Fulham – Dnipro: 3-0

Det blev en mere overkommelig opgave end forventet, da Fulham torsdag aften sendte ukrainske Dnipro hjem med en sæk på 3-0.

Fulham startede dog sløvt ud som så ofte før og lod Dnipro tage initiativet i den indledende fase af kampen, hvilket på det tidspunkt virkede en smule bekymrende.

Det var dog værterne som havde første nævneværdige forsøg, da en opportunistisk Matthew Briggs brød igennem i venstre side og sendte en tør afslutning mod Dnipro-målet, som tjekkiske Jan Lastuvka måtte parere til hjørne.

På trods af Dnipros overtag var ukrainerne ufarlige i offensiven, og Fulhams ankermand, Mark Schwarzer, var arbejdsløs i store dele af kampen.

Easy pickings!

Derfor var det også Fulham, som stod for næste forsøg, da Steve Sidwell fik foden på et hjørnespark, men den rødhårede midtbanekæmpers afslutning gav dog ikke Lastuvka de store problemer.

Kampen røg derefter ind i lidt af et dødvande, og man skulle helt frem til det 39. minut, før underholdningen igen dukkede op på Craven Cottage.

Men så var det også et mål, som ventede tilskuerne, da den ellers målsky Aaron Hughes kom først på et eminent Briggs-indlæg og sendte bolden ind bag en sagesløs Lastuvka.

Det var kun den nordirske landsholdsspillers andet mål i Fulham-trøjen på trods af lidt under 200 kampe for The Cottagers.

Og bare fem minutter senere kom Fulham på 2-0, da en arbejdssom Clint Dempsey udnyttede passivt forsvarsspil til at fordoble føringen efter et glimrende indlæg fra Sidwell.

Efter pausen fortsatte Fulham med at dominere til tilskuernes store fornøjelse, og der skulle kun gå fire minutter, før hjemmeholdet igen fik scoret.

Unge Pajtim Kasami, som for første gang var med i startopstillingen, sendte et hjørnespark lige ind i hovedet på Dempsey, som nemt kunne bringe Fulham på 3-0 med sin anden scoring i kampen.

Gæsterne fra Dnipro virkede i en kort periode disillusionerede efter Fulhams tidlige mål og havde mere end svært ved at finde fodfæste i kampen.

Efter at have sundet sig stod Ievgenii Konoplianka for ukrainernes bedste chancer med to udmærkede forsøg fra distancen, som Schwarzer dog havde fuld kontrol over.

Gæsternes Denys Kulakov stod derefter for Dnipros klart bedste tilbud i kampen, da hans flade forsøg fra højre side røg snert forbi Fulhams ene opstander.

I det 74. minut burde Bobby Zamora dog have udbygget Fulhams føring, men i en hel fri position få meter fra mål lykkedes det den store angriber at sende Stephen Kellys præcise indlæg over ukrainernes målramme.

Dnipro sluttede kampen godt af med flere farlige angreb, men Fulham slap med skrækken, og det forblev 3-0 på Craven Cottage.

Et fremragende udgangspunkt for Martin Jols mænd i returopgøret.

Slutkommentarer fra forfatteren

Fremragende resultat mod et på papiret udmærket ukrainsk mandskab (som dog spillede med hovedet under armen i det defensive). Kampen viste også, at vi vil få meget mere ud af Dempsey, hvis han ligger som hængende angriber bag Zamora. Her kan han bevæge sig nogenlunde frit og er en seriøs trussel i feltet, hvilket han beviste i dag. Zamora havde dog ikke meget tur i den med Dempsey ved sin side, men generelt havde den kraftfulde angriber en mindre god dag på kontoret.

Bekymrende i aftenens kamp var, at evigt pålidelige Chris Baird ikke var at finde i truppen, mens Stephen Kelly var foretrukket på den højreback-plads, som førstnævnte imponerede på i sidste sæson. Bairds fravær kan skyldes en skade, men umiddelbart virker Jol ikke til at være nordirerens største fan. Mod Aston Villa var Aaron Hughes blevet trukket ud i højre side, mens gumpetunge Philippe Senderos var blevet sendt ind i det centrale forsvar. Senderos viste en del usikkerhed, og jeg vil påstå, Hughes er en markant bedre løsning som makker til Hangeland. På højreback pladsen ser det nu ud til, at Kelly er førstevalg, hvis Jol vælger at sætte Hughes ind centralt i næste kamp mod Wolves. Det efterlader Baird i limbo, hvilket flere nyhedsmedier også gjorde opmærksom på i løbet af ugen. Med henblik på Bairds alsidighed er han en glimrende spiller at have i truppen – landsholdsspilleren kan spille både venstre- og højreback, central forsvarer, defensiv og central midtbane. Men han fortjener dog bedre end at blive degraderet til tredje- eller fjerdevalg i kampen om pladserne. Forhåbentlig går det op for Jol, at Bairdinho er den optimale løsning på højreback-pladsen ud fra spiller-materiel, men umiddelbart ser det sort ud – jeg vil derfor ikke afvise, at sidste sæsons treer i kampen om Årets Spiller søger nye græsgange inden transfervinduet lukker eller til januar.

På den positive side var det rart at se Kasami i aktion fra start i aften. Schweizeren har kun vist sine talenter af i cameos mod RNK Split, så det var opmuntrende at se ham i næsten alle 90 minutter. Han virker som en spiller sprængfyldt med selvtillid, og det hænder, han forsøger lidt for meget på egen hånd. Men dog lovende at se hans talenter folde sig ud, og jeg er sikker på, U21-landsholdsspilleren kommer til at spille en betydelig rolle i denne sæson.

Fulhams egen Matthew Briggs var dog den spiller, som imponerede mig mest. Det unge talent gjorde hvad der passede ham i det offensive, hvor han var en større trussel end den deciderede wing Damien Duff, som ikke virkede tilpas i venstre side. Gang på gang søgte Briggs frem fra sin position som venstreback, og trods et par defensive svipsere gav backen et næsten udelukkende positivt indtryk hos undertegnede.

På falderebet skal det tilføjes, at Steve Sidwell afløste Dickson Etuhu i startopstillingen, og det havde Jol ikke grund til at fortryde, da den rødhårede bølgebryder spillede en god kamp i maskinrummet.

Kamp Statistik

Fulham (karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 7.5 – Arbejdsløs i hovedparten af kampen men dog vågen ved de få chancer Dnipro havde inden for målrammen.

Kelly 8 – Bundsolid indsats i sin højre side efter lidt indledende vanskeligheder.

Hughes 8.5 – Fik udover sit mål afværget et par farlige Dnipro forsøg og kunne med lidt held være blevet dobbelt målscorer.

Hangeland 7.5 -Blev ikke udfordret i store dele af kampen, men tog sig af det ukrainerne sendte imod ham.

Briggs 8.5 – Der er gods i den knægt! Søgte uafbrudt med frem som et damptog og gjorde det ganske udmærket i det defensive.

Kasami 8 – En anonym første halvleg blev fulgt op med en udmærket indsats efter pausen, hvor fansene fik flere eksempler på schweizerens tekniske formåen.

Murphy 8 – Distributionen var upåklagelig på dagen, og den aldrende midtbanespiller var ophavsmand for et par farlige Fulham-angreb. Jeg har ofte været en af Murphys største kritikere, men i dag leverede kaptajnen en fin og koncentreret indsats.

Sidwell 8 – En glimrende anden halvleg hvor Ginger Iniesta totalt kontrollerede midtbanen.

Duff 6.5 – Måske ikke irerens bedste kamp på en efterhånden uvant plads i venstre side, men så er det ganske belejligt, at andre tager over.

Dempsey 9.5 (FFC Man of Match) – To mål og en arbejdsom indsats fra sin position som en slags hængende angriber.

Zamora 6.5 – Spillede en ok kamp men blev aldrig for alvor farlig foran kassen.

Etuhu 7 – Gik udmærket med i spillet og leverede nogenlunde sikkert pasningsspil.

Dembele 6 – Kom aldrig ind i kampen efter sin indskiftning og sløsede lidt med sine driblinger.

Johnson UB – Lille AJ kom ind i slutfasen og kan derfor ikke bedømmes.

Bænk: Etheridge, Riise, Senderos, Gecov

Kort: Duff, Zamora

Dnipro: Lastuvka; Kulakov, Mandziuk, Cherberiachko, Denisov; Boateng (55 Zozulia); Kravchenko, Rotan, Konoplianka, Giuliano (69 Oliinyk); Kalinic
Bænk: Kanibolotskiy, Inkoom, Strinic, Shakov, Antonov

Kort: Oliinyk

Dommer: Pavel Kralovec

Tilskuertal: 14,823

Reklamer

Heartbroken In Hamburg

Siden Europa League finalen i sidste uge, har det været en hård tid for undertegnede med en projekt-deadline, der pressede mig til det yderste på universitetet.

Nu er det dog overstået, og jeg kan igen (semi-)hellige mig bloggen!

Finalen skal selvfølgelig dækkes, og da jeg var på plads i Hamburg, vil jeg her give min beretning fra det nordtyske.

———————————

Da vækkeuret ringer onsdag morgen, er jeg overraskende frisk og frejdig.

Natten igennem har jeg haft store vanskeligheder med at svæve ind i drømmenes verden, men på trods af de få timers søvn hopper jeg hurtigt og lettere elegant ud af sengen, da vækkeuret bryder morgenstilheden.

Efter et hurtigt (is)bad, iklæder jeg mig Fulhams blodrøde udebanetrøje, pakker mit Cottagers-flag og rydder køleskabet for proviant.

Bilnøglen ryger i lommen, og jeg kan så småt starte fem-timers turen mod Hamburg.

Først skal jeg dog samle min ven, Mads, og hans telt, op på Boulevarden.

Mads er normalt Spurs-fan, men har dog, i solidaritet, valgt at tage turen til Hamburg, og forventningerne er skyhøje fra min godmodige rejsekammerat.

“Det bliver så vildt, det her!”, udbryder han, da jeg byder ham velkommen i den pivgrimme Hyundai Matrix, og jeg kan kun give ham ret.

Jeg sætter bilen i gear og kører mod den alenlange E45, som går direkte til Nordtysklands fodbold- og festmekka.

I bagruden har vi klistret et Fulham-tørklæde op med gaffa, men vi skulle måske have tænkt lidt mere over den strategiske placering, da det fuldstændigt spærrer mit udsyn til de bagvedkørende.

“Nå, fuck it”, tænker jeg, “…vi skal alligevel kun kigge fremad”.

Efter nogle timers kørsel og en enkelt famøs “almost out of gas-hændelse”, kører vi ind i Bundesrepublikken Tyskland, og jublen bryder løs i den rummelige og nogenlunde driftsikre Hyundai.

“Take me home – Al Fayed – To the place, where I belong – Craven Cottage – By the river – Take me home – Al Fayed”, skråler vi ud i bilens interiør, mens vi fedter rundt med snacks og Coca-Cola i et risikabelt sammenspil med kunsten at styre.

En lille Renault Clio overhaler os og en mindre begavet tysker bidrager med en fuck-finger til Hyundaien. Efter lidt censureret gestik, siger vi til os selv, at vi enten var tilfældigt udvalgt til den knapt så flatterende handling eller (det mere sandsynlige) at det var en HSV-fan, der er bitter over semifinale-nederlaget til Fulham.

Da vi kører ind i Hamburg-området, er det dog thumbs up, vi gladeligt modtager af andre billister – og vi er lidt usikre på, om det er HSV-fans, der vil have os til at vinde, nu hvor de ikke er i stand til det, eller om det er St. Pauli-fans, der er jublende glade over, at vi sendte deres rivaler ud af Euro League.

Vi kæmper os i mellemtiden igennem de heftige trafikpropper, som præger udkants-Hamburg denne råkolde onsdag, og finder hurtigt vores planlagte destination takket være den medbragte GPS.

Destinationen er en familie-drevet campingplads, der sandsynligvis er i Guinness Rekordbog som verdens mindste med omkring 25 pladser, og som samtidig ligner et levn fra 70’erne.

En flok englændere ankommer på samme tid, og en midaldrende brite henvender sig til mig, mens Mads går ud for at lede efter receptionisten, der er som sunket i jorden på trods af campingpladsens kompakte størrelse.

“Long drive ay?”, anfører den robuste arbejdsmand, “Well, we are from Denmark, so it only took us about five hours”, svarer jeg smilende.

“Denmark ay? Danish Fulham fans!”, udbryder han i en høj tone, “Good boys, good boys”, hvorefter han henvender sig til sin kammerat: “These are Danish Fulham-fans”, hvilket den anden englænder finder bemærkelsesværdigt.

I mellemtiden er det endelig lykkes Mads at få receptionistens opmærksomhed, og vi får booket en mindre forårsgrøn græsplet midt på den trods alt intime og hyggelige campingplads.

Efter at have slået teltet op, begiver vi os mod busstoppestedet, hvor vi efter tvivlsom navigation stiger på bus nummer 4 med retning mod centrum.

En kaotisk bustur og en mindre togrejse senere står vi nu på den berømte og berygtede Reeperbahn i Hamburgs St. Pauli-kvarter, hjemsted for kult-klubben af samme navn.

“Hvor pokker er Fulham-fansene?”, spørger jeg Mads retorisk, da en overflod af spaniere fylder kvarteret, mens man skal lede længe for at finde grupperinger af sort-hvide fra London.

Efter at have fraterniseret med fjenden i omkring en time går vi mod en mindre irsk pub, som Mads besøgte under sit sidste Hamburg-besøg.

Pubben viser sig at ligge lige ved siden af St. Pauli’s  lidet flatterende Millerntor Stadion, hvor vi observerer flere busser medbringende de forsvundne Fulham-fans.

Den ellers charmerende irske pub er dog gabende tom på trods af den på papiret fordelagtige placering, da Fulham-fansene straks søger mod Reeperbahn i den modsatte retning.

Vi bestiller et par Guinness hos bartenderen (der virker overrasket over at se kunder(!)) og sætter os udenfor ved de opsatte bænke, hvor vi samtidig hænger et Fulham-flag op til signalværdi for omverdenen (som er mennesketom på dagen).

De få fans der bevæger sig i vores retning virker dog ikke engang til at lægge mærke til pubben, og de eneste personer, vi ender med at få kontakt til, er et par midaldrende Atletico Madrid-fans, der hurtigt forsvinder videre.

“Nu må der sgu være en masse Fulham-fans i fanzonen”, fastslår jeg efter en times øl-drikkeri, hvorefter vi igen går mod Reeperbahn – men igen igen fylder det rød-hvide hav fortovet til stor frustration.

Vi bestemmer os for at bevæge os længere ind i distriktet, hvilket viser sig at være en yderst fornuftig idé, da vi kort efter støder ind i omkring 1500-2000 Fulham-fans (eller flere!), som har overtaget Hans Albers Platz i hjertet af Hamburg.

Som indledning på kaosset dukker et par prostituerede op, og prøver at lokke Mads og jeg med “good time”, men de bliver pure afvist, hvorefter en af de “pæne” unge damer giver os et “Fuck you” med på vejen, hvilket bliver mødt med hånlig latter fra de to gæve danskere.

Efter at have bevæget os ind i menneskemylderet og bestilt et par iskolde fadøl, begynder løjerne for alvor, og både Mads og jeg får efterhånden skreget os hæse i det meste af Fulhams famøse sang-katalog.

En blegfiset fyr dukker pludselig op i et vindue på tredje sal i en bygning på vores højre hånd, hvorefter han holder et tørklæde op! Fulham-fansene tror indledende, det er en HSV-fan, hvilket han ikke modbeviser… Til at begynde med…

Efter en del buh-råb og lettere vulgære gloser, hiver fyren dog op i trøjen og viser sin knitrende hvide Fulham-jersey, hvorefter der lyder et øredøvende jubelbrøl fra alle og enhver på pladsen!

“Hold kæft, hvor var det fucking fedt”, råber jeg til min lettere alkoholiserede sidekick, hvorefter jeg igen kaster mig over Fulham-chants, “And its SUPER FULHAM, Super Fulham FC, We are by far the greatest team, the world has ever seen”.

Efter 50 slagsange, socialt samværd med britiske fans og et dusin germanske Becks var det dog på tide at drage mod stadion, eller det blev vi i hvert fald fortalt, da alkohollen langsomt havde suget al form for tidsfornemmelse ud af undertegnede.

Efter et par korte stop på diverse fodbold-barer (hvor hukommelsen svigter mig), står vi på toget mod Nordbank Arena, mens skrækslagne tyske pendlere desperat prøver at mase sig igennem de højstemte fans med et panisk udtryk i øjnene.

Togturen er en nonstop fest af en anden verden med både spanske og engelske fans i en pragtfuld symfoni, som enhver fodboldfan ville foretrække frem for en tur i operaen.

Mads kysser (som det mest naturlige i verden) en skaldet midaldrende fan på toppen af hovedet, mens jeg ivrigt filmer løs med mit medbragte kamera, der efterhånden har en god times fest-film i hukommelsen.

Efter vores livs togtur skal vi tilbagelægge en mindre distance med bus, hvor det er Mads og jeg, der styrer koret af Fulham-chants med skiftende succes.

I enorme grupper ankommer feststemte fans til det imponerende Nordbank Arena, og efter lidt forvirring ved indgangen kan Mads og jeg sætte os til rette til vores første europæiske finale.

Kampen bliver fløjtet i gang kun omkring 20 minutter senere, så det var på et hængende hår, at vi fik kæmpet os igennem Hamburgs offentlige transportsystem.

Atletico Madrid starter kampen ud med et uhørt antal uprovokerede fejl, men Fulham formår ikke at udnytte modstandernes svage start.

Mark Schwarzer redder et forsøg fra Diego Forlan, mens jeg holder vejret i et par åndeløse sekunder.

Chancer fulgte til begge mandskaber, men de to keepere lod sig ikke passere.

Sergio Aguero kører om hjørner med en svag Chris Baird på højreback pladsen, men Brede Hangeland kommer i vejen, og jeg kigger lettet på Mads.

Efter 31 minutter rammer fortvivlelsen mig dog med en lige højre, da en skarp Forlan passerer Schwarzer til spansk 1-0 føring.

“Stand up if you still believe”, gjalder det dog hurtigt fra de trofaste Fulham-fans i den spektakulære sort/hvide kulisse.

Og bare få minutter senere sender Simon Davies bolden ind i Atleticos netmasker til et jubelbrøl af en anden verden.

Jeg tager mig selv i at bryde min egen intimsfære og omfavne Fulham-supporteren ved siden af mig på trods af vores begrænsede venskab, mens Mads gør det samme ved fyren til den modsatte side.

“Var det Gera, jeg tror det var Gera”, råber jeg til Mads, men vi får aldrig svar på det, da jeg i ren euforisk lykke ikke hører stadionspeakeren råbe Simon Davies’ navn.

Resten af halvlegen er et langt neglebidende Atletico-pres, og mens jeg sidder og er ved at gå i hundene, køber Mads et par underlige salt-kringler, der smager af højkvalitetspap.

“De er satme dårlige, de her”, er Mads’ brutale realisation, hvorefter han med et verdensklasse svaj á la Tom Brady kyler halvdelen af kringlen ned mod afsnittet under os.

Pausefløjtet lyder, og Fulham kan slappe af, mens vi starter vores søgen efter toiletfacitliteterne.

Vi må konstatere, at Nordbank Arena har elendige toilet-forhold, der slet ikke kan akkommodere et større antal trængende fans.

I min beruselse beslutter jeg så at følge et par andre fans’ eksempel og lade mit vand mellem tribune-afsnittene, mens jeg nervøst kigger efter stadion-vagterne. I retroperspektiv kunne det have kostet mig deltagelsen i resten af kampen samt en heftig bøde, så det var ikke mit smarteste øjeblik.

Mads har i mellemtiden taget stilling i madkøen, men da det viser sig at være et længere projekt, misser vi starten på anden halvleg og dukker først op ti minutter efter startfløjt med en tør Chicken Junior-agtig burger i poten.

Fulham starter anden halvleg bedst ud og pasningsspillet virker til, i forhold til modstandernes, at flyde perfekt hen over det ypperlige græstæppe som pryder Nordbank Arena.

“Hvor pokker er Bobby Zamora?”, spørger jeg min fælle, og jeg må desværre indse, at han er udgået med den forbandede akillesseneskade, der har præget angriberens spil i hele første halvleg.

Davies er tæt på at passere de Gea minutter senere, men den spanske keeper redder sublimt waliserens forsøg, mens jeg er ved at kløjes i min dehydrerende, men mættende, kyllinge-burger.

Slutfløjtet nærmer sig, og jeg kigger febrilsk på stadion-uret!

“Det må ikke gå galt nu”, tænker jeg!

Fulham får et frispark uden for feltet, og jeg øjner et sent vinder-mål, men kaptajn Murphy sender bolden håbløst over de Gea’s mål.

Fløjtet lyder, og vi kan nu se frem til mindst en halv times ekstratid.

Jeg sidder uroligt på mit sæde, mens jeg drømmer om Europa League glory, hvorefter første periode af ekstratiden bliver fløjtet i gang.

Atletico havde haft overtaget i den ordinære tid, men i ekstratiden står Fulham dog for dominansen, uden at det lykkes dem at teste de Gea til fulde.

Med tre minutter igen af ekstratiden sker det, som ikke måtte ske…

Forlan får foden først på et indlæg fra Aguero, der nemt har passeret en passiv Aaron Hughes, og i et øjeblik står tiden fuldstændig stille.

Hele sekvensen er i slow-motion, og stadion er pivstille i, hvad der føles som flere minutters pinsel.

Atleticos imponerende rød/hvide hav af fans går derpå bersærk i en lykkelig rus, mens Fulham-spillerne skuffede går mod midten af banen.

Stilheden sænker sig over de ellers lydhøre Fulham-fans; jeg tager mig til hovedet, kigger tomt ud i luften og lader mit legeme falde tungt på mit kongeblå plasticsæde; jeg kigger op mod den klare nattehimmel med blanke øjne og vender derpå hovedet ned mod betonen under mine fødder.

Fansene vågner dog igen op til dåd; håbet lever endnu, og jeg rejser mig i solidaritet, hvorefter jeg bruger min desperation til at råbe min støtte, så min hals næsten bløder, ned mod de 11 hvidklædte spillere.

Lige lidt hjælper det dog, da den ellers ganske glimrende italienske dommer, Nicola Rizzoli, fløjter kampen af til øredøvende begejstring fra de talstærke spanske fans på den modsatte fløj.

Jeg sætter mig igen på det efterhånden kølige plastsæde og ryster stille på hovedet, hvorefter jeg rejser mig og giver drengene på banen fortjente klapsalver for en eminent europæisk odysse, der startede tilbage i august måned, 2009.

Mens Atletico Madrid spillerne fejrer deres sejr foran fansene, udvandrer de engelske tilskuere; skuffede men trods alt stolte over præstationerne fra deres helte.

I toget på hjemvejen forekommer der en underlig mat stemning, da hovedparten af Atletico Madrids tilhængere stadig fester løs på Nordbank Arena.

Derfor er togets klientel spanske børnefamilier på vej hjem og skuffede engelske fans, der skal ind og drikke sorgerne væk på Hans Albers Platz.

Inde ved Red Light “distriktet” (som ikke kommer i nærheden af Amsterdams) finder vi os til rette på en mindre bar, hvor vi møder Alex, en brite med stort flagrende hår og et herligt åbenhjertigt smil.

Alex ligner ikke en fyr over 20 år, og vi bliver derfor en smule overraskede, da han fortæller, at han rent faktisk er 28 og har to børn…

Derefter introducerer han os for sine brødre, Charlie og Rob, og vi begynder for alvor at udveksle historier om de store fodboldvidder.

På et tidspunkt bevæger vi os ud på gaden, hvor vi støder ind i verdens stiveste og arrigste tysker, der mildest talt ikke bryder sig om Fulham-fans.

Han begynder højlydt at råbe af os (scheisse eller noget!!), men begynder snart at bevæge sig ned ad gaden, hvorefter jeg vender ryggen til den langlemmede tysker.

Og før jeg ved af det, redder Mads mig med to jiu-jitsu blokeringer fra at blive brutalt slået ned bagfra af arrigtrolden, hvorefter jeg lidt lamslået er lettere forvirret, mens Mads og mine britiske venner giver den tyske ungersvend et skub med på vejen.

Efter dramatikken bevæger vi os igen indenfor i varmen, og efter et sidste besøg i Red Light District, hvor Mads beslutter sig for at charmere alle pigerne i gaden med lidt small-talk, er vi godt smadrede og på vej hjem til camping-pladsen.

Vi forlader derpå vores nye engelske venner, Charlie, Rob og Alex, og starter den lange tur ned ad Reeperbahn, hvor et par prostituerede endnu engang forsøger at lokke et par blege alkoholiserede danskere i fordærv.

Vi afviser dog, på trods af vores alkoholtåge, deres tilnærmelser og en potentiel klamydia-sygdom, hvorefter vi hopper på toget mod Stellingen i morgengryens dis.

Fulham vandt ikke Europa League, og der går sandsynligvis en rum tid, før vi får chancen igen…

Men trods alt kan både Mads og jeg se tilbage på en unik oplevelse i en fantastisk atmosfære, hvor stoltheden over Fulhams præstationer stadig lyser ud af de trætte engelske tilskuere, der præger Hamburgs morgentrafik.

Eventyret er slut…

Europa League Finale: Fulham – Atletico Madrid

Kickoff: Onsdag d. 12. maj, 20:45
HSH Nordbank Arena, Hamburg

I morgen tager jeg hjem til mine forældre, låner deres Coca Cola-røde Hyundai Matrix og tager turen, sammen med en kammerat, til HSH Nordbank Arena i Hamburg for at overvære Fulhams største kamp i klubbens 131-årige historie.

Om det så er Fulhams vigtigste kamp, kan diskuteres, da vi har spillet vitale nedryknings- og oprykningsopgør tidligere i historien, men den blander sig helt sikkert i toppen, og det bliver det absolut vildeste i min tid som Fulham-fan.

Scenen er sat til Europa League finalen og modstanderen, der byder op til dans, er Liverpools banemænd fra Atletico Madrid.

På papiret er Fulham dømt som taber, men papir og den skinbare virkelighed er to forskellige aspekter, og Fulham har en reel chance for at blive en af de mest overraskende vindere af, hvad der tidligere hed, UEFA Cup’en nogensinde.

Som Atletico Madrids Simão udtrykte det i et nyligt interview:

“There is no favourite, this is 50-50.”

Atletico Madrid har en superb offensiv med netop Simão, Diego Forlán, Kun Agüero og den opstandne José Reyes, mens deres defensiv ofte halter en smule bagefter.

I målet har David de Gea dog haft en fænomenal sæson, og han udråbes allerede nu til det helt store spanske målmandshåb i en alder af bare 20 år. De Geas manglende rutine er dog et element som Fulham sandsynligvis vil forsøge at udnytte ved bl.a. dødbolde.

Reservekeeper Sergio Asenjo virker til at være Quique Sánchez Flores eneste bekymring, hvilket ikke just er opmuntrende for Madrids engelske modstandere.

Atletico Madrid har haft en sæson, der ikke går i historiebøgerne med en niendeplads i ligaen, og hvor en sejr i Europa League-finalen skal redde resterne.

Fulham har i forhold til Atletico Madrid en eminent defensiv med Mark Schwarzer på kassen og en fireback-kæde i form af Paul Konchesky, John Paintsil og det suveræne centrale makkerpar Brede Hangeland/Aaron Hughes, der dog begge har haft småskavanker i den seneste uge.

Midtbanemæssigt ser Fulham dog ikke så stærke ud som deres modpart, da Danny Murphy har set bedre dage, mens Dickson Etuhu kan spille som en brækket arm (men er dog inde i en opadgående formkurve).

På kanterne er der desværre tvivl om irske Damien Duff, der brutalt blev nedlagt af flere omgange i kampen mod Stokes brutaliser i den seneste midtugekamp.

Simon Davies, der scorede en beauty i semi-finalen, skulle gerne stille til start på den anden kant, mens den norske reserve Bjørn Helge Riise også slås med en småskade.

I front kan Zoltan Gera sagtens hamle op med Atletico Madrids modparter, og ungareren har klart været blandt Europa Leagues bedste spillere i denne sæson.

Foran ham har Roy Hodgson dybe panderynker omkring Bobby Zamoras akillessene, men forhåbentlig bliver Fulhams topscorer klar til kamp.

Hvis ikke vil Clint Dempsey formodentlig overtage frontrollen, medmindre Damien Duff også må trække sig, for så rykkes amerikaneren ud på kanten, mens norske Erik Nevland sandsynligvis bliver manden på toppen (Dette er dog et absolut “skræk-scenarie”).

Andy Johnson er definitivt ude, mens Stefano Okaka og Nicky Shorey ikke er tilgængelige i Europa League.

Quique Sánchez Flores har været ude i medierne og slå fast, at Atletico Madrid ikke vil undervurdere deres engelske modstandere, men mon ikke de i baghovedet opfatter dem selv som det overlegne mandskab.

På papiret…

COYW!

Fulhams vej til finalen:

30/7/2009: FK Vetra 0 Fulham 3
Mål: Danny Murphy, Bobby Zamora og Seol Ki-Hyeon

6/8/2009: Fulham 3 FK Vetra 0 (Fulham videre 6-0)
Mål:
Dickson Etuhu, Andy Johnson og Andy Johnson

20/8/2009: Fulham 3 FK Amkar Perm 1
Mål: Andy Johnson, Clint Dempsey og Bobby Zamora

27/8/2009: Amkar Perm 1 Fulham 0 (Fulham videre 3-2)

GRUPPESPIL

17/09/2009: CSKA Sofia 1 Fulham 1
Mål: Diomansy Kamara

1/10/2009: Fulham 1 – Basel 0
Mål: Danny Murphy

22/10/2009: Fulham 1 Roma 1
Mål: Brede Hangeland

5/11/2009: Roma 2 Fulham 1
Mål: Diomansy Kamara

3/12/2009: Fulham 1 CSKA Sofia 0
Mål: Zoltan Gera

16/12/2009: Basel 2 Fulham 3
Mål: Bobby Zamora, Bobby Zamora og Zoltan Gera

DE SIDSTE 32

18/2/2010: Fulham 2 Shakhtar Donetsk 1
Mål: Zoltan Gera og Bobby Zamora

25/2/2010: Shakhtar Donetsk 1 Fulham 1 (Fulham videre 3-2)
Mål: Brede Hangeland

OTTENDEDELSFINALE

11/3/2010: Juventus 3 Fulham 1
Mål: Dickson Etuhu

18/3/2010: Fulham 4 Juventus 1 (Fulham videre 5-4)
Mål: Bobby Zamora, Zoltan Gera, Zoltan Gera og Clint Dempsey

KVARTFINALE

1/4/2010: Fulham 2 Wolfsburg 1
Mål: Bobby Zamora og Damien Duff

8/4/2010: Wolfsburg 0 Fulham 1 (Fulham videre 3-1)
Mål: Bobby Zamora

SEMIFINALE

22/4/2010: Hamburg 0-0 Fulham

29/4/2010: Fulham 2 Hamburg 1 (Fulham videre 2-1)
Mål
: Simon Davies og Zoltan Gera

Fulham:

Schwarzer, Zuberbuhler, Baird, Paintsil, Kelly, Hangeland, Smalling, Hughes, Konchesky, Gera, Duff, Riise, Dempsey, Murphy, Dikgacoi, Greening, Etuhu, Davies, Nevland, Zamora, Elm

Sidste fem kampe: T-T-V-V-T

Nøglespiller: Mark Schwarzer (Skal revanchere sig fra en ukarakteristisk fejl, der satte Arsenal i gang i søndags, og vil 100 % blive sat på nogle alvorlige prøver)

Man to Watch: Zoltan Gera (From Zero to Hero! Gera er manden, der afgjorde semi-finalen, og hvorfor ikke fortsætte, hvor han slap)

Atletico Madrid:

De Gea, Pernia, Valera, Ujfalusi, Perea, Juanito, Dominguez, Pablo, Lopez, Raul Garcia, Camacho, Jurado, Simao, Reyes, Tiago, Assuncao, Salvio, Agüero, Forlán, Baldé

Sidste fem kampe: U-V-T-T-V

Nøglespiller: Diego Forlán (En skarp Forlán har scoret 23 mål i denne sæson, og bliver helt sikkert en enorm mundfuld for Fulhams defensiv)

Man to Watch: Sergio Agüero (Lille og væver over for Fulhams store forsvarsspillere. Yikes!)

Fulham – Hamburger SV: Optakt

Der er for alvor fokus på Fulham op til HSV-kampen

Kickoff: Torsdag d. 29. april, 21:05
Craven Cottage, London

Craven Cottage bliver the place i dag i metropoliset London, når Fulham forhåbentlig snupper en Europa League finale-plads med en sejr over tyske Hamburger SV.

Hamburg, der for nylig fyrede træner Bruno Labbadia, virker ikke til at være i skræmmende god form, men som fan af Fulham kan man aldrig vide sig sikker.

En smule bekymrende er det, at Bobby Zamora er tvivlsom til kampen efter at have forværret sin akillessene i den første semi-finale, som for hans vedkommende var forglemmelig spillemæssigt (kan dog være et tankespil, ligesom HSV’s taktik med hensyn til Petric).

I tilfældet af Zamoras fravær vil Clint Dempsey formodentlig få chancen på toppen, men bortset fra opgøret i Hamburg, har den amerikanske landsholdsspillers præstationer i høj grad været svage på det seneste.

Problemet med Dempsey på toppen er også, at hans åbenlyse tekniske kvaliteter ikke kommer til sin magt, samt at han tit tager de forkerte beslutninger i afslutningsøjeblikket (bortset fra perlen mod Juve!).

Men lad nu pessimismen ligge for en stund!

Andy Johnson er stadig langtidsskadet, mens Chris Baird må stå over med karantæne efter et gult kort i den modsatte kamp.

Det kan betyde, at Johnny Paintsil får chancen efter sin lange skadespause, og den ghanesiske publikumsfavorit viste da også, han var tilbage til nogenlunde form i søndagens opgør mod Everton.

Derudover er Stefano Okaka og Nicky Shorey ikke til rådighed i Europa League, grundet tidligere deltagelse med deres respektive klubber, Roma og Aston Villa.

Hos HSV vil Bruno Labbadia helt sikkert ikke sidde på bænken, da han blev fyret på gråt papir efter det ydmygende 5-1 nederlag til Hoffenheim i weekenden, hvor tyskerne ellers stillede med nogenlunde stærkeste opstilling.

Den hollandske afløser, Ricardo Moniz, har eftersigende fået opildnet truppen, da Labbadia efterhånden havde mistet autoriteten i omklædningsrummet.

Moniz virker ikke til at have nogle hovedpiner vedrørende truppen og kun Dennis Aogo er tvivlsom med et maveonde.

HSV har dog været ganske horrible på udebane i denne sæson (ligesom hjemmeholdet), så hollænderen har en del at rette op på.

Det er i aften, at Fulham helt sensationelt kan spille sig i en europæisk finale! Det bliver første gang i klubbens historie, og der går formodentlig en rum tid, før det sker igen!

Så lad os nu slå prøjserne og gå hele vejen!

COYW!

Tendens: 50-25-25

Fulham:

Schwarzer, Zuberbuhler, Kelly, Stoor, Hangeland, Smalling, Hughes, Konchesky, Duff, Gera, Riise, Dempsey, Murphy, Greening, Etuhu, Davies, Nevland, Zamora, Elm

Sidste fem udekampe: U-V-V-T-V

Nøglespiller: Mark Schwarzer (Så længe vores almighty australier holder sin form, bliver det ikke nemt for HSV at passere ankermanden)

Man to Watch: Zoltan Gera (Jeg har på fornemmelsen, at den ungarske arbejdsmand/elegantier får tur i den i aften! Første målscorer? You bet on it!)

Hamburg:

Rost, Hesl, Demel, Mathijsen, Reinhardt, Rozehnal, Boateng, Benjamin, Aogo, Trochowski, Ze Roberto, Tesche, Jarolim, Castelen, Pitroipa, Berg, Guerrero, Van Nistelrooy

Sidste fem udekampe: T-T-V-T-T

Nøglespiller: Joris Mathijsen (Efter en mareridtskamp i weekenden er det tid til redemption for den hollandske landsholdsspiller, men forhåbentlig fortsætter han takterne fra Hoffenheim-kampen)

Man to Watch: Jonathan Pitroipa (Vanvittig hurtig på fødderne, og vores backs kommer for alvor på arbejde, hvis afrikaneren er i hopla)


Hamburger SV – Fulham: 0-0

What a journey!

I en fantastisk atmosfære på det enorme Nordbank Arena, lykkedes det endnu engang The Cottagers at hive et glimrende udebaneresultat hjem.

Efter 17 timer i en bus, hvoraf tre blev brugt i en gigantisk bilkø (hvilket resulterede i en træningssession i siden af vejen(!)), så Fulham en smule brugte ud i denne første semi-finale.

Og det kunne være gået grueligt galt allerede efter et minut, da Chris Baird totalt fejlbedømte en simpel aflevering og lod Ruud van Nistelrooy (eller Van the Man som den tyske kommentator kaldte hollænderen) opsnappe den løse bold, men takket være en suveræn Aaron Hughes-tackling forpurrede Fulham et hurtigt føringsmål.

Hjemmeholdet startede pænt ud med flere halv-chancer uden dog for alvor at true australske Mark Schwarzer i Fulham-målet.

Et par vage langskudsforsøg var HSV’s bedste bud i en første halvleg, hvor Zoltan Geras reflekterede forsøg fra 30 meter var Fulhams eneste deciderede skud mod mål.

Fulhams flydende pasningsspil fungerede slet ikke i første halvleg, og udeholdet smed for det meste bolden væk med håbløse lange afleveringer op mod Bobby Zamora, der kom til kort over for HSV’s stærke forsvar.

Første halvlegs helt store spiller stod i Fulhams midterforsvar, hvor Hughes fuldstændig havde pulveriseret HSV’s angrebspar, men tyskernes kantspiller Jonathan Pitroipa fortjener også at blive nævnt, da han med sine vævre driblinger gjorde Fulhams højreside rundtosset af flere omgange.

Anden halvleg blev en smule mere underholdende, og Fulham kom bedre med i spillet, selvom hjemmeholdet stadig stod for dominansen.

En sløj Zamora måtte lade sig udskifte med en tilbagevendende akillessene-skade, hvorefter afløser, Clint Dempsey, gav langt mere dynamik i Fulhams spil.

Efter en times spil var Fulham tæt på at tage sejren, da kun en lang David Jarolim-tå forhindrede Dempsey i at stå helt blank foran mål efter en livlig Zoltan Gera havde sendt en ellers præcis aflevering ind mod amerikaneren.

Efter praktisk taget ikke at have haft en chance i anden halvleg, gik tyskerne pludselig amok omkring det 70. minut, hvor Schwarzer måtte redde flere farlige forsøg ved Jarolim, Pitroipa og langskudstruslen Piotr Trochowski.

Stjerneangriberen Mladen Petric blev sendt på banen kort efter, på trods af rapporter der påstod, at han helt ville misse begge semi-finaler, og kort efter sendte den kroatiske hitman et missil afsted mod Fulhams mål, der dog gik snert over målrammen.

Det endte dog 0-0 ved Claus Bo Larsens slutfløjt, og Fulham kunne fejre et fremragende udgangspunkt før returen i London i næste uge.

Hamburg Rost, Demel (Rincon 82), Boateng, Mathijsen, Aogo,Pitroipa, Jarolim, Ze Roberto, Trochowski,Guerrero (Petric 72), van Nistelrooy.
Bænk: Hesl, Rozehnal, Tesche, Berg, Torun.

Kort: Mathijsen, Trochowski. 

Fulham (Karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 9 – Var arbejdsløs i 70 minutter før HSV pludselig gjorde australierens mål til et skydetelt, men selvfølgelig snuppede vores sympatiske ankermand det hele!

Baird 6 – Havde store problemer over for først den fantastiske Jonathan Pitroipa og dernæst skydegale Piotr Trochowski.

Konchesky 7 – Ikke de samme offensive tendenser, som man ellers kender den solid back for. Stod dog nogenlunde defensivt på banen.

Hangeland 10 – God kamp i det bagerste geled, hvor han holdt Hamburgs offensiv i kort snor sammen med Hughes.

Hughes 10 – Fulhams Man of Match, hvor den nordirske landsholdsspiller fremstod som en levende mur bygget af et hæderligt håndværkerfirma.

Duff 8.5 – Arbejdsraseri af en anden verden efter en halv-sløv start! Både defensivt og offensivt brillierede den lille irer til tider.

Davies 6.5 – En aften at forglemme (i hvert fald spillemæssigt) for den sympatiske waliser, der efter en usynligt indsats i første dog kom bedre med i spillet i anden halvleg.

Murphy 7 – En glimrende afslutning på kampen hiver kaptajnen op fra et seks-tal, da han i store dele af kampen slet ikke var på dupperne.

Etuhu 8.5 – Upåklagelig indsats af den, på dagen, solide nigerianer, der brød flere HSV-kontraer, mens pasningsspillet var ganske sublimt.

Gera 9 – En første halvleg på det jævne blev fulgt op med en eminent anden halvleg. Den ungarske “arbejdstekniker” var desuden klart Fulhams farligste mand kampen igennem.

Zamora 5 – Kunne slet ikke komme til fadet mod de stærke HSV-forsvarere! Håber ikke Capello overværede kampen!

Dempsey 8 – Indskiftet for Zamora og gik ind med større gåpåmod, hvilket gav mere dynamik i Fulhams angrebsspil.

Bænk: Zuberbuhler, Kelly, Nevland, Smalling, Greening, Dikgacoi.

Kort: Baird, Gera.

Tilskuertal: 49,000

Dommer: Claus Bo Larsen

Kamp Stats Hamburg Fulham
Mål 0 0
Boldbesiddelse 50% 50%
Forsøg 17 2
Indenfor rammen 6 0
Afleverings Succes 87.9% 80.4%
Tacklinger 14 20
Tackling Succes 85.7% 80.4%
Hjørnespark 9 1
Off-sides 3 1
Redninger 2 10
Frispark 13 6
Gule kort 2 2
Røde kort 0 0
Kilder: Fulhamweb & Soccernet

Hamburger SV – Fulham: Optakt

Kickoff: Torsdag d. 22. april, 21:05
HSH Nordbank Arena, Hamburg

For hver runde spillet og for hver uoverskuelige udfordring overkommet dukker der en ny kamp op, som igen fortjener betegnelsen “En af Fulhams vigtigste kampe i historien”.

Denne aften er det ikke anderledes, da Fulham har taget den lange bustur til Hamburg (tak til aske) for at møde det lokale mandskab i Europa Leagues første semi-finale ud af to.

Jeg er begejstret for, at første opgør finder sted på HSH Nordbank Arena, da Fulham i tilfælde af et nederlag har en hæderlig chance for at indhente et eventuelt HSV-forspring i returopgøret.

Fulham må undvære Stefano Okaka og Nicky Shorey, der ikke er registrerede i Europa League sammenhæng grundet tidligere deltagelse med henholdsvist Roma og Aston Villa.

Den amerikanske supermand, Clint Dempsey, er tvivlsom med en lårskade, men er dog med på bussen, mens Andy Johnson stadig er på skadeslisten.

John Paintsil er til gengæld vendt tilbage efter en længerevarende knæskade, men den ghanesiske publikumsfavorit må formodentlig indtage en plads på bænken til fordel for arbejdsmanden Chris Baird.

Hos hjemmebanefavoritterne kan lynfarlige Mladen Petric, driblestærke Eljero Elia og den tyske landsholdsmand Marcell Janssen skrives på skadeslisten, hvilket ikke just gavner tyskernes chancer.

HSV er ikke inde i deres bedste stime, og træner Bruno Labbadia er en presset mand efter weekendens hjemmebane-nederlag til midterholdet Mainz.

Derfor kræves der fra ledelsens side en samlet sejr over Fulham, men gæsterne vil ikke gøre det nemt for modstanderne, og Roy Hodgson kan ende med at føre Fulham til en episk sejr og en billet videre til en europæisk finale.

Fingers crossed! COYW!

Tendens: 50-35-15

Hamburg:

Rost, Hesl, Demel, Mathijsen, Reinhardt, Rozehnal, Boateng, Benjamin, Aogo, Trochowski, Ze Roberto, Tesche, Jarolim, Castelen, Pitroipa, Berg, Guerrero, Van Nistelrooy

Sidste fem hjemmebanekampe: T-U-V-U-V

Nøglespiller: Ruud van Nistelrooy (Tilbage til sit nogenlunde bedste med fire mål i otte Bundesliga kampe! Har tidligere scoret 10 mål i ni kampe mod Fulham, da han spillede i United. Det skal der dæmmes op for i aften!)

Man to Watch: Ze Roberto (Tudsegammel, men stadig en glimrende playmaker)

Fulham:

Schwarzer, Zuberbuhler, Kelly, Baird, Stoor, Hangeland, Smalling, Hughes, Konchesky, Duff, Gera, Riise, Dempsey, Murphy, Greening, Etuhu, Davies, Nevland, Zamora, Elm

Sidste fem udekampe: U-T-T-U-U

Nøglespiller: Brede Hangeland (Den norske jernmand skal holde hollandske van Nistelrooy nede, og det skal gøres med hård hånd!)

Man to Watch: Erik Nevland (Den sympatiske nordmand må formodentlig nøjes med en indskiftningstjans, men har målinstinktet til at bidrage med et vitalt udebanemål)

Wolfsburg – Fulham: 0-1

De forsvarende Europa League mestre – Brushed aside!

Mægtige Juventus – Brushed aside!

De tyske Bundesliga mestre – Brushed aside!

Opturen er uendelig i Fulhams europæiske epos, og The Whites fik denne legendariske torsdag has på de tyske mestre fra Wolfsburg med en fortjent 1-0 sejr på udebane.

Sejren blev allerede grundlagt efter et enkelt minut, hvor Bobby Zamora med et fikst træk satte hjemmeholdets Jan Simunek, og sendte den ind bag Diego Benaglio i Wolfsburg-målet med en behersket afslutning.

Så var linjen ligesom lagt, og få minutter senere kunne det være blevet til en fordobling, men Benaglio hev en glimrende redning ud af ærmet på Zoltan Geras tørre afslutning.

Kort tid efter gav Fulhams svageste led, Danny Murphy, helt uforståeligt Wolfsburg en gigantisk mulighed, da han med en hasarderet aflevering i bagerste geled sendte bolden lige hen til Christian Gentner, der dog måtte se Mark Schwarzer parere tyskerens afslutning til hjørnespark.

Wolfsburg begyndte så småt at røre på sig med flere dødsensfarlige indlæg, men det kneb for tyskernes frontløbere at besejre Fulhams luftvåben i hovedspillet.

Fulham fik dog styr på sagerne igen, og kunne lige så stille køre 1-0 føringen sikkert i land efter de første 45 minutter, mens kameraets fokus blev rettet på Fulham-fan Hugh Grant, der nervøst overværede kampen på Volkswagen Arena.

Omkring de 60 minutter fik Zamora en gylden chance for at blive dobbelt målscorer, da et klogt chip af Murphy sendte den store angriber alene igennem, men Benaglio udviste stort mandsmod og fik blokeret englænderens forsøg.

Formstærke Zamora virkede dog stadig til at have fået sig en ny fan i skikkelse af den tyske kommentator, der entusiastisk råbte hans navn i tide og utide.

Wolfsburg havde store problemer med at komme til kvalificerede afslutninger, og de tyske fans var også pivstille kampen igennem, mens de talrige Fulham-tilhængere tydeligt kunne høres gennem TV-skærmen, hvilket næsten gav kuldegysninger.

Som Fulham-fan har jeg aldrig set The Cottagers være så boldsikre som denne torsdag aften, hvor de hvide lod bolden gøre alt arbejdet, og hvor pasningsspillet flød i mini-Barcelona stil (hæng mig ikke op for den sammenligning).

Murphy stod for Fulhams næste forsøg, men måtte se sin afslutning overplaceret efter ellers glimrende forarbejde af den aldrende kaptajn.

Både Zamora og Gera måtte kort efter se deres afslutninger prelle af på Wolfsburg-forsvarere, hvor Benaglio ellers ikke havde haft en chance for at komme ud til forsøgene.

Fulham kunne takke Mark Schwarzer for en pragt-redning i det 74. minut, da Edin Dzeko med en halv-flugter sendte den australske keeper ud i fuld længde.

Der var underholdning for alle pengene i slutfasen, og Simon Davies kunne kort efter snyde Wolfsburgs offside fælde, men desværre for waliseren fik Benaglio med en fantastisk benparade sat en stopper for den ellers målsøgende afslutning.

Efter Bobby Zamora havde fået en scoring underkendt for offside omkring det 80. minut, opsnappede Murphy en løs bold i feltet, men hans afslutning blev pareret på stregen af italienske Andrea Barzaglia.

Fem minutter senere var det Fulhams tur til at redde i sidste øjeblik, da Dzekos stolperetur røg lige ud til Grafite, men Brede Hangeland havde gudskelov forvildet sig ind på stregen og stod i vejen for brasilianerens forsøg.

Den hektiske slutfase bød på flere muligheder til indskiftede Bjørn Helge-Riise, men den lille fighter manglede skarpheden i de afgørende øjeblikke.

Da slutfløjtet lød kunne Fulham-spillerne endnu engang fejre en historisk sejr efter tidligere historiske triumfer mod Shakhtar og Juventus.

Fulham har tur i den i Europa, og legenden Roy Hodgson var også en ekstatisk gentleman efter kampen:

“We’re very proud to be in a semi-final as Fulham and, most importantly of all, we are proud for Fulham, our owner and our supporters.

It’s an extra bonus that, with our best teams this year not being able to reach a semi-final of the Champions League, it’s a very nice feeling for ourselves and Liverpool to be in semi-finals.

We’ll face a very arduous task if we want to get to the final but the main thing is we’re in the semi-final and we have that chance.”

Matchvinder Bobby Zamora fik også et par pæne gloser med på vejen af den 62-årige manager:

“I read that the price for Edin Dzeko was 40 million euros, so we might have to up our price for Bobby Zamora. But we don’t want to sell him.

Bobby Zamora is a very good player. This year, by adding goals to his excellent build-up play, he’s come to everyone’s attention and he can do no more than continue to play well.

Then, I’m sure when Fabio Capello is looking at the players available to take to the World Cup, he will make his assessment. I know Fabio is aware of Bobby as a player, but Bobby can’t do any more himself.”

Fulhams færd i Europa har udviklet sig til en rigtig underdog historie!

Hamburger SV next!

COYW

Kamp Stats (Karakterer efter 13-skalaen)

Wolfsburg Benaglio 9, Pekarik 03 (Dejagah 35 – 7), Simunek 03 (Rever 76 – UB),Barzagli 6, Schafer 03, Riether 03, Josue 5, Gentner 6 (Martins 61 – 03),Misimovic 6, Grafite 5, Dzeko 7.
Bænk: Lenz, Hasebe, Johnson, Schindzielorz.

Kort: Dzeko, Dejagah, Josue.

Fulham

Schwarzer 8 – Startede en smule vaklende ud, men udviste stor sikkerhed og var med en verdensklasseredning i det 74. minut i høj grad med til at holde det rene bur.

Konchesky 10 – Eminent på backpladsen, hvor han lavede et minimalt antal fejl og hele tiden deltog i Fulhams kombinationsspil fremad banen.

Baird 9 – Defensiv stopklods uden chance for Wolfsburgs kantspillere; dog knap så profilær i det offensive.

Hangeland 9 – En mur i første halvleg, men havde dog et par usikkerhedsmomenter i anden, som var tæt på at koste! Blokerede dog et Grafite-forsøg på stregen i sidste del af kampen.

Hughes 10 – Fejlfri gennem hele kampen, og var med et par livsgivende blokeringer en vital mand i det defensive.

Davies 9 – Bevægelig som en tasmansk djævel, og var flere gange tæt ved at blive matchvinder. Kun den sidste skarphed manglede!

Duff 10 – Tørrede gang på gang de arme tyskere, og må kandidere til Man of Match!

Etuhu 9 – Efter monstersvage præstationer i Premier League hev den hærdebrede nigerianer sig op i nakken og leverede en mandfolkepræstation.

Murphy 7 – Pasningsspillet var til tider katastrofalt, og den gamle kaptajn var ved at koste i flere situationer. Til gengæld udviste han en lækker førsteberøring gennem hele kampen.

Gera 9 – Gera løber efter alt ligesom en golden retriever! En okay første halvleg blev fulgt op af en glimrende anden periode, hvor ungareren var med i de fleste offensive aktioner fra gæsternes side, inden han blev skiftet ud i slutfasen.

Zamora 10 – Manden er snart umulig at forbigå til det engelske landshold! Voldte store problemer og gav tyskerne et chok efter bare et enkelt minut! Bobby Z for England!

Nevland UB – Nåede ikke rigtigt at sætte sit præg på kampen.

Riise UB – På trods af det lave antal spilleminutter fightede den lille nordmand sig til flere store chancer! Ham vil vi gerne se mere til Roy!

Bænk: Zuberbuhler, Kelly, Smalling, Greening, Dikgacoi

Kort: Baird, Konchesky.

Mål: Zamora 1.

Tilskuertal: 24,843

Dommer: Viktor Kassai (Ungarn) 9

Kamp Stats Wolfsburg Fulham
Mål 0 1
Boldbesiddelse 62% 38%
Forsøg 13 12
På mål
7 8
Afleverings Succes 79.6% 79.7%
Tacklinger 22 15
Tackling Succes 77.3 86.7
Hjørnespark 11 3
Off-sides 2 4
Redninger 5 8
Frispark 9 12
Gule kort
1 2
Røde kort
0 0
Kilder: Fulhamweb & Soccernet