TV-penge

Der blev i dag offentliggjort tal på, hvor mange TV-penge hver enkelt Premier League-klub har optjent gennem sæsonen, og det er ikke småpenge, klubberne rager til deres bugnende lommer.

Money, Money, Money

Fulham har fået hele £47,4 millioner, hvilket godt kan give anledning til drømme om nye lovende spillerindkøb denne sommer.

De 47,4 millioner pund giver Fulham en niendeplads på pengelisten, hvilket ligger godt i tråd med, at vi endte på samme plads i tabellen.

Premier Leagues administrerende direktør Richard Scudamore udtalte følgende ved offentliggørelsen:

“The Premier League’s income distribution mechanism rewards sporting success in the League while also guaranteeing a significant amount of broadcast revenue to each club in order that they can plan from one season to the next.

It has been a fantastic season, arguably the best of all the 20 Premier League seasons, and the clubs deserve huge credit for the quality of football on show throughout 2011-12.

We believe the way we distribute broadcast income plays a part in allowing each club to compete at the highest level.”

Hver klub modtog £13,7 mio. i nationale tv-penge, £18,7 mio. i internationale tv-penge samt £755.000 per placering i ligaen – dette gav City £15,1 mio., mens Wolves på sidstepladsen måtte nøjes med de £755.000.

Udover det fik hver klub £570.000 for hver live-optræden i tv, hvilket “overraskende” nok har United som top-indtjener med £13,5 mio..

Det skulle man ellers ikke tro med den million tv-optrædener, som MUTV aka Kanal 6 har vist i denne sæson…

Men på den anden side er jeg tilfreds med det antal gange, som Fulham blev sendt på tv, i forhold til klubben er af noget mindre format på den store scene.

Vi har brug for så meget promovering som muligt, så den officielle fanklub, FFC Denmark, fortsætter med at vokse.

TV-pengene blev fordelt således i 2011/12 sæsonen:

Arsenal £56.2m
Aston Villa £42.1m
Blackburn £40.3m
Bolton £40.6m
Chelsea £54.4m
Everton £48.9m
Fulham £47.4m
Liverpool £54.4m
Manchester City £60.6m
Manchester United £60.3m
Newcastle £54.2m
Norwich £45.6m
QPR £43.3m
Stoke £43.6m
Sunderland £44.4m
Swansea £45.9m
Tottenham £57.3m
West Brom £46.6m
Wigan £42.8m
Wolves £39.1m

Totalt: £968.2m

Tak for kaffe!

Reklamer

Fulham – Wolverhampton 5-0

Pav, Pog, Po the Great, Pogreb, Pogrebnyak.

“Kært barn har mange navne”, lyder det velkendte danske ordsprog, og en russer har i den grad skudt sig ind i Fulham-fansenes hårdtprøvede hjerter.

Nyindkøbet Pavel Pogrebnyak var endnu engang forskellen sammen med en velspillende Clint Dempsey, da Fulham gav Wolves en omgang prygl på Craven Cottage i weekenden.

Man skal dog ikke forklejne holdkammeraterne, hvor især Moussa Dembele, Damien Duff, Andy Johnson og en sjældent sublim John Arne Riise udgjorde en fantastisk stamme på et Fulham-hold, der mindede om et Barcelona i miniformat.

Selvfølgelig skal det også tages i betragtning, at Wolves gav en hamrende ringe præstation, som var en hån mod de tilhængere, der havde taget turen fra det midtengelske.

Men Fulham var dog særdeles oplagte på en halv-kølig søndag eftermiddag, hvor de dominerede fra start til slut, mens gæsterne kun var farlige på sporadiske kontrachancer.

Fulham vs Wolves (foto: @m0del)

Hjemmeholdet skulle trods deres dominans helt frem til det 36. minut, før netmaskerne blafrede første gang bag walisiske Wayne Hennessey i Wolves-målet.

Under lettere kontroversielle omstændigheder fik Fulham tilkendt et hjørnespark, selvom Richard Stearman højst snittede Dembeles pauvre forsøg udefra.

Wolves blev kynisk afstraffet på dommer Mike Jones’ tvivlsomme kendelse, da Pogrebnyak dukkede op midt i feltet og nemt kunne heade Duff’s glimrende indlæg i kassen.

Den russiske frontløber fordoblede sit målantal, både samlet og i kampen, otte minutter senere, da Pogrebnyak udnyttede fint forarbejde af AJ og Dempsey til at score kampens andet mål.

I det 56. minut blev det 3-0, da en ellers svag Danny Murphy sendte en vaskeægte sukkerball af sted til Dempsey, der kold som en friskfanget tun udplacerede en chanceløs Hennessey.

Og bare fem minutter senere fuldførte Pogrebnyak sit hattrick, da han snublende løb en ripost fra Hennessey i mål, efter den walisiske keeper havde halvklaret AJ’s flade forsøg fra kanten af feltet.

AJ selv var derefter uheldig med at ramme overlæggeren, mens både Duff, Dembele og Dempsey (3xD) måtte se deres forsøg snert gå forbi mål i en kamp, hvor Fulham sagtens kunne have scoret ti mål med lidt mere skarphed.

Det blev dog til fem kølige kasser, da topscorer Dempsey udnyttede et glimrende oplæg af den overraskende fitte debutant Mahamadou Diarra til endnu engang at passere modløse Hennessey.

Det er langt fra hverdag, at Fulham scorer fem mål eller mere, men nu har Martin Jols tropper præsteret netop dette hele tre gange i sæsonen.

Jols hollandske revolution er for alvor i gang!

____________________________________

Kamp Stats

Fulham

Schwarzer 7.5 – Tog sig af de sporadiske forsøg fra Wolves-spillerne, men havde ikke synderligt travlt mellem stængerne.

Hughes 8.5 – Mr. Reliable i bagkæden og fik plads til at skyde mere med frem, end han plejer på pladsen som højreback.

Senderos 9 – Kom ofte i vejen for de frustrerede Wolves-spillere.

Hangeland 9 – Den norske mur gav især Kevin Doyle grå hår på hovedet.

Riise 10 – Nordmandens hidtil bedste kamp for Fulham både offensivt og defensivt; burde dog have scoret på en af de fem-seks chancer, han kom frem til.

Duff 10 – Var især i hopla i første halvleg, og lignede en ung Duff fra Chelsea-tiden.

Murphy 8 – Overskygget af de andre midtbanekollegaer, men sukkerballen til Dempsey var dog høj høj klasse.

Pavel Pogrebnyak eller som jeg også kalder ham "Павел Викторович Погребняк"

Dembele 10.5 – Den belgiske Iniesta styrede totalt midtbanen med lækre detaljer og eminente afleveringer.

Dempsey 11 – Gjorde hvad der passede ham i front og forhøjede sit målantal med to kasser.

AJ 10.5 – Det eneste der manglede fra en energisk AJ, var et mål.

Pogrebnyak 11 (Fulham MOM) – Jeg er ikke religiøs, men hvis der var en “Church of Pogrebnyak”, meldte jeg mig ind per postordre.

Diarra 8.5 – Virkede overraskende fit og udgjorde et glimrende bindeled på den centrale midtbane; dog på en billig baggrund.

Davies UB – Digger havde et mindre vellykket indhop sidst i kampen.

Frei UB – Fik få minutter på banen som afløser for Pog.

Bænk: Stockdale, Orlando Sa, Etuhu, Halliche

Mål: Pogrebnyak 36, 44, Dempsey 56, Pogrebnyak 61, Dempsey 83

Kort: Hangeland

Wolverhampton Hennessey, Zubar, Stearman, Berra, Ward, Kightly (Fletcher 61), Foley (Hunt 84), Henry (Milijas 19), O’Hara, Jarvis, Doyle.
Bænk: De Vries, Johnson, Bassong, Jonsson

Kort: Zubar, Berra

Tilskuertal: 24, 034

Dommer: Mike Jones

Wolves – Fulham: 2-0

I et absolut horror-show blev Fulham her til eftermiddag udspillet af et veloplagt Wolves-hold, som ikke levnede de elendige gæster en eneste chance for et point.

Udeholdet holdt ellers skansen i de første 42 minutter på trods af fejl på lilleput-niveau, men lige før pausen faldt det hele fra hinanden i den værste kamp siden 5-2 nederlaget til Liverpool i starten af maj (hvor vi dog var bedre i offensiven).

Wolves pressede på fra startfløjt af, og var det ikke for nogle solide blokeringer af Philippe Senderos, kunne det hurtigt være blevet en regulær katastrofe for udeholdet.

Efter 11 minutter fik Fulham dog en gylden mulighed for at komme i front, men Damien Duffs svage afslutning direkte på Wolves-keeper Wayne Hennessey gjorde Andy Johnsons fremragende forarbejde til skamme.

Molineux inden ydmygelsen

Wolves begyndte dog snart at dominere igen, og efter 29 minutter var Kevin Doyle tæt på at udnytte skrækkeligt forsvarsspil af Brede Hangeland ved baglinjen, men angriberen fik sendt bolden over mål i duellen med Schwarzer.

Jamie O’Hara var næste mand i skydeteltet, men Schwarzer nåede lige at få fingerspidserne på midtbanespillerens drøn fra 15 meters afstand.

I det 42. minut kunne Schwarzer dog intet gøre, da Fulhams John Arne Riise og Pajtim Kasami valgte at støde sammen i feltet i stedet for at cleare bolden, hvilket Doyle takkede for med en tør afslutning ind i netmaskerne.

En livlig Matt Jarvis fordoblede føringen med få sekunder tilbage af halvlegen, da han udnyttede en gigantisk skovtur af Schwarzer til at sende en rebound fra Roger Johnson i det tomme mål.

Fulham havde en kort opblomstring i starten af anden halvleg (bl.a. takket være indskiftningen af Steve Sidwell), og igen var det Duff, som stod for den største afbrænder, da ireren ikke fik ordentlig ram på et udmærket indlæg fra Riise.

Resten af halvlegen føltes som flere timer, hvor Fulham fik Wolves til at ligne FC Barcelona…

Jeg vil ikke tage noget fra Wolves-holdet, som spillede en udmærket kamp, men det var på en billig baggrund over for en flok gangbesværede pensionister forklædt som Fulham-spillere.

Slutkommentarer fra forfatteren

I dag vækkede minder om de mørke dage under Lawrie Sanchez tilbage i 2007 – niveauet var ikke Premier League værdigt, og normalt solide aktører som Hangeland, Hughes, Duff og til dels Schwarzer spillede til dumpekarakter.

Men jeg må igen sætte spørgsmålstegn ved at benytte Aaron Hughes på højreback-pladsen. Ligeså solid han er i det centrale forsvar, ligeså svag er han i højre side; især over for hurtige wings som Wolves’ Jarvis, og nordireren bidrager med intet i forhold til at hjælpe wing-kollega Duff i offensiven.

Den evige udelukkelse af Chris Baird, som igen ikke var fundet god nok til truppen, er fuldstændig absurd! Bairdy var kontinuerligt en af Fulhams mest stabile spillere i sidste sæson, og nu er han ikke engang blandt Martin Jols 18 udvalgte til kampdage.

Som jeg ser det, er vores klart stærkeste baglinje Riise, Hangeland, Hughes, Baird, mens Senderos, Kelly og Briggs vil være en udmærket andengarde. Andengarden kunne eventuelt blive benyttet fra tid til anden i Cup- og Europa-kampe, men at ødelægge en af ligaens stærkeste defensiver fra sidste sæson er ren galmatias.

Jols insisteren på at beholde Dickson Etuhu i startopstillingen på bekostning af Steve Sidwell, har jeg også mine vanskeligheder med at forstå. I dag synes jeg dog, at det skulle have været Danny Murphy, som ikke burde være kommet ud til anden halvleg efter en rædderlig indsats. Uanset hvad skinnede Sidwell igennem efter sin indskiftning, indtil han måtte strække våben for overmagten, da medspillerne ikke havde samme ildsjæl som den rødhårede fighter.

Flere i Twitter-fanbasen er begyndt at miste tiltroen til Jol, og selvom jeg synes, de tanker bliver ytret lige lovlig tidligt, ser jeg nogle bekymrende tendenser i Fulhams spil, som ikke lover godt for fremtiden.

Fulham (karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 6 – Solid kampen igennem, men den hjerneblødning ved 2-0 målet var chokerende!

Hughes 03 – Tørret af Jarvis gang på gang og passiv i det offensive.

Hangeland 5 – Virkede forvirret og usikker i defensiven og i sin omgang med bolden.

Senderos 7.5 (FFC Man of Match) – Selvom jeg normalt ikke er fortaler for Senderos, var han klart den bedste Fulham-spiller på dagen.

Riise 03 – Intet lykkedes for den ellers stærke nordmand.

Duff 5 – Svag i sine udfordringer og fik ikke sat sig igennem over for Wolves-defensiven, mens han spolerede Fulhams bedste chancer.

Murphy 00 (FFC Flop of Match) – Rædselsfuld de få gange, han rørte bolden! Flere gange tog jeg mig selv i at spørge, om han stadig var på banen?!

Etuhu 6.5 – En af Fulhams bedre aktører i første halvleg og uforståeligt, at nigerianeren blev taget ud i pausen, når nu Murphy var så horribelt ringe!!

Kasami 5 – Letvægter uden nogen form for pondus.

Johnson 6 – Ok første halvleg blev fulgt op med en umulig kamp mod Wolves’ defensiv efter pausen.

Dempsey 03 – På højde med Murphys lave niveau bortset fra han måske rørte bolden et tocifret antal gange…

Sidwell 7 – Glimrende start efter pausen men fusede ud i takt med elendigheden.

Dembele 6 – Fik, kort efter sin indtræden, et besynderligt gult kort af den rædsomme dommer Mike Dean og fik slet ikke udfordret modstanderne.

Bænk: Etheridge, Kelly, Gecov, Frei, Briggs

Kort: Riise, Dembele

Wolves: Hennessey; Stearman, Johnson, Berra, Ward; Hunt (83 Foley), Henry, O’Hara, Jarvis (89 Kightly); Doyle, Fletcher (90 Elokobi)
Bænk: De Vries, Ebanks-Blake, Hammill, Milijas

Kort: Hunt, Doyle

Dommer: Mike Dean

Tilskuertal: 22,657

Wolverhampton – Fulham: Optakt

Efter en hård – men triumferende – kamp i midtugen står Fulham tilbage i Premier League over for Mick McCarthys WolverhamptonMolineux.

Fulham og Wolves har et lettere anstrengt forhold til hinanden, efter Karl Henry uforskyldt brækkede benet på Bobby Zamora i starten af sidste sæson.

Bl.a. det fik Danny Murphy til at gå ud og lege Premier League Police, hvor han beskyldte bl.a. Wolverhampton og Stoke for bevidst at gå hårdt ind i tacklingerne.

Murphy havde uden tvivl en pointe, men det gav dog bagslag mod kaptajnen, som blev udsat for hård kritik fra flere sider, mens et fåtal kom til midtbanespillerens forsvar (bl.a. Wenger og diverse fans fra Liverpool, Arsenal, Tottenham m.fl.).

McCarthy har dog inden kampen fået en uforbeholden undskyldning fra Murphy, men under overfladen kan fjendskabet lure, når holdene indtager Molineux klokken 15.

_____________________

Facts

– Fulham har holdt nullet i 10 af de sidste 13 opgør i alle turneringer.

– Fulham indkasserede mindst mål ved dødboldssituationer i sidste sæson (23,3 %).

– Fulham havde den sjettedårligste udebanestatistik i sidste sæson (dog en forbedring af tidligere sæsoner).

– Fulham har dog kun tabt to af de seneste ti opgør på udebane (mod henholdsvis United (2-0) og Everton (2-1))

– Tre ud af de seneste seks opgør mellem de to klubber er endt uafgjort.

– Fulham har ikke vundet på Molineux siden 1985, hvor de tog en 4-0 sejr i den daværende 2. division.

– Fulham startede sæsonen ud med et 0-0 remis hjemme mod Aston Villa.

– Wolves vand 482 tacklinger i sidste sæson; det andet dårligste i divisionen efter Birminghams 452.

– Wolves har kun tabt fire af de seneste 12 kampe i Premier League.

– Wolves fik i sidste uge en åbningssejr på 2-1 ude over Blackburn.

_____________________

Fulham

Martin Jol og Fulham må stadig undvære Simon “Digger” Davies, som dog er tæt på at komme sig over den knæskade, der har holdt waliseren ude i opstartsfasen.

Derudover ser det ud til, at Bjørn Helge Riise er tilbage efter en mindre lyskeskade, da han ikke længere fremkommer af Fulhams skadesliste – om han er klar til at indgå i truppen, er dog tvivlsomt.

Fra kampen mod Dnipro i midtugen er det kun kaptajn Murphy, som slås med en mindre skavank, men kaptajnen ventes dog klar til eftermiddagens opgør.

Det virker desuden sandsynligt, at Matthew Briggs og Steve Sidwell må vige pladsen for henholdsvis John Arne Riise og Dickson Etuhu, da de to sidstnævnte som regel foretrækkes i ligaen.

Forhåbentlig forbliver Philippe Senderos også siddende på bænken, da jeg stadig er af den mening, at Aaron Hughes og Brede Hangeland er vores klart stærkeste centrale forsvar. I premiere-kampen mod Villa blev Hughes rykket ud på højreback-pladsen, mens Senderos agerede makker til Hangeland. Chris Baird er det bedste alternativ til højreback-pladsen, men han virker ikke til at være i kridthuset hos Jol. Derfor kan fireback-kæden sandsynligvis indtage en af følgende formationer: Riise, Hangeland, Hughes, Kelly eller Riise, Hangeland, Senderos, Hughes.

Unge Pajtim Kasami vender også tilbage til bænken, hvilket betyder Damien Duff indtager sin vante plads i højre side.

Det skal også blive interessant at se, om Clint Dempsey bliver rykket tilbage på venstrekanten efter sine to mål mod Dnipro, hvor amerikaneren optrådte som angriber.

Jeg håber personligt teknisk stærke Moussa Dembélé glider ind på venstrekanten, mens Dempsey beholder sin plads som fri hængende angriber – det er dog også muligt, flittige Andy Johnson igen indtager pladsen ved siden af Bobby Zamora.

Startopstillingen er derfor forholdsvis svær at forudsige, da vi har udmærkede alternativer til de fleste pladser, hvilket jeg naturligvis ikke brokker mig over – hvordan Jol har tænkt sig at blande kortene, får vi derfor først svar på klokken 15.

Formbarometer (inkl. Europa og venskabskampe): V-U-V-U-V

Formbarometer udebane (inkl. Europa og venskabskampe): U-V-U-V-V

Formodet startopstilling: Schwarzer; JA Riise, Hughes (Senderos), Hangeland, Kelly (Hughes); Dempsey, Murphy, Etuhu (Sidwell), Duff; A Johnson (Dembélé), Zamora

_____________________

Wolves

Dagens modstander fra Wolverhampton har ikke de store bekymringer med hensyn til startopstillingen.

Mick McCarthy kan roligt smide Richard Stearmand ind på sin back-plads, efter forsvarsspilleren pådrog sig en mindre skade i premieren mod Blackburn.

Derudover er skadesplagede Michael Kightly tilbage, men kantspilleren kan højest håbe på en plads på bænken.

Det forventes derfor, at McCarthy stiller med det samme mandskab, som slog Blackburn i foregående runde.

Formbarometer (inkl. venskabskampe): V-V-V-V-U

Formbarometer hjemmebane (inkl. venskabskampe): V-T-V-U-T

Formodet startopstilling: Hennessey, Stearman, Berra, Johnson, Ward, Jarvis, O’Hara, Henry, Hunt, Doyle, Fletcher

_____________________

Kick-off søndag, kl. 15.00, på Molineux

Wolves – Fulham: 1-1

Som jeg forudsagde i optakten til lørdagens bundkamp mod Wolverhampton, blev det til et enkelt point på Molineux i en kamp, som Fulham dog i sidste ende havde fortjent at vinde.

Mark Hughes havde valgt en alternativ opstilling, hvor der blev plads til både Eidur Gudjohnsen, efter islændingens fine indhop mod United, midtbanefighter Steve Sidwell og rutinerede Simon Davies.

Bobby Zamora døjede med et rygproblem op til kampen og startede på bænken, mens formstærke Damien Duff, som forventet, ikke blev klar til kick-off.

Udeholdet angreb deres nedrykningstruede modstandere fra dommer Michael Olivers startfløjt, og Carlos Salcido havde inden for få minutter testet Wayne Hennessey med et fremragende langskud, som målmanden fik det yderste af fingerspidserne på.

Hughes bortvist for flaske-overfald

Få sekunder senere sendte Moussa Dembélé et forsøg over mål, mens Clint Dempsey kort efter fulgte trop med et forsøg sner forbi opstanderen.

Dempsey burde efter et kvarter have sendt Fulham i front, da energiske Salcido sendte et millimeter-præcist indlæg ind i boksen til den ellers træfsikre amerikaner, som på det skammeligste misbrugte den gigantiske mulighed.

Fulhams manglende evner i at omsætte chancer til mål blev skæbnesvanger i det 22. minut, da Steven Fletcher, på Wolves første deciderede målchance, sendte bolden ind bag en sagesløs Mark Schwarzer på et eminent hovedstød.

Woles begyndte derefter at æde sig ind i kampen, mens Fulham virkede lettere chokerede over, at de nu var bagud efter deres dominans i startfasen.

Det blev dog ikke til mere end et par vildfarne forsøg fra Adlene Guedioura og Jamie O’Hara, som ikke truede Mark Schwarzers mål yderligere.

I slutningen af første halvleg begyndte Fulham dog igen at true Hennesseys mål, men hverken Dempsey eller Davies havde den fornødne skarphed i støvlerne denne eftermiddag.

Fulham startede igen bedst ud i anden halvleg, hvor Wolves Karl Henry måtte cleare bolden for næsen af Dembélé, efter Hennessey var gået forkert af et Chris Baird-indlæg.

Efter en flad ufarlig afslutning fra Guedioura var det igen Fulham, som truede Hennesseys mål, men Eidur Gudjohnsen sendte en elendig afslutning over mål og formåede generelt ikke at overbevise i sin første start for udeholdet.

I det 56. minut indtog Mark Hughes scenen med en mindre overreaktion over et gult kort til Brede Hangeland.

Personligt synes jeg, det gule kort var ganske retfærdigt, da Hangelands tackling var et hovedløst sats – men inden den situation var flere spillere sluppet fra værre overfald grundet dommer Olivers manglende tag i kampen.

Dette faktum var sandsynligvis også, hvad der fik Hughes til at sparke hele tre gange ud efter en vandflaske i ren raseri (anger management anyone??). Det betød samtidig, at dommer Oliver bortviste Hughes fra kampen, og der venter formodentlig waliseren en karantæne i den næste kamp.

Overfald på en vandflaske er jo også en ganske horribel forbrydelse…

Dempsey var endnu engang næste mand i skydeteltet, men den amerikanske landsholdsspiller havde en eftermiddag at forglemme med endnu en håbløs afslutning, efter Hennessey igen var gået forkert af et indlæg.

Introduktionen af Gaël Kakuta gav Fulham lidt fart på kanten, mens ligeledes indskiftede Bobby Zamora skabte yderligere kaos i Wolves’ defensiv.

Wolves’ Fletcher testede Schwarzer, kort før han selv blev udskiftet, men skotten måtte se Fulhams målmand redde sit hæderlige forsøg.

Fulham begyndte at virke desperate og sendte Andy Johnson på banen som erstatning for en pauver Dempsey – dette skulle vise sig at være en mere end fornuftig beslutning sekunder senere.

På første boldberøring sendte AJ et drøn afsted mod Wolves’ mål fra midten af feltet, og på en eller anden måde fik han passeret Hennessey, på trods af afslutningen var lige midt i målet.

I de sidste fem minutter var der både chancer til Wolves’ Sylvain Ebanks-Blake og Fulhams Kakuta, men det forblev 1-1, hvilket hjemmeholdet kunne være mest tilfreds med ud fra spil og chancer.

Kamp Stats

Wolverhampton Hennessey, Stearman, Craddock, Berra, Ward, Guedioura (Kightly 85), Henry, O’Hara, Jarvis, Milijas (Mancienne 59), Fletcher (Ebanks-Blake 77).
Bænk: Hahnemann, Vokes, Hammill, Foley.

Kort: Stearman, Craddock.

Mål: Fletcher 22.

Fulham Schwarzer, Baird, Hughes, Hangeland, Salcido, Davies, Sidwell, Murphy (Kakuta 69), Dempsey (Johnson 79), Gudjohnsen (Zamora 69), Dembele.
Bænk: Stockdale, Kelly, Etuhu, Greening.

Kort: Baird(46,f), Hangeland (56,f).

Mål: Johnson 80

Tilskuertal: 28,825

Dommer: Michael Oliver

Wolves – Fulham: Optakt

Det kan lige blive til en lynhurtig Wolves versus Fulham optakt, inden jeg om cirka 30 minutter tager ud og golfer, hvilket højst sandsynligt betyder, jeg går glip af dagens vitale bundkamp.

Desværre for Fulham har de store problemer med at hive sejre hjem på udebane, og Wolves vil formodentlig kæmpe med næb og kløer for at slippe væk fra jumbo-pladsen.

Jeg vil dog ikke afvise, at Fulham kan notere sæsonens kun anden udebanesejr (mindst i Premier League), men umiddelbart vil jeg satse på et X på tipskuponen.

Fulham

Mark Hughes har næsten en hel trup til rådighed, dog med undtagelse af kronisk skadede Philippe Senderos, som stadig døjer med sin akillessene.

Op til kampen er der også tvivl om Damien Duff, som også har lidt problemer med sin akillessene, og hvis ireren ikke stiller til start, betyder det formodentlig, at Chelsea-lejesvend Gaël Kakuta tager en tørn mere i den knitrende hvide Fulham-trøje.

Ellers kan det noteres, at Bobby Zamora står over for sin onde ånd Karl Henry, som i starten af sæsonen uforsætligt brækkede benet på angriberen.

Danny Murphy gik ud efter kampen og kritiserede Wolves’ spillestil, hvilket sandsynligvis betyder, kaptajnen får en hård medfart af hjemmepublikum. Forhåbentlig kan det oppe hans spil lidt efter nogle særdeles pauvre præstationer på det seneste.

Formodet startopstilling: Schwarzer, Baird, Hangeland, Hughes, Salcido, Kakuta, Murphy, Etuhu, Dempsey, Dembélé, Zamora

Wolves

Mick McCarthys Wolverhampton har igen hurtige Stephen Hunt til rådighed, efter ireren har været opereret for brok. Kantspilleren vil formodentlig gå ind på venstre back-pladsen, da George Elokobi ikke stiller til start pga. en lårskade.

David Edwards, Kevin Doyle og Ronald Zubar er også alle på skadeslisten, mens den store targetman Sam Vokes er vendt tilbage til truppen efter et lejemål hos Norwich.

Formodet startopstilling: Hennessey; Foley, Stearman, Berra, Hunt, Guedioura, Henry, O’Hara, Jarvis, Kightly, Fletcher

Kick-off 16.00 på Molineux

Murphy Deler Vandene!

Danny Murphy gik forleden i offensiven mod brutale tacklinger og ufint spil, da han udtalte sig specifikt om flere PL-klubber (Stoke, Blackburn og Wolves.red), der efter hans mening går over stregen i deres iver efter en sejr.

Kaptajnens kommentarer er ikke gået ubemærkede hen i den engelske fodboldverden, hvor nogle har støttet op om Murphy, mens flere managers, spillere og foreninger har malet fanden på væggen!

Okay, Danny Murphy er en velrespekteret herre blandt de professionelle i gamet, men at en enkelt PL-spiller har bragt flere topfolks pis i kog med sine meninger, er en smule besynderligt.

Det er ikke ligefrem Paolo Di Canioske-kommentarer Murphy har ytret, så måske folk skulle tage en omgang chillax, enten oralt eller som stikpille (kan købes i håndkøb på apoteket)…!

Først og fremmest har League Managers Association (LMA) i dag kritiseret udtalelserne fra Murphy, der ikke mener, at hverken managers eller spillere nogensinde har i sinde at gøre andre fortræd…

En smule naivt, hvis du spørger mig…!

Så El Hadji-Diouf fra Blackburn får ikke besked på at gå hårdt til målmanden ved dødbolde, hvilket bl.a. Mark Schwarzer fik at mærke, da Fulham spillede uafgjort mod Rovers i september (en tak skal lyde til Fat Sam!)…

Og har LMA nogensinde set eksempelvis Roy Keane, Joey Barton, Ben Thatcher, Michael Brown eller Karl Henry spille “fodbold”, eller hvad det nu er de praktiserer på den aflange grønne bane i selskab med fodboldspillere…

Indtil videre ser fordelingen således ud bedømt på de forskellige udtalelser og fan-fora:

Murphys Law

Fulhams fans (go figure!)

Arsenal-fans – Gunners har haft store problemer med de brutale ligesindede i Premier League, hvilket især er gået ud over holdets teknikere.

Tottenham-fans – Ligesom Arsenal har Spurs en stor kvotient af teknikere i truppen samtidig med, at Murphy er tidligere Tottenham-spiller, hvilket fansene ikke har glemt.

Dario Gradi

Arséne Wenger

Og i det gule ringhjørne

Stoke-fans

Blackburn-fans

Sam Allardyce – Fat Sam føler sig åbenbart ramt på sin stolthed…! Uanset hvad Sammy påstår, kan han ikke lave om på, at Dioufs svinestreger er en del af taktikken!

Wolverhampton-fans

LMA

Bobby Gould

Owen Coyle – Jeg ved ikke, hvem vendekåben Owen Coyle fedter for, men ikke desto mindre har Boltons boss åbenbart haft incitament til at udtale sig i sagen, på trods af ingen, for en gangs skyld, har beskyldt Bolton for negativ fodbold!

Ian Holloway – Blackpool er på papiret i samme båd som Fulham, Arsenal og Spurs, men ikke desto mindre har også Ian Holloway udtalt sig negativt om Murphys kommentarer. Jeg må indrømme, at Holloway har en pointe i, at forskellige hold har forskellige spillestile; men igen; retfærdiggør det Henrys vanvidstacklinger og Dioufs kujonagtige aktioner i kampene?

Peter Coates – Stokes chairman forsvarer naturligvis sit eget mandskab og cheftræner.

_________________________________

Jeg er en smule ambivalent i hele misfæren.

Jeg forstår Murphys grunde til at udtale sig om problematikken, da de hårde tacklinger er gået over gevind i denne sæson, og jeg mener, at de ovenstående chefer i den grad har overreageret på én spillers kommentarer!

Men Murphy har også gjort sig særdeles upopulær, hvilket kan komme tilbage og bide os i røven, når vi spiller mod enten Blackburn, Stoke eller Wolves, hvor modstanderne formodentlig vil gøre alt for at pisse kaptajnen af.

Overreaktionen er dog en realitet, men mon ikke det hele fuser ud i løbet af en uge eller to!

I sure hope so!