Manchester United – Fulham: Optakt

Efter en mildest talt succesfuld premiere er det tilbage til hverdagen, når Fulham tager turen til Old Trafford for at møde giganterne fra Manchester United.

Sidst Fulham gæstede United blev de snydt for ét point af dommer Michael Oliver, så forhåbentlig har The Cottagers mere dommertække i denne omgang.

Det bliver dog op af bakke, da Fulham traditionelt har det svært på Old Trafford, og med en sandsynlig startplads til Robin van Persie ser Uniteds offensiv ekstra farlig ud.

Derudover fik hjemmeholdet en mindre god sæsonstart med et nederlag til Everton, så det er en flok sultne spillere, Alex Ferguson sender på banen i morgen.

It’s not gonna be a cakewalk!

Her er The Godfather aka Martin Jols syn på sagen:

_____________________

Fakta

  • Fulham har kun undgået nederlag én gang i 49 år på Old Trafford, da de slog United 3-1 i oktober 2003 (se forrige indlæg).
  • Fulham håber for første gang i deres Premier League-historie at notere to sejre i en sæsons indledende to første kampe.
  • Fulham har lukket 16 mål ind i deres sidste seks kampe på Old Trafford.
  • United havde før nederlaget til Everton ikke tabt en Premier League åbningskamp siden 2004.
  • United har kun lukket syv mål ind i deres seneste 12 ligakampe – deriblandt fem mod Everton!
  • United er ubesejrede på Old Trafford i 2012 (gælder kun for PL – 8V, 1U)

_____________________

Fulham

Martin Jol har igen måttet se bort fra Clint Dempsey, der fortsat opfører sig som en diva og nægter at stille op for Fulham (grab a Snickers).

Kerim Frei og Philippe Senderos, som begge missede sæsonåbneren, er stadig ude med knubs, mens uheldige Zdenek Grygera er blevet fit for fight efter en knæskade.

Umiddelbart ligner det en gentagelse af sidste uges startellever, da der ikke er grund til at lave om på et (stor)vindende hold.

Jeg vil dog ikke påstå, at Fulham har store chancer for en sejr, men inderst inde håber jeg på en 1-1’er.

Formbarometer (inkl. venskabskampe): V-T-V-V-V

Formbarometer udebane (inkl. venskabskampe): V-V-V-T-V

Nøglespiller: Mark Schwarzer (Australieren skal følge op på en udmærket åbningsdag og får ekstra travlt lørdag eftermiddag)

Vigtig brik: Brede Hangeland (Ikke kun Schwarzer ventes at få meget at lave, og Hangeland kan komme til at stå over for en van Persie, der gerne vil lufte målinstinktet for sit nye hjemmepublikum)

Potentiel første målscorer: Mladen Petric (To mål i sin debut er lovende for kroaten, der godt kan få plads over for en svag Michael Carrick)

Forventet startopstilling: Schwarzer; Riise, Hangeland, Hughes, Riether; Diarra, Dembele; Kacaniklic, Duff, Ruiz; Petric

_____________________

Manchester United

Ferguson fik ikke en optimal start på sæsonen, så han vil hurtigst muligt tilbage på rette spor med en sejr over Fulham.

Til den mission vil Robin van Persie sandsynligvis indgå som makker til Wayne Rooney, mens den for nyligt indkøbte Alexander Buttner glider ind på bænken.

I forsvaret må Ferguson undvære hele fire spillere, så Carrick igen må agere central forsvarer efter en alt andet end imponerende kamp mod Everton.

Carricks indtræden i forsvaret er Fulhams chance for at få point på Old Trafford, men det bliver en alt andet end let opgave for gæsterne.

Formbarometer (inkl. venskabskampe): T-V-T-U-V

Formbarometer hjemmebane (inkl. venskabskampe): T-V-U-V-V

Nøglespiller: Shinji Kagawa (Lovende debut for den letbenede japaner lover godt for Uniteds fans)

Pas på: Robin van Persie (Vi kan håbe på, at hollænderen stadig er lidt omtumlet efter sit kontroversielle skifte)

Potentiel første målscorer: Wayne Rooney (Plejer at have en god statistik mod Fulham)

Formodet startopstilling: De Gea; Evra, Vidic, Carrick, Valencia; Kagawa, Scholes, Cleverley, Young; Rooney, van Persie

_____________________

Kick-off lørdag kl. 16.00 på Old Trafford

Manchester United – Fulham: 1-0

Fulham blev snydt for et point, da Michael Oliver og United tog imod The Cottagers på Old Trafford den 26. marts.

Gæsterne var i størstedelen af kampen på hælene mod United, men der skulle et Fulham-koks til, før Wayne Rooney kunne sætte matchvinder-målet i nettet bag Mark Schwarzer.

Martin Jols mandskab startede dog bedst ud, og inden for de første ti minutter forsøgte både Clint Dempsey og Moussa Dembele sig udefra med svigtende held.

Derefter stod der United på løjerne, og var det ikke for målmand Schwarzer og forsvarsduoen Aaron Hughes og Stephen Kelly, kunne United hurtigt være kørt over de dominerede gæster.

I venstre side havde det norske makkerpar John Arne Riise og Brede Hangeland store problemer over for en veloplagt Luis Valencia, der konstant brød igennem den vakkelvorne defensiv.

Lige inden pausen udmøntede det hårde pres sig i kampens enlige mål, da både Hangeland og Riise gik fuldstændig forkert af et indlæg fra Uniteds venstre side, hvilket Rooney udnyttede til at banke læderet op i nettaget.

Anden halvleg var ikke noget at skrive hjem om, men få minutter inden slutfløjt indtog dommer Oliver en markant hovedrolle, da han overså et klokkeklart straffespark til Fulham.

Indskiftede Bryan Ruiz sendte med en kattepote bolden ind til Danny Murphy i feltet, som klodset blev væltet af Michael Carrick, men dommerens fløjte forblev tavs.

Da der kort efter blev fløjtet af, kunne United-spillerne og Michael Oliver tage en æresrunde på stadion, mens de slukørede Fulham-spillere frustrerede forlod banen uden point.

Kamp Stats

Fulham

Schwarzer 9 – Sikker i 95 % af sine aktioner krydret med et par udmærkede redninger. Blev dog ikke testet synderligt meget i forhold til Uniteds dominans.

Kelly 8.5 – Var sammen med Hughes med til at lukke godt af i højre side af forsvarskæden med flere livsvigtige blokeringer.

Hughes 9 – Fulhams bedste spiller på dagen, hvor han udviste ro og autoritet gennem hele kampen.

Hangeland 5.5 – Ro og autoritet var der dog ikke meget af hos Hangeland, som fortsætter sin nedadgående formkurve. Impliceret i scoringen sammen med Riise.

JA Riise 03 – Blev fuldstændig kørt over af Valencia i sin venstre side og så kluntet ud ved målet.

Diarra 7 – En masse fejlafleveringer i den første halve time, men forbedrede derefter sit spil.

Dembele 7 – Nogle udmærkede detaljer gennem kampen, men burde ramme det mål! Forsvandt også i store perioder af kampen.

Duff 7 – En ret så anonym første halvleg blev fulgt op af en arbejsiver af en anden verden efter pausen.

Frei 03 – Ikke en specielt heldig kamp, hvor han lignede lidt af en letvægter, på trods af der intet pres var på den unge schweizer.

Dempsey 7 – Fulhams klart farligste spiller i første halvleg, hvor han viste masser af tænder. Forsvandt dog ligesom Dembele ud af kampen af flere omgange.

Pogrebnyak 6.5 – Viser sig som en glimrende spilstation, men havde det svært alene på toppen. Svag efter pausen.

Ruiz 8 – Viste for en gangs skyld klasse under sit indhop, hvilket han burde gøre lidt oftere!

Murphy 8 – Den aldrende kaptajn plejer altid at starte svagt ud, men som indhopper var han en af Fulhams bedste spillere. Blev snydt for et klokkeklart straffe lige før slutfløjt.

Bænk: Stockdale, Senderos, Etuhu, Briggs, Trotta.

Man U: De Gea, Rafael Da Silva, Ferdinand (Smalling 74), Evans, Evra, Valencia, Carrick, Giggs, Young, Welbeck (Hernandez 63), Rooney (Scholes 78), Oliver.
Bænk: Amos, Jones, Berbatov, Cleverley.

Tilskuertal: 75, 570

Dommer: Michael Oliver

Manchester United – Fulham: 3-0

Overskriften kunne lige så godt have været “Rooney – Fulham 3-0”, for det var i høj grad den formstærke angribers fortjeneste, at Fulham måtte rejse hjem med et 3-0 nederlag søndag eftermiddag.

Fulhams første halvleg gav dog forhåbninger om et udmærket resultat, da The Cottagers med en sjældent storspillende Danny Murphy gav prøver på flydende sprødt pasningsspil.

Manchester Uniteds slutprodukt manglede i høj grad i første halvleg, hvor især humørspilleren Nani og dovenlasen Dimitar Berbatov ofte tog forkerte beslutninger i det afgørende øjeblik.

Hjemmeholdet havde dog stadig første halvlegs største chancer ved Berbatov og Wayne Rooney, men Mark Schwarzer havde en udmærket dag i Fulham-målet på trods af det endelige resultat.

Bobby Zamora fik Fulhams klart største tilbud i første halvleg, da en fantastisk aflevering fra Danny Murphy fandt vej til den store angriber i feltet, men Zamoras lob lod en del tilbage at ønske.

Uniteds frustrationer begyndte langsomt at ramme overfladen, og man fornemmede, at Fulham kunne skabe et overraskende resultat på trods af deres rædselsfulde udebanestatistik.

Den fornemmelse blev dog hurtigt udslettet i anden halvleg, da Wayne Rooney, få sekunder efter startfløjtet, sendte bolden ind bag Schwarzer efter glimrende kombinationer fra de røde djævle.

Målet var første søm i Fulhams ligkiste, og da mighty Brede Hangeland måtte udgå i det 62. minut, mens Fulham manglede en central forsvarsspiller på bænken, begyndte det hurtigt at gå ned ad bakke.

Hjemmeholdet kunne dog have fået granatchok, da Bobby Zamora, i det 73. minut, pludselig sled sig alene igennem efter calamity forsvarsspil fra Nemanja Vidic, men den store angriber viste igen formen fra seneste sæson, hvor han ikke kunne ramme en bil midt på IKEA’s parkeringsplads.

Dette var dog også Fulhams eneste deciderede farlige tilbud i anden halvleg, hvor Man U (desværre) for alvor viste klassen!

Med syv minutter igen scorede Rooney sit andet mål, mens Berbatov, lige inden slutfløjt, udgjorde toppen af kransekagen med sit mål til 3-0.

En frustrerende anden halvleg efter lovende takter i første, men ikke desto mindre må man medgive, at United var klasser over Fulham i de sidste 45 minutter.

Kamp Stats

Man Utd Van der Sar, Neville (Fabio Da Silva 87), Ferdinand,Vidic, Evra, Valencia (Park 73), Carrick, Fletcher, Nani,Berbatov, Rooney.
Bænk: Kuszczak, Obertan, Corry Evans, Diouf, Gill.

Kort: Valencia.

Mål: Rooney 46, 84, Berbatov 89.

Fulham (Karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 9 – Et par verdensklasseredninger trækker Schwarzer op på et ni-tal, på trods af de tre mål imod australieren.

Kelly 8 – Glimrende første halvleg, hvor Kelly formodentlig reddede Fulham i seks-syv situationer, men faldt med resten af holdet efter pausen.

Hangeland 9 – Spillede med stor autoritet indtil nordmanden måtte udgå med en skade i det 62. minut.

Hughes 6 – En okay første halvleg, men udspillet i anden.

Shorey 6 – Shoreys dårligste kamp for Fulham af dem undertegnede har overværet. Præget af usikkerhed.

Davies 7 – Egentlig ikke en dårlig første halvleg, hvor han løb efter alt, men blev alligevel udskiftet i pausen, muligvis med en mindre skade.

Murphy 8 – Fulham havde den gamle Danny Murphy tilbage i første halvleg, hvor han strøede om sig med overlegne afleveringer, men det blev der desværre dæmmet op for i anden halvleg, hvor han praktisk taget var usynlig.

Baird 7 – I særklasse i det meste af første halvleg, hvor han styrede den defensive midtbane med hård hånd, men da nordireren blev rykket ned på en uvant plads i midterforsvaret, så det skidt ud, mildt sagt!

Dempsey 5 – Fra hans position som hængende angriber kom Dempsey ikke til meget, og den rustne offensiv-spiller måtte ty til langskud for at teste van der Sar.

Gera 5 – Svært at se hvor den ungarske mand var på banen! Pist væk i hele kampen!

Zamora 5 – Brændte Fulhams største chancer og havde en frustrerende dag på Old Trafford.

Duff 5 – Lidt uforståeligt på bænken fra start, men havde ingen betydning for kampen, da han blev introduceret i det 46. minut.

Greening 5 – Gone! Hvis Hodgson tænker sig om, bliver Greenings lejeaftale ikke lavet om til en permanent aftale til sommer!

Nevland 7 – Satte Zamora i scene ved kampens største chance og kæmpede som en viking i de knap tyve minutter, den aldrende nordmand fik på banen.

Bænk: Zuberbuhler, Okaka, Stoor, Dikgacoi.

Kort: Murphy(55,f).

Tilskuertal: 75,207

Dommer: Michael Jones

Kamp Stats Man Utd Fulham
Mål 3 0
Boldbesiddelse 55% 45%
Forsøg 35 (!) 8
På mål
9 3
Hjørnespark 11 1
Off-sides 2 2
Redninger 3 6
Frispark 7 12
Gule kort
1 1
Røde kort
0 0
Kilder: Fulhamweb & Soccernet

Årets Kåringer

Den forgangne sæson er en saga blot, og websites, aviser og eksperter giver deres besyv med, når sæsonens kåringer skal uddeles.

Jeg har i lang tid haft en artikel på skrivebordet omkring årets kåringer, men har ikke rigtigt fået taget mig sammen til at skrive den færdig grundet diverse opgaver vedrørende skolen.

Men nu skal det være!

Indledende vil jeg give mit bud på en startellever, der har brillieret kontinuerligt gennem hele sæsonen, nemlig Årets Hold.

Jeg har taget flere faktorer i betragtning under min udvælgelse og er kommet frem til følgende 11 spillere samt bænk bestående af 7 spillere.

Hele to Fulham-spillere repræsenteret på 'Årets Hold'

Hele to Fulham-spillere repræsenteret på 'Årets Hold'

Mine udvalgte til Årets Hold:

Målmand: Mark Schwarzer (Fulham) – “Ja, ja, du er jo farvet, er du”, siger du nok… Men statistisk set er Fulhams Mark Schwarzer den bedste målmand i divisionen med den største redningsprocent blandt ankermændene. Det faktum, at Fulham har den fjerdebedste defensiv i ligaen (bl.a. foran Arsenal), bidrager også til udvælgelsen af Schwarzer, som ikke mindst er at takke for den statistik og allerede har opnået kult status på Craven Cottage.

Højreback: Phil Jagielka (Everton) – I stedet for at gå efter den offensive højreback holder jeg mig til den stabile defensive krumtap, Phil Jagielka. Jagielka har spillet central forsvarer det meste af sæsonen, men kan dog også ligge i højre forsvarsside uden de store problemer. Har holdt højt niveau det meste af sæsonen indtil en ærgelig knæskade satte en stopper for hans sæson for et par uger siden.

Centralt forsvar: Nemanja Vidic (Manchester United) – Den store serber er for alvor trådt ind i international topklasse i denne sæson, hvor klippen, som regel, har holdt modstanderne i kort snor. Var favorit i manges bøger til at løbe med prisen som “Årets Spiller”, men måtte se den gå til Ryan Giggs som et tegn på respekt for den rutinerede walisers enestående karriere.

Centralt forsvar: Brede Hangeland (Fulham) – Norsk stål i Fulhams forsvar ryger lige ind på årets hold efter undertegnedes mening (samt Teamtalks). Der er højt til overliggeren på Hangelands bundniveau og man kan tælle på en hånd, hvor mange kampe nordmanden har underpræsteret i, hvilket jo er imponerende med det antal kampe, som bliver spillet på en sæson.

Venstreback: Leighton Baines (Everton) – Efter at have været lidt ude og inde af holdet i sidste sæson, har Baines for alvor slået sit navn fast i Evertons venstre side i denne sæson, hvilket også har ført til, at han er blevet udtaget til landsholdet for første gang i sin karriere. Kompetencer som hurtighed, angrebsivrighed og solidt defensivt fodarbejde har gjort ham til, i mine øjne, ligaens bedste venstreback i øjeblikket. Syv assists gør ham desuden til den forsvarsspiller med flest oplæg.

Højre wing: Wayne Rooney (Manchester United) – Rooney scorer altid mod Fulham… Og dog! Der var jo lige en 2-0 sejr på Craven Cottage, som var undtagelsen i den tese! Men bortset fra det har Rooney haft en glimrende sæson, hvor niveauet og ikke mindst skarpheden har været højere end sædvanligt. At temperamentet har svigtet igen og igen (og Rooney i bund og grund er et dumt svin) er en anden side af sagen..

Central midtbane: Steven Gerrard (Liverpool) – Gerrard har igen igen været Liverpools altoverskyggende spiller i denne sæson og kronede det hele med 2009 Footballer of the Year Award for nylig. Ligesom Rooney har han også mentale svigt, men spillemæssigt er han toppen af den røde kransekage.

Central Midtbane: Frank Lampard (Chelsea) – Man kan mene meget om Fat Frank og hans glatbarberede ben, men igen har midtbanespilleren holdt højt niveau i løbet af sæsonen for russiske Chelski. Altid en skudtrussel udefra, hvilket 12 mål også vidner om (bl.a. to mod Fulham i december! Argghhh!).

Venstre Wing: Christiano Ronaldo (Manchester United) – Christina tøsen gør krav på venstre wing, selvom han ikke opnåede samme niveau som i sidste sæson (Hvilket også ville være særdeles svært at leve op til). Portugiseren sluttede dog på imponerende 18 mål i ligaen, hvilket kun Anelka overgik. Jeg vælger at se bort fra hans tuderi på grønsværen og kun fokusere på hans fænomenale fodboldevner, hvilket Christina måske også burde!

Angriber: Fernando Torres (Liverpool) – En skadesplaget sæson for den skræmmende stærke spanier gav kun angriberen 24 kampe til at overbevise mig om en plads på årets hold. Når man så scorer 14 mål (0,58 mål per kamp) i de 24 kampe og får Nemanja Vidic til at ligne Zat Knight, så er man god nok til årets hold i min bog.

Angriber: Nicolas Anelka (Chelsea) – Anelka har sådan set holdt sig på toppen af topscorerlisten hele sæsonen og selvom han har oplevet modgang i løbet af sæsonen, har han fortsat været Chelskis farligste mand. 19 mål og topscorer i ligaen, hvilket giver ham en plads i angrebet på dette fremragende drømme-mandskab.

Bænk: van der Sar (Man U); Ferdinand (Man U), Evra (Man U); Terry (Chelsea); Arteta (Everton); Young (Aston Villa); K.Davies (Bolton)

Boblere: Almunia (Arsenal), Jaaskelainen (Bolton), A.Hughes (Fulham), Bosingwa (Chelsea), G.Cahill (Bolton), Faye (Stoke), Laursen (Villa) Fellaini (Everton), Ireland (Man City), Modric (Tottenham), Cahill (Everton), Barry (Villa), Dempsey (Fulham), M.Taylor (Bolton), C.Cole (West Ham), van Persie (Arsenal), Kuyt (Liverpool)

Managerteam: Roy Hodgson (Fulham) og Tony Pulis (Stoke) – David Moyes tog måske Årets Manager, og det er da også en fremragende præstation, gingerboy Moyes, har opnået med The Toffees. Men Everton lagde også i top 5 sidste år, så spillermaterialet er der uden tvivl.

Fulham til gengæld var et mulehår fra nedrykning, men pludseligt har Roy Hodgson, med reserver fra andre klubber, en norsk gigant og en australsk ankermand, vendt det hele på hovedet og kvalificeret The Cottagers til europæisk fodbold! Fucking impressive!

Stoke lignede i lang tid en nedrykker men en god slutspurt gav The Potters og Tony Pulis en brilliant 12. plads i den første sæson blandt de bedste siden 1985. Also fucking impressive!

Bobler: David Moyes (Everton)

Bentley equals Flop

Bentley equals Flop

Der har været fantastiske præstationer som ovenstående og så har der naturligvis også været det modsatte. Derfor præsenterer jeg nu mine elleve udvalgte til årets flop hold.

Mine udvalgte til Årets Flop 11’er:

Målmand: Paul Robinson (Blackburn) – Laveste redningsprocent i Premier League og burde vel egentlig spille på et niveau eller to lavere!

Højreback: Pascal Chimbonda (Tottenham) – Et flop i Sunderland efter sit skifte fra Tottenham og et flop i Tottenham efter sit skifte fra Sunderland…

Centralt forsvar: Zat Knight (Aston Villa) – Knight(mare) kunne slet ikke lappe hullerne i Villas forsvar efter Laursens skade, hvilket udmøntede i et elendigt andet halvår af sæsonen for The Villans.

Centralt forsvar: Robert Huth (Middlesbrough) – Huth, eller slowpoke som jeg kalder ham, burde overveje et skifte til 2. Bundesliga, da engelsk fodbold går alt for hurtigt til den sløve midterforsvarer.

Venstreback: Damien Duff (Newcastle) – På en uvant plads som venstreback finder vi Duff, der med to assists ikke just har levet op til forventningerne som kantspiller med oplæg i støvlerne. Duff kronede en elendig sæson med (uheldigt) at score det selvmål, der dømte Newcastle til nedrykning i sidste kamp mod Villa.

Højre midtbane: David Bentley (Tottenham) – Den nye Beckham (*host*) har rigtigt “imponeret” Tottenham fansene i denne sæson efter sit skifte fra Blackburn! Røverkøb (et andet ord for waste of money) til cirka 16 millioner pund….

Central midtbane: Joey Barton (Newcastle) – Okay, givet Bartons korte tid på banen i denne sæson, er det måske billigt at sætte klovnen på Årets Flop 11’er, men ikke desto mindre er han repræsenteret. Grundet fængsel, skader og utallige karantæner har Barton kun spillet 9 Premier League kampe i denne sæson…

Central midtbane: Deco (Chelsea) – Klassestart fra den lille portugiser inden han forsvandt ud i glemslen og reservefodbold.

Venstre midtbane: Luis Boa Morte (West Ham) – Kontinuitet er et fremmedord i Boa Mortes bog… Okay, han har måske kontinuitet i sit spil, men det er den forkerte af slagsen…

Angriber: Afonso Alves (Middlesbrough) – Fed, overbetalt og uskarp brasilianer på afveje i den engelske Premier League, hvilket i sidste ende var skyld i Boros nedrykning.

Angriber: Johan Elmander (Bolton) – Kevin Davies var nødt til at score for to i denne sæson, da 110 millionersmanden Johan Elmander valgte at gå sine sidste 17 kampe uden at score et eneste mål..

Bænk: Myhill (Hull), Dawson (Tottenham), Meite (WBA), Nolan (Newcastle), Gera (Fulham), Butt (Newcastle), Pavlychenko (Tottenham)

Boblere: Djourou (Arsenal), Shorey (Villa), Eboue (Arsenal), Diouf (Blackburn), Lucas (Liverpool), Geremi (Newcastle), Reo-Coker (Villa), Arca (Sunderland), Borja (WBA), Nani (Man U), Arbeloa (Liverpool), Zamora (Fulham), Riera (Liverpool), Babel (Liverpool), , N’Zogbia (Wigan), Koumas (Wigan), Diaby (Arsenal), McCann (Bolton), Nolan (Newcastle)

Manager: Juande Ramos (ex-Tottenham) (Boblere: Roy Keane, ex-Sunderland – Paul Ince, ex-Blackburn – Joe Kinnear, Newcastle)

Kåringer Fulham-Style

Surprise!

Surprise!

Da det er en Fulham-blog vil jeg i følgende afsnit udelukkende fokusere på Fulhams spillertrup. Hvem har overrasket positivt, hvem har mest kontinuitet i sit spil og hvem har skuffet?

Årets Spiller: Mark Schwarzer – Den bedste signing i hele Premier League i denne sæson og ‘Årets Spiller’ i både min og Fulhams bog! Nærmere forklaring findes på ‘Årets hold’!

Bobler: Brede Hangeland

Årets Overraskelse: Clint Dempsey – Egentlig havde jeg afskrevet amerikaneren, efter han ytrede mishag over at spille en mindre rolle i startfasen af sæsonen. Men da Zoltan Gera legede halt dådyr på banen i de første mange kampe, røg Deuce i aktion og har siden ikke kigget sig tilbage. Dynamisk og teknisk stærk midtbanespiller, der gennem hele sæsonen imponerede mig gang på gang og har fortsat formen i dette års Confederations Cup.

Bobler: Paul Konchesky

Årets Cirkusklovn: Zoltan Gera – Dickson Etuhu ville have givet Gera kamp til stregen, hvis vi kigger et par måneder bagud, men en stærk afslutning af den muskuløse nigerianer gav Gera pladsen uden den store konkurrence. Lignede gennem hele sæsonen en spiller langt under PL niveau, og hvis vi er heldige, finder vi en afløser i sommerpausen til den formodentlig dårligste pasningsspiller i truppen.

Bobler: Dickson Etuhu

Årets Kovending: Chris Baird – Ingen brød sig om Chris Baird, da sæsonen startede… Stakkels Baird havde fået fansene på nakken efter en elendig debutsæson og et mindre håndgemæng med publikumsfavoritten, Jimmy Bullard. Men så forlod “Greedy Bullard” os pludseligt, og Chris Baird gik ind og præsterede ypperligt i startopstillingen, hvilket betød, at de fleste fans drejede 180 grader og rent faktisk begyndte at syntes om den nordirske landsholdsspiller. Selvom han ikke opnåede mange kampe, er han nu alligevel en solid backup for vores suveræne midterforsvar, Hughes og Hangeland.

Bobler: Ingen

Årets Lidt for Lange Snor: Bobby Zamora – “Bobatov” har af en eller anden uforklarlig årsag stadig en stor stjerne hos mange Fulham fans og manager Roy Hodgson. Jeg er dog mere skeptisk, da manden totalt mangler selvtillid og ikke kan ramme månen, om så den fløj rundt en meter over ham. Nogle fans bifalder hans arbejdsmoral, men også her syntes jeg, at Zamora er ufattelig doven og bliver hurtigt rastløs, når intet fungerer. Håber for Nevland og Kamaras skyld, at deres fremragende afslutning på sæsonen gør, at de overhaler Zamora i den interne rangorden. I hvert fald fik Zamora alt for mange chancer i denne sæson i forhold til, vi havde Erik ‘The Killer’ Nevland siddende klar i kulissen.

Bobler: Zoltan Gera

Årets ‘Huh?’: Julian Gray – Vi lånte Julian Gray i starten af sæsonen! Hodgson gav ham ikke et eneste minuts spilletid i ligaen, og i januar vælger vi så at skrive kontrakt med kantspilleren… Resten af sæsonen opnår han en enkelt kamp for førsteholdet, og jeg håber inderligt, han ryger ud i sommerpausen!

Bobler: Toni Kallio

Årets Mr. Underrated: Aaron Hughes – Havde Hangeland haft samme succes uden den solide Hughes ved sin side? Jeg tror det umiddelbart ikke! Hughes har, ligesom Hangeland, sjældent en dårlig kamp, og kandiderede til en plads på ‘Årets Hold’. Da jeg inden sæsonen efterlyste en ny midterforsvarer ved siden af Hangeland, kunne jeg ikke i min vildeste fantasi forestille mig den kontinuitet, nordireren har haft i sit spil gennem de seneste 12 måneder. Hughes – En Class act!

Bobler: Danny Murphy

Årets Bedste Fornemmelse: Fulham vs. Manchester United: 2-0 – What a game! United fik godt nok Scholesy udvist (Samt en hidsig Rooney i slutfasen), men inden da var Fulham også klart det bedste mandskab på grønsværen! Det mest ynkelige i kampen: Christina Ronaldos evindelige ynk!

Bobler: Fulham – Chelsea 2-2, 28. december, 2008

Årets Højdepunkt: 7. pladsen!! – Fra nedrykningskandidat til Europa League! Hvem havde forventet det? Roy Hodgson equals Pure Class!

Bobler: Intet kommer i nærheden!

Vi ser alle frem til en fantastisk sæson 2009/2010!

Fulham – Manchester United: 2-0 (version 2.0)

Tredje gang blev lykkens gang for Roy Hodgsons Fulham, da de for netop tredje gang på en måned skulle krydse klinger med mægtige Manchester United.

Og medierne var enige om, at Fulham fortjent trak sig triumferende ud af dette allerede legendariske opgør på Craven Cottage.

Fulham startede også bedst og Clint Dempsey gav allerede efter to minutter en forsmag på, hvad der ventede Edwin van der Sar, da amerikaneren sendte et skud snert forbi hollænderens ene stolpe.

Fulham fortsatte med at præge løjerne og det skulle give bonus allerede i det 18. minut, da Fulham i første omgang fik tilkendt et hjørnespark.

Simon Davies sendte bolden indover, hvor Bobby Zamora i to omgange fik hovedet på bolden, hvilket udmøntede i to refleksredninger på stregen.

Desværre for United legede Paul Scholes volleyball-spiller ved den anden redning og uden brok gik han direkte mod The Cottage i hjørnet af stadion efter at have modtaget det røde kort af dommer Phil Dowd.

Rutinerede Danny Murphy eksekverede sikkert det klokkeklare straffe og Fulhams fans kunne bryde ud i jubel over den ganske overraskende føring.

Få minutter senere fik Fulham en tredobbelt chance for at udbygge føringen. Zamora brød igennem i højre side og sendte et missil mod van der Sar, der kun kunne blokere lige ud til Andy Johnson, som ikke fik kontrol over bolden, hvorefter Clinten skød langt over mål på nedfaldsbolden i tredje omgang.

United virkede helt rundtossede og i det 27. minut var den gal igen, da Zamora fyrede af udefra, men denne gang fik van der Sar kontrol over bolden efter lidt usikkerhed.

Stormløbet fortsatte, da en livlig Simon Davies bankede til bolden fra højre side af feltet og igen måtte van der Sar nøjes med at blokere Fulhams forsøg uden at The Cottagers dog fik fat i andenbolden.

Walisiske Davies var i skydehumør denne lørdag eftermiddag, da han få øjeblikke senere igen testede van der Sar med en kraftfuld jordfiser fra cirka 30 meters afstand.

Frustrationerne var åbenlyse hos United, hvilket især gjorde sig gældende hos primadonna’en Christiano Ronaldo, der blev ved med at bitche over kendelser, der gik den formsvage spiller imod.

Ronaldo fortsatte sine frustrationer i anden halvleg, da han burde være blevet udvist for en vanvittig tackling mod Murphy få minutter inde i halvlegen, men Phil Dowd lod det usportslige tudefjæs slippe med et gult kort, mens den sidste respekt for portugiseren langsomt sivede ud af Craven Cottage.

United begyndte dog at vise flere tænder og kunne sagtens have udlignet, da et indlæg fra indskiftede Wayne Rooney fandt hovedet på prinsessen (Guess who!), men Mark Schwarzer hev en glimrende redning ud af ærmet og Fulham bevarede deres 1-0 føring.

Australske Schwarzer havde dog flere trumfer på hånden og begav sig ud i en usædvanlig mirakel-dobbeltredning i det 64. minut, da først Park Ji-Sung og dernæst Rooney forsøgte sig med afslutninger lige foran keeperens mål.

Schwarzer har vist fremragende form siden skiftet fra Middlesbrough og efter undertegnedes mening får han ikke ros nok for de mirakler, han til tider udfører i Fulham-målet.

Prinsessen af Portugal forsøgte sig minutter senere med et lavt skud mod Schwarzers venstre hjørne fra kanten af feltet, men igen måtte United se en stærk Schwarzer taking care of business!

Desværre for Fulham måtte ‘captain’ Danny Murphy udgå med en skade og det bliver nervepirrende at se, hvor lang tid den inspirationelle englænder er ude.

Med tre minutter igen satte Fulham dog en tyk streg under sejren, da indskiftede Zoltan Gera satte AJ i scene i højre side, hvorefter den lille angriber sendte den tilbage til ungareren, der med et fiks vip lagde den op til et akrobatisk saksespark hungarian style, som helt suverænt røg ind bag van der Sar i United-målet.

What a fucking goal og mon ikke det kandiderede til månedens kasse!

Med et minut igen kunne Rooney så hæve Moron of the Day pokalen, da han samlede bolden op og virkede til at kaste den efter dommer Phil Dowd. 

Måske det ikke var englænderens intention, men det ganske hårde kast var ikke helt gennemtænkt fra den temperamentsfulde bisse og Phil Dowd kunne dermed give Rooney sin anden advarsel til stor frustration for Uniteds spillere.

Alt i alt en fremragende dag på kontoret for Fulham, der ikke havde slået United på hjemmebane i 45 år, mens gæsterne formodentligt ikke satser på at vinde Fair Play prisen i dette års Premier League….(!)

Fulham: Schwarzer, Pantsil, Hughes, Hangeland, Konchesky, Dempsey (Gera 81), Murphy (Dacourt 67), Etuhu, Davies, Johnson, Zamora (Kamara 77).
Bænk: Zuberbuhler, Nevland, Stoor, Kallio.

Kort: Pantsil (43,f), Dempsey (72,f).

Mål: Murphy 18 str, Gera 87.

Man Utd: Van der Sar, O’Shea (Tevez 70), Evans, Ferdinand, Evra, Ronaldo, Fletcher, Scholes, Park, Giggs, Berbatov (Rooney 46).
Bænk: Foster, Neville, Anderson, Carrick, Fabio Da Silva.

Udvisninger: Scholes (18), Rooney (89).

Kort: Evans, Evra, Ronaldo, Rooney.

Tilskuertal: 25,652

Dommer: Phil Dowd

HIGHLIGHTS: http://www.101greatgoals.com/videodisplay/2250026/