Landskampspause…

boring_class

Er der noget værre end landskampspauser? (Det er der højst sandsynligt, men ikke i det her sekund…)

En nylig undersøgelse viser, at entutiasmen omkring landsholdet er på det laveste punkt i flere år og hvem kan bebrejde den danske befolkning?

Vi har ikke været til en slutrunde i evigheder og DBU fortsætter med at forlænge med vores kære landstræner, der sikkert også misser VM næste år…

Og i den her weekend var det så en gaber af dimensioner mod miniputterne fra Malta, hvilket endte i en langt fra underholdende 0-3 sejr…

I dag sidder man så en dødssyg søndag eftermiddag og der er absolut intet i TV, hvilket gør, at jeg er nødt til tage drastiske metoder i brug og indånde frisk luft, når jeg her om ti minutter tager ud og spiller fodbold.

Hvis der ikke er bold i TV, må man jo selv bidrage lidt til underholdningen…

Glæder mig allerede til næste weekend, hvor der igen er klasse bold på programmet:D

Reklamer

Cottagers Nostalgi: Eddie Lowe

Eddie Lowe, legend

Eddie Lowe, legend

Dette er den første artikel omhandlende tidligere koryfæer fra Fulham Football Club og selvom det vil være oplagt at portrættere den store Johnny Haynes, går jeg en anden vej og sætter fokus på nyligt afdøde, Eddie Lowe.

Haynes var øremærket til at blive portrætteret først, men med Eddie Lowes bortgang forleden, syntes jeg, den gamle wing half fortjener æren.

Eddie Lowes magiske Fulham-rejse startede i 1950, efter at englænderen havde spillet fire år hos The Villans aka Aston Villa.

Wing back’en ankom til en klub, som oplevede sin blot anden sæson i den daværende 1. division (bedste række på det tidspunkt.red), og sindsstemningen blandt Fulhams fans var derfor forventningsfuld og optimistisk.

Inden perioden som Villa-spiller havde Lowe som amatør repræsenteret Millwall og Finchley samt Walthamstow Avenue under 2. verdenskrig.

Den sympatiske englænder havde opnået tre landskampe for England under sit ophold hos Villa, men med skiftet til Fulham blev det desværre ikke til flere internationale meritter for Lowe.

Dog gav opholdet ikke defensiv-spilleren mindre succes på banen baseret på det faktum, at englænderen gik hen og opnåede over 500 førsteholdskampe for The Cottagers.

Lowe fik sin debut på Old Trafford mod mighty Manchester United, og hverken Lowe eller Fulham-fansene vidste på dette tidspunkt, at englænderen ville gå hen og blive en decideret legende i det sydvestlige London.

Som udpræget back spillede Lowe enten wing back eller decideret back det meste af sin karriere, men i slutningen af Fulham-årene blev englænderen dog rykket ind i det centrale forsvar.

Selvom han var forsvarer, er jeg blevet fortalt, at Lowe aldrig fik en eneste advarsel(!), hvilket i den grad er en bedrift, når man står over for teknisk dygtige wings og hurtige angribere.

Forcerne hos Lowe lå i den kontinuitet, han lagde i sine præstationer som glimrende holdspiller samt et hovedspil på højde med de bedste.

Under sit lange ophold hos The Whites opnåede briten desværre ikke nævneværdige trofæer, men var dog med til at spille Fulham i to semi-finaler i FA Cup’en samt til en 10. plads i 1. division, som indtil sæsonen 2003/04 var Fulhams højeste placering i den bedste række (Fulham blev i 2004 nr. ni under Chris Coleman.red).

Der var dog også nedgangstider for Fulham under opholdet, og den tidligere engelske landsholdsspiller oplevede hurtigt modgang, da Fulham rykkede ned i hans første sæson med klubben.

Efter et par middelmådige sæsoner i 2. division, var Lowe en integral del af en tilbagevenden til 1. division, da de i 1958 igen tog turen op blandt de bedste.

The Great Eddie Lowe forlod Fulham i 1963 for at blive spillende manager for Notts City, men efter et par sæsoner forlod han den sport, som havde fyldt så meget i hans liv og begav sig ud i en civil karriere.

En af heltene fra den tid, VM-vinder George Cohen (459 kampe for Fulham) udtalte forleden følgende om Eddie Lowe:

“Eddie was a very correct man, and always very well turned out. He had a very good wit and I don’t know anyone that had a bad word to say of him.

“He was a terrific footballer, and complemented Johnny Haynes very well indeed. He was a great tackler and he covered ground very well for a tall man. He was rather unfortunate to not get more caps than the three he did.

“Eddie was quite a bit older than me when I came into the team, but he acted as a tutor of sorts, always offering advice to a young player. Being in the team as a 17-year-old, he had plenty to say to me if it needed to be said, and you took that advice because he was a very experienced man.

“He was one of those guys that you could always rely on and one of nature’s gentlemen. Everybody liked Eddie Lowe.”

Lowe begav sig mod de evige fodboldbaner den 9. marts i en alder af hæderlige 83 år, men den godmodige englænder forbliver i Fulhams historiebøger og i fansenes sind som en vaskeægte legende.

Fulham – Manchester United: 2-0 (version 2.0)

Tredje gang blev lykkens gang for Roy Hodgsons Fulham, da de for netop tredje gang på en måned skulle krydse klinger med mægtige Manchester United.

Og medierne var enige om, at Fulham fortjent trak sig triumferende ud af dette allerede legendariske opgør på Craven Cottage.

Fulham startede også bedst og Clint Dempsey gav allerede efter to minutter en forsmag på, hvad der ventede Edwin van der Sar, da amerikaneren sendte et skud snert forbi hollænderens ene stolpe.

Fulham fortsatte med at præge løjerne og det skulle give bonus allerede i det 18. minut, da Fulham i første omgang fik tilkendt et hjørnespark.

Simon Davies sendte bolden indover, hvor Bobby Zamora i to omgange fik hovedet på bolden, hvilket udmøntede i to refleksredninger på stregen.

Desværre for United legede Paul Scholes volleyball-spiller ved den anden redning og uden brok gik han direkte mod The Cottage i hjørnet af stadion efter at have modtaget det røde kort af dommer Phil Dowd.

Rutinerede Danny Murphy eksekverede sikkert det klokkeklare straffe og Fulhams fans kunne bryde ud i jubel over den ganske overraskende føring.

Få minutter senere fik Fulham en tredobbelt chance for at udbygge føringen. Zamora brød igennem i højre side og sendte et missil mod van der Sar, der kun kunne blokere lige ud til Andy Johnson, som ikke fik kontrol over bolden, hvorefter Clinten skød langt over mål på nedfaldsbolden i tredje omgang.

United virkede helt rundtossede og i det 27. minut var den gal igen, da Zamora fyrede af udefra, men denne gang fik van der Sar kontrol over bolden efter lidt usikkerhed.

Stormløbet fortsatte, da en livlig Simon Davies bankede til bolden fra højre side af feltet og igen måtte van der Sar nøjes med at blokere Fulhams forsøg uden at The Cottagers dog fik fat i andenbolden.

Walisiske Davies var i skydehumør denne lørdag eftermiddag, da han få øjeblikke senere igen testede van der Sar med en kraftfuld jordfiser fra cirka 30 meters afstand.

Frustrationerne var åbenlyse hos United, hvilket især gjorde sig gældende hos primadonna’en Christiano Ronaldo, der blev ved med at bitche over kendelser, der gik den formsvage spiller imod.

Ronaldo fortsatte sine frustrationer i anden halvleg, da han burde være blevet udvist for en vanvittig tackling mod Murphy få minutter inde i halvlegen, men Phil Dowd lod det usportslige tudefjæs slippe med et gult kort, mens den sidste respekt for portugiseren langsomt sivede ud af Craven Cottage.

United begyndte dog at vise flere tænder og kunne sagtens have udlignet, da et indlæg fra indskiftede Wayne Rooney fandt hovedet på prinsessen (Guess who!), men Mark Schwarzer hev en glimrende redning ud af ærmet og Fulham bevarede deres 1-0 føring.

Australske Schwarzer havde dog flere trumfer på hånden og begav sig ud i en usædvanlig mirakel-dobbeltredning i det 64. minut, da først Park Ji-Sung og dernæst Rooney forsøgte sig med afslutninger lige foran keeperens mål.

Schwarzer har vist fremragende form siden skiftet fra Middlesbrough og efter undertegnedes mening får han ikke ros nok for de mirakler, han til tider udfører i Fulham-målet.

Prinsessen af Portugal forsøgte sig minutter senere med et lavt skud mod Schwarzers venstre hjørne fra kanten af feltet, men igen måtte United se en stærk Schwarzer taking care of business!

Desværre for Fulham måtte ‘captain’ Danny Murphy udgå med en skade og det bliver nervepirrende at se, hvor lang tid den inspirationelle englænder er ude.

Med tre minutter igen satte Fulham dog en tyk streg under sejren, da indskiftede Zoltan Gera satte AJ i scene i højre side, hvorefter den lille angriber sendte den tilbage til ungareren, der med et fiks vip lagde den op til et akrobatisk saksespark hungarian style, som helt suverænt røg ind bag van der Sar i United-målet.

What a fucking goal og mon ikke det kandiderede til månedens kasse!

Med et minut igen kunne Rooney så hæve Moron of the Day pokalen, da han samlede bolden op og virkede til at kaste den efter dommer Phil Dowd. 

Måske det ikke var englænderens intention, men det ganske hårde kast var ikke helt gennemtænkt fra den temperamentsfulde bisse og Phil Dowd kunne dermed give Rooney sin anden advarsel til stor frustration for Uniteds spillere.

Alt i alt en fremragende dag på kontoret for Fulham, der ikke havde slået United på hjemmebane i 45 år, mens gæsterne formodentligt ikke satser på at vinde Fair Play prisen i dette års Premier League….(!)

Fulham: Schwarzer, Pantsil, Hughes, Hangeland, Konchesky, Dempsey (Gera 81), Murphy (Dacourt 67), Etuhu, Davies, Johnson, Zamora (Kamara 77).
Bænk: Zuberbuhler, Nevland, Stoor, Kallio.

Kort: Pantsil (43,f), Dempsey (72,f).

Mål: Murphy 18 str, Gera 87.

Man Utd: Van der Sar, O’Shea (Tevez 70), Evans, Ferdinand, Evra, Ronaldo, Fletcher, Scholes, Park, Giggs, Berbatov (Rooney 46).
Bænk: Foster, Neville, Anderson, Carrick, Fabio Da Silva.

Udvisninger: Scholes (18), Rooney (89).

Kort: Evans, Evra, Ronaldo, Rooney.

Tilskuertal: 25,652

Dommer: Phil Dowd

HIGHLIGHTS: http://www.101greatgoals.com/videodisplay/2250026/

Fulham – Manchester United: 2-0

Bare lige en lille hurtig opdatering omkring Manchester United kampen!

En overbevisende SEJR på 2-0 hjemme på Craven Cottage! YIR!

Så kan oddset sættere, eksperter og andet godtfolk gå hjem og ligge sig i deres køjeseng!

Are you listening Jacob Laursen og Claus Thomsen, der mente, at Fulham ikke havde en jordisk chance!

Et mere fyldigt referat følger en af de følgende dage, da jeg nu skal ud og fejre sejren med mellem 10 og 43 øl!

See ya on the flipside!!!!!!!!

Fulham – Manchester United: Optakt

Man U igen igen igen….

For tredje gang i træk mødes Fulham og Manchester United indenfor cirka en måned og tredje gang er vel lykkens gang, ikke sandt?

Clinten skulle være tvivlsom, da han i løbet af ugen har fået madforgiftning af den engelske ‘cuisine’ og amerikaneren vil blive testet op til kampen.

Desuden skulle Aaron Hughes være ude, men det skulle han jo også have været i sidste kamp og der stillede han fra start….(!)

Nemanja Vidic er i karantæne hos Man U efter sine ‘shenanigans’ mod Liverpool i sidste runde og det ventes, at Jonny Evans overtager serberens plads i startopstillingen.

Derudover har min bøn om at hele Man U truppen fik knæskader ikke virket (Og folk spørger, hvorfor jeg er agnostiker..) og ‘de røde djævle’ kan stille med en ellers skadesfri trup.

Fulham:

Schwarzer, Zuberbuhler,

Paintsil, Stoor, Hangeland, Baird, Konchesky, Kallio,

Murphy, Davies, Gray, Etuhu, Gera, Dacourt, Barnes,

Zamora, Nevland, Johnson, Dempsey, Kamara

Manchester United:

Van der Sar, Foster, Kuszczak,

O’Shea, Ferdinand, Evans, Neville, Evra, Eckersley, Fabio,

Anderson, Park, Ronaldo, Nani, Fletcher, Gibson, Carrick, Giggs, Scholes,

Berbatov, Rooney, Tevez, Welbeck

Bittert……

Pokkers!

Pokkers!

For lige at tage et blik på andet end heltene fra Fulham, vil jeg da lige kommentere torsdagens UEFA-cup opgør mellem mine bysbørn Aab og ‘Lucky’ Manchester City!

Jeg så kampen sammen med tre af mine venner og sikke en aften, vi blev budt på!

Magen til rutsjebanetur, skal man fandme lede længe efter!

Manchester City startede kampen klart bedst og selvom de ikke testede Karim Zaza i stor stil, kørte kampen på de lyseblås præmisser, da Aab havde store problemer med at bryde igennem englændernes forsvar i hele første halvleg…

Anden halvleg var dog en helt anden sag!

Aab sad solidt på spillet gennem hele halvlegen og de bolsjestribede kom først på alle bolde samtidig med de viste fighterhjerte som intet andet dansk hold i nyere tid.

Aabs presspil burde have udmøntet i et straffespark, da indskiftede Javier Garrido klart fældede Andreas Johansson i feltet, men den ufatteligt svage franske dommer og ikke mindst linjevogter reagerede overhovedet ikke på det åbenlyse brud på fodboldloven!

Aab kom dog stærkt igen og med omkring fem minutter igen lykkedes det en ellers svag Luton Shelton at sende en nedfaldsbold fra Marcus Tracy i kassen og Aab troede på det igen.

Og i overtiden skete miraklet så, da Aab fik tilkendt et korrekt straffespark for hands mod Pablo Zabaleta, hvilket Michael Jacobsen udnyttede til perfectión!

Hjemme i lejligheden råbte og skreg vi som en flok brøleaber i løbetid og vi uddelte knus til højre og venstre, mens andre så sig nødsaget til at smide trøjen….

Overtid stod nu på menúen, hvilket i hovedparten var domineret af hjemmeholdet, men desværre forblev det 2-0 og holdene måtte ud i straffesparkskonkurrence efter en 2-0 sejr til City i det første opgør.

Her viste City sig at være for stor en mundfuld, da både Augustinussen og Shelton brændte deres forsøg på en stærk Shay Given, mens Zaza ikke var helt skarp ved Citys forsøg.

Det hele kunne dog have set markant anderledes ud, hvis bare den elendige linjevogter havde vinket for straffespark ved Garridos klodsede tackling på Johansson midt i anden halvleg.

Sikke et antiklimaks… Vi hang med hovedet det meste af første og anden halvleg, hovedet fløj gevaldigt op ved anden halvlegs slutning og forblev i skyerne gennem ekstratiden, mens det røg helt ned i mudderet efter straffesparkskonkurrencen.

Så i stedet for at fare i Gaden, sidder jeg nu her og skriver dette bitre indlæg i en halvstor brandert (Derfor må jeg også undskylde eventuelle stave- og grammatik fejl) og fo’boll konklusionen må blive, at en fransk linjevogter og dommer burde smides ud af international fodbold.

Min egen personlige konklusion må blive, at jeg, i stedet for at tage ud og drikke mig hamrende lam, tager lige på hovedet i seng, hamrende bitter…

Bittert… Cadeau til de bolsjestribede og forhåbentlig venter mange store oplevelser for Aab i fremtiden, selvom jeg ikke personligt holder med stoltheden fra nord.

Men i aften var jeg sgu stolt af at bo i Aalborg!

Bolton – Fulham: 1-3

Rutsjeturen som Fulham-fan fortsatte, da The Cottagers i lørdags slog Bolton 3-1 på udebane og kunne dermed notere sig sæsonens første udesejr i ligaen.

Aaron Hughes var af en eller anden mærkværdig grund helbredt fra den skade, han pådrog sig i kampen mod Blackburn og indtog derfor sin vante plads i midterforsvaret ved siden af Brede Hangeland.

Startfasen bød ikke på de helt store tilbud til nogen af holdene og man skulle helt frem til det 28. minut før et nævneværdigt forsøg kunne noteres i kampreferatet, men så kom der så også hele fire af slagsen i rap.

10 millioners pund floppet Johan Elmander sendte et ikke specielt godt frispark afsted fra omkring 30 meters afstand, som Mark Schwarzer havde store problemer med at holde.

Rebounden røg ud til Gary Cahill, som i to forsøg fik blokeret sine halvfesne forsøg før Gavin McCann på forunderlig vis overplacerede, da han opsnappede returbolden. Yikes!

En uskarp Bobby Zamora (Ikke en lang opblussen Bobatov opnåede!) stod noteret for de næste to forsøg, da han først var millimeter fra at snitte John Paintsils indlæg i mål, hvorefter han, få minutter senere, modtog bolden i feltet fra venstrekanten og sendte et hårdt skud afsted, der dog ramte lige på keeper Jussi Jaaskelainen, som med panisk hjælp fra sit forsvar fik hamret bolden ud af farezonen.

Få minutter inden pausen tog langnæsede Andy O’Brien over, da han først valgte tage et træk forbi sin målløse målmand Jaaskelainen og dernæst kunne se navnebror Andy, med efternavnet Johnson, overspurte ham og prikke bolden i et tomt mål.

1-0 til de, i dagens anledning, rød-sorte fra Fulham på foranledning af en gavmild forsvarer med en gigantisk snude…

Føringen skulle dog kun holde til overtiden af første halvleg, da Kevin Davies efter godt Bolton-opspil kunne tørre Paul Konchesky i feltet og sende den ind bag Schwarzer i Fulham-kassen.

Frustrerende afslutning på første halvleg, men anden halvleg skulle vise sig at blive lidt af en triumfmarch for Fulham-drengerne.

Starten på anden halvleg bød på halvstore chancer til både Boltons Elmander og vores egen AJ, men stillingen forblev 1-1 indtil ti minutter inde i halvlegen, hvor vores kammerat og væbner Andy O’Brien igen bød indenfor til klovneri i cirkusteltet.

Denne gang blev han godt og grundigt tørret i Boltons højreside af AJ (igen), hvorefter det virkede til, han begik et klodset straffespark på den lille angriber.

Dommer Chris Foy vinkede dog videre og efter et par mellemlandinger hos Murhy og overliggeren, landede bolden hos Simon Davies, der lige akkurat kunne sende bolden ind over stregen efter, at Jaaskelainen uden held havde forsøgt at redde waliserens flugter.

Bolton prøvede at give et modsvar med et hårdt pres, men kunne ikke rigtigt bryde igennem Fulhams velfungerende backkæde og i det 88. minut lignede det en konklusion for kampen, da Fulham igen kom på tavlen efter et forsvarskiks.

Denne gang var modstanderen i centrum, Gavin “I am a lousy footballer” McCann, der med en hovedløs tværaflevering fandt Fulhams Clint Dempsey, som med en fiks aflevering sendte den videre til indskiftede Diomansy Kamara, der køligt lagde den ind i hjørnet af nettet med en flad afslutning.

1-3 og en triumf for The Cottagers, der ikke just havde den bedste udebaneform med i bagagen til Reebok Stadium.

37 point og kun tre point op til de magiske 40, som plejer at være redningen fra den grumme nedrykningsstreg!

Bolton: Jaaskelainen, Steinsson, Cahill, Andrew O’Brien, Samuel (Riga 74), Taylor, McCann, Mark Davies (Muamba 68), Gardner, Kevin Davies, Elmander.

Bænk: Al Habsi, Hunt, Puygrenier, Makukula, Shittu.

Mål: Kevin Davies 45.

Fulham: Schwarzer, Pantsil, Hangeland, Hughes, Konchesky, Davies, Etuhu, Murphy, Dempsey, Johnson (Nevland 90), Zamora (Kamara 84).

Bænk: Zuberbuhler, Gera, Dacourt, Stoor, Smalling.

Mål: Johnson 42, Davies 56, Kamara 88.

Tilskuertal: 22,117.

Dommer: Chris Foy

HIGHLIGHTS: http://www.101greatgoals.com/videodisplay/2217294/