Salcido Vender Hjem

Fulham bekræftede i dag, at mexicanske Carlos Salcido vender tilbage til sit hjemland, hvor han i denne sæson skal spille for Tigres på en lejeaftale.

Adios Carlos!

Landsholdsspilleren blev, på trods af høje forventninger, aldrig det store hit i Premier League, og hans familie havde i privatlivet problemer med at tilvænne sig det hektiske engelske storbyliv (bl.a. pga. et hjemmerøveri i foråret).

Det ventes, at lejemålet med Tigres bliver gjort permanent efter ophør eller at Salcido skifter til en anden mexicansk klub.

Forsvarsspilleren nåede 23 kampe i Premier League i den forgangne sæson.

Jeg ønsker Salcido og hans familie fortsat held og lykke i det mexicanske.