Redaktøren: En ny start

2013 har været et rædselsår at være Fulham-fan. Rædsel er selvfølgelig et malende ord, som ikke normalt burde bruges om fodbold. Men i den kontekst det benyttes, er rædsel et passende prædikat.

Jeg har ikke vedligeholdt bloggen siden januar, da jeg simpelthen mistede motivationen. En stor del af den fortjeneste stod Martin Jol for. Fulhams manager indtil den 1. december.

På to et halvt år har den hollandske taktikeranalfabet udviklingsmæssigt sendt Fulham tilbage til før Roy Hodgson-æraen.

Eller det troede jeg i hvert fald.

Jol - smidt på porten

Jol – smidt på porten

Det var indtil, jeg så holdet under vores nye manager René Meulensteen, som ikke just er vellidt i danske kredse efter et lidet flatterende ophold hos Brøndby.

Men som Fulham-træner har Meulensteen skabt en helt ny fighting spirit, som var forsvundet under Jol. Faktisk er det helt absurd så stor en forskel, der er på Fulham under Meulensteen og Fulham under Jol. Det tyder på, at Jol havde mistet sin magt i omklædningsrummet, og at hans mandskabsbehandling ikke var af optimal karakter.

Den nye gejst og flere ændringer i staben har vendt stemningen omkring klubben på en tallerken. Før var det ikke andet end negativitet, man så, når man gik på Facebook, Twitter eller diverse Fulham-fora. Nu er de negative røster blevet neutraliseret, og det gode humør er vendt tilbage trods en tilværelse under stregen.

Elendig form over længere tid

Jeg har været anti-Jol siden før sommerferien, hvor vi lagde os på ryggen i slutfasen af sidste sæson. Her blev det til hele syv kampe uden sejr før en 3-0 triumf over Swansea på sidstedagen.

Meulensteen - ny mand på posten

Meulensteen – ny mand på posten

Negativiteten har ikke været til stede, fordi Fulham har tabt kampe. Som Fulham-supporter er det jo næsten kotyme. Det er måden, som vi har tabt på. Jeg har overværet de værste præstationer i min tid som Fulham-supporter i denne sæson. Helt uacceptable præstationer, hvor vi mentalt ikke er mødt op til kampene (Southampton, Liverpool, Arsenal, Cardiff, West Ham), og det har virket som om, at spillerne var totalt ligeglade med resultatet. Efter seneste sæson skulle man tro, at det ikke kunne blive værre, men der tog jeg fejl.

Skulle Jol have været kylet på porten før? Ja, uden tvivl. Jeg har følt, at Fulham-kampene var mere en pligt end en fornøjelse gennem længere tid. Men nu er den hollandske antimotivator forsvundet, og vi er nu Meulensteens Army.

Lyse tider forude, og jeg er nu gået fra at tro på en sikker nedrykning til en sikker overlevelse.

COYW!

Ny Hane I Hønsehuset: Martin Jol

TRIUMF!!

Nogenlunde sådan var min første reaktion, da jeg her til morgen hørte, at hollandske Martin Jol var blevet ansat som ny Fulham-træner.

Den tidligere Tottenham-manager har hele tiden været min absolutte favorit til posten, og derfor fryder jeg mig nu over, at ansættelsen er blevet en realitet.

Der skal også lyde store roser til Fulhams ledelse, som på under en uge fandt frem til en ny kompetent manager, efter Mark “Turncoat”Hughes brat forlod posten i den forgangne uge.

Al-Fayed byder Jol velkommen!

Det betyder, at vi ikke ligesom sidste sæson kommer i bekneb med hensyn til transfers, og Jol har nu en optimal introduktionsfase, før EPL-sæsonen for alvor begynder i august.

Hollænderen er dog en smule presset, da Fulham allerede starter sin europæiske odyssé sidst i juni, men truppen burde være gearet til at avancere fra de indledende runder.

På Twitter er nyheden også blevet modtaget positivt af de adskillige Fulham-fans repræsenteret på det sociale netværk, og pessimistiske toner er der nærmest et forsvindende antal af.

Formand Mohamed Al-Fayed gav følgende velkomst til vores nye hollandske coach:

I would like to welcome Martin Jol to Fulham. He understands my vision for the Club, and believes in what we are striving to achieve here.

I know that he will dedicate himself to helping us move forward, and is with us for the long term, to help us build and progress.

We have enjoyed three incredibly successful years, and my hopes and dreams for this club are for that journey to continue.

I know that with his wealth of experience and success, Martin is the right man to help us do this.”

Jol selv udtalte sig kort ved sin ansættelse:

“I am very happy to join Fulham Football Club, a wonderful traditional club. It is a club with good, solid foundations and a great fan base. I am looking forward to being part of the Fulham family and thank the Chairman for the trust he’s shown in me.”

Pessimismen er igen vendt til optimisme.

Martin Jol Facts

Født 16. januar, 1956 i Haag, Holland

Klubber som spiller:
ADO
Bayern München
Twente
West Bromwich Albion
Coventry

Klubber som træner:
Roda
Waalwijk
Tottenham
Hamburger SV
Ajax

See Ya Suckers!

“I didn’t see it coming”, synger det skotske indie-band Belle & Sebastian i sangen af samme navn, og præcis den linje kan Fulham-fans i høj grad relatere til efter træner Mark Hughes’ bratte afsked i torsdags.

Det var forventet, at Hughes ville skrive under på en forbedret to-årig kontrakt, efter waliseren havde indgået en mundtligt bindende aftale med Fulhams ledelse.

Men i stedet valgte Hughes at påføre sig vendekåben og pakke sine kufferter, hvorefter han fyrede en respektløs svada af mod Fulham, som åbenbart er for lille en klub til en mand af waliserens statur…:

“…the supporters and all those connected with the club will understand I wish to move on to further my experiences.”

Så du trænger til nye udfordringer efter én sølle sæson Mark Hughes? Og du er sikker på, vi forstår din (forhastede) beslutning…

Hughes’ rådgiver, den kontroversielle Kia Joorabchian, udtalte dagen efter, at Fulham ikke matchede Hughes’ ambitioner, og derfor brød den walisiske træner den verbale aftale.

Men lad os tage et nostalgisk tilbageblik på citater fra Hughes’ anelange Fulham-karriere:

30. april, 2011: “I’m hoping to sit down with the club and talk about my future…I want to stay because I like this club. I think it’s run well with good people and we can be successful. What we have achieved since Christmas gives me encouragement for the whole of next season. We’ve got good quality players here and, like most clubs, we’ll try to add to that quality in the summer. If we can I feel confident that the next few years will be very successful.”

11. maj, 2011: “I’m very happy at Craven Cottage and am looking forward enormously to building on what we have achieved this season. I enjoy a good relationship with the owner, management, players and supporters of Fulham Football Club and look forward to continuing that relationship next season.”

23. maj, 2011: “When you have all I have in place here, you don’t give it up lightly. There’ll be speculation about my future because, if a manager does reasonably well, you get talked about in glowing terms. But from my point of view, I’m very happy here and it is not my intention to look elsewhere.”

… og pludselig matcher Fulham ikke Hughes’ ambitioner, hvilket vil sige, at waliseren er en notorisk løgner.

Hughes burde ud fra hans seneste kommentarer aldrig have accepteret Cottagers-jobbet, da han vidste, hvad det indebar, inden han skrev under med Fulham.

Der kan dog spille andre aspekter ind end ambitionsspørgsmålet…

Hughes the turncoat

Umiddelbart inden Hughes’ farvel, trak Gerard Houllier sig fra jobbet i Aston Villa pga. helbredsmæssige årsager, men de har endnu ikke annonceret deres nye manager.

Villa har endda afvist at ansætte Hughes, men ifølge mine kilder kan de forvente en sigtelse fra det engelske fodboldforbund, hvis de udpeger Hughes som manager inden den 1. juli.

Hvis de havde ansat Hughes allerede nu, vil det have betydet, at Villa kørte kontraktforhandlinger med waliseren, mens han var forpligtet til Fulham – derfor er det sandsynligt, Villa venter med annonceringen til transfervinduet åbner om knap en måned.

At Villa ikke har giga-potentiale er så en anden sag…

Faktisk har Brad Friedel allerede forladt den synkende skude, mens de engelske landsholdsspillere Ashley Young og Stewart Downing også har givet udtryk for at søge nye udfordringer.

Deres bagkæde lukkede eksempelvis syvendeflest mål ind i den forgangne sæson (59 mål imod sig), og hverken Richard Dunne, James Collins, Ciaran Clark eller Carlos Cuellar er i nærheden af den kvalitet Fulhams centrale stopperpar Hangeland/A.Hughes besidder (43 mål imod sig).

Begge mandskaber mønstrer kvalitetswings med en minimal overvægt til Villa (Young, Downing, Albrighton mod Dempsey, Duff, Dembele), mens deres centrale midtbaneakse er af nogenlunde samme kvalitet med henholdsvis Villas Makoun/Petrov og Fulhams Murphy/Sidwell.

Oppe foran er Darren Bent og Bobby Zamora begge udprægede målscorere, hvor førstnævnte scorer flest mål, mens sidstnævnte dog er er en langt bedre holdspiller med flere assists på sit CV.

Et aspekt, som taler imod at ansætte Hughes, er måden, han forlod Fulham på – det ville næsten have været mindre respektløst over for Fulham, hvis han havde smidt bukserne midt på grønsværen under sidste hjemmekamp og givet en brunlig gave til klubben.

Men om det bliver Villa, er derfor stadig usikkert.

En anden bejler er ligeledes managerløse Chelsea, som også ganske respektløst smed Carlo Ancelotti på porten, få minutter efter sæsonen var gået på hæld.

For Fulham-fans er det et match-made-in-heaven – to respektløse illoyale parter, som fortjener hinanden…

Men heller ikke Chelsea har udtalt sig offentligt, og spørgsmålet er, om Hughes er en stor nok profil til en klub af den format? Hvis ikke, kan man da tale om karma…

Som Fulham-fan må man også pege fingre af Fulhams ledelse.

Hvorfor dog ikke skrive en permanent kontrakt med Hughes og undgå at ende i den situation, som vi nu står i?

I stedet skrev vi sidste sommer en løbende kontrakt med Hughes, og derved kunne den tidligere City-manager kvit og frit forlade klubben, da den udløb for et par dage siden.

Hvis det var Hughes, som havde forlangt en sådan kontrakt, burde ledelsen have set faresignalerne, for så var han tydeligvis ikke manden, som skulle føre Fulham videre i sin positive udvikling.

Nu står vi i samme position som sidste sæson, hvor en trænerjagt satte sit præg på transferaktiviteterne og optakten til den nye sæson – og med europæisk deltagelse allerede i juni måned, haster det med at finde den rette mand.

Optimisme er vendt til pessimisme for en stund…

Roy Hodgsons Fremtid Afgjort?

Hodgson still number 1 in our hearts

Flere medier rapporterer i dag, at Liverpool vil afsløre sin kommende manager indenfor de næste 24 timer, og sandsynligheden, for det er vores egen Roy Hodgson, er desværre ganske stor.

I flere uger har medierne tudet Fulham-fansenes ører fulde med, at Roy Hodgson var en sikker sag hos de røde, og konklusionen ender formodentlig også sådan.

Roy skal dog ikke forvente en helte-modtagelse fra de bitre ‘Pool-fans, der havde foretrukket klubikonet Kenny Dalglish i trænersædet på trods af, han ikke har været træner i 10 år(!)

Når man er upopulær fra starten (måske også det eneste sted i England, Roy Hodgson er upopulær), er presset på Roys skuldre enormt fra start af, og den sympatiske manager skal have det kriseramte hold til at præstere i samme øjeblik, han sætter sig i managersædet.

Det tror jeg personligt bliver svært, da jeg ikke mener spillermaterialet er til en top 5 placering, og Roy skal derfor håbe på en betydelig transfer kitty, hvis han skal få noget ud af det forgangne storhold.

Hvis der er en, der kan vende tingene, er det dog Roy, men jeg frygter, hvad der vil ske med vores eget elskede Fulham efter hans exit…

Især med henblik på, at Roy formodentlig går efter Fulhams vel nok største forsvarsprofil i form af Brede Hangeland, som flere medier også har beskrevet i dag.

Sven Göran Eriksson er nævnt som afløser, men helt ærligt, hvad har den mand præsteret siden sine Lazio-dage?!

Det var ikke fordi, det engelske landshold sprudlede under svenskeren (men er det ikke også ved at være ca. 50 år siden), og jeg har generelt ikke stor fidus til den overbetalte overvurderede playboy.

Mark Hughes er også blevet nævnt, og ham er jeg langt mere positiv overfor på trods af den walisiske træners manglende træner-erfaring.

Jeg føler ikke, Hughes fik tid nok til at bygge sit hold op i City, og waliseren gjorde et fremragende stykke arbejde med Blackburn i sin tid.

Desuden har waliseren lige afvist et bud fra den Dubai-baserede Al-Ahli, så forhåbentlig betyder det, at vi allerede er i forhandlinger med den tidligere City-træner.

De kommende døgn vil gøre os meget klogere!

Cottagers Nostalgi: Bobby Robson

1933-2009

Robson 1933-2009

En af Fulhams største spillere gennem tiderne, Sir Bobby Robson, gik her til morgen bort i en alder af hæderlige 76 år efter en lang kamp med lungekræft.

Sir Bobby var i to omgange i Fulhams fold afbrudt af et 6-årig ophold hos WBA, hvilket også udmøntede i tyve landskampe for England.

Hos Fulham startede han ud med at udgøre en dødbringende offensiv med ligeledes afdøde Bedford Jezzard og klublegenden Johnny Haynes.

Den store succes i Fulham fik WBA på barrikaderne, og i 1956 skrev Sir Bobby under med The Baggies for en, på det tidspunkt, klubrekord på £25.000.

Efter 257 kampe og 51 mål samt de førnævnte 20 landskampe, vendte Robson tilbage til Fulham i 1962 efter uenighed omkring lønforholdene i WBA.

Robson blev på det her tidspunkt rykket længere tilbage på banen, og hans anden periode i Fulham bød derfor på et langt mindre antal mål (9) end første værnepligtsperiode på Craven Cottage (68).

Det blev dog til hele 192 kampe, udover de 152 fra den første periode i klubben, og det samlede antal nåede derfor 344 med 77 mål til følge, før han tilbragte sit twilight år hos Vancouver Royals.

Efter sin spillerkarriere kastede Sir Bobby sig over trænergerningen, og startede ud med 10 måneder hos Fulham før han blev headhuntet af Ipswich, som i løbet af Robsons 13 år i klubben kunne hæve både UEFA og FA Cup trofæet.

Det engelske landstrænersæde blev næste punkt på dagsordenen, og i hans otte år på posten lykkedes det ham bl.a. at føre England til en semi-finale under VM i 1990, hvor de (naturligvis) blev slået ud i straffesparkskonkurrence af tyskerne.

En globetrotter tilværelse fulgte i klubberne, PSV Eindhoven, Sporting Lissabon, FC Porto, FC Barcelona og igen PSV før turen gik hjem til England og Newcastle.

Jeg kan tydeligt huske, at vi havde Canal Plus, da Robson var manager i Newcastle, og jeg forelskede mig i Toons romantiserede spillestil, hvilket udmøntede i en umådelig respekt for denne aldrende fodboldmanager på sidelinjen.

Jeg må nok også indrømme, at præferencerne hældte til Toon før mit ophold hos Fulham tilbage i 2004, men Sir Bobby spillede helt sikkert en rolle i det kærlighedsforhold.

Robsons managerperiode i Newcastle endte mærkeligt nok i 2004 under mit ophold, da han efter en svag start på sæsonen, blev afløst af superfiaskoen Graeme Souness på trænerposten.

En kort periode som konsulent for den irske landstræner, Steve Staunton, fulgte i 2006, men Robsons helbred begyndte for alvor at svigte, og den sympatiske brite fik i 2007 konstateret lungekræft for femte gang.

Denne gang blev det dog desværre fatalt, men som Robson selv udtrykte det:

“My condition is described as static and has not altered since my last bout of chemotherapy…I am going to die sooner rather than later. But then everyone has to go sometime and I have enjoyed every minute.”

Bobby Robson, en legende og gentleman indenfor sporten, R.I.P.

Bobby Robson factfile

Fulde navn: Robert William Robson

Født 18. februar, 1933 i Sacriston, County Durham, England

Død 31. juli, 2009 i County Durham, England

Spilleposition: Hængende angriber

Spillerkarriere:

1950-56 Fulham (152 kampe, 68 mål)

1956-62 West Bromwich Albion (239 kampe, 56 mål)

1962-67 Fulham (192 kampe, 9 mål)

1967-68 Vancouver Royals

1957-62 England (20 kampe, 4 mål)

Trænerkarriere:

1968 Fulham

1969-82 Ipswich

1982-90 England

1990-92 PSV Eindhoven

1992-94 Sporting Lissabon

1994-96 FC Porto

1996-97 FC Barcelona

1998-99 PSV Eindhoven

1999-2004 Newcastle United