Sayonara Seol!

Asiatiske Seol Ki-Hyeon startede sin Fulham karriere ud, som var han hevet ind fra gaden til banen en tilfældig tirsdag eftermiddag i Chinatown!

Bundniveauet var formodentlig det laveste af alle Fulham-spillernes sidste sæson, hvis man ser bort fra udskældte Chris Baird og kritikken var nådesløs blandt Fulhams supportere.

Denne sæson startede han dog ganske positivt ud med flere assists i træningskampene og vores åbningsmål mod Hull, men da AJ vendte tilbage fra skade, røg Seol ud i glemslen, hvor han er forblevet.

Jeg var, ligesom de fleste Fulham-supportere, ikke specielt imponeret af sydkoreaneren under 07/08 sæsonen, men syntes, som en af de få, at han skulle have haft en større chance baseret på starten af denne sæson, hvor jeg syntes, han gjorde sit for at hæve sit niveau.

Men nu har Seol fornuftigvis valgt at søge spilletid andetsteds, da han for resten af sæsonen er udlånt til arabiske Al-Hilal, der har forkøbsret på landsholdsspilleren.

Jeg ønsker Seol held og lykke og takker ham for hans glimrende attitude, selvom han har manglet spilletid.

Af andre nævneværdige transfer nyheder skulle sydafrikanske Kagiso Dikcagoi stadig være aktuel for Fulham, men landsholdsspilleren har desværre stadig ikke opnået det antal landskampe, han skal have for at få en arbejdstilladelse i England.

Busan L’Park – Fulham: 1-0

    

Efter en glimrende sejr på hjemmebane over Celtic, fulgte Fulham op med et nederlag til Busan L’Park under Fulhams mini-rundtur i Asien.

Busan L’Park, der pt ligger sidst i den koreanske liga!, tog føringen  i det 57. minut gennem et afrettet skud fra Choi Ki Suk (suk….), og trods flere kvalificerede forsøg fra Zamora, Murphy, Healy og Kallio, lykkedes det ikke Fulham at udligne..

Roy Hodgson startede med en noget uvant konstellation i forsvaret bestående af nyindkøbet Paintsil på højreback, Andreasen og Hangeland i det centrale forsvar samt Kallio på venstreback, hvilket gav en smule forvirring i løbet af kampen. På midtbanen fik Seol og Cook chancen for at vise sig frem for eventuelle arvtagere uden, at dette udmøntede sig i de helt store præstationer…

Forhåbentlig fik Seol vist nok til, at en eller anden naiv klub alligevel faldt for hans præstation, så vi kan komme af med den underpræsterende sydkoreaner…

Hvis der skal findes et par undskyldninger for præstationen må det blive den høje luftfugtighed og de mange udskiftninger i startelleveren, hvor breddespillere som Seol, Cook og Kallio fik chancen. Så der skal formodentlig ikke lægges det store i resultatet, men vi håber da alligevel på en forbedring i kampen mod Ulsan Hyundai i morgen…

For hvem kan ikke slå en hyundai…?

Busan l’Park

Lee Bun Yung (GK), Hong Sung Yo, Kim Yoo Jin, Kim Seok Woo, Joo Seung Jin, Ahn Jung Hwan, Han Jung Hwa, Kang Seung Jo, Kim Seung Hyun, Pingoo, Jeong Shung Hoon

Fulham

David Stockdale (GK), John Pantsil, Brede Hangeland, Toni Kallio, Leon Andreasen, Andranik, Danny Murphy, Seol Ki-Hyeon, Lee Cook, Bobby Zamora, David Healy 

Bænk

Jimmy Bullard, Aaron Hughes, Pascal Zuberbühler (GK), Paul Konchesky, Zoltan Gera, Robert Milsom, Eddie Johnson