Zoltan Gera – Den Ungarske Supermand!

Gera har sat Craven Cottage på den anden ende!

Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg ikke var Zoltan Geras største fan i den seneste sæson efter ankomsten fra West Bromwich, hvor den ungarske playmaker havde været en af holdets bærende spillere.

Landsholdsspilleren startede sæsonen 2008/09 ud som stamspiller på kanten, men desværre fungerede det slet ikke for Gera, der hurtigt mistede selvtillid grundet elendige præstationer og højlydt kritik.

Undertegnede overværede 11 kampe med Gera i aktion, og med et snit på 5,82 på 13-skalaen var jeg langt fra imponeret af midtbanespilleren.

Rent faktisk blev Geras topkarakter et 7-tal, som han præseterede i hele to kampe ud af de 11. Derudover spillede han til dumpekarakter hele fire gange.

Tillad mig at bringe et par citater fra kampreferaterne:

“Ligner ikke en optimal reserve” – Fulham vs. Manchester United (0-4), 9. marts, 2009

“Ikke manden, der kan vende et truende nederlag” – West Ham vs. Fulham (3-1), 19. januar, 2009

Derudover gentog jeg som regel termerne “svag”, “håbløs” og frasen “komplet umulig”, når jeg skulle bedømme ungarerens indsats.

I optakten til denne sæson, var jeg derfor ikke i tvivl om, at Gera ikke var i nærheden af startopstillingen efter, han agerede bænkevarmer i store dele af 08/09.

Citat fra PL Optakt Sæson 2009/10:

“På midtbanen har Fulham styrket bredden med indkøbene af Bjørn Helge Riise og Damien Duff, hvilket forhåbentlig betyder, at bold-analfabet, Zoltan Gera, ryger ud af truppen.”

Roy Hodgson troede dog stadig på Gera, der startede sæsonen ud på venstrekanten, mens Clint Dempsey tog sig af højrekanten.

Det varede dog ikke lang tid, før ungareren måtte vige pladsen for nyindkøbet Damien Duff, der indtog højre side, mens Dempsey blev rykket over på Geras plads.

Den arbejdssomme midtbanespiller måtte dermed nøjes med indskiftningstjanser sidst i kampene uden chance for at lave om på resultaterne.

I en kamp mod Arsenal sidst i september, 2009 viste ungareren dog en helt ny side af sig selv, da han var Fulhams altoverskyggende spiller i et snævert 1-0 nederlag.

Gera røg dog tilbage på bænken, men takterne forsvandt ikke, og især i Europa League brillierede den, pludseligt, teknisk dygtige midtbanekæmper.

Selvtilliden var tilbage, og da Gera startede inde i den historiske 3-0 sejr over Manchester United, var den ungarske supermand klart blandt Fulhams bærende spillere, og det føltes lidt som om, Gera var en nyindkøbt forstærkning.

Siden da har manden fra Pécs ikke kigget sig tilbage, og han er nu det foretrukne valg i front som hængende angriber med Bobby Zamora placeret på toppen.

I forhold til placeringen på kanten, virker denne rolle til at passe Gera perfekt, da han er fantastisk, når der skal spilles i de små rum.

Geras storke-lignende stil er nemlig overraskende driftsikker, og hans vendinger er ofte af højeste karat.

At Gera stoppede på landsholdet tilbage i oktober, virker også til at have spillet en rolle, for siden da har han gået fra den ene pragtpræstation til den anden.

Geras gennemsnit i denne sæson, i de 15 kampe jeg har overværet med ungareren som aktør, har været en kæmpe forbedring, og han står nu noteret for et gennemsnit på 8,4 til forskel fra sidste sæsons 5,82(!)

Og i går scorede Gera dét mål, som sendte Fulham i finalen i Europa League, som et perfekt punktum på endnu en succesfuld sæson for The Cottagers.

Det er ikke for ingenting, at Gera nu er min favoritspiller, og at jeg har skiftet mit mellemnavn ud med ‘Zoltan Gera’ på Facebook.

Gera – Rejuvenated – Legend!

Fulham – Hamburger SV: 2-1!

What a night! (Photo: S.Garrick)

Er vi virkelig i Europa League finalen????

Ja, gu er vi det! Vi er i en europæisk finale!!!

Ufatteligt!!

Tiny Fulham!!!

Jeg spørger mig selv, om Fulham nogensinde kommer i en europæisk finale igen i min levetid?

Tvivlsomt, og derfor skal denne aftens fantastiske triumf nydes i fulde drag, og den skal for alvor fejres i byen i morgen aften (opgaveskrivning i aften:/)!!

Jeg har desuden erhvervet billetter til finalen i Hamburg, så den 12. maj bliver uden tvivl en legendarisk aften!

Vi har fejet mastodonten Juventus til side, vi hamrede de forsvarende mestre Shakhtar ud i kulden og vi har slået de ellers kyniske tyskere, Hamburg og Wolfsburg.

Jeg sidder stadig i lidt af en uvirkelig tåge….

Hvem havde troet det, da vi startede vores europæiske odysse tilbage i juli, da vi uden de helt store problemer sendte litauiske FK Vetra ud af det fine selskab??

Ja, hvem havde gættet, at vi inden for to år, skulle gå fra nedrykningskandidater til Europa League finalister???

Fulham, formodentlig det engelske hold, der har spillet flest kampe i denne sæson, og samtidig holder vi en respektabel plads midt i ligaen.

Roy Hodgson må være en eller anden form for troldmand fra planeten Xzylion (made up planet.red), og hans magiske evner har i to år ført (næsten) lutter opture med sig.

Hele følelsesregisteret blev nøje gennempløjet i løbet af de 90 minutter på Craven Cottage denne aften, men gudskelov endte det i glædestårer (eller i hvert fald noget, der mindede om det samt en skrigende triumfrunde i den lille 60 kvadratmeters lejlighed, mens jeg hujede “GERA GERA GERA”!!! NOTICE: Naboklager vil blive smidt i skraldespanden!)!

HSV startede bedst ud med en chance allerede efter 30 sekunder, men en uskarp Ruud van Nistelrooy måtte se sit forsøg pareret af en solid Fulham-defensiv.

Derefter stod der Fulham på programmet i omkring 80 minutter, og Bobby Zamora kunne have givet hjemmeholdet en drømmestart to minutter senere.

Efter en smart et-to kombination med Zoltan Gera samt et træk forbi en HSV-forsvarer, stod den store frontløber pludselig ansigt til ansigt med Frank Rost, men en hurtig arm-parade fra den tyske målmand forhindrede Zamora i endnu engang at blive den store helt på Craven Cottage.

Fulham fortsatte presset, men Brede Hangelands header over mål var det “farligste” forsøg, som hjemmeholdet kunne mønstre, mens defensiven måtte blokere flere hurtige HSV-kontraer.

I det 22. minut var der dog intet at gøre, da Mladen Petric fra 30 meters afstand hamrede et frispark ind bag en sagesløs Mark Schwarzer. En absolut perle af den kroatiske frontmand!

Fulhams lydhøre fans støttede dog op om heltene i hvidt, og Fulham fortsatte deres dominans i resten af halvlegen uden at de dog kom tættere på end Simon Davies’ overplacerede frisparksforsøg.

Imens voldte den eminente Jonathan Pitroipa store kvaler for Fulhams højreside, men spilleren fra Burkina Faso burde måske overlade afslutningerne til sine holdkammerater.

Kort efter startfløjtet på anden halvleg måtte Bobby Zamora lade sig udskifte efter at have forværret akillessene-skaden i en duel med Guy Demel, og spørgsmålet er, om Bobby bliver nødt til at holde pause i et par uger?

Zamoras afløser, Clint Dempsey, gav, ligesom i det første opgør, mere energi til hjemmeholdet, men The Cottagers havde svært ved at bryde igennem den hvide mur af HSV-spillere foran Frank Rost’s mål.

I det 60. minut burde Jerome Boateng have været udvist, da han med en sindssyg tackling skar Zoltan Gera over udenfor feltet, men den svage tyrkiske dommer, Cuneyt Cakir, lod den tyske midterforsvarer slippe med et gult kort.

På det efterfølgende frispark sendte Paul Konchesky bolden ind til Damien Duff, men den lille irers afslutning røg snert forbi den ene opstander.

HSV fik kort efter en kontra-chance, da David Jarolim fik sendt et forsøg afsted mod Schwarzer, men australieren fik pareret til hjørnespark.

Tæt på at opgive håbet, blev jeg pludselig opildnet igen, da Simon Davies, med et af karrierens flotteste mål, udlignede Hamburgs føring i det 69. minut.

En lækker sukkerball fra Danny Murphy fandt vej ind bag HSV’s forsvarskæde, hvor Simon Davies med et genialt træk satte en forvirret Guy Demel og sikkert udplacerede Frank Rost.

Nu blev håbet for alvor tændt hos Fulham-fansene, og de skulle ikke vente mere end syv minutter, før Craven Cottage for alvor gyngede.

Efter et hjørnespark røg bolden lidt tilfældigt ned til ungarske Zoltan Gera, der hurtigt fik vendt sig og sendt bolden i netmaskerne til ellevild jubel blandt fansene.

HSV begyndte derefter at presse på, men Ruud van Nistelrooys svage afslutning i overtiden, på en ellers hæderlig chance, stod som tyskernes bedste forsøg, og de måtte indse, at det ikke ville blive til en europæisk finale i denne omgang.

Fulham vinder fortjent 2-1 i anden semifinale, og er, med Liverpools exit, det eneste tilbageværende engelske hold i Europa.

Atletico Madrid venter i finalen, og jeg ser frem til at følge den LIVE på Nordbank Arena i, pudsigt nok, HSV’s egen hjemby, Hamburg.

Fulham

Schwarzer 7 – Arbejdsløs det meste af kampen, men sikker i sine aktioner og uden skyld i HSV-kassen.

Paintsil 6 – Havde det svært over for den lynhurtige Pitroipa, men hvem har ikke det?

Hangeland 8.5 – Udmærket indsats i det defensive uden at være prangende.

Hughes 9 – Hughes var med et par livsvigtige blokeringer og en solid indsats igen blandt Fulhams bedste.

Konchesky 7 – En smule usikker i sine fremadrettede aktioner, men hæderlig indsats bagude.

Davies 7.5 – Knap synlig i størstedelen af de 90 minutter, men det mål var absolut klasse!

Murphy 7 – Pasningsspillet halter i stor grad hos Murphy; dog var assisten til Davies’ mål en mindre genialitet.

Etuhu 9 – Blandt Fulhams bedste på dagen, hvor den store nigerianer var en torn i siden på HSV’s kontraspil.

Duff 8 – Duffs bundniveau er blandt det højeste i truppen; upåklagelig indsats af den løbevillige irer,  både defensivt og offensivt.

Gera 9.5 – Gera har spillet sig selv i historiebøgerne, og kronede det med en helhjertet indsats, hvor det meste lykkedes.

Zamora 6 – Igen virkede akillessenen til at hæmme angriberens spil; rest is needed.

Dempsey 7.5 – Introduceret i det 57. minut, og gav igen mere energi til Fulham-mandskabet med sit energiske løbepensum.

Nevland 6.5 -Gjorde ikke meget væsen af sig selv i det kvarter, nordmanden fik på banen.

Bænk: Zuberbuhler, Riise, Smalling, Greening, Dikgacoi.

Kort: Hangeland (f,65), Dempsey (d,90).

Mål: Davies 69, Gera 76.

Hamburg Rost, Aogo, Mathijsen, Boateng, Demel, Pitroipa,Ze Roberto, Jarolim (Rozehnal 90), Tesche (Rincon 56), Petric,van Nistelrooy, Rincon (Guerrero 79).
Bænk: Hesl, Berg, Arslan, Schulz.

Kort: Boateng, Rost.

Mål: Petric 22.

Tilskuertal: 25,700

Dommer: Cuneyt Cakir

Kamp Stats Fulham Hamburg
Mål 2 1
Boldbesiddelse 52% 48%
Forsøg på mål 10 8
Indenfor rammen 5 4
Afleverings Succes 81.3% 74.2%
Tacklinger 12 20
Tackling Succes 66.7% 65.0%
Hjørnespark 6 6
Off-sides 5 3
Redninger 3 2
Frispark 14 17
Gule kort 2 2
Røde kort 0 0
Kilder: Fulhamweb & Soccernet

Fulham – Hamburger SV: Optakt

Der er for alvor fokus på Fulham op til HSV-kampen

Kickoff: Torsdag d. 29. april, 21:05
Craven Cottage, London

Craven Cottage bliver the place i dag i metropoliset London, når Fulham forhåbentlig snupper en Europa League finale-plads med en sejr over tyske Hamburger SV.

Hamburg, der for nylig fyrede træner Bruno Labbadia, virker ikke til at være i skræmmende god form, men som fan af Fulham kan man aldrig vide sig sikker.

En smule bekymrende er det, at Bobby Zamora er tvivlsom til kampen efter at have forværret sin akillessene i den første semi-finale, som for hans vedkommende var forglemmelig spillemæssigt (kan dog være et tankespil, ligesom HSV’s taktik med hensyn til Petric).

I tilfældet af Zamoras fravær vil Clint Dempsey formodentlig få chancen på toppen, men bortset fra opgøret i Hamburg, har den amerikanske landsholdsspillers præstationer i høj grad været svage på det seneste.

Problemet med Dempsey på toppen er også, at hans åbenlyse tekniske kvaliteter ikke kommer til sin magt, samt at han tit tager de forkerte beslutninger i afslutningsøjeblikket (bortset fra perlen mod Juve!).

Men lad nu pessimismen ligge for en stund!

Andy Johnson er stadig langtidsskadet, mens Chris Baird må stå over med karantæne efter et gult kort i den modsatte kamp.

Det kan betyde, at Johnny Paintsil får chancen efter sin lange skadespause, og den ghanesiske publikumsfavorit viste da også, han var tilbage til nogenlunde form i søndagens opgør mod Everton.

Derudover er Stefano Okaka og Nicky Shorey ikke til rådighed i Europa League, grundet tidligere deltagelse med deres respektive klubber, Roma og Aston Villa.

Hos HSV vil Bruno Labbadia helt sikkert ikke sidde på bænken, da han blev fyret på gråt papir efter det ydmygende 5-1 nederlag til Hoffenheim i weekenden, hvor tyskerne ellers stillede med nogenlunde stærkeste opstilling.

Den hollandske afløser, Ricardo Moniz, har eftersigende fået opildnet truppen, da Labbadia efterhånden havde mistet autoriteten i omklædningsrummet.

Moniz virker ikke til at have nogle hovedpiner vedrørende truppen og kun Dennis Aogo er tvivlsom med et maveonde.

HSV har dog været ganske horrible på udebane i denne sæson (ligesom hjemmeholdet), så hollænderen har en del at rette op på.

Det er i aften, at Fulham helt sensationelt kan spille sig i en europæisk finale! Det bliver første gang i klubbens historie, og der går formodentlig en rum tid, før det sker igen!

Så lad os nu slå prøjserne og gå hele vejen!

COYW!

Tendens: 50-25-25

Fulham:

Schwarzer, Zuberbuhler, Kelly, Stoor, Hangeland, Smalling, Hughes, Konchesky, Duff, Gera, Riise, Dempsey, Murphy, Greening, Etuhu, Davies, Nevland, Zamora, Elm

Sidste fem udekampe: U-V-V-T-V

Nøglespiller: Mark Schwarzer (Så længe vores almighty australier holder sin form, bliver det ikke nemt for HSV at passere ankermanden)

Man to Watch: Zoltan Gera (Jeg har på fornemmelsen, at den ungarske arbejdsmand/elegantier får tur i den i aften! Første målscorer? You bet on it!)

Hamburg:

Rost, Hesl, Demel, Mathijsen, Reinhardt, Rozehnal, Boateng, Benjamin, Aogo, Trochowski, Ze Roberto, Tesche, Jarolim, Castelen, Pitroipa, Berg, Guerrero, Van Nistelrooy

Sidste fem udekampe: T-T-V-T-T

Nøglespiller: Joris Mathijsen (Efter en mareridtskamp i weekenden er det tid til redemption for den hollandske landsholdsspiller, men forhåbentlig fortsætter han takterne fra Hoffenheim-kampen)

Man to Watch: Jonathan Pitroipa (Vanvittig hurtig på fødderne, og vores backs kommer for alvor på arbejde, hvis afrikaneren er i hopla)


The Weaker Side

Ville vi have vundet mod Juventus, hvis det engelske FA fik sin vilje?

Efter Fulham igen prioriterede Europa League over Premier League, er der sat spørgsmålstegn ved holdudtagelsen, som Roy Hodgson lagde for dagen i PL-opgøret mod Everton.

Premier League regler siger, at holdene skal stille med det stærkeste mandskab, hvis de er til rådighed.

En tåbelig regel, da det engelske FA burde kigge på hver enkelt episode, inden de kaster rundt med deres dummebøder.

Wolverhampton fik en bøde tilbage i december, da de stillede med et stærkt decimeret mandskab og derfor virkede til at have opgivet på forhånd i en kamp mod Manchester United.

Siden da er diskussionerne gået frem og tilbage, især med hensyn til Roy Hodgsons holdudtagelser op til vigtige Europa League opgør.

Dog skal det siges, at langt størstedelen af det engelske fodbold-community har støttet The Cottagers i den tidligere sag, hvor West Hams ejere så sig mugne på sine London-kollegaer.

Fulham er desværre ikke en mastodont som f.eks. Chelsea og har derfor en mindre trup med lavere kvalitet, og da Fulham har spillet over 50 kampe i denne sæson, er det intet under, at stammen på holdet fortjener et hvil.

Derudover er det fuldstændig hjernedødt at prioritere Premier League, når Fulham er tættere end nogensinde på deres første europæiske finale i historien og skal spille den vigtigste kamp på Craven Cottage nogensinde denne torsdag!

Og jeg vil da påstå, at Fulham gav Everton kamp til slutfløjtet i weekenden, og at kun en mega-brøler fra linjevogteren kostede et enkelt point på Goodison.

Roy Hodgson fremlagde også en glimrende pointe, da han udtalte, at Everton formodentlig havde haft lettere spil, hvis Fulham havde stillet med den samme flok trætte spillere, der torsdagen forinden havde spillet en udmagrende kamp mod HSV.

Så tag nu jeres mavesårsmedicin og kom videre i programmet!

Europa League semi-finale torsdag: BE THERE!

Bruno Labbadia I Jobkøen

Auf Wiedersehen Hamburg!

Okay, og hvem er denne Bruno Labbadia så lige, og hvad har han med Fulham at gøre?

Labbadia er, fra i dag, tidligere træner for Hamburger SV; torsdagens modstander i Europa League semi-finalen.

Men spørgsmålet er så, om det er positivt eller negativt, at Labbadia nu kan kalde sig arbejdsløs efter 5-1 nederlaget til Hoffenheim.

For Labbadia er det formodentlig negativt, medmindre man inddrager det helbredsmæssige aspekt, men for Fulham er det uklart.

Det er set gang på gang, at mandskaber, der fyrer træneren, pludselig spiller drømmefodbold i den følgende kamp.

Hamburg virker dog til at være i forfald, men Labbadias fyring kan betyde et boost spillemæssigt, eller også kan det bare være endnu et skridt mod Europa League afgrunden.

Ifølge de danske HSV-fans på HSV-vikinger er de ikke i tvivl om, at det var den rigtige beslutning fra ledelsen, og at de har større chance for at vinde Europa League uden den tidligere bomber på bænken.

Mine forhåbninger er selvfølgelig i den anden grøft, men uanset hvad bliver det lidt af en ilddåb for den midlertidige HSV-træner, Ricardo Moniz, der skal forsøge at overvinde et af de stærkeste hjemmebanehold i Premier League.

Everton – Fulham: 2-1

Efter at have opført deres egen version af Planes, Trains and Automobiles i midtugen, var Fulham tilbage på hjemlig grund, hvor de måtte give fortabt mod Everton pga. en inkompetent linjevogter af højeste karat.

Everton sad på kampen gennem alle 90 minutter, men at tabe på den måde, er forbandet ærgeligt, når vi nu stillede med en flok breddespillere, der (i de fleste tilfælde) kæmpede bravt.

De første 36 minutter bød på overraskende lidt at lave for Fulhams Mark Schwarzer, og målmanden måtte kun begive sig ud i en decideret redning ved et Tim Cahill-forsøg få sekunder efter startfløjtet.

Den russiske landsholdsspilelr, Diniyar Bilyaletdinov, stod dog for det bedste forsøg, da hans helflugter ramte stolpen allerede efter to minutter.

Og netop som Everton for alvor skulle til at presse Fulham i bund, begik VM-aktuelle Leighton Baines en kæmpebommert, da han var uopmærksom i det defensive.

En tilbagelægning fra Baines blev opsnappet af norske Erik Nevland, der med en, for ham kendetegnet, kølig afslutning passerede en irriteret Tim Howard i Everton-kassen.

Med få minutter igen burde Fulham være kommet på 2-0, da Stefano Okaka med et smart chip sendte Clint Dempsey igennem, men en horribel afslutning af den svage amerikaner forpurrede den store mulighed.

I pausen valgte David Moyes så at udskifte Biyaletdinov med Victor Anichebe, og det skulle vise sig at være en fornuftig beslutning fra træneren, da den store nigerianer pressede Chris Smalling til at score (endnu) et selvmål i sin korte karriere fem minutter senere.

Everton-presset fortsatte, og gæsterne var heldige med, at Louis Sahas fremragende hovedstød i det 61. minut blev blokeret af en forvirret Dempsey og gik til hjørnespark.

Efter 76 minutter burde Fulham dog være kommet foran igen, men Nevlands fine forarbejde blev spoleret af en monster-svag afslutning af Okaka.

Fire minutter senere kunne Tim Cahill så have gjort sig selv til målscorer, men australieren blev afvist af sin landsmand i Fulham-målet, der med en god redning fortsatte med at frustrere Everton-mandskabet.

Og i overtiden overså linjevogteren et klokkeklart indkast til Fulham på trods af, han stod lige foran situationen, hvorefter han vinkede til Everton-indkast.

Det Everton-indkast førte til situationen, hvor Chris Baird en smule uopmærksomt sparkede Louis Saha ned i straffesparksfeltet.

Mikel Arteta udnyttede den store mulighed og gav Evertons Europa League drømme et boost, mens Fulhams spillere svor eder på den blinde mandsperson, som i dagens anledning kaldte sig selv linjevogter.

På den lyse side kunne det være sket i en værre kamp, da ligaen ikke har den store betydning i øjeblikket, og så kunne man også notere et 5-1 nederlag til Hamburger SV, hvilket ikke gavner selvtilliden op til opgøret mod Fulham på torsdag.

Op på hesten igen drenger, og så snupper vi lige den finaleplads på torsdag!

Kamp Stats

Everton

Howard, Hibbert, Baines, Jagielka, Distin, Biyaletdinov (Anichebe, Pienaar, Arteta, Neville (Saha, Cahill, Yakubu (Baxter

Bænk: Turner, Yobo, Senderos, Wallace

Mål: Smalling (49) selvmål, Arteta (90) str.

Fulham (karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 8 – Udviste stor autoritet i luftrummet og kunne ikke gøre meget ved Evertons to mål.

Shorey 7 – Tilbage i startopstillingen med en solid defensiv indsats, mens hans offensive forcer slet ikke kom til sin magt.

Pantsil 7 – Stadig lidt rusten oven på en lang skadespause, men leverede dog en godkendt indsats.

Smalling 7 – Vandt 90 procent af sine hovedstødsdueller, men så en smule klodset ud i flere situationer og var igen uheldig med at lave selvmål.

Baird 9 – Fulhams Man of Match på trods af, han var uopmærksom i situationen, der gav straffespark til Everton. Var udover det fuldstændig dominerende over for Evertons offensiv.

Riise 6 – Et dumt boldtab fra den lille nordmand førte til 1-0 målet, og leverede ellers ikke varen.

Dempsey 5 – Alt alt for mange forkerte beslutninger i situationer, der kunne være ført til mål. Kostede mindst tre kæmpechancer med sit sløsede opspil! Vi vil have den gamle Clint Dempsey tilbage!

Dikgacoi 7 – Ikke prangende men faldt heller ikke igennem. Dog manglede jeg lidt offensiv gennembrudskraft fra den centrale midtbane.

Greening 8 – En udmærket kamp af den sympatiske brite, der brød flere Everton angreb, og ellers tyede til simpelt og gnidningsfrit pasningsspil.

Okaka 5 – Elendig kamp af den store italiener, der ville så meget, men udførelsen lod meget tilbage at ønske!

Nevland 8 – Poacheren slog til, når det gjaldt, og lagde op til flere chancer til de uskarpe Okaka og Dempsey.

Elm UB –

Stoor UB – Fik få minutter på banen uden at være i boldbesiddelse.

Bænk: Zuberbühler, Briggs, Kelly, Buchtmann, Andranik

Mål: Nevland (36)

Kort: Pantsil (39)

Tilskuertal: 35,578

Dommer: Lee Mason

Kamp Stats Everton Fulham
Mål 2 1
Boldbesiddelse 55% 45%
Forsøg 17 8
Indenfor rammen 7 3
Afleverings Succes 86.4% 79.7%
Tacklinger 20 28
Tackling Succes 80.0% 78.6%
Hjørnespark 10 3
Off-sides 1 0
Redninger 2 6
Frispark 7 15
Gule kort 0 1
Røde kort 0 0
Kilder: Fulhamweb & Soccernet

Hamburger SV – Fulham: 0-0

What a journey!

I en fantastisk atmosfære på det enorme Nordbank Arena, lykkedes det endnu engang The Cottagers at hive et glimrende udebaneresultat hjem.

Efter 17 timer i en bus, hvoraf tre blev brugt i en gigantisk bilkø (hvilket resulterede i en træningssession i siden af vejen(!)), så Fulham en smule brugte ud i denne første semi-finale.

Og det kunne være gået grueligt galt allerede efter et minut, da Chris Baird totalt fejlbedømte en simpel aflevering og lod Ruud van Nistelrooy (eller Van the Man som den tyske kommentator kaldte hollænderen) opsnappe den løse bold, men takket være en suveræn Aaron Hughes-tackling forpurrede Fulham et hurtigt føringsmål.

Hjemmeholdet startede pænt ud med flere halv-chancer uden dog for alvor at true australske Mark Schwarzer i Fulham-målet.

Et par vage langskudsforsøg var HSV’s bedste bud i en første halvleg, hvor Zoltan Geras reflekterede forsøg fra 30 meter var Fulhams eneste deciderede skud mod mål.

Fulhams flydende pasningsspil fungerede slet ikke i første halvleg, og udeholdet smed for det meste bolden væk med håbløse lange afleveringer op mod Bobby Zamora, der kom til kort over for HSV’s stærke forsvar.

Første halvlegs helt store spiller stod i Fulhams midterforsvar, hvor Hughes fuldstændig havde pulveriseret HSV’s angrebspar, men tyskernes kantspiller Jonathan Pitroipa fortjener også at blive nævnt, da han med sine vævre driblinger gjorde Fulhams højreside rundtosset af flere omgange.

Anden halvleg blev en smule mere underholdende, og Fulham kom bedre med i spillet, selvom hjemmeholdet stadig stod for dominansen.

En sløj Zamora måtte lade sig udskifte med en tilbagevendende akillessene-skade, hvorefter afløser, Clint Dempsey, gav langt mere dynamik i Fulhams spil.

Efter en times spil var Fulham tæt på at tage sejren, da kun en lang David Jarolim-tå forhindrede Dempsey i at stå helt blank foran mål efter en livlig Zoltan Gera havde sendt en ellers præcis aflevering ind mod amerikaneren.

Efter praktisk taget ikke at have haft en chance i anden halvleg, gik tyskerne pludselig amok omkring det 70. minut, hvor Schwarzer måtte redde flere farlige forsøg ved Jarolim, Pitroipa og langskudstruslen Piotr Trochowski.

Stjerneangriberen Mladen Petric blev sendt på banen kort efter, på trods af rapporter der påstod, at han helt ville misse begge semi-finaler, og kort efter sendte den kroatiske hitman et missil afsted mod Fulhams mål, der dog gik snert over målrammen.

Det endte dog 0-0 ved Claus Bo Larsens slutfløjt, og Fulham kunne fejre et fremragende udgangspunkt før returen i London i næste uge.

Hamburg Rost, Demel (Rincon 82), Boateng, Mathijsen, Aogo,Pitroipa, Jarolim, Ze Roberto, Trochowski,Guerrero (Petric 72), van Nistelrooy.
Bænk: Hesl, Rozehnal, Tesche, Berg, Torun.

Kort: Mathijsen, Trochowski. 

Fulham (Karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 9 – Var arbejdsløs i 70 minutter før HSV pludselig gjorde australierens mål til et skydetelt, men selvfølgelig snuppede vores sympatiske ankermand det hele!

Baird 6 – Havde store problemer over for først den fantastiske Jonathan Pitroipa og dernæst skydegale Piotr Trochowski.

Konchesky 7 – Ikke de samme offensive tendenser, som man ellers kender den solid back for. Stod dog nogenlunde defensivt på banen.

Hangeland 10 – God kamp i det bagerste geled, hvor han holdt Hamburgs offensiv i kort snor sammen med Hughes.

Hughes 10 – Fulhams Man of Match, hvor den nordirske landsholdsspiller fremstod som en levende mur bygget af et hæderligt håndværkerfirma.

Duff 8.5 – Arbejdsraseri af en anden verden efter en halv-sløv start! Både defensivt og offensivt brillierede den lille irer til tider.

Davies 6.5 – En aften at forglemme (i hvert fald spillemæssigt) for den sympatiske waliser, der efter en usynligt indsats i første dog kom bedre med i spillet i anden halvleg.

Murphy 7 – En glimrende afslutning på kampen hiver kaptajnen op fra et seks-tal, da han i store dele af kampen slet ikke var på dupperne.

Etuhu 8.5 – Upåklagelig indsats af den, på dagen, solide nigerianer, der brød flere HSV-kontraer, mens pasningsspillet var ganske sublimt.

Gera 9 – En første halvleg på det jævne blev fulgt op med en eminent anden halvleg. Den ungarske “arbejdstekniker” var desuden klart Fulhams farligste mand kampen igennem.

Zamora 5 – Kunne slet ikke komme til fadet mod de stærke HSV-forsvarere! Håber ikke Capello overværede kampen!

Dempsey 8 – Indskiftet for Zamora og gik ind med større gåpåmod, hvilket gav mere dynamik i Fulhams angrebsspil.

Bænk: Zuberbuhler, Kelly, Nevland, Smalling, Greening, Dikgacoi.

Kort: Baird, Gera.

Tilskuertal: 49,000

Dommer: Claus Bo Larsen

Kamp Stats Hamburg Fulham
Mål 0 0
Boldbesiddelse 50% 50%
Forsøg 17 2
Indenfor rammen 6 0
Afleverings Succes 87.9% 80.4%
Tacklinger 14 20
Tackling Succes 85.7% 80.4%
Hjørnespark 9 1
Off-sides 3 1
Redninger 2 10
Frispark 13 6
Gule kort 2 2
Røde kort 0 0
Kilder: Fulhamweb & Soccernet

Hamburger SV – Fulham: Optakt

Kickoff: Torsdag d. 22. april, 21:05
HSH Nordbank Arena, Hamburg

For hver runde spillet og for hver uoverskuelige udfordring overkommet dukker der en ny kamp op, som igen fortjener betegnelsen “En af Fulhams vigtigste kampe i historien”.

Denne aften er det ikke anderledes, da Fulham har taget den lange bustur til Hamburg (tak til aske) for at møde det lokale mandskab i Europa Leagues første semi-finale ud af to.

Jeg er begejstret for, at første opgør finder sted på HSH Nordbank Arena, da Fulham i tilfælde af et nederlag har en hæderlig chance for at indhente et eventuelt HSV-forspring i returopgøret.

Fulham må undvære Stefano Okaka og Nicky Shorey, der ikke er registrerede i Europa League sammenhæng grundet tidligere deltagelse med henholdsvist Roma og Aston Villa.

Den amerikanske supermand, Clint Dempsey, er tvivlsom med en lårskade, men er dog med på bussen, mens Andy Johnson stadig er på skadeslisten.

John Paintsil er til gengæld vendt tilbage efter en længerevarende knæskade, men den ghanesiske publikumsfavorit må formodentlig indtage en plads på bænken til fordel for arbejdsmanden Chris Baird.

Hos hjemmebanefavoritterne kan lynfarlige Mladen Petric, driblestærke Eljero Elia og den tyske landsholdsmand Marcell Janssen skrives på skadeslisten, hvilket ikke just gavner tyskernes chancer.

HSV er ikke inde i deres bedste stime, og træner Bruno Labbadia er en presset mand efter weekendens hjemmebane-nederlag til midterholdet Mainz.

Derfor kræves der fra ledelsens side en samlet sejr over Fulham, men gæsterne vil ikke gøre det nemt for modstanderne, og Roy Hodgson kan ende med at føre Fulham til en episk sejr og en billet videre til en europæisk finale.

Fingers crossed! COYW!

Tendens: 50-35-15

Hamburg:

Rost, Hesl, Demel, Mathijsen, Reinhardt, Rozehnal, Boateng, Benjamin, Aogo, Trochowski, Ze Roberto, Tesche, Jarolim, Castelen, Pitroipa, Berg, Guerrero, Van Nistelrooy

Sidste fem hjemmebanekampe: T-U-V-U-V

Nøglespiller: Ruud van Nistelrooy (Tilbage til sit nogenlunde bedste med fire mål i otte Bundesliga kampe! Har tidligere scoret 10 mål i ni kampe mod Fulham, da han spillede i United. Det skal der dæmmes op for i aften!)

Man to Watch: Ze Roberto (Tudsegammel, men stadig en glimrende playmaker)

Fulham:

Schwarzer, Zuberbuhler, Kelly, Baird, Stoor, Hangeland, Smalling, Hughes, Konchesky, Duff, Gera, Riise, Dempsey, Murphy, Greening, Etuhu, Davies, Nevland, Zamora, Elm

Sidste fem udekampe: U-T-T-U-U

Nøglespiller: Brede Hangeland (Den norske jernmand skal holde hollandske van Nistelrooy nede, og det skal gøres med hård hånd!)

Man to Watch: Erik Nevland (Den sympatiske nordmand må formodentlig nøjes med en indskiftningstjans, men har målinstinktet til at bidrage med et vitalt udebanemål)

Fulham – Wolverhampton: 0-0

Tiden er knap, og derfor får i følgende copy/paste version af kamp fakta fra den halv-skuffende kamp i søndags (Læg mærke til Fulhams 0(!) skud på mål! Forbedring til torsdag tak!):

Fulham Schwarzer, Baird, Hughes, Smalling, Konchesky, Davies, Murphy, Etuhu, Duff, Gera, Zamora.
Subs Not Used: Zuberbuhler, Pantsil, Okaka, Nevland, Riise, Greening, Dikgacoi.

Booked: Zamora (42,f).

Wolverhampton Hahnemann, Zubar, Craddock, Berra, Elokobi,Mancienne, David Jones (Milijas 72), Foley,Jarvis (Iwelumo 79), Edwards (Guedioura 70), Doyle.
Subs Not Used: Hennessey, Ebanks-Blake, Ward, Halford.

Att: 25,597

Ref: Mike Dean (Wirral).

Match Stats Fulham Wolves
Goals 0 0
Possession 58% 42%
Goal attempts 14 9
On Target 0 1
Passing Success 73.5% 63.7%
Tackles 13 12
Tackles Success 69.2% 66.7%
Corners 5 9
Off-sides 2 2
Saves 1 0
Fouls 10 10
Yellows 1 0
Reds 0 0
sources: Fulhamweb & Soccernet