Europa League Finale: Fulham – Atletico Madrid

Kickoff: Onsdag d. 12. maj, 20:45
HSH Nordbank Arena, Hamburg

I morgen tager jeg hjem til mine forældre, låner deres Coca Cola-røde Hyundai Matrix og tager turen, sammen med en kammerat, til HSH Nordbank Arena i Hamburg for at overvære Fulhams største kamp i klubbens 131-årige historie.

Om det så er Fulhams vigtigste kamp, kan diskuteres, da vi har spillet vitale nedryknings- og oprykningsopgør tidligere i historien, men den blander sig helt sikkert i toppen, og det bliver det absolut vildeste i min tid som Fulham-fan.

Scenen er sat til Europa League finalen og modstanderen, der byder op til dans, er Liverpools banemænd fra Atletico Madrid.

På papiret er Fulham dømt som taber, men papir og den skinbare virkelighed er to forskellige aspekter, og Fulham har en reel chance for at blive en af de mest overraskende vindere af, hvad der tidligere hed, UEFA Cup’en nogensinde.

Som Atletico Madrids Simão udtrykte det i et nyligt interview:

“There is no favourite, this is 50-50.”

Atletico Madrid har en superb offensiv med netop Simão, Diego Forlán, Kun Agüero og den opstandne José Reyes, mens deres defensiv ofte halter en smule bagefter.

I målet har David de Gea dog haft en fænomenal sæson, og han udråbes allerede nu til det helt store spanske målmandshåb i en alder af bare 20 år. De Geas manglende rutine er dog et element som Fulham sandsynligvis vil forsøge at udnytte ved bl.a. dødbolde.

Reservekeeper Sergio Asenjo virker til at være Quique Sánchez Flores eneste bekymring, hvilket ikke just er opmuntrende for Madrids engelske modstandere.

Atletico Madrid har haft en sæson, der ikke går i historiebøgerne med en niendeplads i ligaen, og hvor en sejr i Europa League-finalen skal redde resterne.

Fulham har i forhold til Atletico Madrid en eminent defensiv med Mark Schwarzer på kassen og en fireback-kæde i form af Paul Konchesky, John Paintsil og det suveræne centrale makkerpar Brede Hangeland/Aaron Hughes, der dog begge har haft småskavanker i den seneste uge.

Midtbanemæssigt ser Fulham dog ikke så stærke ud som deres modpart, da Danny Murphy har set bedre dage, mens Dickson Etuhu kan spille som en brækket arm (men er dog inde i en opadgående formkurve).

På kanterne er der desværre tvivl om irske Damien Duff, der brutalt blev nedlagt af flere omgange i kampen mod Stokes brutaliser i den seneste midtugekamp.

Simon Davies, der scorede en beauty i semi-finalen, skulle gerne stille til start på den anden kant, mens den norske reserve Bjørn Helge Riise også slås med en småskade.

I front kan Zoltan Gera sagtens hamle op med Atletico Madrids modparter, og ungareren har klart været blandt Europa Leagues bedste spillere i denne sæson.

Foran ham har Roy Hodgson dybe panderynker omkring Bobby Zamoras akillessene, men forhåbentlig bliver Fulhams topscorer klar til kamp.

Hvis ikke vil Clint Dempsey formodentlig overtage frontrollen, medmindre Damien Duff også må trække sig, for så rykkes amerikaneren ud på kanten, mens norske Erik Nevland sandsynligvis bliver manden på toppen (Dette er dog et absolut “skræk-scenarie”).

Andy Johnson er definitivt ude, mens Stefano Okaka og Nicky Shorey ikke er tilgængelige i Europa League.

Quique Sánchez Flores har været ude i medierne og slå fast, at Atletico Madrid ikke vil undervurdere deres engelske modstandere, men mon ikke de i baghovedet opfatter dem selv som det overlegne mandskab.

På papiret…

COYW!

Fulhams vej til finalen:

30/7/2009: FK Vetra 0 Fulham 3
Mål: Danny Murphy, Bobby Zamora og Seol Ki-Hyeon

6/8/2009: Fulham 3 FK Vetra 0 (Fulham videre 6-0)
Mål:
Dickson Etuhu, Andy Johnson og Andy Johnson

20/8/2009: Fulham 3 FK Amkar Perm 1
Mål: Andy Johnson, Clint Dempsey og Bobby Zamora

27/8/2009: Amkar Perm 1 Fulham 0 (Fulham videre 3-2)

GRUPPESPIL

17/09/2009: CSKA Sofia 1 Fulham 1
Mål: Diomansy Kamara

1/10/2009: Fulham 1 – Basel 0
Mål: Danny Murphy

22/10/2009: Fulham 1 Roma 1
Mål: Brede Hangeland

5/11/2009: Roma 2 Fulham 1
Mål: Diomansy Kamara

3/12/2009: Fulham 1 CSKA Sofia 0
Mål: Zoltan Gera

16/12/2009: Basel 2 Fulham 3
Mål: Bobby Zamora, Bobby Zamora og Zoltan Gera

DE SIDSTE 32

18/2/2010: Fulham 2 Shakhtar Donetsk 1
Mål: Zoltan Gera og Bobby Zamora

25/2/2010: Shakhtar Donetsk 1 Fulham 1 (Fulham videre 3-2)
Mål: Brede Hangeland

OTTENDEDELSFINALE

11/3/2010: Juventus 3 Fulham 1
Mål: Dickson Etuhu

18/3/2010: Fulham 4 Juventus 1 (Fulham videre 5-4)
Mål: Bobby Zamora, Zoltan Gera, Zoltan Gera og Clint Dempsey

KVARTFINALE

1/4/2010: Fulham 2 Wolfsburg 1
Mål: Bobby Zamora og Damien Duff

8/4/2010: Wolfsburg 0 Fulham 1 (Fulham videre 3-1)
Mål: Bobby Zamora

SEMIFINALE

22/4/2010: Hamburg 0-0 Fulham

29/4/2010: Fulham 2 Hamburg 1 (Fulham videre 2-1)
Mål
: Simon Davies og Zoltan Gera

Fulham:

Schwarzer, Zuberbuhler, Baird, Paintsil, Kelly, Hangeland, Smalling, Hughes, Konchesky, Gera, Duff, Riise, Dempsey, Murphy, Dikgacoi, Greening, Etuhu, Davies, Nevland, Zamora, Elm

Sidste fem kampe: T-T-V-V-T

Nøglespiller: Mark Schwarzer (Skal revanchere sig fra en ukarakteristisk fejl, der satte Arsenal i gang i søndags, og vil 100 % blive sat på nogle alvorlige prøver)

Man to Watch: Zoltan Gera (From Zero to Hero! Gera er manden, der afgjorde semi-finalen, og hvorfor ikke fortsætte, hvor han slap)

Atletico Madrid:

De Gea, Pernia, Valera, Ujfalusi, Perea, Juanito, Dominguez, Pablo, Lopez, Raul Garcia, Camacho, Jurado, Simao, Reyes, Tiago, Assuncao, Salvio, Agüero, Forlán, Baldé

Sidste fem kampe: U-V-T-T-V

Nøglespiller: Diego Forlán (En skarp Forlán har scoret 23 mål i denne sæson, og bliver helt sikkert en enorm mundfuld for Fulhams defensiv)

Man to Watch: Sergio Agüero (Lille og væver over for Fulhams store forsvarsspillere. Yikes!)

De Tre Løver & Jimmy Bullard

england-three-lions1

Bullard for England

Efter at være blevet udtaget til kvalifikationskampene mod Andorra og Kroatien, blev Bullard igen i denne uge udtaget til den engelske landsholdstrup til kampen mod Tyskland, da Englands trup var blevet ramt af en del afbud.

Bullard, der var en smule skuffet over ikke at fået lidt spilleminutter tidligere, fik dog igen ingen spilletid af Fabio Capello i Englands 2-1 sejr over vores tyske naboer.

Det kan godt være, at Bullard kun blev udtaget på et afbud, men en smule goodwill kunne Capello dog godt have sendt i den lille midtbanemands retning i form af lidt spilleminutter.

Bullard har dog før også udtalt, at han bare er glad for at være i truppen, men mon ikke han inderst inde havde håbet på bare fem minutter mod prøjserne.

Forhåbentlig får han chancen igen, når han skyder Fulham ind på en Europa Cup plads senere i sæsonen:P

Tyskland – England 1-2

Mål:0-1 Matthew Upson (21. minut), 1-1 Patrick Helmes (63. minut), 1-2 John Terry (84. minut) 

EM Flopteam!

Når jeg nu har lavet et EM-Dreamteam, syntes jeg da også, at der skal være en modpol, som UEFA formodentlig ikke har tænkt sig at offentliggøre… Der har været mange om budet, men disse 11 syntes jeg har gjort sig fuldt fortjent til at opnå en plads i start-elleveren på et EM Flopteam!.!

Målmand: Antonis Nikopolidis, Grækenland (Et par drops og en international pension til Nikopolidis)
2. Målmand: Rüstü Recber, Tyrkiet (Ja, ja, han blev vel “helten” i kampen mod kroaterne, men droppet forinden og katastrofekampen mod tyskerne tæller en hel del ned)
3. Målmand: Ricardo, Portugal (Flyvsk og excentrisk)

Forsvar: David Rozehnal, Tjekkiet (Tung og sløv i optrækket)
Forsvar: Eric Abidal, Frankrig (Droppet til anden kamp og rødt kort i tredje… Good Times..)
Forsvar: Willy Sagnol, Frankrig (Elendig back og elendig udtagelse af Domenech)
Reserve Forsvarer: Marco Materazzi, Italien (En katastrofal kamp mod Holland blev også hans sidste)
Reserve Forsvarer: Christian Chivu, Rumænien (Skulle være inspirator for resten af holdet, men var nærmest usynlig i store dele af slutrunden)

Midtbane: Torsten Frings, Tyskland (Kæmpe skuffelse på den tyske midtbane)
Midtbane: Jacek Krzynowek, Polen (En stor fejlaflevering)
Midtbane: Gennaro Gattuso, Italien (Et stort frispark)
Midtbane: Simone Perrotta, Italien (The Invisible Man)
Midtbane: Jeremy Toulalan, Frankrig (At Domenech holdte fast i stenstøtten Toulalan gennem hele turneringen, finder jeg meget mærkværdigt, men nu er Domenech heller ikke den mest hensigtsmæssige træner)

Reserve Midtbane: Florent Malouda, Frankrig (Droppet til sidste kamp mod Italien efter en mildt sagt skuffende slutrunde)
Reserve Midtbane: Franck Ribery, Frankrig (At han skulle blive skadet i 0-2 nederlaget mod Italien summer meget godt op, hvordan hans turnering har været)
Reserve Midtbane: Claude Makalele, Frankrig (Fik ikke stoppet forfærdentligt meget og når han gjorde, var der frispark)
Reserve Midtbane: Angelos Basinas, Grækenland (Midtbane med en daihatsu-motor)

Reserve Midtbane: Joao Moutinho, Portugal (Den lille tekniker fyldte ikke meget på den portugisiske midtbane)

Angriber: Mario Gomez, Tyskland (Ikke mindre end den ringeste spiller ved hele slutrunden.. At han gang på gang var i startopstillingen, begriber jeg virkelig ikke.. Buhet ud, da han blev udskiftet i sidste gruppekamp)
Angriber: Ebi Smolarek, Polen (Beenhakker vælger at placere deres mest kreative spiller oppe i front, hvor han overhovedet ikke kommer til fadet… Mere usynlig end Casper det Venlige Spøgelse)
Reserve Angriber: Mladen Petric, Kroatien (Man så ikke meget til den form, som han har vist i den tyske bundesliga)
Reserve Angriber: Thierry Henry, Frankrig (Et mål og en tynd kop te ligesom resten af franskmændene)
Reserve Angriber: Luca Toni, Italien (Spillede egentlig okay, men mage til uskarphed skal man sgu lede længe efter, og han er trods alt angriber)

Træner: Raymond Domenech, Frankrig (Kuk, Kuk)

Spillere som Lehmann, Kranjcar, Liberopoulos, Lewandowski, Engelaar, Ambrosini, Barzagli, de Rossi, Anelka, Karagounis, Nilsson, Thuram, Katsouranis, Svensson, Andersson, Galasek og Bystrov kandiderede også alle til en plads i truppen, men der er trods alt kun plads til 23 spillere i en EM-trup.

Slutrundens Mest Skuffende: Frankrig (Ude efter indledende gruppespil og et farvel til eksentriske Raymond Domenech)

Slutrundens Overachiever: Tyrkiet (Klasse af tyrkerne at komme så langt som de gjorde på trods af dumme karantæner og ærgelige skader)

Slutrundens Spillemæssige Skuffelse i Forhold Til Deltagelse: Tyskland (Ja, ja de kom til finalen, men det var sgu ikke på grundlag af sprudlende fodbold..! Typisk tysk kan man påstå!)

Slutrundens Liverpool: Italien (Snoooooork)

Slutrundens Dumbass: Volkan Demirel (Flot at få rødt kort i en ganske neutral spilsituation)

Slutrundens Dida: Antonio di Natale (Di Natale bliver skadet og triller uden for banen, men vælger så at rulle ind på grønsværen igen, hvorefter han fortsætter sit glimrende skuespil, så spillet stoppes… Usportsligt..? Ja!! En Oscar værdigt..? Nej, men måske kan han få en Golden Globe!!)

Slutrundens D’oh: Delt mellem Petr Cech (Skidt drop af klassekeeperen sendte Tjekkiet mod exit) og Rüstü Recber (Kæmpedrop i semifinalen mod tyskerne)

Slutrundens Comeback Kid: Denis Kolodin (Efter en katastrofekamp mod spanierne i indledende gruppespil, hvor han kostede mindst to mål, var han solid som en klippe i resten af turneringen, og russerne manglede ham helt sikkert i semifinalen, hvor han havde karantæne)

Kvartfinale Update!

I morgen skydes semifinalerne, i det igangværende EM, ind, men her på bloggen tager jeg lige et forsinket kig på kvartfinalerne..

I første kvartfinale sidste torsdag stod kombattanterne, Portugal og Tyskland, over for hinanden i en intens kamp, der skulle afgøre holdenes skæbner..

Tyskerne fortsatte den meget konservative stil, de har lagt for dagen under Joachim Löw, og forhåndsfavoritterne havde godt styr på især skuffende Christiano Ronaldo…

Portugal var klart det mest velspillende hold på banen, hvilket også kunne ses udfra statistikken, men måtte se sig overtrumfet af en flok veldisciplinerede germanere med 3-2! Typisk af Tyskland, kunne man sige… Endnu engang er de kommet langt i turneringen uden at imponere, så vi ser dem formodentlig i finalen…!

Anden kvartfinale fredag var blandt de største dødssejlere ved EM, og gennem 118 minutter kunne man se to middelmådige modstandere udklassere hinanden i at spille, rent ud sagt, røvkedelig fodbold…

I det 119. minut kom der så endelig gang i løjerne, da Rüstü i tyrkernes mål tog sig en lille blunder og løb desperat ud af sit mål efter en bold, han umuligt kunne nå! Dette udnyttede Man of Match Luka Modric til at sende bolden ind til indskiftede Ivan Klasnic, som med hovedet nemt kunne gøre det til 1-0…

Så er den kamp afgjort, troede alle!! Men endnu engang kom tyrkerne tilbage fra en mildest talt umulig position, da Semih Sentürk, i overtiden af ekstratiden, scorede fra kanten af feltet i en position mellem et par kroatiske forsvarere.. Fuldstændig vanvittig afslutning, som nu skulle afgøres på straffespark!

Her var tyrkerne de mest overlegne, da både Ivan Rakitic og Modric skød ved siden af målet, mens Rüstü blev den usandsynlige helt ved at redde det sidste straffespark ved Mladen Petric!

I den tredje kvartfinale fik vi os lidt af en lækkerbid, da mine russiske venner skulle op imod offensivtspillende Holland… Det kunne kun blive godt, og det blev det da også i den grad…

Første halvleg var domineret af Rusland i de første 35 minutter, hvor den uheldige helt fra Spanien-kampen Denis Kolodin især var en skudtrussel udefra… Men begge hold virkede uskarpe, og måtte gå til halvleg med 0-0..

I anden halvleg var russerne fuldstændigt de orange hollændere overlegne, og det var da også fuldt fortjent, da ivrige Roman Pavlychenko sendte bolden ind bag van der Sar efter et glimrende oplæg af rutinerede Sergei Semak.. Herhjemme fløj både min værelseskammerat og jeg i vejret af glæde, da vi igennem hele turneringen har været på russernes side..

Hollænderne virkede ikke til at have noget modsvar, og især Wesley Sneijder viste en opgivende attitude, som var under alt kritik.. Edwin van der Sar holdte stadig hollænderne nogenlunde inde i kampen, og reddede forsøg fra den højst undervurderede højreback Aleksandr Anyukov og målscorer Pavlychenko.

Med få minutter igen lignede det en fortjent russisk exit, men så dukkede Ruud van Nistelrooy op ved en dødbold og headede udligningen ind bag målmand Igor Akinfeev.. “SATANS”, skreg jeg, mens jeg bankede hånden ned i stuebordet foran mig!

I ekstratiden var russerne igen i førersædet, og det virkede generelt til, at hollænderne var trætte og opgivende, selvom man skulle tro, at de havde fået en smule gejst ved udligningen! Og da Yuri Zhirkov blev fældet inde i feltet lige foran dommer Lubos Michel, var jeg overbevist om, at en føring var i hus… Men den kære Michel, som ellers har dømt en glimrende turnering, vinkede afværgende, hvilket fik mig til at flyve op af stolen og forbande ungareren!

Men alt dette kunne gøre ligemeget i anden halvleg af ekstratiden, da ekstraordinære Andrei Arshavin fløj igennem i venstre side og sendte bolden i en bue over van der Sar, hvor Dmitri Torbinski stod klar til at sende bolden det sidste stykke ind over stregen! “YES”, råbte jeg ind over Dobbelt A, hvilket måske ikke var et hit hos naboerne i lejlighedskomplekset..

Bare få minutter senere fik de endnu et “YES”, da Man of Match Andrei Arshavin scorede via John Heitinga til de fortjente cifre 3-1 til russerne… Holland, der havde henrykket alle i gruppespillet, var igen røget ud af en slutrunde, og man kan kun spekulere på, om de nogensinde vinder noget som helst.. En ærgelig exit, da jeg hellere havde set Tyskland eller Tyrkiet ryge i svinget, men lodtrækningen gjorde jo dette umuligt…

Den sidste kamp lignede på papiret en rigtig gigantmatch, men endte mere som et afsnit af “Hun så et mord” på DR2… Italien vs. Spanien… Nu måtte de skide italienere da snart folde sig ud med en eller anden form for underholdende fodbold for at revancere sig efter en pivringe indsats i gruppespillet… Men nej, nej….

Italierne gjorde alt for at ødelægge det flydende fodboldspil, mens spanierne forgæves prøvede at spille bare en smule underholdende, hvilket blev forpurret af deres defensive sparringspartner! Det hjalp naturligvis heller ikke Spanien, at de havde elegantieren Andrea Pirlo ude til kampen, hvilket betød en midtbane bestående af den elendige Simone Perrotta, hårdtspillende Daniele de Rossi, usynlige Alberto Aquilani og middelmådige Massimo Ambrosini..

Men dette kunne ikke ændre på den gang anti-offensive fodbold, som italienerne som sædvanligt diskede op med! Efter 120 minutter stod der stadig 0-0 oppe på måltavlen, og vi måtte igen ty til straffespark.. Her kunne man gnide sig i hænderne over, at Antonio di Natale brændte det afgørende straffespark, så fodbolden sejrede over Donadonis defensive tankegang. Di Natale havde også forinden gjort sig meget upopulær, da han rullede ind på banen igen efter at have lagt skadet udenfor kridtstregerne, så spillet blev stoppet.. Usympatisk og usportsligt, så jeg havde i hvert fald ikke ondt af den lille skaldede italiener, da han brændte…

Semifinalerne ser således ud efter de fire kvartfinaler:

Tyskland – Tyrkiet

Rusland – Spanien

Tyskland burde ikke have de helt store problemer med et karantæne- og skadesramt tyrkisk hold, der formodentlig er nødt til at bruge tredjemålmand Tolga Zengin som markspiller i løbet af kampen!! Det ligner næsten en ren walkover mod et reservepræget tyrkisk mandskab, medmindre de fortsætter deres meget konservative spillestil.

Rusland mod Spanien er til gengæld en gyser af dimensioner.. Spanierne havde ikke de helt store problemer med russerne i første runde, hvor de cruisede til en 4-1 sejr, men russerne har spillet sig gevaldigt op i løbet af turneringen, og kan med aktiver som Arshavin, Zyrianov og Zhirkov på holdet eventuelt stå for en lille overraskelse! Kun tiden vil vise, hvem af de to store nationer, der hiver den hjem!

EM 2008 Preview: Gruppe B

Turen er nu kommet til Gruppe B, selvom jeg måske skulle sidde og forberede eksamen, men jeg kan da ikke bare afbryde en EM optakt efter Gruppe A….
Gruppe B
Østrig    
Hvis du troede, at Schweiz ikke var spået en chance, er oddsene på medvært Østrig måske på omkring 1 milliard..
Østrig er blevet stemplet som det klart svageste hold ved slutrunden, og jeg kan ikke være forbandet uenig i det prædikat.
Interessant er det, at træner Josef Hickersberger har medbragt 38-årige Ivica Vastic, som, for fjerde gang i sin karriere, blev valgt til årets spiller i Østrig tilbage i december! Tydeligt at der mangler talenter i alpelandet, når en pensionist kan blive årets spiller, men også en cadeau til Vastic.
Ellers er det værd at bemærke M’Boro backen Emmanuel Pogatetz, den elegante kaptajn Andreas Ivanschitz og Bragas angrebses Ronald Linz, som nævnt tidligere er rygtet til Fulham i den seneste tid.
En overraskelse…? Måske… Men jeg tvivler… Og lader tvivlen komme Østrig til gode!
Kroatien    
En gammel bekendt af det danske landshold og en eventuel outsider til titlen som europamester?
I hvert fald gik de gennem kvalifikationsgruppe E som vindere foran stærke nationer som Rusland og de højrøvede briter. “Ikke dårligt”, siger du nok. Nej, overhovedet ikke, og måske vil et væddemål på Kroatien ikke være det dummeste, man kunne satse sine penge på.
Det gamle koryfæ Slaven Bilic er nu manden på bænken, og presset er stort fra hjemlandet på, at Kroatien kan gentage triumfen fra VM i 1998, hvor de blev nummer 3.
I truppen er den højtprofilerede Luka Modric, som skifter til Tottenham efter slutrunden, og som er udråbt til den helt store kreatør for kroaterne. Måske en arvtager til Boban?
I angrebet mangler Arsenals Eduardo Da Silva desværre efter hans horrible skade mod Birmingham i Februar, men Kroatien kan stadig mønstre stærke esser, som lille Ivica Olic og den glimrende Dortmund bomber Mladen Petric.
Andre spillere, der eventuelt kan gøre sig bemærket er den udmærkede keeper Stipe Pletikosa, dribleren Nico Kranjcar og mesteren i indlæg Darijo Srna.
Robert og Nico Kovac er stadig i truppen sammen med Dario Simic, hvilket måske kan være en lille svaghed hos kroaterne, da de alle har set bedre ud spillemæssigt. Men det ser da ikke helt dårligt ud for de teknisk stærke kroater.
Tyskland    
Af en eller anden uforklarlig årsag er Tyskland bookmakernes helt store favorit til at tage trofæet, hvilket jeg ikke er helt enig i…
Selvfølgelig er det Tyskland, vi taler om, og de skal sikkert på en eller anden mærkelig måde nå langt, men jeg tvivler godt nok på, at de tager titlen.
Ballack, Klose, Podolski, Frings og Schweinsteiger… Ja, profiler er der nok af, men udover den defensivt orienterede Frings, er det lutter offensive folk.
Det første (og største) problem findes i tyskernes mål, hvor Joachim Löw fortsætter med at sætte sin lid til Jens “Butterfingers” Lehmann, som langt fra har virket sikker i testkampene, og som har fået minimal spilletid i dette års Premier League for Arsenal.
I midterforsvaret finder vi forholdsvis kompetente navne som Werder Bremens Mertesacker og Real Madrids Metzelder, men de har heller ikke vist god form i optakten, hvor de sejlede rundt især mod Hviderusland. 
En lille personlig favorit finder vi på venstrebacken, hvor den lille terrier Philipp Lahm terroriserer modstandernes højrekant med sine raids fremad banen. Det defensive halter måske en lille smule, men han gør dog sit arbejde solidt. Dog kan han blive flyttet over på højrebackpladsen, ligesom i Bayern, for at gøre plads til klubkammerat Marcell Jansen.
Men grundet de defensive problemer, tror jeg ikke på Tyskland som europamester, men man skal aldrig afskrive de stædige naboer mod syd.
Polen    
Efter kæmpeskuffelsen ved VM 2006 fik Polen revancheret sig i løbet af kvalifikationen med rutinerede Leo Beenhakker ved roret, hvor de endte som gruppevinder i pulje A foran Portugal.
Styrken for Polen ligger formodentlig i deres offensive kræfter med hårdtarbejdende Ebi Smolarek, kaptajn Maciej Zurawski, brasiliansk fødte Roger Guerreiro og spidsmusen Jacek Krzynówek.
Deres defensiv siger nok ikke den almene fodboldtilhænger det helt store, men man aner dog en form for rutine i Jacek Bak, Michal Zewlakow og Mariusz Jop, der alle har tidligere slutrunde erfaringer.
I målet er endnu en målmandsprofil i skikkelse af Celtics store Artur Boruc, som får en nøglerolle i at skaffe Polen videre fra den indledende runde.
Alt i alt ligner det endnu en skuffende slutrunde for de gæve polakker, men måske kan de overraske og tage 2. pladsen for næsen af enten Tyskland eller Kroatien. Men uanset hvad er Tyskland og Kroatien kæmpefavoritter til at gå videre, men måske kan mit drømmescenarie gå i opfyldelse, hvilket vil sige, at Polen og Kroatien eliminerer Tyskland (Nok lidt for meget at forlange en Østrig sensation)