrovic 61), N’Zonzi, Formica, Goodwillie, Rochina (Lowe 69)
Bænk: Bunn, Vukcevic, Yakubu, Roberts

Mål: Rochina (32)

Kort: Salgado

Dommer: Howard Webb (Rædselsfuld igen igen!)