Fulham – Portsmouth: Optakt

En hjemmebanekamp er lige, hvad doktoren har anbefalet midt i en tid, hvor uroen ulmer under overfladen på Craven Cottage.

Leon Andreasen er af gode grunde ikke med i truppen efter skiftet til Hannover, nordirske Chris Baird er ude med influenza og The Usual Suspect Diomansy Kamara er stadig ikke klar efter en anelang skadesperiode.

Iranske Andranik er godt nok vendt tilbage efter en skade, men Hodgson har ikke fundet ham fit nok til at være med i truppen mod Pompey.

Tony Adams har noget større problemer på sydkysten, da han mangler hele 5 til 6 spillere.

Nadir Belhadj (karantæne), Niko Kranjcar (lyske), Papa Bouba Diop (knæ), Richard Hughes (hasesene) og Marc Wilson (hofte) må alle se til fra sidelinjen, mens der er tvivl om Sol Campbell kommer sig over en hofteskade.

Dog er de farligste Pompey spillere klar til kamp og det bliver derfor ingen nem kamp mod sydkystens stolthed.

Fulham:

Schwarzer, Zuberbuhler,

Paintsil, Stoor, Hangeland, Hughes, Konchesky, Kallio,

Etuhu, Murphy, Davies, Gray, Gera,

Zamora, Nevland, Johnson, Dempsey

Portsmouth:

James, Begovic,

Johnson, Campbell, Kaboul, Distin, Hreidarsson, Cranie, Pamarot, Lauren,

Pennant, Mullins, Davis, A Traore, Mvuemba, Little,

Utaka, Crouch, Kanu, Nugent,

Leon Ud, Giles Ind…

One ticket to London, plz!

One ticket to London, plz!

Roy Hodgson har, via Fulhams officielle hjemmeside, bekræftet, at Leon Andreasen, efter lang tids spekulation, forlader Fulham for Hannover 96, hvilket naturligvis er en kæberasler af dimensioner til den svindende midtbane.

Leon skifter på en lejeaftale, der løber frem til sommer, hvorefter Hannover kan overtage danskeren for et allerede aftalt beløb.

Som afløser har Tom Huddlestone været nævnt, men i samme interview på Fulham hjemmesiden, har Hodgson også bekræftet, at Harry Redknapp ikke vil leje den store englænder ud.

Til gengæld tjekker talentfulde Giles Barnes ind på en lejeaftale fra Derby County, hvilket da er et boost, men desværre er det mere centralt vi mangler mandskab.

Barnes kan dog spille offensiv midtbane, men er dog mere udpræget kantspiller og Hodgson indrømmer da også i interviewet, at The Cottagers leder med lys og lygte efter både en central midtbanespiller og en angriber (Formodentlig for at afløse inkompetente ‘Bobatov’)…

Fulham får travlt for i morgen ved midnatstid smækkes vinduet i…

Snart Lukketid…

Efter salget af Jimmy Bullard troede mange Fulham-fans, at Roy Hodgson havde linet en afløser op, der hurtigt kunne tage midtbanemandens plads…

Men, nej….

Intet er sket og det eneste vi har fået ud af den seneste uge, er en masse tvivlsomme transferrygter.

En enkelt spiller er dog også tjekket ind, men jeg tvivler på, at den 20-årige non-league spiller Ben Wright fra Hampton & Richmond Borough er svaret på alle vores bønner…

Midtbanemæssigt er Robert Koren (WBA), Joe Ledley (Cardiff), Lee Williamson (Watford), James Harper (Reading) og Fabian Delph (Leeds) blevet sat i forbindelse med os på det seneste.

Hvad de har til fælles (undt. Delph) er, at de alle er middelmådige Championship-standard breddespillere, hvilket vi i den grad ikke har brug for (Ledley er der dog fremtid i, men Cardiff vil eftersigende have omkring 6-7 millioner pund for knægten(!)).

Fabian Delph fra Leeds i League One er den ubekendte faktor, men skulle være et kæmpetalent, som storklubber også har snøren ude efter.

Men om han kan løse vores akutte midtbaneproblem, tvivler jeg stærkt på og det hjælper heller ikke, at Fulham i det seneste døgn er sat i forbindelse med Dickson Etuhu klonen, Tom Huddlestone…

For hvad er lige værre end et stort brød uden teknik på midtbanen…? Jo, det skal jeg fortælle dig… To store brød uden teknik…

Det eneste interessante rygte er, at Manchester Citys talentfulde Michael Johnson er et bud på en kommende Fulham-spiller, men disse rygter er på det seneste forsvundet lidt fra rampelyset…

Transfer vinduet lukker natten til søndag og der er stille på Craven Cottage….

Sunderland – Fulham: 1-0

Da jeg denne kølige tirsdag aften var i Aalborg Kongres & Kulturcenter for at se The Bootleg Beatles rocke lokalerne, var jeg desværre (eller heldigvis) ikke i stand til at se Fulham tabe endnu engang på udebane…

Efter hvad folk på forskellige fora har udtrykt, var Dickson Etuhu og Bobby Zamora endnu engang langt under standard og burde ifølge de fleste fans sættes på døren med det samme.

Første halvleg bød eftersigende på en del chancer til Sunderland, men Mark Schwarzer stod godt placeret ved skud fra Djibril Cisse og Kenwyne Jones.

Marton Fulop i den anden ende havde til gengæld ikke en eneste redning i første halvleg, da Fulham angrebet tydeligvis ikke var stillet til start…

Anden halvleg startede bedre for The Cottagers, der havde et par okay afslutninger ved AJ og Clint Dempsey, uden at det dog for alvor blev farligt.

I det 55. minut måtte Schwarzer overgive sig, da han først reddede et hårdt skud fra Cisse, som desværre blev fulgt op af Kenwyne Jones, der kunne gøre det til 1-0.

Fem minutter senere kunne Fulham eventuelt være taget hjem med point, hvis Simon Davies ikke havde brændt en direktør lige foran Marton Fulops mål på oplæg af Dempsey og uduelige Paintsil.

Steed Malbranque kunne til gengæld have udbygget føringen, men den tidligere Fulham-spiller måtte se en refleksredning fra Schwarzer forpurre den plan.

Og i overtiden fik Sunderland endnu en chance for at komme på måltavlen, men igen stod Schwarzer godt placeret ved Kenwyne Jones reflekterede afslutning.

Mon vi nogensinde får en sejr på udebane…? Vi har tydeligvis brug for en angriber og en central midtbanemand, men hvor er de???

Og nu må både Etuhu og Zamora efterhånden have opbrugt deres kvote af lousy præstationer…

En god sæson kan nemt vende på en tallerken…

Sunderland: Fulop, Bardsley, Ferdinand, Collins, McCartney (McShane 70), Malbranque, Whitehead, Tainio (Leadbitter 81), Reid (Edwards 75), Cisse, Jones. Subs Bænk: Colgan, Diouf, Chopra, Healy.

Mål: Jones 55.

Fulham: Schwarzer, Pantsil, Hughes, Hangeland, Konchesky, Davies (Gera 76), Etuhu (Nevland 83), Murphy, Dempsey, Johnson, Zamora. Bænk: Zuberbuhler, Stoor, Andreasen, Kallio, Baird.

Tilskuertal: 36,539

Dommer: Mark Halsey

Match Stats Sunderland Fulham
Mål 1 0
Besiddelse 48% 52%
Forsøg 19 19
På mål
8 2
Hjørne 3 1
Off-sides 2 2
Redninger 2 7
Frispark 3 10
Gule kort
0 0
Røde kort
0 0
Kilde: Soccernet & Fulhamweb

Jeg Savner….

fist

…. lidt initiativ fra Fulhams side….

Se på Steve Bruce i Wigan, der lige har hentet den eksotiske angriber Hugo Rodallega i Necaxa…

Det nærmeste vi kommer på eksotiske spillere er John Paintsil og Dickson Etuhu, der ikke just er fodbold magikere…

Jeg leder efter lidt kreativitet!

Det nærmeste vi kommer på det i den nuværende Fulham trup, efter Bullards farvel, er Simon Davies, der har været igennem en formkrise det sidste halve år og Clint Dempsey, der til tider udviser lidt amerikansk finesse.

Selvfølgelig kan det hænde, at Rodallega i Wigan bliver et flop pga. det store spring kultur- og fodboldmæssigt, men i det mindste tager de da chancen, hvilket kan hænde at blive guld værd ligesom med Wilson Palacios.

And speaking of Wilson Palacios…

Da landsholdsspilleren fra Honduras blev nuppet af Tottenham for et par dage siden (£14 mio!!), gik Wigan hurtigt ud og fandt afløseren, som i dag blev præsenteret i form af Ben Watson fra Palace, som Fulham vel og mærke også var interesserede i (Men skete der noget?)!

Jeg mangler også lidt, at Roy Hodgson gik ud og brugte sine italienske forbindelser til eventuelt at hente et par unge talenter til klubben på, lad os sige, en lejeaftale…

Internazionale burde da have et par højst talentfulde spillere løbende rundt, som helt sikkert kan begå sig i Serie A, men har problemer med at slå de store stjerner af holdet…

Men sker der noget på den front?… Næh…

Se på Bolton, der har lejet flere spillere i løbet af det her transfervindue uden de store omkostninger, bl.a. den bomstærke Ariza Makukula, som ligner et spændende lejemål..

Lige et lille rant mod det meget stille transfermarked….

Vi må ikke håbe, vi ender ligesom transfer-sky Everton…

FA Cup 5. Runde: Swansea City

swansea-city2_-new-logo1

Det var sådan lidt en ‘la la’ følelse, man sad tilbage med, da Fulham trak walisiske Swansea på udebane i FA Cup’ens femte runde.

Swansea overraskede alt og alle ved at sende de forsvarende FA Cup vindere, Portsmouth, ud i fjerde runde og Fulham skal smide fløjlshandskerne fra Kettering kampen, hvis de vil avancere i turneringen.

Swansea er lige nu placeret et par pladser under Play-off i ‘The Championship’ og har siden 2007 haft spanske Roberto Martinez som spillende manager.

Martinez’ ansættelse har gjort, at en hel spansk horde har invaderet Swanseas spillertrup, der tæller hele 7 af slagsen inklusive Martinez selv.

Holdet har dog ikke lige de helt store velkendte navne, men man skal da lægge mærke til The Swans’ græske keeper Dimitrios Konstantopoulos, der spillede en fremragende kamp mod Pompey og som burde holde hollandske Dorus de Vries fra at tage pladsen tilbage.

Derudover var forsvaret med Garry Monk, Angel Rangel, Alan Tate og Ashley Williams en vigtig faktor i deres videre fremfærd sammen med den-i-Southampton-lånte wing Nathan Dyer og arbejdssomme Jason Scotland.

En tricky kamp på et stadion (Med det meget amerikaner inspirerende navn, Liberty Stadium.red), der er kendt for en meget ond stemning og mon ikke Fulhams spillere får det at føle, når de kommer på besøg.

Det skal dog også tages i mente, at Pompey var meget spil-dominerende, men havde store problemer med at passere en storspillende målmand Konstantopoulos og man kan da håbe, den tidligere græske U21-landsholdsspiller har en offday i femte runde.

Hele lodtrækningen til FA Cup’ens femte runde:

Sheffield United vs Hull City
Watford vs Chelsea
West Ham United vs Middlesbrough
Sunderland/Blackburn vs Coventry City
Derby County/Nottingham Forest vs Manchester United
Swansea City vs Fulham
Liverpool/Everton vs Doncaster Rovers/Aston Villa
Cardiff City/Arsenal vs West Bromwich Albion/Burnley

Kettering – Fulham: 2-4

Dagen derpå for Jimmy Bullards skifte til Hull og på menúen stod en kamp mod et hold 92 pladser under Fulham..

Derfor skulle det ikke volde The Cottagers store problemer at ekspedere The Poppies ud af cup’en, men realiteterne fra kampen var ganske anderledes…

Første halvleg på et propfyldt Rockingham Road stod i Fulhams tegn og efter en lidt vaklende start, kom favoritterne da også på 1-0 allerede efter 12 minutter, da walisiske Simon Davies helflugtede et indlæg fra Clint Dempsey ind bag en chanceløs Lee Harper i Kettering-målet.

Fulham fortsatte med at dominere, men udover at have bolden det meste af tiden, fik de ikke rigtigt testet Harper yderligere og efter 36 minutter fik hjemmeholdet et noget tyndt frispark uden for feltet, som Craig Westcarr fik ansvaret for at eksekvere.

Westcarr skød frisparket ind i muren, hvor bolden ramte Zoltan Gera uheldigt på hoften, så den fuldstændigt snød en ellers arbejdsløs Mark Schwarzer i Fulham-målet.

Resten af halvlegen fortsatte med boldbesiddelse til Fulham, men uden at de formåede at presse på for alvor.

2. halvlegs start var noget af det ringeste, jeg har set i lang tid fra Fulhams side og Kettering lignede til tider en overlegen modstander mod deres, på papiret, langt stærkere gæster.

Chancer fulgte til begge mandskaber, men det kneb med skarpheden fra de offensive kræfter.

I det 69. minut fik Roy Hodgson nok af den horrible indsats og sendte ufarlige Bobby Zamora og gamle Danny Murphy på banen, hvilket, især for Zamoras vedkommende, bare gjorde, at Fulham brændte endnu flere chancer.

Omkring 10 minutter senere fik Fulham dog scoret til 2-1, da Murphys afslutning udefra blev afrettet af en Kettering-spiller uden chance for Harper i målet.

Så skulle den være hjemme…. Troede jeg….

En lang bold fra Kettering snød fem minutter senere Fulhams centrale forsvar og, på dagen, klodsede Brede Hangeland nedlagde den imponerende Craig Westcarr i straffesparksfeltet, som Westcarr selv eksekverede til udligning 2-2.

Nervøse minutter fulgte og jeg kunne allerede se overskrifterne for mig, hvis Kettering sendte Fulham ud…

I det 88. minut kom forløsningen dog, da målmand Lee Harper gik helt forkert af et Fulham indlæg, hvilket Zamora udnyttede til at sende den ind til en fri Andy Johnson, der nemt kunne score til 2-3 på et frit mål.

Og bare et minut senere lukkede og slukkede Zamora med et velplaceret hårdt spark fra kanten af feltet og Fulham kunne køre sejren hjem, men det var hjemmeholdet, der kunne holde hovederne højt.

En til tider ynkelig indsats mod et hold fra femte division er ikke godkendt og forstærkninger skal på bordet hurtigst muligt, da Bullards exit gør, at kreativiteten fuldstændigt er væk på den centrale midtbane…

Optimisme er i løbet af få uger blevet til pessimisme hos mange fra Fulhams fanskare og det er en smule bekymrende…

En udebanesejr over Sunderland på tirsdag vil gøre underværker!

Kettering: Harper, Eaden, Geohaghan, Dempster, Jaszczun (Potter 71), Bennett, Boucaud, Solkhon, Richard Graham (Marna 89), Westcarr, Seddon (Beardsley 73). Bænk: Wrack, Galbraith.

Kort: Richard Graham, Dempster, Westcarr.

Mål: Westcarr 36, 83 str

Fulham (Karakterer efter 13-skalaen)

Mark Schwarzer 6 – Ikke nogen speciel god kamp, men blev også svigtet af sit ellers solide forsvar..
Fredrik Stoor 7 – Kontinuitet i det defensive, men usynlig i det offensive
Paul Konchesky 5 – Taber i øjeblikket koncentrationen i nogle helt ufarlige situationer(!) Formsvag..
Brede Hangeland 03 – Hvad skete der lige for ‘Mighty Brede’, der gang på gang blev tørret af den flittige Kettering angriber Craig Westcarr(!)
Aaron Hughes 5 – Sejlede rundt i forsvaret
Simon Davies 8 – Klart MOM for Fulham med glimrende førstegangsberøringer og et superb mål 
Zoltan Gera 7 – Slidstærk og arbejdssom i en okay indsats
Leon Andreasen 7 – Solid og havde et par gode langskudsforsøg. Burde overhale Etuhu i den interne rangorden…
Dickson Etuhu 03 – Endnu en indsats under al kritik… Burde ikke være i nærheden af holdet..
Clint Dempsey 6 – Intet kvalitet i de finesser, amerikaneren plejer at diske op med, men prøvede i det mindste…
Andy Johnson 7 – Løb rundt som en forvirret høne med menstruation det meste af kampen, men en stærk slutning og et mål trækker op
Bobby Zamora 7 – Efter en ganske enkelt pivringe start, var Zamoras eneste to succesfulde aktioner en assist og et mål, men spillemæssigt var det mildest sagt elendigt.. Men vendte trods alt kampen og props for det.
Danny Murphy 7 – Fik ikke rigtigt sat sit præg på kampen udover en lidt heldig scoring

Bænk: Zuberbuhler, Pantsil, Nevland, Kallio, Baird

Kort: Hangeland( 81, f).

Mål: Davies 12, Murphy 77, Johnson 88, Zamora 89.

Tilskuertal: 5,406

Dommer: Mike Riley (Yorkshire)

Kettering – Fulham: Optakt

Fjerde runde af den traditionelle FA Cup byder på et besøg til Kettering for vores helte fra Fulham.

Det er dagen derpå for ‘Greedy Bullards’ skifte til Hull og Roy Hodgsons drenge skal prøve at ligge det bag sig med en storsejr mod holdet fra 5. bedste række.

Andranik og Kamara er ikke til rådighed for The Cottagers, men ellers er det en flok fitte fodboldspillere, som rejser fra London til Northamptonshire.

Hos Kettering er kaptajn Guy Branston ude med karantæne og det ventes, at Exodus Geohaghon overtager hans plads i det centrale forsvar.

Jason Lee og Nathan Smith står heller ikke til rådighed for Mark Coopers tropper og det ligner en svær opgave, selvom The Poppies har hjemmebanefordel.

Kettering:

Harper

Jaszczun, Eaden, Dempster, Geohaghon, Graham

Wrack, Potter, Solkhon, Galbraith, Boucaud, Bennett, Marna

Seddon, Beardsley, Westcarr

 

Fulham:

Schwarzer, Zuberbuhler,

Paintsil, Stoor, Hangeland, Hughes, Baird, Konchesky, Kallio,

Andreasen, Etuhu, Murphy, Davies, Gray, Gera,

Zamora, Nevland, Johnson, Dempsey

Semi-officielt: Jimmy Bullard Til Hull

Klokken er lige nu 13.40 og semi-officielle rygter går om, at Bullard nu er Hull-spiller….

En mærkelig konklusion på en lang saga om Jimmy-boy!

Bullard nåede at spille omkring sølle 40 kampe på 2½ år og loyalitet er en svunden saga blot…

UPDATE 15.10: Roy Hodgson har nu bekræftet at Jimmy Bullard forlader Fulham for Hull… En afløser skal findes hurtigst muligt, da Dickson Etuhu overhovedet ikke er i nærheden af Bullards niveau.

Jimmy Bullard Til Bloody Hull?!

Hull!? Are you fucking kidding me?

Hull!? Are you fucking kidding me?

Jeg sad i går og var godt i gang med at nedbryde min lever med whiskey efter at have overstået en fremragende eksamen og pludselig tikker en SMS besked ind på min telefon fra en af mine venner.

Hull agree fee for Fulhams Jimmy Bullard

Jeg behøver nok ikke at nævne, at jeg var ved at få whiskey’en i den gale hals, da jeg læste denne, ganske enkelt, latterlige nyhed!

Intet i hele verden vil give mindre mening end, hvis Jimmy-boy skifter et etableret Premier League mandskab ud med et hold, der formodentlig rykker ned i næste sæson…

Men ikke desto mindre har Fulham taget imod et bud på £5 millioner, hvilket da er et udmærket bud på en 30-årig.

Bullard og Fulham har haft sit hyr med at blive enige om en ny kontrakt og eftersigende skulle midtbanespilleren have krævet for meget ved forhandlingsbordet.

Så er det jeg spørger, hvor loyaliteten er? Bullard har været skadet over halvdelen af tiden, han har været her og han har fået den frihed på banen, som hans talent berettiger til, hvilket har ledt til en udtagelse til det engelske landshold.

Men hvad pokker, hvis man vil skifte hovedstaden ud med Hull, så good riddance… ! Jesus…!

Manchester Citys Michael Johnson er nævnt som afløser og selvom han slet ikke har samme kreativitet som Bullard, er han en hård nyser på den centrale midtbane, som vil gøre stor fyldest som stopklods ved siden af Murphy.

Desuden har Johnson ikke mindst alderen med sig, da han først runder de 21 somre i februar, så det vil være et fremragende kup af Hodgson, hvis det lykkes at lokke den engelske U21-spiller til.

Et andet mål for ‘Roy of the Fulham’ er Leeds starlet Fabian Delph, som har imponeret for The Peacocks i denne sæson.

Faktisk har Delph imponeret så meget, at Arsene Wenger skulle være klar til at byde £6 millioner for den 19-årige midtbanemand og Wenger har da et ganske udmærket øje for talent, efter hvad jeg lige erindrer.

Men Leeds formand Ken Bates har allerede afvist adskillelige bud på den engelske U21-landsholdsspiller og hvis Fulham skal overvinde en forhindring, er det klart det økonomiske i en eventuel handel.

Andre godtfolk i støbeskeen er Doncasters Brian Stock (!) og (igen) Palace’s Ben Watson, så det skorter ikke just på transfer emner til midtbanen!