Murphy Deler Vandene!

Danny Murphy gik forleden i offensiven mod brutale tacklinger og ufint spil, da han udtalte sig specifikt om flere PL-klubber (Stoke, Blackburn og Wolves.red), der efter hans mening går over stregen i deres iver efter en sejr.

Kaptajnens kommentarer er ikke gået ubemærkede hen i den engelske fodboldverden, hvor nogle har støttet op om Murphy, mens flere managers, spillere og foreninger har malet fanden på væggen!

Okay, Danny Murphy er en velrespekteret herre blandt de professionelle i gamet, men at en enkelt PL-spiller har bragt flere topfolks pis i kog med sine meninger, er en smule besynderligt.

Det er ikke ligefrem Paolo Di Canioske-kommentarer Murphy har ytret, så måske folk skulle tage en omgang chillax, enten oralt eller som stikpille (kan købes i håndkøb på apoteket)…!

Først og fremmest har League Managers Association (LMA) i dag kritiseret udtalelserne fra Murphy, der ikke mener, at hverken managers eller spillere nogensinde har i sinde at gøre andre fortræd…

En smule naivt, hvis du spørger mig…!

Så El Hadji-Diouf fra Blackburn får ikke besked på at gå hårdt til målmanden ved dødbolde, hvilket bl.a. Mark Schwarzer fik at mærke, da Fulham spillede uafgjort mod Rovers i september (en tak skal lyde til Fat Sam!)…

Og har LMA nogensinde set eksempelvis Roy Keane, Joey Barton, Ben Thatcher, Michael Brown eller Karl Henry spille “fodbold”, eller hvad det nu er de praktiserer på den aflange grønne bane i selskab med fodboldspillere…

Indtil videre ser fordelingen således ud bedømt på de forskellige udtalelser og fan-fora:

Murphys Law

Fulhams fans (go figure!)

Arsenal-fans – Gunners har haft store problemer med de brutale ligesindede i Premier League, hvilket især er gået ud over holdets teknikere.

Tottenham-fans – Ligesom Arsenal har Spurs en stor kvotient af teknikere i truppen samtidig med, at Murphy er tidligere Tottenham-spiller, hvilket fansene ikke har glemt.

Dario Gradi

Arséne Wenger

Og i det gule ringhjørne

Stoke-fans

Blackburn-fans

Sam Allardyce – Fat Sam føler sig åbenbart ramt på sin stolthed…! Uanset hvad Sammy påstår, kan han ikke lave om på, at Dioufs svinestreger er en del af taktikken!

Wolverhampton-fans

LMA

Bobby Gould

Owen Coyle – Jeg ved ikke, hvem vendekåben Owen Coyle fedter for, men ikke desto mindre har Boltons boss åbenbart haft incitament til at udtale sig i sagen, på trods af ingen, for en gangs skyld, har beskyldt Bolton for negativ fodbold!

Ian Holloway – Blackpool er på papiret i samme båd som Fulham, Arsenal og Spurs, men ikke desto mindre har også Ian Holloway udtalt sig negativt om Murphys kommentarer. Jeg må indrømme, at Holloway har en pointe i, at forskellige hold har forskellige spillestile; men igen; retfærdiggør det Henrys vanvidstacklinger og Dioufs kujonagtige aktioner i kampene?

Peter Coates – Stokes chairman forsvarer naturligvis sit eget mandskab og cheftræner.

_________________________________

Jeg er en smule ambivalent i hele misfæren.

Jeg forstår Murphys grunde til at udtale sig om problematikken, da de hårde tacklinger er gået over gevind i denne sæson, og jeg mener, at de ovenstående chefer i den grad har overreageret på én spillers kommentarer!

Men Murphy har også gjort sig særdeles upopulær, hvilket kan komme tilbage og bide os i røven, når vi spiller mod enten Blackburn, Stoke eller Wolves, hvor modstanderne formodentlig vil gøre alt for at pisse kaptajnen af.

Overreaktionen er dog en realitet, men mon ikke det hele fuser ud i løbet af en uge eller to!

I sure hope so!