Bye Bye Moose

I september tog vi afsked med den måske mest seværdige spiller i Fulhams historie, men da jeg har negligeret bloggen på det seneste, kommer denne tribut med en forsinkelse på et par uger.

Det er naturligvis at slå stort op, når jeg påstår, at Dembélé er den mest seværdige spiller i vores historie. Især set i lyset af, at bl.a. George Best, Johnny Haynes og Rodney Marsh har betrådt Craven Cottages velplejede græstæppe.

Men ikke desto mindre var belgiske Mousa Dembélé en fryd for selv den mest pessimistiske Fulham-tilhængers øje.

En klassespiller – både på og uden for kridtstregerne.

Ingen regnede med mirakler, da Turncoat Hughes i sommeren 2010 hentede Dembélé til klubben.

For mig var transferen lovende pga. belgierens alder, og fra rapporterne i Holland lød positive røster om Dembélés teknik, men jeg anede ikke, at det var absolut verdensklasse, jeg skulle forberede mine succes-hungrende øjne på.

Målmæssigt levede han ikke op til forventningerne på trods af to scoringer i sin kun anden ligakamp mod Wolves, men heldigvis tog andre over, og Dembélé kunne derfor koncentrere sig om lækkerier på midtbanen.

Når Dembélé med den mindste anstrengelse kunne drible sig forbi et hav af spillere, skulle man jo tro, at han ikke var en specielt hårdtarbejdende spiller. Men belgieren lå sig gang på gang i toppen af de mest tacklende spillere i Premier League, hvilket er en cadeau til Dembélés imponerende arbejdspensum.

Hans første sæson i Fulham-trøjen blev ødelagt af en benskade mod Stoke, hvor hovedløse Andy Wilkinson unødvendigt hakkede belgieren ned i slutminutterne af en sjælden 2-0 sejr til The Cottagers på udebane.

Men i sidste sæson fik han for alvor fat på den centrale midtbane, hvor Martin Jol rykkede ham ind ved siden af Danny Murphy. Det viste sig at være en geni-streg af vores hollandske træner, da Dembélé ofte var forskellen og det kreative midtpunkt.

Dembélé er ikke en lynende hurtig spiller, men måden han sætter spillere af på, ligner det nemmeste i verden for den elegante midtbanespiller. Hans vævre stil, hvor han gang på gang skifter retning væk fra den direkte modspiller, er ikke set magen til i Premier League. Derudover er hans balance af en anden verden, og bolden klistrer til hans fødder i ren Messi-stil, uden at det er en direkte sammenligning.

Tottenham har skudt papegøjen med købet af Dembélé, og det bliver interessant at følge belgierens udvikling i de kommende sæsoner.

Tak for alt Dembélé!

You’ve done well laddie!

Efter en seværdig Premier League sæson, som er gået fra én yderlighed til en anden, er det nu tid til at se tilbage på de seneste 11 måneder i Fulhams selskab.

Jeg har gennem sæsonen givet karakterer til spillerne i omkring 25 af Fulhams kampe, og derfor skal deres gennemsnit tages med et gran salt, da det kun er lidt under halvdelen af klubbens kampe. Desuden er karakterer en subjektiv størrelse, så naturligvis kan der forekomme uenighed blandt fans i karaktergivning.

Men der kan sagtens udledes tendenser ud fra karaktererne, som du får her i deres fulde længde (efter 13 skalaen):

Spillere med over 10 kampe

8,1 over 15 kampe – Stephen Kelly
Overraskende har irske Stephen Kelly den klart højeste gennemsnitskarakter i Fulhams trup. Men alligevel er jeg ikke så forundret, da den irske back har forbedret sit spil markant i denne sæson i forhold til tidligere tiders meritter i Fulham-trøjen. Han bliver gang på gang kritiseret af usaglige dele af Fulhams fanbase, men forsvarsspilleren har haft en kanon sæson og burde efter min mening være blandt de nominerede i Fulhams Player of the Season.

Kelly you beast

7,8 over 12 kampe – Philippe Senderos
At jeg ikke var forundret over Kellys gennemsnit, ændrer sig ved schweiziske Philippe Senderos. Jeg er ikke Senderos’ store fan, men han har alligevel formået at være solid som en Volvo i de kampe, jeg har overværet. Schweizeren er i forhold til den gængse mening blandt fodbold-fans en klog spiller, der kompenserer for sin manglende hurtighed med en eminent forudseenhed i sit forsvarsspil. Det ændrer dog ikke ved, at jeg stadig foretrækker Aaron Hughes i det centrale forsvar.

7,75 over 12 kampe – Andy Johnson
At AJ ligger, hvor han gør i denne tabel, hænger også sammen med nogle glimrende præstationer i Europa League samt et hattrick mod QPR i den blændende 6-0 sejr på hjemmebane. AJ’s arbejdspensum skal dog ikke undervurderes, og selvom det ligner en potentiel exit denne sommer og han ikke har scoret mål på samlebånd i sin Fulham-karriere, er jeg stadig fuld af beundring for den lille angriber.

7,7 over 13 kampe – Aaron Hughes
Nordirske Aaron Hughes kunne sandsynligvis være nået op på et endnu højere gennemsnit, hvis ikke han var blevet benyttet på en uvant højreback-plads i løbet af sæsonen. Hans præstationer i det centrale forsvar har skudt ham op på 7,7 lige i hælene på rivalen Senderos, og trods sine snart 33 år er forsvarsspilleren stadig en af Fulhams mest stabile spillere.

7,6 over 24 kampe – Brede Hangeland
Det norske fyrtårn holder stadig højt niveau trods vakkelvoren form i perioder. Utroligt, at Hangeland gang på gang er i toppen af karakterskalaen, i forhold til hvor mange kampe han spiller i løbet af en sæson. I hail you mister Hangeland!

7,5 over 22 kampe – Mark Schwarzer
En af Premier Leagues mest erfarne spillere Mark Schwarzer er stadig pålideligheden selv, hvilket giver lidt af et antiklimaks i Fulham, da han holder talentfulde David Stockdale fra fadet.

7,5 over 16 kampe – Damien Duff
Endnu en af de rutinerede kræfter, som gang på gang leverer gode præstationer på banen. Duff har stadig evnerne og hurtigheden til at runde sine modstandere, der ofte er mindst ti år yngre end den irske landsholdsspiller. Forhåbentlig vil et godt EM for ham og Stephen Kelly give dem et boost op til den nye sæson.

7,4 over 22 kampe – Clint Dempsey
Lidt overraskende er topscorer Clint Dempseys gennemsnit under flere af sine medspilleres. Amerikaneren startede sæsonen svagt ud, og han var derfor uheldig med, at jeg overværede størstedelen af de indledende runder. Den målfarlige midtbanespiller er stadig klar favorit til at blive Fulhams Player of the Season, og jeg indrømmer gerne, at han får min stemme i år mod Chris Baird sidste sæson.

7,4 over 25 kampe – Moussa Dembélé
En anden af Fulhams store profiler i denne sæson er i samme båd som Dempsey. Belgiske Dembélé havde en elendig start på denne sæson, hvilket førte flere bundkarakterer med sig. Efter at være blevet flyttet ind centralt har belgieren været en styrende spiller for The Cottagers, hvis man ser bort fra den sidste halvanden måned af sæsonen. Premier Leagues bedste dribler bliver sandsynligvis solgt denne sommer, men det var en fornøjelse at følge den belgiske landsholdsspiller, så længe det varede.

6,75 over 14 kampe – Bryan Ruiz
Sidste sommers helt store indkøb Ruiz havde en mildest talt blandet debutsæson! Costa ricaneren viste glimt af klasse, men det kneb med at omstille sig det hurtige engelske spil, og den elegante tekniker endte ofte med at smide bolden væk eller blive overløbet af modstanderne. Konklusionen på sæsonen blev ikke meget bedre, da Ruiz brækkede foden i april. Forhåbentlig vil Ruiz vende stærkt tilbage i den nye sæson, for ellers vil han sandsynligvis få prædikatet “fejlkøb”.

6,6 over 21 kampe – John Arne Riise
Flere Fulham-fans har været forblændet over norske Riise i de seneste måneder. Så forblændet at Riise ligefrem bliver udråbt til “Årets Spiller” kandidat. Det tyder på, at de tydeligvis har glemt nordmandens første halve år i klubben, hvor han var alt andet end imponerende og havde store problemer over for de hurtige og teknisk dygtige Premier League-wings. Efter jul har venstrebacken dog forbedret sig drastisk, men ligefrem at udråbe ham til et superkøb, får i mig ikke til.

Dårlig sæsonstart præger Riises gennemsnit

6,4 over 21 kampe – Danny Murphy
Jeg vil gerne kunne lide Danny Murphy. En respekteret kaptajn, der bl.a. reddede os fra nedrykning tilbage i 2008. Men med den respekt der er omkring Murphy, virker det til, at Fulhams fans bliver blinde over for de fejl, han gang på gang begår. Når han så lægger en glimrende aflevering, bliver han rost til skyerne, mens den rædselsfulde fejlaflevering, som kostede målet forinden, bliver let og elegant ignoreret. Ligesom Riise har Murphy oppet sig gevaldigt efter jul, men i den første halvsæson var der langt mellem snapsene for den gamle kaptajn, som efterhånden skal overveje sin videre karriere efter undertegnedes mening.

6,1 over 11 kampe – Bobby Zamora
Den rette beslutning at afskibbe Zamora i januar!

Spillere med mellem 6 og 10 kampe

8,4 over 8 kampe – Chris Baird
Bairdinho er blevet offer for Stephen Kellys gode form i denne sæson. Jeg synes dog, det er ærgerligt, at den nordirske landsholdsspiller ikke har fået spilletid på midtbanen, hvor han tidligere har imponeret. Umiddelbart kunne det godt ligne et farvel til den alsidige altmuligmand denne sommer; et farvel jeg vil begræde på højde med Zoltan Geras sidste sommer.

7,4 over 9 kampe – Kerim Frei
Det har været lidt af en gennembrudssæson for unge Frei, som har fået masser af beundrere i det engelske for flere fine præstationer. Hvis schweizeren fortsætter udviklingen, kan han potentielt blive en storspiller i svøb.

7,2 over 10 kampe – Steve Sidwell
Det har været en mareridtssæson for Ginger Iniesta, som næsten uafbrudt har været skadet i løbet af sæsonen. Forhåbentlig vil den centrale midtbanespiller vende tilbage stærkere end nogensinde før.

7,2 over 9 kampe – Dickson Etuhu
Ofte gjort til grin af Fulhams fans, hvilket er synd i forhold til, at nigerianeren har spillet en central rolle i de sidste års optur. Den kæmpestore midtbanespiller ser også ud til at forlade Craven Cottage i sommerpausen.

5,6 over 7 kampe – Pajtim Kasami
Unge Kasami har slet ikke kunnet få spillet til at fungere i sin Premier League debutsæson. Der skal andre boller på suppen efter sommerpausen, hvis ikke han skal afskibbes til Italien i 2013.

Spillere med mellem 1 og 5 kampe

9,7 over 3 kampe – David Stockdale
Suveræn back-up til Schwarzer, som forhåbentlig finder sig i endnu en sæson som andenviolin.

8,0 over 1 kamp – Marcel Gecov

Briggsy havde en sæson at forglemme efter en god start

Tjekken har ikke fået mange chancer, og han ligner ikke en mand, som Jol stoler på.

7,9 over 4 kampe – Zdenek Grygera

Startede stærkt ud og blev derefter langtidsskadet. Er måske allerede fortid denne sommer.

7,5 over 5 kampe – Matthew Briggs
Havde ligesom Grygera en god sæsonstart, men måtte meget hårdt se sig henvist til bænken af en ellers ustabil John Arne Riise.

7,5 over 3 kampe – Alex Kacaniklic
Går en stor fremtid i møde, og den kommende sæson ser spændende ud for den svenske kantspiller.

7,0 over 5 kampe – Mahamadou Diarra
Har været bedre end forventet og med en sommerpause i ryggen, kan han eventuelt give Fulham et boost i den kommende sæson.

6,8 over 5 kampe – Pavel Pogrebnyak
Uheldigt for Pogrebnyak så jeg ikke mange af hans bedste kampe, så derfor ligger han her og roder. Desværre overværede jeg til gengæld flere nederlag med Pog på banen.

6,0 over 1 kamp – Simon Davies
Er røget helt ud i kulden, og det ser sort ud for den sympatiske waliser.

5,25 over 2 kampe – Orlando Sa
Ikke just en af mine favoritter og kunne sagtens tænkes at blive sendt ud af svingdøren i denne sommer.

Status

Det er tid til at gøre status for Fulham-truppen, som har kæmpet sig til en udmærket 9. plads i denne sæson. Det ligner et farvel til flere profiler, men fremtiden ser i den grad også lys ud, hvis vi holder på de fremtrædende talenter, som er brudt ind på førsteholdet i denne sæson.

Følgende er en oversigt over spillertruppen, og hvad jeg personligt tror om spillernes chancer for at forblive i klubben.

(Procent afhænger af, hvor sandsynligt det er, spilleren fortsætter i klubben)

Målmænd

Mark Schwarzer 100 %
39-årige Schwarzer fortsætter sin imponerende karriere og kan i oktober fejre sin fødselsdag nummer 40.

Farvel til Bjørn Helge

David Stockdale 80 %
Man kan godt frygte, at Stockdale mister tålmodigheden på bænken, da den engelske landsholdskeeper uden tvivl er en af Premier Leagues bedste reserver.

Neil Etheridge 100 %
Unge Etheridge er en kompetent tredjekeeper og vil fortsat være Fulham-spiller, når den nye sæson starter.

Csaba Somogyi 30 %
Ungarske Somogyi skrev en et-årig kontrakt sidste sommer og har ofte ageret fjerdekeeper. Hvis han stiller sig tilfreds med dette, kan Fulham eventuelt hænde at forlænge kontrakten.

Forsvar

Stephen Kelly 100 %
Efter en succesfuld sæson som fast højreback ventes det, at solide Kelly forlænger sin aftale med Fulham.

John Arne Riise 100 %
Efter en sløv start sluttede norske Riise glimrende af, og det forventer vi mere af i næste sæson.

Brede Hangeland 90 %
V0res norske fyrtårn har sine beundrere, men umiddelbart ser det ud til, at nordmanden forbliver loyal over for Fulham resten af sin Premier League-karriere. Stor cadeau til Hangeland, hvis han forbliver.

Chris Baird 70 %
Nordireren er blevet degraderet til back-up i denne sæson, og han kan hænde at søge spilletid andetsteds. Baird har dog aldrig brokket sig over at agere reserve gennem sin efterhånden lange Fulham-karriere.

Philippe Senderos 90 %
Schweizeren deler vandene blandt Fulhams fans, og Senderos har da også været en blandet fornøjelse i sin første sæson som skadesfri Cottagers-spiller. Må som regel finde sig i at være tredjevalg til midterforsvaret, men den svingende defensiv-spiller kan hænde at overhale Aaron Hughes indenom i sommerpausen.

Aaron Hughes 100 %
Den evigt pålidelige Hughes vil sandsynligvis fortsætte i Fulham karrieren ud.

Zdenek Grygera 30 %
Jol overvejer lige nu tjekkiske Grygeras fremtid i klubben. Den uheldige forsvarsspiller pådrog sig en grum knæskade i begyndelsen af sæsonen og har ikke spillet siden, hvilket ikke gavner hans chancer for at få forlænget sin et-årige kontrakt. Til tjekkens fordel spillede han udmærket i de få optrædener, det blev til.

Matthew Briggs 90 %
Briggsy kan være eftertragtet blandt rivalerne, og det er ikke lovende for den unge venstreback, at Riise suverænt fastholder netop den position på Fulhams mandskab. Men umiddelbart tror jeg, at Briggs vælger at fortsætte sin progressive udvikling i Fulham, hvor han givetvis ender med at overhale Riise indenom.

Rafik Halliche 0 %
Denne sommer skal det være, hvor vi endelig får Halliche afskibbet. Kæmpeflop siden sit skifte fra Benfica, og det er kun blevet til en Premier League-optræden over to år.

Midtbane

Steve Sidwell 100 %
Skadesplagede Sidwell startede fortræffeligt ud i denne sæson, men har siden årsskiftet været ude med diverse skader. Forhåbentlig vil “Ginger Iniesta” vende tilbage til fordums styrke, når der bliver fløjtet op til en ny sæson.

Pajtim Kasami 70 %
Talentfulde Kasami var i januar angiveligt tæt på et skifte tilbage til Italien, hvor Jol hentede ham sidste sommer. Har ikke kunnet følge op på den udmærkede start i Fulham-trøjen og har fået et minimum antal spilleminutter i dette forår. At han forblev i januar, kunne godt tyde på, at Fulham holder på ham.

Danny Murphy 90 %
Jeg kan ikke forestille mig, at Jol afskibber Murphy, som dog har kontraktudløb denne sommer. Selvom jeg personligt synes, at nye kræfter burde overtage Murphys plads, betyder han en masse for holdet som influentiel kaptajn.

Marcel Gecov 65 %
Den hårdføre Gecov har ikke formået at nærme sig startopstillingen siden sit skifte til Fulham, og man kan ikke klandre ham, hvis han skifter klub. Det har dog været et lærerigt år for tjekken, og efter at have omstillet sig til Premier League samt oplevet en hel sæsonoptakt kan tjekken måske gå ind og præge holdet i næste sæson.

Damien Duff 85 %
Meget afhænger af nye spillerindkøb for aldrende Damien Duff, som efterhånden har rundet de 33 somre. Det kan man dog ikke se på banen, hvor han stadig spurter op og ned af kanten, og jeg håber inderligt, at Duffy forbliver Cottagers-spiller, da jeg føler, han har meget at bidrage med endnu.

Bjørn Helge Riise 0 %
Farvel mindre gode Riise! Har rådnet op blandt reserverne og burde for sin egen skyld forlange et klubskifte. Norske klubber eller FCK virker oplagt!

Mahamadou Diarra 50 %
Diarra har imponeret i store dele af sin korte tid i klubben til stor overraskelse for undertegnede, der mildest talt var skeptisk, da Marty Jol hentede  malineseren ind i februar. Om det har været nok til at forlænge aftalen skal dog forblive usagt, og det kan hænde, at han bliver afløst af yngre forstærkninger.

Dickson Etuhu 40 %
Etuhu har ikke været glad for sin transformation fra stamspiller til reserve, og det ligner en exit, hvis der kan findes potentielle bejlere.

Kerim Frei 100 %
Den lille schweiziske wing-sensation vil i den nærmeste fremtid fortsætte sin eminente udvikling på klubbens førstehold.

Clint Dempsey 50 %
Efter en fantastisk sæson har amerikanske Dempsey alle kortene på hånden. Hans kontrakt udløber næste sommer og han er blevet 29 år. Derfor skal det være nu, hvis den målfarlige midtbanespiller skal til en større klub, hvor Arsenal ligner det mest realistiske bud. Medmindre han skifter til QPR eller Chelski, vil Demps fortsat have en stor stjerne hos Fulhams fans.

Simon Davies 100 %
På trods af sin nu permanente status som back-up fortsætter den evigt sympatiske Davies i klubben til kontraktudløb næste sommer. Som en fortjent gestus forlænger vi forhåbentlig med waliseren til karrieren stoppter, efter Davies har spillet en markant rolle i Fulhams optur de seneste år.

Alex Kacaniklic 100 %
Fik sit gennembrud i denne sæson og er et højst lovende talent, der trods sine unge år kan blive en vigtig spiller, hvis Dempsey og Dembele forlader klubben.

Moussa Dembélé 30 %
Det ligner et farvel til belgieren, som har haft et brag af en sæson. United, City, Arsenal, Chelsea og Liverpool er alle nævnt som arvtagere, så forhåbentlig kan Fulham få en fordelagtig pris for Premier Leagues bedste dribler.

Angreb

Pavel Pogrebnyak 60 %
Vores russiske frontløber har givet udtryk for, at han gerne bliver på Craven Cottage. Med Alex McLeishs farvel i Villa mistede Fulham en rival til russerens underskrift, men det er bekymrende, at vi endnu ikke har forlænget med Pogrebnyak.

Sá – Should I stay, or should I go?

Andy Johnson 30 %
Arbejdssomme Johnson har sin målstatistik mod sig og ser umiddelbart ikke ud til at få forlænget sin aftale. Man kan dog kun have beundring for den lille angribers arbejdspensum i Fulham-karrieren, hvor han gav 100 %.

Orlando Sá 60 %
Portugiseren har kontrakt til 2014, men grundet manglende spilletid er det en reel mulighed, at Sá forsvinder i sommerpausen.

Bryan Ruiz 100 %
Fulhams rekordkøb vil benytte sommerpausen i rehabilitering efter at have brækket foden i april måned.

Marcello Trotta 85 %
Trotta har bejlere i Italien, men jeg regner stærkt med, at han ligesom Frei, Kasami og Kacaniklic fortsætter sin lovende karriere i Fulham.

___________________________________

Konklusion

Hvis jeg ud fra ovenstående skal give mit bud, forlader følgende spillere klubben:

Csaba Somogyi

Zdenek Grygera

Rafik Halliche

Bjørn Helge Riise

Dickson Etuhu

Clint Dempsey

Moussa Dembélé

Andy Johnson

Kerim Frei og Alex Kacaniklic kan derfor komme til at spille væsentlige roller i næste sæson, hvis Dempsey og Dembélé som forventet forlader klubben. Det er dog vigtigt for Marty Jol at investere i spillertruppen, hvor der især centralt og i angrebet er brug for forstærkninger. En indkøbsliste burde derfor indeholde følgende:

En keeper (i tilfælde af at Stockdale igen forlader klubben på et lejemål)

En allround forsvarsspiller

En til to yngre centrale midtbanespillere

En kantspiller

En angriber

Med salgene af Dempsey og Dembélé håber jeg, at Jol får sig en heftig pengepung til at gå på jagt efter yngre kræfter. Fulham er i den grad en af de mere interessante klubber at følge med henblik på transfervinduet, og de næste par måneder vil vise, om vi fortsat kan bevare optimismen i, hvad der ligner en lys fremtid.

Blandede lakridser for en daler!

Mens vi nærmer os sæsonafslutningen på søndag mod Tottenham, vil jeg følge op på en del hængepartier, som har præget den sidste måned.

Ny kontrakt til Kelly

Først og fremmest har Fulhams U18-mandskab nået finalen i U18 ligaen, hvor de skal møde Blackburn. Sidste år nåede træner Kit Symons tropper også til finalen, hvor de desværre måtte strække våben over for Everton.

Finalen bliver spillet lørdag eftermiddag, så lad os endelig krydse fingre for de unge Fulham-svende.

På førsteholdet er højreback Stephen Kelly blevet tilbudt en ny kontrakt, efter ireren har etableret sig som fast mand i Martin Jols startellever. Den sympatiske forsvarsspiller er groft undervurderet blandt Fulhams fans, men har dog til tider fået positive roser af de mere saglige supportere.

Den irske landsholdsspiller har i løbet af de seneste 12 måneder spillet 33 kampe og bl.a. holdt publikumsfavorit Chris Baird ude af holdet, hvilket Kelly i høj grad kan takke sig selv for i en glimrende sæson.

Transferrygterne er så småt også ved at bevæge sig op til overfladen, og her er det ikke specielt overraskende, at Clint Dempsey og Moussa Dembélé indtager hovedrollerne.

Dempsey er blevet linket med Arsenal, Roma og Liverpool, mens Dembélé rygtes til massive klubber som United, City og Chelsea.

Umiddelbart bliver det svært at holde på især Dembélé, da han er eftertragtet blandt de største klubber i ligaen, og som ung ambitiøs spiller satser belgieren sikkert også på et skifte inden for den overskuelige fremtid. Især med henblik på de hold, som jagter den vævre midtbanespiller.

Dempsey kunne være en anden størrelse, da han efterhånden er så indgroet Fulham-spiller (siden 2007.red), at han foretrækker at blive i klubben, som bl.a. har bragt ham den kanon-sæson, han i øjeblikket er i gang med.

Men på den anden side er Dempsey fyldt 29 år, så det kan være sidste chance for et skifte til en større klub, hvilket klubbens fans burde have forståelse for, hvis han forlader Fulham.

Som en lille slutnote på Dempsey kunne den amerikanske landsholdsspiller fejre sit Premier League mål nummer 50 mod Sunderland (se nedenstående video), så stort tillykke til den formstærke offensiv-spiller.

 

Afløserne for de to profiler kan blive den yngre Heerenveen-duo Luciano Narsingh (21) og Oussama Assaidi (23), som ifølge flere aviser er i London for at kigge på klubbens faciliteter.

Fulham har fået lov til at tale med spillerne, men har endnu ikke forhandlet en pris på plads med deres hollandske klub. Begge er udprægede wings, men især hollandske Narsingh skulle også være i stand til at spille Dembélés plads.

Narsingh blev for nylig udtaget til Hollands bruttotrup til EM, mens midtbanekollega Assaidi er marokkansk landsholdsspiller.

Good old Lew

Til slut har klubben måttet tage afsked med deres mangeårige træner Ray Lewington, som efterhånden har besat hovedparten af rollerne på Fulhams trænerbænk.

Afholdte Lewington er blevet shanghaiet af den nye engelske landstræner Roy Hodgson, som kender Lew fra sin tid i spidsen for Fulham.

Lewington forlader først klubben efter søndagens kamp, men allerede nu ønsker jeg ham held og lykke med det (ubarmhjertige) job som assistent for det engelske landshold.

Fulham – Sunderland: 2-1

I en hæsblæsende forestilling på Craven Cottage tog Fulham endnu en sejr over et formsvagt Sunderland-hold, der dog bed godt fra sig i store perioder af kampen.

Fulham-manager Martin Jol var tilbage på sidelinjen efter en brystinfektion, og han kunne overvære sit holds femte sejr i syv kampe, hvilket er ret så imponerende i forhold til hollænderens indledende tid i klubben.

Det var også Jols tropper, der startede bedst ud, hvor en arbejdssom Pavel Pogrebnyak var tæt på at få hovedet på et glimrende indlæg fra Damien Duff, men russeren strakte sin hals forgæves.

Få minutter senere brød Duff igennem i højre side, men irerens afslutning levede som så ofte før ikke op til forarbejdet, og han måtte se Simon Mignolet redde hans forsøg.

Omkring ti minutter senere åbnede Fulham ballet, da Clint Dempsey sendte et suverænt frispark ind bag en sagesløs Mignolet.

At Dempsey aldrig tidligere har sparket Fulhams dødbolde, undrer i høj grad undertegnede, da han nu har scoret to frisparksmål med dødbringende præcision.

Måske det skulle overvejes, at han bliver permanent dødboldsspecialist i stedet for at se John Arne Riise hamre den ud af stadion eller Danny Murphy sende den i en blød ufarlig bue over mål…

Fire minutter senere var Sunderland tæt på at udligne, da den glimrende Stephane Sessegnon skar ind i feltet og tvang Mark Schwarzer ud i en eminent benparade.

Kampen fortsatte sit skyhøje tempo, og det var tydeligt på det flydende frie angrebsspil, at ingen af de to mandskaber kunne nå noget i tabellen.

Efter en halv time kom udligningen ud af det blå, da den uvante venstreback Phil Bardsley fra 25 meters afstand tæskede bolden fladt i nettet, inden Schwarzer kunne nå at reagere.

Jublen ville ingen ende tage for Sunderland-tilhængerne i de ti sekunder, der gik, før Fulham igen fik netmaskerne til at blafre.

Drible-elegantier Moussa Dembélé strøg på det efterfølgende angreb igennem Sunderlands kæder, hvorefter hans afslutning sejlede i nettet via en reflektion på Sunderlands Michael Turner.

Afslutningen var reelt af lige så ringe standard som Dembélés normale standard, men heldigvis for Fulham kom Turner i vejen for afslutningen, og Mignolet kunne passivt se til, mens bolden fløj i mål.

Der stod fortsat ende-til-ende action på programmet, og både Duff og gæsternes Craig Gardner forsøgte sig med hæderlige forsøg, før dommer Martin Atkinson fløjtede af for en højst underholdende første halvleg.

En halvleg, hvor jeg ikke engang havde tid til at notere de vanlige karakterer, da jeg sad i en rus af adrenalin og med øjne så store som dessert-tallerkner (overdrivelse fremmer forståelsen)!

Efter pausen var det igen hjemmeholdet, som lagde bedst fra land, da Jack Colback reddede et Dempsey-forsøg på stregen, mens John O’Shea blokerede et farligt Pogrebnyak-hug midt i feltet.

Fulhams glimrende højreback Stephen Kelly ville ikke lade holdkammeraterne løbe med hele æren, da han kort efter skar ind i feltet og forsøgte sig fra en skarp vinkel, men det lykkedes Mignolet at holde fast i irerens forsøg.

Både en livlig Duff og målfarlige Dempsey fortsatte skydeteltet, men belgiske Mignolet havde en sublim eftermiddag mellem stolperne i Sunderland-målet.

Fulham trak sig derefter en smule tilbage på banen, hvilket gav plads til Sunderland, der dog ikke formåede at bryde igennem Fulhams forsvarskæde.

I den anden ende fløj Dembélé pludselig igennem, men igen kunne de frustrerede Fulham-fans se Mignolet hive en pragtredning ud af ærmet.

På det efterfølgende Sunderland-angreb overplacerede indskiftede Nicklas Bendtner sit forsøg, mens den engelske landsholdsspiller Frazier Campbell på det skammeligste hamrede bolden forbi mål få meter fra Schwarzers mål.

Chancerne fortsatte i stimevis, men både Schwarzer og Mignolet havde en fin dag på kontoret for deres respektive hold, og det forblev 2-1 på tavlen, hvilket vi trods alt kan være godt tilfredse med.

Kamp Fakta

Fulham Schwarzer, Kelly, Hangeland, Hughes, John Arne Riise, Duff, Murphy (Baird 84), Diarra, Dempsey, Dembélé, Pogrebnyak (Frei 81).
Bænk: Stockdale, Kasami, Senderos, Kacaniklic, Trotta.

Mål: Dempsey 12, Dembélé 35

Sunderland Mignolet, Bardsley, Turner, O’Shea, Kilgallon (Campbell 71), McClean, Colback, Cattermole, Gardner, Sessegnon, Ji (Bendtner 60).
Bænk: Westwood, Bridge, Meyler, Bramble, Elmohamady.

Mål: Bardsley 34.

Tilskuertal: 25, 683

Dommer: Martin Atkinson

Fulham – Wolverhampton 5-0

Pav, Pog, Po the Great, Pogreb, Pogrebnyak.

“Kært barn har mange navne”, lyder det velkendte danske ordsprog, og en russer har i den grad skudt sig ind i Fulham-fansenes hårdtprøvede hjerter.

Nyindkøbet Pavel Pogrebnyak var endnu engang forskellen sammen med en velspillende Clint Dempsey, da Fulham gav Wolves en omgang prygl på Craven Cottage i weekenden.

Man skal dog ikke forklejne holdkammeraterne, hvor især Moussa Dembele, Damien Duff, Andy Johnson og en sjældent sublim John Arne Riise udgjorde en fantastisk stamme på et Fulham-hold, der mindede om et Barcelona i miniformat.

Selvfølgelig skal det også tages i betragtning, at Wolves gav en hamrende ringe præstation, som var en hån mod de tilhængere, der havde taget turen fra det midtengelske.

Men Fulham var dog særdeles oplagte på en halv-kølig søndag eftermiddag, hvor de dominerede fra start til slut, mens gæsterne kun var farlige på sporadiske kontrachancer.

Fulham vs Wolves (foto: @m0del)

Hjemmeholdet skulle trods deres dominans helt frem til det 36. minut, før netmaskerne blafrede første gang bag walisiske Wayne Hennessey i Wolves-målet.

Under lettere kontroversielle omstændigheder fik Fulham tilkendt et hjørnespark, selvom Richard Stearman højst snittede Dembeles pauvre forsøg udefra.

Wolves blev kynisk afstraffet på dommer Mike Jones’ tvivlsomme kendelse, da Pogrebnyak dukkede op midt i feltet og nemt kunne heade Duff’s glimrende indlæg i kassen.

Den russiske frontløber fordoblede sit målantal, både samlet og i kampen, otte minutter senere, da Pogrebnyak udnyttede fint forarbejde af AJ og Dempsey til at score kampens andet mål.

I det 56. minut blev det 3-0, da en ellers svag Danny Murphy sendte en vaskeægte sukkerball af sted til Dempsey, der kold som en friskfanget tun udplacerede en chanceløs Hennessey.

Og bare fem minutter senere fuldførte Pogrebnyak sit hattrick, da han snublende løb en ripost fra Hennessey i mål, efter den walisiske keeper havde halvklaret AJ’s flade forsøg fra kanten af feltet.

AJ selv var derefter uheldig med at ramme overlæggeren, mens både Duff, Dembele og Dempsey (3xD) måtte se deres forsøg snert gå forbi mål i en kamp, hvor Fulham sagtens kunne have scoret ti mål med lidt mere skarphed.

Det blev dog til fem kølige kasser, da topscorer Dempsey udnyttede et glimrende oplæg af den overraskende fitte debutant Mahamadou Diarra til endnu engang at passere modløse Hennessey.

Det er langt fra hverdag, at Fulham scorer fem mål eller mere, men nu har Martin Jols tropper præsteret netop dette hele tre gange i sæsonen.

Jols hollandske revolution er for alvor i gang!

____________________________________

Kamp Stats

Fulham

Schwarzer 7.5 – Tog sig af de sporadiske forsøg fra Wolves-spillerne, men havde ikke synderligt travlt mellem stængerne.

Hughes 8.5 – Mr. Reliable i bagkæden og fik plads til at skyde mere med frem, end han plejer på pladsen som højreback.

Senderos 9 – Kom ofte i vejen for de frustrerede Wolves-spillere.

Hangeland 9 – Den norske mur gav især Kevin Doyle grå hår på hovedet.

Riise 10 – Nordmandens hidtil bedste kamp for Fulham både offensivt og defensivt; burde dog have scoret på en af de fem-seks chancer, han kom frem til.

Duff 10 – Var især i hopla i første halvleg, og lignede en ung Duff fra Chelsea-tiden.

Murphy 8 – Overskygget af de andre midtbanekollegaer, men sukkerballen til Dempsey var dog høj høj klasse.

Pavel Pogrebnyak eller som jeg også kalder ham "Павел Викторович Погребняк"

Dembele 10.5 – Den belgiske Iniesta styrede totalt midtbanen med lækre detaljer og eminente afleveringer.

Dempsey 11 – Gjorde hvad der passede ham i front og forhøjede sit målantal med to kasser.

AJ 10.5 – Det eneste der manglede fra en energisk AJ, var et mål.

Pogrebnyak 11 (Fulham MOM) – Jeg er ikke religiøs, men hvis der var en “Church of Pogrebnyak”, meldte jeg mig ind per postordre.

Diarra 8.5 – Virkede overraskende fit og udgjorde et glimrende bindeled på den centrale midtbane; dog på en billig baggrund.

Davies UB – Digger havde et mindre vellykket indhop sidst i kampen.

Frei UB – Fik få minutter på banen som afløser for Pog.

Bænk: Stockdale, Orlando Sa, Etuhu, Halliche

Mål: Pogrebnyak 36, 44, Dempsey 56, Pogrebnyak 61, Dempsey 83

Kort: Hangeland

Wolverhampton Hennessey, Zubar, Stearman, Berra, Ward, Kightly (Fletcher 61), Foley (Hunt 84), Henry (Milijas 19), O’Hara, Jarvis, Doyle.
Bænk: De Vries, Johnson, Bassong, Jonsson

Kort: Zubar, Berra

Tilskuertal: 24, 034

Dommer: Mike Jones

Arsenal – Fulham: 1-1

En mandfolkepræstation af episke proportioner leveret af Fulham på Emirates!

Emirates dannede rammen om dagens kamp

Det var resultatet af et glimrende 1-1 resultat lørdag aften, hvor Fulham mødte Arsenal på udebane.

Gæsternes point var i sidste ende ganske fortjent efter en stædig og hårdtkæmpende indsats, hvor især Moussa Dembele og ellers udskældte Dickson Etuhu brillierede for The Cottagers.

Arsenal lagde fra start et pres på Fulham, og de 3000 gæstende fans kunne ånde lettet op, da Andrei Arshavin kort efter startfløjtet fik et mål korrekt annulleret efter at være søgt ind i en offside-position.

Få minutter senere måtte Mark Schwarzer ud i fuld længde for at forhindre Aaron Ramsey i at åbne scoringen, og australieren fortsætter dermed sin fantastiske form fra tidligere på måneden.

Efter tyve minutter og flere halve kontra-angreb havde Fulham deres første chance, da Bobby Zamora sendte bolden over mål efter lidt fikst fodarbejde på kanten af feltet.

I den anden ende voldte Theo Walcott Fulhams John Arne Riise store problemer, men kantspillerens forarbejde blev gjort til skamme af Ramsey, som sendte bolden langt over mål.

Riise fortsatte sit svage forsvarsspil, da Walcott momenter senere sendte bolden i sidenettet efter med lethed at have passeret sin norske oppasser.

Arsenal havde, på trods af overvægt i chancer, svært ved at nedbryde Fulhams solide defensiv, mens gæsterne havde held til at trække tempoet ud af spillet, når de var i boldbesiddelse.

Dembele havde kampens næste store tilbud, da han brød igennem i venstre side, men på trods af en favorabel position måtte belgieren se Wojciech Szczesny blokere det hårde forsøg.

I overtiden af halvlegen fik 1. halvlegs bedste spiller, Dickson Etuhu, et uforståeligt gult kort, da han satte en hård, men fair, tackling ind på en Arsenal-spiller, hvilket dommer Mike Dean ikke var enig i.

Anden halvlegs start blev domineret af Arsenal, der satsede på en hurtig føring, men trods Walcott gang på gang passerede Riise i højre side, blev Gunners ikke for alvor farlige.

Robin van Persie havde kampens klart største chance efter 60. minutter, da en årvågen Chris Baird kom i vejen for hollænderens forsøg, netop som bolden var ved at passere målstregen.

Knap fem minutter senere kom gæsterne overraskende i front, da Danny Murphy sendte en klasse-aflevering ind i brystet på en fremskudt Riise, som, efter lidt forvirring i Arsenal-feltet, fik sendt bolden i mål via en uheldig Thomas Vermaelen.

Værternes rastløshed blev ikke mildere af føringsmålet, og mens gæsternes fans dannede en optimistisk lydkulisse, var resten af stadion dødsstille.

Med ti minutter igen fik tilskuerne dog noget at juble over, da Vermaelen gjorde skaden god igen ved at heade et indlæg fra Walcott i mål uden chance for Schwarzer i Fulham-målet.

Walcott var igen gået forbi Riise og trods nordmandens afgørende rolle i målet, spillede han endnu engang en rædselsfuld kamp i sin venstre side.

Arsenal pressede på for at tage alle tre point, men Fulham holdt ud og kunne fejre et trods alt fortjent point i en kamp, hvor de ikke var levnet en chance.

Kaptajn Danny Murphy anerkendte, at Arsenal fortjente et point, men var også af den mening, at Fulhams indsats blev retmæssigt belønnet:

“I think overall our performance was very pleasing because of the manner in which it was given.

We kept the ball really well, we played them at their own game if you like – we didn’t come here and park the bus.

Overall you’ve got to be satisfied. Before the game if someone said you’re going to get a point we would have taken it.

We were wary of sitting back because with their quality somewhere in the game they’re going to open you up.

We always felt to get something out of the game we were going to have to score. And of course getting that first goal gives you something to hang on to.

But I have to be honest, I think overall with the chances they had they deserved a draw but it would have been harsh for us to lose that in the end

Seventy per cent of that game we played really, really well and [our] performance doesn’t really reflect our position in the table and we’ve being saying that for a while now. But we need to get some wins on the board.”

Kamp Stats

Arsenal: Szczesny, Santos, Mertesacker (Diaby 68), Vermaelen, Djourou, Arshavin (Chamakh 74), Song, Arteta, Ramsey (Gervinho 67), Walcott, van Persie
Bænk: Fabianski, Koscielny, Frimpong, Benayoun

Kort: Santos

Mål: Vermaelen (81)

Fulham:

Schwarzer 9.5 – Stod endnu en pragtkamp mellem stængerne, og især redningen i starten af kampen var i verdensklasse.

Riise 7 – Defensivt sejlede Riise i størstedelen af kampen (as usual), men hans rolle i målet må ikke undervurderes.

Senderos 8 – Enkelte blundere men alt i alt en solid kamp af schweizeren mod sin tidligere klub.

Hangeland 9 – Den dårlige form er afløst af en eminent stime af gude-præstationer, som Martin Birn sikkert ville udtrykke det.

Baird 8 – Efter en mildest talt elendig start kom Baird bedre med i kampen og reddede bl.a. van Persies afslutning på stregen, men efter Gervinhos introduktion fik nordireren problemer igen.

Dempsey 7.5 – Det er lidt op og ned med Clinten i øjeblikket, men en bedre indsats end i de seneste par kampe.

Murphy 8.5 – Robust og lod sig ikke kue af Arsenal-spillerne.

Etuhu 10 – Sikke et løbepensum af den nigerianske jernmand, som især i første halvleg fik sat et væld af tacklinger ind, hvilket Mike Dean fik sat en mindre stopper for med et uforståeligt gult kort.

Ruiz 8 – Virker til at have forstået den engelske spillestil og leverede en fin indsats indtil han kørte træt i anden halvleg.

Dembele 10 – Selvtilliden har vist aldrig været højere hos belgieren, som endnu engang løb igennem Arsenals kæder efter behag.

Zamora 6.5 – Er ved at være lidt træt af Zamora, som slet ikke er oppe i omdrejninger.

Kasami 5 – Kom slet ikke ind i kampen efter sin indskiftning.

Johnson UB – Fik ikke meget at arbejde med efter at være kommet på banen i stedet for Zamora.

Bænk: Etheridge, Hughes, Gecov, Briggs, Frei

Kort: Etuhu, Zamora, Senderos

Mål: Vermaelen (64 – selvmål)

Tilskuertal: 60,043

Dommer: Mike Dean

Wigan – Fulham: 0-2

Hvis Wigan-fansene føler sig slukørede efter weekendens nederlag til Fulham, kan jeg ikke bebrejde dem.

Gæsterne blev løbet over ende i store dele af kampen, hvor især norske John Arne Riise (igen, igen) spillede som en blind ginger-muldvarp i venstre side af bagkæden.

DW Stadium lige inden endnu et nederlag for Wigan

Fulham startede ellers kampen bedst, hvor især Andy Johnson og Clint Dempsey viste tænder i front, mens en hård, men fair, tackling fra gæsternes Steve Sidwell tvang uheldige Mohamed Diame til at lade sig udskifte.

Wigan møvede sig dog hurtigt ind i kampen, og især David Jones brillierede med flere farlige forsøg, som dog blev afværget af en storslået Mark Schwarzer.

Efter den halve time burde hjemmeholdet også have været foran med flere mål, men Schwarzer virkede fortsat opsat i Fulham-målet med flere sublime redninger.

Australieren var dog ved at smide det hele væk, da han fumlede et Victor Moses-forsøg lige ud til Hugo Rodallega, men den colombianske angriber sendte bolden snert forbi Fulhams ene opstander.

Og mens man kunne ane en Wigan-scoring, kom Fulham pludselig på 1-0, da Dempsey udnyttede eminent forarbejde i venstre side af Bobby Zamora til at bringe gæsterne i front.

Lige inden pausen kom hjemmeholdet dog tæt på en scoring, men Moses (ikke den sindsforvirrede, som taler med imaginære guder på Sinaibjerget.red) måtte se sit forsøg ryge forbi opstanderen som så ofte før.

Fulhams spil blev ikke synderligt forbedret i anden halvleg, hvor hjemmeholdet fortsatte deres power-play mod Schwarzers mål.

Moses havde igen overtaget over for den svage Riise, og den kraftfulde angriber sendte efter ti minutter bolden på træværket af to omgange med en kanon afslutning fra tyve meter, mens Rodallega blev fløjtet korrekt offside, da han prikkede riposten i mål.

Fulham kunne dog nemt være kommet på 2-0, da de slog kontra kort efter, men Zamoras forsøg ramte overlæggeren i en position, hvor det var nemmere at ramme inden for rammen.

Med seks minutter igen af kampen var det Wigans tur til at teste træværket, da Maynor Figueroa sendte bolden på stolpen til stor lettelse for Schwarzer, som havde set forsøget gå ved siden af mål.

Wigans dag blev værre to minutter senere, da en ellers svag Moussa Dembele fik alt for meget plads foran The Latics‘ mål og nemt kunne placere bolden uden for Al-Habsis rækkevidde.

En højst ufortjent, men også forløsende, udesejr.

Kamp Stats

Wigan Al Habsi, Boyce (Stam 71), Caldwell, Alcaraz, Figueroa, Diame (McArthur 13), Watson, Jones, Moses, Rodallega, Crusat (Di Santo 63).
Bænk: Pollitt, Maloney, Gomez, Sammon

Kort: Caldwell, Alcaraz.

Fulham:

Schwarzer 10 – Fulhams klart bedste mand, som med flere verdensklasseredninger viste sin klasse på trods af en fremskeden alder.

Grygera 6 – Overmatchet flere gange i løbet af kampen, men havde dog et par gode aktioner over for nogle opsatte Wigan-spillere.

Baird 8 – Nordireren er lige så solid i midten som i højre side af forsvaret.

Hangeland 8.5 – Reddede Fulham flere gange med nogle veltimede tacklinger.

Riise 00 – Den mest overvurderede spiller i EPL har tydeligvis glemt at forsvare under sin tid i Italien, og Wigans højreside løb forbi nordmanden efter behov.

Dembele 6 – Målet hiver lige akkurat Dembele over dumpekarakter efter endnu en frustrerende indsats.

Murphy 5 – Virkede markant langsommere end sine modstandere kampen igennem.

Sidwell 7 – Fulhams bedste midtbanemand, men på ingen måder prangende.

Dempsey 6 – Bortset fra målet så tilskuerne ikke meget til Dempsey.

Zamora 5 – Oplægget tæller op fra en elendig præstation, men den store angriber dumper endnu engang.

Johnson  7 – Arbejdssom gennem hele kampen, hvor han dog var bedre defensivt end offensivt.
Bænk: Etheridge, Kelly, Kasami, Briggs

Kort: Grygera, Dembele, Hangeland, Etuhu, Duff

Goals: Dempsey 41, Dembele 86

Tilskuertal: 15, 796

Dommer: Mike Jones

Yearly Awards

Midt i hele Hughes-polemikken lykkedes det Fulham at snige resultatet ind af Årets Spiller og Årets Mål i den netop overståede sæson.

Vinder af Årets Spiller blev amerikanske Clint Dempsey, som med sine 12 mål var integral i Fulhams solide ottendeplads.

Vores norske fyrtårn, Brede Hangeland, blev to’er, mens mit personlige valg, Chris Baird, indtog tredjepladsen.

Årets mål gik til Moussa Dembélé for sit fremragende solo-mål i Fulhams 4-0 sejr over Spurs i FA Cuppen.

Anden-pladsen tog Baird sig af med en kanon mod Stoke i december, og Dempsey rundede top tre af med en helflugter mod Bolton.

 

Top Of The Class!

2010/11 sæsonen er en saga blot (for at bruge en lidet flatterende kliché), og jeg har i løbet af de seneste ti måneder overværet cirka tyve af Fulhams kampe.

Det kunne være blevet til et utal flere, men desværre er Fulham ikke højt profileret i hverken England eller Danmark, hvor selv moster Gerda vel kender samtlige navne på Manchester Uniteds spillere gennem deres 10.242 tv-optrædener – og det selvom hun kun kan tage DR og TV2.

I størstedelen af Fulhams kampe har jeg bedømt spillerne på deres præstationer ud fra den klassiske 13-skala, da jeg er casual-fanatisk tilhænger (samt bruger anseelig tid på overspringshandlinger), og i dette indlæg vil jeg præsentere resultaterne.

Karaktererne reflekterer hovedsageligt anden del af sæsonen, da det var her, jeg var tilskuer til hovedparten af Fulhams kampe. Det var også efter nytår, at Fulhams form for alvor toppede, og det skal tages i betragtning, inden der tolkes på resultaterne.

Gennemsnitskarakterer

Spillere med over seks kampe

Damien Duff – 8,5 over otte kampe – På papiret er det måske overraskende, at wing-wizard Damien Duff topper denne liste, da han underpræsterede i dele af sæsonen. Men i dette forår har Duff været en bærende spiller for Fulham, hvor ireren har fået sin anden ungdom i den hvide trøje. Alt i alt en godkendt sæson af kantspilleren, som desværre måtte se til fra sidelinjen i slutningen af sæsonen pga. en skade.

Simon Davies – 8,3 over seks kampe – Rutinerede Simon Davies blev lidt hårdt sat af holdet midt i sæsonen som en slags syndebuk for vores ringe efterårsform. Davies fik dog comeback hen i mod afslutningen på sæsonen, og her viste han for alvor, at vi ikke skal afskrive den sympatiske waliser endnu.

Chris Baird – 7,7 over 11 kampe – Mit valg til Årets Spiller, Chris Baird, har haft en eminent sæson i Fulhams bagkæde, hvor nordireren gang på gang har været pålideligheden selv. Den lille back er blevet roteret rundt mellem venstre og højre side i størstedelen af sæsonen, men sluttede af på sidstnævnte position, som han efterhånden har gjort til sin egen foran marginaliserede Stephen Kelly og publikumsfavoritten John Pantsil.

Duffer!!

Bobby Zamora – 7,7 over ni kampe – Desværre for Fulham blev lynfarlige Bobby Zamora alvorligt skadet allerede i september, men med angriberens tilbagevenden i foråret vendte Fulham skuden efter det vaklende efterår. Den nuværende engelske landsholdsspiller har været indflydelsesrig som ingen anden, og man kan kun forestille sig, hvilken sæson The Cottagers havde haft, hvis Mark Hughes havde haft Zamora til rådighed hele sæsonen.

Steve Sidwell – 7,6 over otte kampe – The Ginger Warrior blev hentet til klubben i januar som solid central arbejdsmand, og man må bare bukke sig i støvet for de præstationer den tidligere Aston Villa-spiller har stået for i den hvide Fulham-trøje. Han har desuden formået at slå Dickson Etuhu af holdet i maskinrummet, men forhåbentlig er det de to, som overtager centralt i den kommende sæson på baggrund af Danny Murphys skranten.

Moussa Dembele – 7,5 over 11 kampe – Det har været en svingende sæson for den vævre Dembele, som både har henrykket og frustreret tilhængerne. Jeg synes dog personligt, at belgieren er blevet hårdt dømt især i slutningen af sæsonen, hvor han har bidraget til Fulhams glimrende form. Forventer dog en endnu bedre 2011/12 sæson fra belgieren, som med lidt kontinuitet i spillet kan blive en af Premier Leagues helt store oplevelser. Klassekøb af Mark Hughes!

Brede Hangeland – 7,4 over 13 kampe – Hangeland har endnu engang spillet en bundsolid sæson, og der vil givetvis igen opstå rygter om et klubskifte i det kommende transfervindue. Forhåbentlig kan vi dog holde på den bredskuldrede nordmand til det forestående Europa League-eventyr.

Mark Schwarzer – 7.1 over 11 kampe – Vores tidligere så almægtige førstemålmand har haft fantastiske kampe, og så har der været flere nedture i løbet af de sidste ti måneder. Den australske keeper er dog stadig blandt Premier Leagues bedste målvogtere, men spørgsmålet er, om unge David Stockdale er ved at overhale Schwarzer indenom?

Aaron Hughes – 7,0 over 14 kampe – Aaron Hughes er ikke manden, som ligefrem er i fokus, når Fulham spiller. Den nordirske kaptajn er gang på gang mand for en stabil præstation, og det er der ikke blevet lavet om på i denne sæson, hvor Fulhams defensiv var Premier Leagues fjerde bedste (delt med Arsenal).

Clint Dempsey – 7,0 over 13 kampe – Lidt overraskende ligger favoritten til Årets Spiller kun på 7,0 over 13 kampe. Amerikaneren har været essentiel i denne sæson med hele 12 Premier League-mål, men jeg har i høj grad manglet koncentration fra amerikaneren i flere kampe, hvor han har underpræsteret. Derfor synes jeg heller ikke, Dempsey er vital for vores videre udvikling, og selvom jeg nødig vil undvære ham, er det ikke verdens ende, hvis Fulham modtager et væsentlig bud på ham denne sommer.

Andy Johnson – 6,9 over ni kampe – Målformen har manglet hos lille AJ, som dog altid arbejder 100 procent for holdet. Desværre bliver en angriber dog bedømt på mål, og AJ er derfor blevet degraderet til tredjevalg i Fulhams angrebskæde efter Zamora og Dembele.

Dickson Etuhu – 6,9 over syv kampe – Menneskebjerget Dickson Etuhu har haft en sæson på det jævne og måtte lide den tort at blive sat af holdet i slutningen af sæsonen til fordel for nyindkøbet Sidwell.

Danny Murphy – 6,1 over 14 kampe – Han står måske for flest pasninger i Premier League og er uden tvivl Fulhams suverænt mest brugte spilstation… men der er langt mellem snapsene af de målgivende afleveringer (4), og den aldrende kaptajn er ikke just sprudlende hverken offensivt eller defensivt, hvor han gang på gang står for nogle besynderlige hjerneblødninger. Jeg vil umiddelbart blive ved med at være kritisk af Murphys præstationer, hvis han fortsætter den nuværende stime, og jeg ser ham som et klart svagt led på Fulhams midtbane, hvor vi har brug for en yngre udgave af englænderen med lidt fart i benene.

Carlos Salcido – 6,1 over ti kampe – Mexicaneren er Fulhams akilleshæl i den normale fireback-kæde, hvor han fra sin position i venstre side ikke effektivt formår at dække op for sin direkte modstander. Fremad banen har han nogle helt sublime indlæg, men når man er venstreback, skal man også besidde værktøjerne til at forsvare. Forhåbentlig bliver den offensive forsvarsspiller afskibbet til sommer, så vi kan få hentet en mere defensivt fungerende spiller ind.

Spillere med under seks kampe

David Stockdale – 8,5 over tre kampe – Et mindre gennembrud i denne sæson for unge Stockdale, som vogtede målet i Schwarzers fravær både i den indledende fase og under Asian Cup i januar. Bl.a. ledte Stockdales præstationer til to udtagelser til det engelske landshold, så han er helt sikkert spået en lysende fremtid.

Paul Konchesky – 8,5 over en kamp – Konch nåede en enkelt optræden, inden han skiftede til Liverpool, hvor succesen mildest talt har været til at overse.

John Pantsil – 7,4 over fire kampe – Jeg overværede fire udmærkede kampe af Pantsil; desværre for ghaneseren spillede han som en brækket arm i resten.

Jonathan Greening – 7,2 over tre kampe – Min opfattelse af Greening har ændret sig fra useless til brugbar på tre kampe. Flere assists på få optrædener og overraskende teknisk stærk som kantspiller. Bravo!

Kamara - A season to forget

Gaël Kakuta – 7,0 over tre kampe – Den unge Chelsea-lejesvend har helt sikkert potentiale, og det ser ikke ud til, franskmanden har en fremtid hos vores naboer, så måske kunne den lille tekniker være en permanent løsning i Fulham.

Zoltan Gera – 6,7 over tre kampe – Det skulle have været så godt for sidste års Årets Spiller, men det blev lidt af en fiasko-sæson for ungareren, som aldrig var Mark Hughes’ kop te. Sluttede sin tid af i Fulham med et lettere retarderet rødt kort efter få minutter på banen i sæsonens sidste kamp mod Arsenal; en uværdig afsked for en storslået og sympatisk spiller.

Philippe Senderos – 6,5 over to kampe – Virker en smule gumpetung til Premier League, og jeg stoler ikke på, schweizeren kan løfte arven fra Hangeland/Hughes makkerskabet.

Matthew Briggs – 6.5 over en kamp – Talentfulde Briggs har igen snuset til førsteholdet i denne sæson, men spørgsmålet er, om han er fremtidens løsning?

Eidur Gudjohnsen – 6,1 over fire kampe – Virker ikke som en langtidsholdbar løsning med sine 32 år.

Diomansy Kamara – 5,5 over en kamp – Færdig i Fulham til sommer efter at være blevet lejet ud i foråret til Leicester.