Hermed en kavalkade over de bedste Fulham-mål i løbet af det seneste årti! Goose bumps!!
Tag-arkiv: zoltan gera
Firekløveret Somogyi, Riise, Gecov og Kasami
På transferfronten er der sket visse forandringer med hensyn til Fulhams trup, som er blevet væsentligt forynget siden Marty Jols ankomst.
Forsvundet er som forventet Zoltan Gera (WBA), John Pantsil (Leicester), Matthew Saunders (ingen klub), Diomansy Kamara (Eskişehirspor!), Eddie Johnson (ingen klub) og Pascal Zuberbühler (ingen klub), som alle havde kontraktudløb.
Gera, Pantsil , Kamara og Zuberbühler har alle passeret de 30 år, så foryngelseskuren er for alvor skudt i gang på Craven Cottage.
Jeg vil dog især komme til at savne publikumsyndlingen Gera, som gav mig seværdige minder i løbet af 2009/10 sæsonen, hvor han var en afgørende faktor i Fulhams vej til Europa League-finalen.
Turncoat Hughes frøs ham desværre ud i den seneste sæson, og det fik ungareren til at fortrække til sin tidligere klub West Bromwich Albion og et gensyn med Roy Hodgson.
Vemodigt farvel til Gera
Ghanesiske Pantsil er uden tvivl en sympatisk fyr – men i forhold til hovedparten af Fulhams fans, kommer jeg ikke til at savne hans spillemæssige kvaliteter, da de efterhånden var præget af utallige personlige blundere, som kostede dyrt i det defensive.
Lynhurtige Kamara ville have været en brugbar reserve, men med henblik på den manglende kontinuitet i hans spil og begrænset spilletid ser jeg ikke det store tab i senegaleserens afgang.
Uskarpe Johnson har efterhånden opnået kultstatus for det negative, da han ramte Themsen oftere end han ramte målet, hvilket også Preston og Cardiff-fans blev vidner til under Johnsons lejeophold i de to respektive klubber.
Jeg vil opfordre EJ til at skifte karriere og eventuelt blive IT-tekniker eller blomsterhandler, da han sandsynligvis har lige så meget flair for de professioner som fodbold.
Oldgamle Zuberbühler nåede én kamp i løbet af hans tre år i klubben(!), mens Fulham-produktet Saunders aldrig brød igennem på førsteholdet.
Lejesvendene Eidur Gudjohnsen og Gaël Kakuta er heller ikke at finde på Motspur Parks træningsbaner mere, mens også Kagisho Dikgacoi og Jonathan Greening forlod klubben til fordel for henholdsvis Crystal Palace og Nottingham Forest.
Dikgacoi blev et regulært hit på Selhurst Park under sit lejeophold i klubben i den forgangne sæson, og derfor valgte Palace at gøre kontrakten permanent til alles tilfredshed.
Den sydafrikanske landsholdsspiller blev på mange måder offer for Fulhams stædighed i at beholde aldrende Danny Murphy som boldflytter; jeg anså Dikgacoi som en mere dynamisk type, der ikke mistede bolden i samme omfang, som Murphy har tendens til. Derfor begræder jeg til dels Dikgacois afgang, men den var dog forventet.
Greenings exit var en større overraskelse, da den langhårede midtbanemand brat skiftede Fulham ud med Forest midt i juli måned.
Siden Greenings fremragende præstationer i slutningen af sidste sæson, var jeg begyndt at anse ham som en udmærket back-up til førsteholdet, men kampen mod Runavik den 7. juli blev altså hans sidste optræden i den hvide trøje (“Jon Greening – he died for our sins”).
Ungdomstalentet Christian Marquez-Sanchez er desuden søgt til ambitiøse Malaga, og tiden vil vise, om det var en fadæse at give den talentfulde spanier løbepas.
Det er også blevet til et par midlertidige afskeder – Jol er stor fan af, at sende sine talenter på græs i andre klubber for at give dem tiltrængt kamp-erfaring. Derfor er Danny Hoesen sendt tilbage til sin tidligere klub Fortuna Sittard på en lejeaftale, mens den engelske landsholdskeeper David Stockdale har taget turen til Ipswich i The Championship.
Fulham har inkorporeret en klausul i Stockdales aftale, så de kan hente ham tilbage i tilfældet af, Schwarzer skulle blive skadet. Samme klausul var grunden til, at Stockdale ikke skiftede til nyoprykkede Swansea, som var på udkig efter en erstatning for hollandske Dorus de Vries, der er skiftet til Wolves.
I indbakken er der havnet en offensiv norsk back, en hårdhudet tjekkisk midtbanemand, et schweizisk supertalent, en ungarsk reservekeeper, en gigantisk ung forsvarsspiller og et midtbanetalent fra Everton.
John Arne Riise
Rutinerede John Arne Riise er blevet hentet ind til at afløse Carlos Salcido, som ikke just har præsteret ypperligt i sin tid på Craven Cottage, og det forventes desuden, at mexicaneren rykker tilbage til hjemlandet pga. hjemvé.
Norske Riise har hurtigt integreret sig i London-klubben sandsynligvis pga. sine erfaringer i England samt selskabet fra Brede Hangeland og især brormand Bjørn Helge; det bliver interessant at følge den tidligere Liverpool-spiller i den kommende sæson.
En ubekendt faktor er den 23-årige tjekke, Marcel Gecov, som er kommet til klubben fra Slovan Liberec i hjemlandet.
Okay, en helt ubekendt faktor er Gecov ikke, da han var at finde i Danmark til den netop overståede U21-slutrunde, og jeg fik bl.a. fornøjelsen af at se ham live på Aalborg Stadion i bronze-kampen mod Hviderusland.
Her noterede jeg mig, at Gecov er en særdeles hårdhændet herre, som ikke er bange for at sætte en brutal tackling ind på modstanderen – måske en givtig attribut i den engelske Premier League.
Jeg vil slutte Gecov-beskrivelsen af med et satirisk citat fra ingen andre end vores allesammens Marty Jol: ‘He’s ginger, but he’s a real ginger, you know? He can play and he can tackle as well’.
Den mest interessante forstærkning er dog schweiziske Pajtim Kasami, som med sine bare 19 år i den grad er en del af foryngelseskuren.
Jol har beskrevet ham som et særdeles spændende bekendtskab, og hollænderen forventer meget af sin unge rekrut i den kommende sæson.
Fulham-fansene har allerede set prøver på schweizerens talent i et par indhop i Europa League kampene mod RNK Split – her virkede han til at være en type, som kan gøre en forskel med nogle spektakulære detaljer.
Som back-up til australske Mark Schwarzer i de næste 12 måneder er ungarske Csaba Somogyi hentet i den ungarske anden division… Uden at forklejne Somogyis evner er jeg knap så sikker på, han er klar til at stå på mål i Premier League.
Det er sandsynligvis også derfor, at den tidligere omtalte klausul er blevet indsat i Stockdales lejekontrakt med Ipswich. Somogyi ligner uanset hvad en kortsigtet løsning, da Fulham kun har skrevet en et-årig kontrakt med den 26-årige keeper.
De resterende nye ansiger er Tom Donegan, som er hentet i Everton, og Dan Burn, der kommer til fra Darlington.
Donegan fik lidt overraskende sin debut i udekampen mod Crusaders, men den kun 18-årige midtbanemand ventes ikke at spille en større rolle i løbet af sæsonen.
19-årige Burn, en ordentlig kleppert på 198 cm, forventes også at tilbringe hovedparten af sæsonen hos reserverne.
Det var et lille overblik over handelssituationen i Fulham!
Fulham – Arsenal: 2-2
En yderst dramatisk og absurd Survival Sunday blev lidt af et antiklimaks for Fulham, som ikke fik mange gaver foræret på dagen.
Der var action for alle pengene på næsten alle arenaer, da kæledæggen Blackpool og tonserne fra Birmingham trak sorteper og må en tur ned i næste række.
Derudover valgte Chelsea uforståeligt at sparke Carlo Ancelotti ud af klubben, så den double fra sidste sæson kunne den sympatiske italiener ikke leve længe på – en andenplads er jo også et horribelt resultat…
United løftede sikkert trofæet i toppen, mens City sneg sig ind foran Arsenal i kampen om tredjepladsen.
Spurs løb med den Europa League-givende femteplads, mens Fair Play-pladsen først bliver endegyldigt afstemt på fredag med Blackpool og Fulham som bejlere (mere om det senere i artiklen).
Kampen på Craven Cottage blev, ligesom størstedelen af de andre opgør, en underholdende affære mellem formstærke Cottagers og et Arsenal-hold i krise.
Hjemmeholdet lagde bedst ud mod de, på papiret, stærkere gæster, og dominerede i de første ti minutter, uden det dog blev til de helt store tilbud.
Kampens første forsøg stod udeholdets Samir Nasri dog for, da franskmanden sendte et tamt hovedstød i favnen af Mark Schwarzer efter et indlæg fra Årets Unge Spiller Jack Wilshere.
En energisk Andy Johnson var tæt på at slippe fri af Arsenals bagkæde momenter senere, men linjevogteren vinkede den lille angriber offside.
Kampens første store forsøg kom efter cirka tyve minutter, da Arsenals Kieran Gibbs helt fri i venstre side fik hovedet på et Bacary Sagna-indlæg, som Schwarzer dog fik reddet i fantastisk stil helt nede ved jorden.
Seks minutter senere var det dog hjemmeholdet, som bragte sig i front, da Steven Sidwell udnyttede glimrende forarbejde af Clint Dempsey og Bobby Zamora til at sende bolden i kassen fra midten af feltet.
Føringen var dog kortvarig, da Robin van Persie, tre minutter senere, udnyttede sløvt forsvarsspil af Philippe Senderos og bankede bolden i kassen fra kanten af feltet efter oplæg fra Abou Diaby.
Zamora slutter sæsonen af med et mål
Fulham gav dog ikke så let op, og der skulle en mållinje-tackling til fra Arsenals Thomas Vermaelen for at forhindre Danny Murphy i at trille bolden i nettet, efter kaptajnen var gået forbi Gunners‘ målmand Wojciech Szczesny.
Anden halvlegs start bød på endnu en verdensklasseredning af Schwarzer, da han helt ude ved stolpen fik bokset Nasris frispark til hjørnespark. I en alder af 38 har Schwarzer for nyligt været ude at proklamere sin deltagelse ved VM 2014, og hvis han fortsætter som i denne sæson, burde det ikke være det store problem.
12 minutter inde i anden halvleg kom hjemmeholdet igen i front, da formstærke Jonathan Greening, med en kattepote, sendte et millimeter-præcist indlæg ind i skallen af Zamora, som næsten ikke kunne undgå at score.
Fulham fortsatte dominansen, og vågent målmandsspil af Szczesny forhindrede Zamora i at bringe Fulham yderligere i front få øjeblikke senere.
Schwarzer, som havde haft en brilliant eftermiddag, så en smule vakkelvoren ud i det 60. minut, da australieren tabte van Persies indlæg fra venstre side, men gæsternes ultrasvage Marouane Chamakh prikkede bolden ud over baglinjen.
Med tyve minutter igen blev Zamora klappet af banen til fordel for Zoltan Gera, som blev sendt ind til sin afskedskamp efter at være blevet marginaliseret af Mark Hughes i denne sæson.
Den ungarske publikumsfavorit nåede dog ikke at få synderlig meget sved på panden, før han var blevet præsenteret for det røde kort af dommer Martin Atkinson efter en håbløs to-fodet tackling på Vermaelen.
En uværdig afsked for sidste års Årets Spiller, men den stakkels ungarers tackling virkede mere som over-entusiasme end rendyrket ondskab. Det var samtidig en mavepuster til Fulhams europæiske chance i Fair Play-konkurrencen, da Blackpool lå side om side med Cottagers inden dagens runde.
Det røde kort, som var Fulhams første i denne sæson, kostede således også sejren, da indskiftede Theo Walcott i sidste minut udnyttede passivt forsvarsspil af Brede Hangeland og unge Matthew Briggs til at sende bolden ind bag en chanceløs Schwarzer.
2-2 og Fulham slutter derfor hæderligt som nummer otte, hvilket er godkendt i Mark Hughes’ debutsæson som Fulham-manager.
Hughes kiggede efter kampen tilbage på sæsonen, Geras udvisning og Fulhams potentielt tabte Europa League-plads:
“I don’t think it will have any bearing on our standing. We are still hopeful of being in Europe.
Geras challenge was a genuine attempt to get the ball but when two feet are off the floor there is the potential to be sent off, as he was.
We were desperately disappointed for Zoltan. But we are judged over 38 games for our fair play, so I don’t think it will affect our average too much.
The first part of the season was difficult. We lost Bobby Zamora to injury very early on and that was a huge loss to the way we wanted to play.
I always knew we needed to be patient – we weren’t playing badly in the first part of the season, we just lacked a cutting edge.”
Efter kampen blev det også endeligt bekræftet, at Gera og en anden publikumsfavorit, John Pantsil, endegyldigt forlader os, når deres kontrakt udløber denne sommer.
Kamp Stats
Fulham (karakterer efter 13-skalaen)
Schwarzer 9 – Hev to absolutte verdensklasse redninger ud af ærmet og ville have fået et 10-tal, hvis han ikke havde tabt van Persies indlæg.
Hughes 5 (Fulhams Flop of the Match) – Underlig disposition af Mark Hughes at placere navnebror Aaron Hughes på højre-back pladsen, hvor han aldrig fandt sig til rette med et utal af markeringsfejl.
Briggs 6.5 – Blev ikke rigtigt testet i sin side af en usynlig Aaron Ramsey, men virkede en smule usikker både fremme og bagude, hvor han bl.a. halsede efter indskiftede Theo Walcott ved udligningen i slutfasen.
Hangeland 7 – En vanlig sikker kamp af Brede Hangeland, der dog var underligt passiv ved udligningen i anden halvleg, hvilket tæller betydeligt ned.
Senderos 7 – Satte flere fremragende tacklinger ind, men så mere en langsom ud ved Arsenals første mål.
Om vi endnu engang skal ud i Europa, må vi vente med at se til fredag, hvor det bliver bestemt af FA.
Dempsey 6.5 – Vital ved begge mål, men man skal lede længe efter en så ukoncentreret indsats fra amerikaneren.
Greening 7.5 – Kom ikke rigtig ind i kampen i første halvleg, men var væsentlig bedre efter pausen, hvor han også lagde op til Zamoras mål med et sublimt indlæg.
Murphy 6.5 – Startede vanligt ud med flere boldtab, men fik kæmpet sig en smule op indtil sin udskiftning.
Sidwell 7.5 – En anonym første halvleg, hvis man ser bort fra målet, fulgt op med en udmærket fight efter pauseteen.
A. Johnson 8 – Energisk og opsat fra start til slut og en evig kilde til uro i Gunners-forsvaret, men igen uden at komme på tavlen.
Zamora 9 (Fulhams Man of the Match) – Haltede lidt i det meste af første halvleg, hvor det dog blev til en assist, mens han i de sidste 45 minutter var blandt Fulhams bedste og kunne notere et knaldhårdt hovedstødsmål.
Etuhu 7 – Gav lidt gnist på midtbanen med et par knastørre tacklinger.
Davies 7 – En standard-dag på kontoret for Davies, som havde et par gennembrud i venstre side og med lidt held kunne have scoret.
Gera UB – Ouch Gera… Ouch!
Subs Not Used: Stockdale, Salcido, Gudjohnsen, Kakuta.
Udvisning: Gera (75).
Kort: Greening (55), Sidwell (77).
Mål: Sidwell 26, Zamora 57
Arsenal Szczesny, Sagna, Djourou, Vermaelen, Gibbs (Eboue 65),Ramsey (Walcott 64), Wilshere, Diaby (Arshavin 66), Nasri,Chamakh, van Persie.
Bænk: Lehmann, Denilson, Squillaci, Miquel.
Kort: van Persie.
Mål: van Persie 29, Walcott 89.
Tilskuertal: 25,674
Dommer: Martin Atkinson
The Motspur Parks Græsplæne Awards 2011
Sæsonen 2010/11 er omme, og alle priserne er uddelt til de spillere og trænere, som har excelleret i den netop overståede sæson. Jeg vil her give mit (og udelukkende mit) bud på Årets Hold samt tage et kig på Fulhams spillerpræstationer. Ladies and gentlemen, welcome to “The Motspur Parks Græsplæne Awards”!
Årets Hold i Premier League:
- Edwin van der Sar (Man Utd) – Den tidligere Fulham-spiller stopper nu karrieren og slutter på toppen.
Leighton Baines (Everton) – 11 assists af en back er fremragende, og så har Baines også været særdeles solid i det defensive.
Bacary Sagna (Arsenal) – Lynhurtig franskmand, som personligt har haft en glimrende sæson midt i Arsenals trofæløse elendighed.
Vincent Kompany (Man City) – Bomstærk belgier, som har stabiliseret en tidligere så svingende City-defensiv.
Nemanja Vidic (Man Utd)– Årets spiller og en pragtsæson for den store serber, som har været en klippe i Uniteds centrale forsvar
Scott Parker - Personlig succes med nedrykkede West Ham
Nani (Man Utd) – Topper assistlisten, og man kan vel påstå, Nani endelig er brudt ud af Christina Ronaldos skygge.
Yaya Toure (Man City) – Skulle eftersigende være den bedst betalte Premier League spiller i historien, men den ivorianske midtbanespiller har også været sublim i Citys maskinrum.
Cheik Tiote (Newcastle) – En lille kamphund på Toons midtbane, som kæmper til sidste blodsdråbe, hvilket hans 14 gule kort også vidner om.
Samir Nasri (Arsenal) – Væver tekniker, som havde et væsentligt bedre efterår end forår.
Peter Odemwingie (WBA) – 15 mål og ni assists for en oprykkerklub er eminent; og det endda i nigerianerens debutsæson!
Carlos Tevez (Man City) – Argentineren er potentielt færdig i Premier League, men han bukker af med et brag af en sæson og 21 mål til følge.
Bænk:
Petr Cech (Chelsea) – Chelseas ankermand har lukket godt af bagude i denne sæson med kun 32 mål imod sig.
John Terry (Chelsea) – En del af Premier Leagues stærkeste forsvar.
Chris Baird (Fulham) – Stabiliteten selv efter at have erobret højreback-pladsen (forklaring følger senere).
Charlie Adam (Blackpool) – Blackpools altoverskyggende spiller indtil slutningen af sæsonen, hvor den skotske midtbanemand skrantede en smule.
Jack Wilshere (Arsenal) – Årets Unge Spiller og lidt af en gennembrudssæson for den lille terrier.
Scott Parker (West Ham) – Football Writers’ Association Footballer of the Year og dermed masser af personlig succes i en skuffende sæson for West Ham.
Javier Hernandez (Man Utd) – Imponerende debutsæson, hvor mexicaneren er den skarpeste angriber i Premier League bedømt på forsøg på mål kontra mål ratioen.
Dimitar Berbatov (Man Utd) – Hvis ikke Berbatov var blevet topscorer, havde jeg ikke medtaget ham på holdet. Bulgareren har ikke just vist kontinuerlig god form og har været fornærmende ringe til tider. Jeg vil dog også bebrejde Alex Ferguson, der ikke skal miste meget tiltro til en spiller, før han ryger af holdet!
Boblere:
Arsenal: Robin van Persie, Johan Djourou, Theo Walcott, Cesc Fabregas
Aston Villa: Ashley Young, Stewart Downing, Marc Albrighton, Darren Bent, Kyle Walker
Birmingham: Craig Gardner, Scott Dann, Ben Foster
Blackburn: David Hoilett
Blackpool: DJ Campbell, Elliot Grandin
Bolton: Gary Cahill, Stuart Holden, Kevin Davies, Daniel Sturridge, Johan Elmander
Chelsea: Didier Drogba, Ashley Cole, David Luiz, Michael Essien, Florent Malouda
Everton: Seamus Coleman, Phil Neville, Leon Osman
Fulham: Brede Hangeland, Clint Dempsey, Mark Schwarzer, Aaron Hughes
Liverpool: Raul Meireles, Andy Carroll, Jose Reina, Dirk Kuyt, Lucas
Man City: David Silva, Nigel de Jong, Joe Hart, Pablo Zabaleta
Man Utd: Ryan Giggs
Newcastle: Joey Barton, Kevin Nolan, Jonas Gutierrez, José Enrique
Stoke: Matthew Etherington, Robert Huth, Jermaine Pennant
Sunderland: Phil Bardsley, Asamoah Gyan
Tottenham: Rafael van der Vaart, Gareth Bale, Luka Modric, Tom Huddlestone
West Bromwich: Chris Brunt, Jerome Thomas
West Ham: Demba Ba
Wigan: Hugo Rodallega, Charles N’Zogbia
Wolverhampton: Matt Jarvis
Træner: Alex Ferguson (Man Utd) – Det har været en besynderlig sæson, hvor alle holdene har haft både store nedture og triumfer, så det har været svært for mig at vælge en træner ud af mængden. United har dog kunnet notere markant færre nederlag end deres konkurrenter, og et mesterskab er naturligvis også en bonus!
Boblere: Owen Coyle (Bolton), David Moyes (Everton), Mark Hughes (Fulham), Carlo Ancelotti (Chelsea), Kenny Dalglish (Liverpool), Roy Hodgson (WBA – ikke Liverpool…)
The Fulham Awards
Årets Spiller
Chris Baird – Bairdinho har kæmpet sig ind i startopstillingen som fast og ikke mindst pålidelig højreback – noget som vi har manglet de senere år hos John Pantsil og Stephen Kelly! Efter en håbløs start på sin Fulham-karriere er Baird gået hen og blevet en publikumsfavorit med sin ukuelighed og never-say-die attitude. Baird – en fighter med hjertet uden på trøjen og mit valg som Årets Spiller.
Boblere: Clint Dempsey, Brede Hangeland
Årets Positive Kovending
Clint Dempsey – Ikke at amerikaneren havde en dårlig 2009/10 sæson, men med Bobby Zamoras lange skadespause tog Dempsey for alvor ansvar og er pt. Fulhams topscorer med 12 Premier League-mål.
Bobler: Ingen
Årets Unsung Hero
There is only one Bairdinho
Simon Davies – Davies startede sæsonen ud som fast mand og blev efter min mening lidt hårdt sat af holdet efter Fulhams midtvejskrise. Den sympatiske waliser kom dog ind på holdet igen, og brillierede i fraværet af Damien Duff i slutningen af sæsonen.
Bobler: Andy Johnson – Arbejder altid en vis legemsdel ud af bukserne, men får ikke nok kredit for det pga. sine manglende mål.
Årets Over the Hill
Danny Murphy – Han er spilleren med flest afleveringer i Premier League, men for det meste er det bagud eller til siden. De forsvarssplittende pasninger er der efterhånden langt i mellem, og kaptajnen er næsten notorisk for uprovokerede fejl, som sætter kontraangreb i gang til modstanderen. Desuden er han blevet langsom på sin gamle dage, og Murphy kan ikke følge med, når modstanderne skruer tempoet i vejret.
Bobler: Andy Johnson – På trods af sin arbejdsiver bliver en angriber bedømt på mål, og dem ser vi ikke mange af fra den lille angribers side.
Årets Mr. Underrated
Chris Baird – Det er nemt at overse Bairdinho på en placering som højreback, men nordireren er efterhånden en af Fulhams mest stabile spillere på trods af enkelte spillemæssige begrænsninger.
Bobler: Aaron Hughes – Mr. Consistency is still going strong i forsvaret ved siden af Hangeland. Hughes er måske ikke manden, som rydder forsider, men han niveau er konstant i top.
Årets Køb
Moussa Dembélé – Mark Hughes har ikke begået mange brølere på transfermarkedet, men Dembélé får det anerkendende nik i denne kategori. Belgieren har henrykket Fulhams fans med verdensklassedriblinger gennem hele sæsonen – vi mangler dog endnu at se lidt mere skarphed foran mål fra den belgiske landsholdsspiller, så jeg forventer en kommende sæson, hvor han rammer den absolutte top.
Boblere: Steve Sidwell – Jernhård midtbanefighter, som har leveret kontinuerligt gode præstationer.
Årets Huh?
Jonathan Greening – Efter at have haft den aldrende Greening på lån i sidste sæson, blev midtbanespilleren permanent hentet til Fulham pga. en klausul i lejekontrakten. Prisen var eftersigende skyhøje £3 millioner(!) WTF! Greening er en okay breddespiller – men heller ikke mere…
Bobler: Rafik Halliche – Indkøbt algerisk statist, som ikke er i nærheden af at slå Brede Hangeland og Aaron Hughes af holdet.
Årets Højdepunkt
Foråret, hvor vi har haft en af Premier Leagues ypperligste formkurver! Hvem havde troet det efter et miserabelt efterår?
Bobler: 3-0 sejren mod Sunderland på Stadium of Light som brød vores udebane-forbandelse.
Årets Nedtur
Zoltan Gera – Fra Årets Spiller til marginalspiller… Nedturen har været total for Gera i denne sæson, hvor konkurrencen har været hård og Mark Hughes ikke har haft den tiltro til ungareren, som Roy Hodgson havde i forrige sæson. En af mine personlige favoritter forlader sandsynligvis klubben i den kommende sommer.
Bobler: John Pantsil – Endnu en publikumsyndling, som har været inde og ude af holdet i denne sæson. Ghaneseren har flere gange vist sig at være det svage led i bagkæden (as always!), og er sidenhen blevet overhalet af den evigt solide Chris Baird og på det seneste også Stephen Kelly.
Årets Spillemæssige Nedtur
Perioden 6/11 til 26/12, hvor vi ikke vandt en eneste kamp – jeg nåede bunden, da vi den 26. december tabte 1-3 til West Ham på hjemmebane. Det var også her, jeg i en kort periode for alvor mistede tiltroen til Mark Hughes. Heldigvis vendte Fulham kort efter stimen, og optimismen er sidenhen steget uafbrudt.
Bobler: 0-1 nederlaget på hjemmebane i FA Cuppen mod Bolton – vi kunne på det tidspunkt for alvor ane en triumf i FA Cuppen, og så bliver vi slået ud af et middelmådigt Bolton-mandskab på trods af en opadgående formkurve.
The News Ticker
I løbet af den seneste uge har der været et overraskende stort antal nyheder omhandlende Fulham, i forhold til vi befinder os i en døsig Premier League-fri uge (Can you imagine the complete horror?).
______________
Ugens mest interessante historie kommer fra forhandlingsbordet, hvor Fulham har skrevet kontrakt med Luton Towns unge U17 landsholdsspiller Cauley Woodrow.
16-årige Woodrow er den første non-league spiller siden 1974, som har repræsenteret et engelsk U-landshold, hvilket (på papiret) lyder lovende.
Det var derfor et spørgsmål om tid, før Blue Square klubben Luton mistede sin unge angriber til en større aktør i fodbold-gamet, og heldigt for Fulham-fans blev det The Cottagers, der løb med Woodrows underskrift.
Et andet ungt talent, som Fulham havde set sig lune på, var Plymouths 17-årige forsvarsspiller Jack Stephens, men lidt overraskende afviste han et skifte til Premier League og forbliver i League One.
Selvom det er skuffende, er det dog også forfriskende at se en ung spiller afvise en større klub, fordi han ser yderligere udviklingsmuligheder hos sin nuværende klub.
Lovende at se Mark Hughes give Fulhams ungdomsafdeling et spark i bagsmækken, da vi tidligere har produceret et forsvindende antal talenter med potentiale til Premier League, og vi anses som dilettanter på området.
______________
Udover Woodrow skulle vi eftersigende have indgået en forhåndskontrakt med den rutinerede Alex Manninger fra Juventus.
Keeperen har det meste af sin karriere ageret bænkevarmer, men har dog altid været benævnt en udmærket back-up.
Da vi i forvejen har suveræne David Stockdale som andetvalg på målmandsposten, håber jeg ikke, at Manningers potentielle tiltræden ændrer på målmandshierarkiet.
Forhåbentlig vil østrigeren gå ind som solidt tredjevalg og give oldnordiske Pascal Zuberbühler chancen for endelig at stoppe sin karriere og blive målmandstræner i klubben.
Indtil videre er det dog ikke blevet bekræftet fra officielt hold, at vi har haft kontakt til Manninger.
______________
En vedholdende historie i midtugen påstod, at Mark Hughes planlægger det helt store garagesalg til sommer, hvor seks kendte ansigter får sparket.
Zoltan Gera, Kagisho Dikgacoi, Bjørn Helge Riise, John Pantsil, Eddie Johnson og Diomansy Kamara er alle blevet sortlistet ifølge medierne og kan frit se sig om efter nye udfordringer, når transfervinduet åbner i starten af juli måned.
The Zoltan - Udgående publikumsfavorit
Gera er en af undertegnedes favoritspillere, og jeg er naturligvis skuffet over at se hans bratte nedstigning fra tinderne i denne sæson, hvor det ikke er blevet til overvældende meget spilletid.
Midtbanekreatøren varslede dog allerede i sidste uge, at han gerne ser sig om efter nye udfordringer, og med kontraktudløb til sommer burde det være nemt at finde en anden arbejdsgiver for den boldbegavede ungarer.
En anden publikumsfavorit, John Pantsil, har mildest talt haft en rædselssæson, hvor han har formået at sende bolden forbi egen keeper hele tre gange(!)
Da han samtidig har kostet et dusin mål med excentrisk forsvarsspil, som var han fodboldens svar på afdøde Jens Jørgen Thorsen, har ghaneseren måttet se sig overhalet i den interne rangorden af solide Chris Baird(inho).
Samtidig ser det også ud til, at den ellers svingende Stephen Kelly foretrækkes som back-up til Baird, og det kan da kaldes et vink med en vognstang til det tidligere så klokkeklare førstevalg.
Gumpetunge Riise, pasningsstærke Dikgacoi, ustabile Kamara og USA’s ufarligste angriber Eddie Johnson har alle været udlejet i denne sæson til henholdsvis Sheffield United, Crystal Palace, Leicester og Preston, så ingen overraskelse i, at de får løbepas af Mark Hughes.
Det bliver interessant at se, om algeriske Rafik Halliche og midtbanereserven Jonathan Greening følger sekskløveret ud af klubben til sommer sammen med eventuelt førnævnte Kelly, der dog virker tilfreds med sin back-up rolle.
Halliche har ikke imponeret i sine få optrædener og ryger formodentlig ned som fjerde- eller femtevalg til sommer efter skadesplagede Philippe Senderos’ (forhåbentlige) tilbagevenden.
Greenings skifte til Fulham sidste sommer, efter en periode som lejesvend, gav absolut ingen mening ifølge min logik, da The Cottagers betalte hele £3 millioner for den aldrende og ikke mindst ordinære midtbanespiller.
Hughes havde ingen indflydelse på Greenings skifte, og Sparky har da heller ikke givet midtbanespilleren et overvældende antal chancer i Premier League.
Tiden vil vise, om udrensningen inkluderer flere end hvad medierne rapporterer, men jeg er ikke i tvivl om, at Hughes fortsætter sine visioner omkring holdet ligesom i de foregående transfervinduer.
______________
En af Hughes’ rekrutter, Steve Sidwell, vil sandsynligvis forlænge sit ophold på Craven Cottage, efter at have skrevet en halv-årig kontrakt med Fulham i januar.
Den rødhårede fighter har imponeret i sine få optrædener for The Cottagers, og jeg ser ham som vores klart stærkeste kort på den centrale midtbane, hvor Dickson Etuhu mangler kontinuitet og Danny Murphy skranter.
Det er derfor en no-brainer for Mark Hughes at udnytte den klausul, Fulham har inkorporeret i Sidwells kontrakt, hvor klubben automatisk kan binde den tidligere Villa-mand i yderligere tre år.
En anden af Hughes’ køb sidste sommer, Carlos Salcido, rygtes desuden væk efter at have haft tilvænningsproblemer i London. Der spekuleres i, at Paul Konchesky vender tilbage til SW6 og afløser mexicaneren.
Konch har været et decideret flop i Liverpool efter sit skifte sidste sommer og er i øjeblikket udlejet til Nottingham Forest. Fulham kan sandsynligvis generhverve backen til det halve af de tre millioner pund, som The Reds og Roy Hodgson gav for Konch for knap et år siden.
______________
På den internationale front kan det bemærkes, at Chris Baird i sin 50. landskamp for Nordirland blev overrakt anførerhvervet fra sin holdkammerat Aaron Hughes, der normalt agerer kaptajn for de grønne “miniputter”.
Desværre for Bairdinho blev det ikke til en sejr i sin debut som styrmand, da Serbien sejrede 2-1 i Beograd på mål af Marko Pantelic og Zoran Tosic.
Aaron Hughes blev småskadet i kampen men ventes klar til Fulhams næste udfordring mod Blackpool på søndag.
______________
Som rosinen i pølseenden kan det nævnes, at Mark Hughes blev nævnt som potentiel afløser for udskældte Louis van Gaal i Bayern, men den tyske storklub har nu hyret rutinerede Jupp Heynckes, som overtager trænerposten til sommer, hvilket officielt sætter en stopper for Hughes-rygterne.
______________
COYW!
Zolly Not So Jolly!
Fra at være ‘Årets Spiller’ til bænkevarmer…
Dette nederlag har vist sig at være for meget for ungarske Zoltan Gera, der nu udtrykker ønske om at forlade klubben, hvis ikke hans situation forbedrer sig indenfor de næste seks måneder.
Det er endda plausibelt at tro på en exit allerede her i januar, da Mark Hughes ikke har haft den, efter undertegnedes mening, fornødne tillid til vores ungarske magiker.
Fra at have været en af de svageste spillere i truppen pre 2009, spillede Zolly sig for alvor varm i seneste sæson, hvor han i et eminent samarbejde med Bobby Zamora gjorde livet surt for modstandernes bagkæder.
Med Zamoras brækkede ben i september har det ikke været muligt for Zolly at linke op med den store angriber, men ungareren var dog allerede på det tidspunkt ikke blandt Mark Hughes’ favoritter.
Givet, Zolly har fået chancen fra start her og der gennem hele sæsonen, men jeg har personligt savnet, at den arbejdssomme midtbanespiller er blevet givet chancen over en længere periode.
Det var tillid, der gjorde, at Zolly havde en uovertruffen sæson 2009/10 under Roy Hodgson – en tillid, der nu er forsvundet under Mark Hughes.
Please stay Zoltan! You are still my “Player of the Season”!
The Year In Review!
Det er januar, og 2011 er skudt igang i stil!
Det har været lidt af en rutsjebanetur for Fulhams fans i de forgangne 12 måneder, der bød på lidt af hvert med både højdepunkter og nedture.
Jeg præsenterer her et mindre overblik over det (bogstaveligt talt) herrens år 2010.
Januar
Året starter ud med en horribel formkrise for The Cottagers, der indledningsvis dog (på en billig baggrund) tager en snever sejr på hjemmebane i FA Cuppen over Swindon. Ellers er der ikke meget at juble over i Premier League, hvor det bliver til kontinuerlige nederlag mod Stoke (3-2), Blackburn (2-0), Tottenham (2-0) og Aston Villa (2-0). Derudover tilkæmper vi os midt på måneden endnu en uimponerende FA Cup-sejr, da Accrington Stanley bliver slået på udebane med 3-1.
Det er samtidig starten på Bobby Zamoras vedholdende skadesproblemer, der prægede angriberen i første halvdel af 2010, og som desværre også så sit snit til at påvirke angriberens indsats i Europa League-finalen i maj.
Transfermæssigt er det kun Seol Ki-Hyeon, der rejser permanent, mens Nicky Shorey og Stefano Okaka tjekker ind på lejeaftaler. Tyske Christopher Buchtmann bliver hentet ind fra Liverpool som et lovende talent, men han skulle vise sig at være spild af plads med sin exit bare seks måneder senere.
Februar
Februar bliver i forhold til den miserable januar en gigantisk optur for The Cottagers, der går ubesejret igennem måneden med sejre over Portsmouth (1-0), Burnley (3-0) og Birmingham (2-1) samt uafgjorte resultater mod Bolton og Sunderland (begge 0-0).
Vores videre færd i FA Cuppen bliver sikret med en 4-0 sejr hjemme over Notts, mens vi i Europa League leverer sensationen og sender de forsvarende mestre, Shakhtar Donetsk, ud med samlet 3-2. En meriterende hjemmesejr med en decimeret Fulham-trup var ikke mindre end episk, mens vi kæmpede hårdt for 1-1’eren i det modsatte opgør mod februars slutning.
Roy Hodgson bliver endvidere kåret til “Månedens Manager”, Mark Schwarzer til “Månedens Spiller”, mens Damien Duffs drøn mod Birmingham bliver anset som “Månedens Mål”. Det var i høj grad gode tider i SW6!
Marts
Marts minder på mange måder om januar med tre nederlag i ligaen til Manchester United (3-0), Manchester City (2-1) og vores nemesis i sæsonen Phil “Faketan” Browns Hull (2-0). 0-0’eren mod Spurs i FA Cuppen er hurtigt glemt, for måneden vil i høj grad blive husket for én kamp, hvilket ikke var returopgøret, hvor vi måtte rejse hjem med et pauvert 3-1 nederlag i bagagen.
Nej, kampen var hjemmebaneopgøret mod Juventus. Fulham skal på Craven Cottage prøve at vende et 3-1 nederlag fra tidligere på måneden til avancement i Europa League ottendedelsfinalen. Det lignede på forhånd en umulig opgave allerede efter to minutter, da David Trezeguet bragte gæsterne i
Triumf
front på svagt forsvarsspil i Fulhams bagerste geled.
Bare syv minutter senere får Zamora dog udlignet, og Fulhams selvtillid får endnu et nyk opad, da gæsternes Fabio Cannavaro bliver udvist efter 27 minutter. Zoltan Gera brager Fulham i front kort inden pausen, og det er den ungarske troldmand, der også omsætter et straffespark fire minutter efter pausen. 4-1 målet og kulminationen på ydmygelsen er en perle af en anden verden, da Clint Dempsey med et elegant chip sender bolden i en bue over Chimenti i Juventus-målet. Fulham er nu i kvartfinalen efter endnu et uovertruffent resultat!
April
Årets fjerde måned starter ud med en kneben 2-1 sejr over Wolfsburg i Europa League, hvorefter Wigan bliver sendt hjem med samme cifre i den hjemlige Premier League. Returopgøret mod ulvene fra Wolfsburg bliver overraskende vundet med 1-0 på et fint Zamora-mål i første minut(!).
Efter en kedelig 0-0’er på udebane mod Liverpool og en miserabel 0-0’er mod Wolves på Craven Cottage, er det endnu engang tid til Europa League. Her får Cottagers det tredje 0-0 resultat i træk, da de gæster Nordbank Arena og Hamburger SV, mens de i returopgøret vinder 2-1 i en forrygende kamp på Craven Cottage med Zoltan Gera som matchvinder. I mellemtiden har Fulham gæstet Everton, hvor udeholdet ufortjent må gå tomhændet hjem efter en 2-1 sejr til The Toffees.
Maj
Efter triumfen mod Hamburg er det tilbage til hverdagen for Fulham, der, efter en 3-2 sejr over West Ham, må se sig slået af både Stoke (1-0) og Arsenal (4-0). Roy Hodgson har dog den gode undskyldning, at finalen mod Atletico Madrid venter lige om hjørnet, så det er tørre tårer Fulham-fansene græd over de to nederlag.
Ærgeligt nederlag til Atletico i finalen
Det er også måneden, hvor Fulham rangerer som ni’er på IFFHS’ (International Federation of Football History & Statistics) rangliste foran mastodonter som Manchester United og Real Madrid(!). Roy Hodgson bliver endvidere valgt til ‘Årets Manager’ af LMA (League Managers Association), hvilket er lidt af en gestus fra den sympatiske managers kollegaer.
Den 12. maj er det så dagen, hvor undertegnede er på plads i Hamburg til Fulhams indtog i en europæisk finale, hvilket er for sjælden en mulighed til at misse (det hænder vel hver 131. år). Desværre bliver det lidt af en skuffelse for de mange Fulham-fans, da en scoring af Diego Forlan tre minutter før slutningen på ekstratiden afgør kampen. Inden da har Forlan og Simon Davies scoret i ordinær tid, men det ender med heartbreak for The Cottagers. Det var dog en utrolig oplevelse, jeg ikke vil være foruden!
Afslutningsvis bliver Zoltan Gera kåret til ‘Årets Spiller’ i Fulham, mens Clint Dempseys sublime kasse mod Juventus bliver kåret til ‘Årets Mål’.
Juni
Philippe Senderos bliver første spiller, der tilslutter sig Fulham, hvor han især glæder sig til at arbejde med Roy Hodgson…
Rygter omkring Mark Schwarzer til Arsenal og Roy Hodgson til Liverpool intensiverer.
VM starter!
Juli
Manager Roy Hodgson forlader os på månedens første dag til fordel for Liverpool, og vi kan kigge tilbage på de mange ypperlige minder, han efterlader os med. Ikke alle omkring Fulham er lige glade for måden, Hodgson forlader os på, men jeg finder det fortjent, at han endelig får chancen i en (skrantende) storklub.
Hodgson forlader os
Skarpretteren Erik Nevland vender tilbage til Norge og Viking Stavanger og vil blive husket for sine vitale mål på Craven Cottage.
Derudover forsvinder lejesvendene Nicky Shorey og Stefano Okaka ud af døren i selskab med Wayne Brown, Toni Kallio, Andranik, Christopher Buchtmann, King Osei-Gyan, Elliot Omozusi, Luca Moscatiello, Dan Owuso, Stefan Payne, Michael Uwezu og Wesley Foderingham.
Den tidligere publikumsfavorit Moritz Volz finder en ny klub i St. Pauli efter at være gået uden kontrakt i et helt år.
Martin Jol er tæt på at blive manager i Fulham sidst på måneden, men handlen bliver spoleret af Ajax, der siger farvel til hollænderen knap seks måneder senere…
Mark Hughes bliver i slutningen af måneden ansat som ny manager i klubben.
August
Bobby Zamora udtages fortjent til det engelske landshold og får sin debut i en venskabskamp mod Ungarn.
Den nye signing Philippe Senderos river sin akillessene over og må indstille sig på at være ude resten af sæsonen… Andet indkøb og Mark Hughes’ første signing bliver præsenteret i form af belgiske Moussa Dembélé midt på måneden.
Indledende PL-kamp i sæsonen ender med et halv-trist remis på udebane mod Bolton, som efterfølgende bliver fulgt op af en underholden 2-2’er på Craven Cottage mod mægtige Manchester United.
Rafik Halliche og Carlos Salcido bliver sommerens sidste forstærkninger, mens Port Vale bliver sendt hjem med en sæk på 6-0 i Carling Cuppen.
Paul Konchesky skifter til Liverpool og bliver den sidste, der forlader os, mens ungdomsspillerne Lauri Dalla Valle og Alex Kacaniklic tager turen den anden vej.
I månedens sidste kamp bliver det 2-2 på udebane mod de stålsatte oprykkere fra Blackpool.
September
Bobby Zamora, Chris Baird og Dickson Etuhu forlænger med Fulham, mens klubben vinder månedens første kamp mod Wolves med 2-1 på et mål i overtiden af Dembélé. I samme kamp bliver Zamora ramt af et brækket ben, hvilket viser sig at blive vitalt for Fulham.
Brækket ben til vores skarpretter
I udekampen mod Blackburn spiller Fulham 1-1, mens de ugen efter crasher ud af Carling Cuppen med 0-2 på udebane mod Stoke, hvilket bliver fulgt op af et point i hjemmekampen mod Everton.
Oktober
Mark Hughes er notorisk for at spille mange uafgjorte, og indledningsvis i oktober kommer der en til af slagsen, da udekampen mod West Ham ender 1-1.
To 1-2 nederlag følger til Tottenham og WBA, før sæsonens anden sejr kommer på plads med 2-0 i hjemmekampen mod nedrykningsfavoritterne fra Wigan.
November
Årets ellevte måned veksler mellem uafgjorte og nederlag i kampene mod Villa (1-1), Chelsea (1-0), Newcastle (0-0), City (4-1) og Birmingham (1-1).
Brede Hangeland skriver under på en ny kontrakt.
December
Julemåneden bliver indledt med et 1-2 nederlag til Arsenal på udebane, mens det hjemme bliver til en 0-0’er mod Sunderland og et rædselsfuldt 1-3 tab til bundproppen West Ham.
Fulham-fansene begynder langsomt at miste tiltroen til manager Mark Hughes, der dog slutter året af med en overraskende 2-0 sejr på udebane over Stoke med Christ Baird som dobbeltmålscorer.
_________________
Evaluering af truppen
Hvem skal blive? Hvem skal sælges? Hvem er på vippen? Jeg giver her mine svar på disse spørgsmål (evalueringer afhænger af vores forbliven i PL… Hvem sagde pessimist?):
De bliver
Mark Schwarzer – Vores førstemålmand kan der ikke rokkes ved, og en ny kontrakt i begyndelsen af december holder ham på Craven Cottage et par sæsoner endnu.
David Stockdale – Suveræn backup til Schwarzer gør, at vi er godt dækket ind på målmandsposten.
John Pantsil – Efter at have mistet sin stamplads i den indledende fase af sæsonen, har den sympatiske ghaneser erobret pladsen tilbage, og det ventes, at han forbliver Cottager.
Chris Baird – Mr. Reliable er nu fast venstreback, og den alsidige nordirers fanskare fortsætter med at vokse støt.
Aaron Hughes – Kontinuerligt en af de mest solide spillere i Fulham-truppen, og det virker til, Hughes afslutter karrieren i Fulham om et par år.
Philippe Senderos – Medmindre han stopper karrieren, er skadesplagede Senderos formodentlig også at finde på Craven Cottage efter sommerferien.
Dickson Etuhu – Den store nigerianer tiltrækker ikke den store interesse fra andre klubber, men er dog førstevalg i startopstillingen trods sine til tider ustabile optrædener.
Simon Davies – Den rutinerede waliser er i gang med en eminent sæson på et personligt plan, og Davies afslutter højst sandsynligt karrieren i Fulham i den fjerne fremtid.
Bobby Zamora – Det har været én lang nedtur for Zamora i år, der brækkede benet tidligt på sæsonen, hvilket også har haft sin påvirkning på Fulhams resultater. Bobby vil med 100 procents sikkerhed også være Fulham-spiller i den nære fremtid.
Moussa Dembélé – Belgieren har haft et skadesplaget halvår i Fulham men har dog vist flere eksempler på sit høje tekniske niveau. Angriberen er Mark Hughes’ darling, og han er stadig Fulham-spiller, når sæsonen 2011/12 starter op.
De eftertragtede (exit-chancer er indenfor dette og sommerens transfervindue)
Brede Hangeland – Under hvert transfervindue er der rygter om, at den store nordmand er på vej væk. Hangeland er dog forblevet loyal og skrev for nylig under på en ny kontrakt med Fulham. Jeg vil dog ikke afvise, at Fulham sælger forsvarsklippen, hvis Liverpool byder ind med et større millionbeløb. Exit-chancer: 20 %
Matthew Briggs – Unge Briggs har skaffet sig prominente bejlere takket være sine få optrædener i Premier League denne sæson. Bl.a. Manchester United har været nævnt som fremtidig arvtager. Jeg tror dog ikke umiddelbart, Briggs har planer om at forlade Fulham. Exit-chancer: 5 %
Zoltan Gera – Sidste sæsons ‘Årets Spiller’ har ikke haft overvældende succes under Mark Hughes, men har dog heller ikke fået den fornødne tillid fra manageren. Ungareren har gennem sine stærke præstationer fra sidste sæson fået en del beundrere i det store fodbold-Europa, og jeg vil desværre ikke afvise, at Gera forlader Fulham, hvis et fornuftigt bud skulle indfinde sig på Motspur Parks kontorer. Exit-chancer: 15 %
Damien Duff – Blackburn skulle eftersigende være ude efter deres tidligere publikumsyndling, der efter en sublim debutsæson 2009/10 har haft et middelmådigt andet år i Fulham. Exit-chancer: 10 %
Clint Dempsey – Dempsey har i selskab med Davies været Fulhams dominerende spiller i denne sæson, og flere tabloid-aviser og eksperter føler, at amerikaneren er klar til at søge nye udfordringer. Med sine syv sæsonmål mangler Deuce ikke bejlere, men der skal et enormt millionbeløb på bordet, før Fulham overvejer at skille sig af med den offensive profil. Exit-chancer: 30 %
De forsvinder
Pascal Zuberbühler – Er ikke registreret i truppen i år og fungerer mere som træningspartner end som decideret målmand. Kan tænkes at blive tilbudt en rolle som målmandstræner ved kontraktudløb til sommer, men vender sandsynligvis tilbage til Schweiz. Exit-chancer: 100 %
Fredrik Stoor – Svenskeren har gennemlevet et sandt mareridt som Fulham-spiller siden sit skifte tilbage i 2008. Rygtes til bl.a. dansk, norsk og svensk fodbold og et skifte i januar ligger i kortene. Exit-chancer: 100 % – UPDATE: Vålerenga har netop skrevet kontrakt med Stoor
Rafik Halliche – Den stakkels algerier har ikke haft en chance for at slå hverken Hangeland eller Hughes af holdet, og landsholdsspilleren er formodentlig allerede fortid til sommer, hvor endnu en konkurrent, Philippe Senderos, vender tilbage fra skadeslisten. Exit-chancer: 55 %
Bjørn Helge Riise – Den brede nordmand er ikke i nærheden af en stamplads, og i sine sporadiske optrædener har midtbanekrigeren været alt andet end overbevisende. Det ligner et sikkert farvel, hvilket vi ikke specielt begræder. Exit-chancer: 90 %
Kagisho Dikgacoi – Pasningsstærk sydafrikaner, der ikke har Hughes’ tillid efter en længerevarende knæskade. Kunne tænkes at søge spilletid andetsteds til sommer, når kontrakten udløbter. Exit-chancer: 75 %
Robert Milsom – “Robert hvem?”, spørger du nok. Ja, Milsom, som er Fulhams eget produkt, er overflødig i truppen og er ikke registreret til PL i år. Burde søge nye udfordringer hurtigst muligt. Exit-chancer: 90 %
David Elm – Svensk angriber, der, selv med en skadeskrise i angrebet, ikke har fået chancen. Exit-chancer: 100 %
Eddie Johnson – Er blevet brugt flittigt af Hughes, hovedsageligt som indskifter. Angriberen er dog lige så målfarlig som en vipstjert og bidrager med intet i forhold til offensiven. Burde skippes tilbage til USA med det først mulige skib fra havnen i Southampton. Exit-chancer: 70 %
På vippen
Neil Etheridge – Ung keeper med kontraktudløb til sommer. Kan godt tænkes, at landsholdsspilleren fra Filippinerne får sin kontrakt forlænget, medmindre Fulham finder en ny tredjemålmand. Exit-chancer: 40 %
Stephen Kelly – Var førstevalg en overgang men må nu affinde sig med reserverollen igen. Det har den irske back dog gjort før, så Kelly kan sagtens tænkes at blive i stalden hos Mark Hughes. Exit-chancer: 15 %
Carlos Salcido – En lys start er blevet til en mørk fremtid for mexicaneren, der har mistet sin plads til den udprægede højreback Chris Baird efter nogle tvivlsomme defensive aktioner. Vil en international topspiller som Salcido finde sig i en bænkeplads hos en engelsk midterklub? Jeg tvivler, og landsholdsspilleren kan være ude til sommer. En mulighed er dog også, at Salcido giver sig selv tid til at tilpasse sig det hurtige engelske spil. Exit-chancer: 25 %
Danny Murphy – Måske mere ønsketænkning fra undertegnedes side! Murphy har skrantet i halvanden sæson nu, men er stadig førstevalg på den centrale midtbane af mangel på bedre. Den aldrende kaptajns pasningsspil er sløset, og modstanderne overløber den efterhånden skildpadde-langsomme kaptajn. Til sommer skal der hentes en midtbanekriger ind som afløser, og så skal Murphy på skånekost, hvilket gradvist fører til en træner-rolle for el capitán. Exit-chancer: 5 %
Jonathan Greening – Et yderst uforståeligt indkøb som Mark Hughes ingen indflydelse havde over. Greenings lejekontrakt fra sidste sæson havde en klausul, der tvang Fulham til at købe den jævne midtbanespiller for ikke mindre end £3 millioner(!). Props til WBA, der fik forhandlet sig frem til den aftale og et stort fedt fail til Fulhams forhandlingsevner… Exit-chancer: 20 %
Andy Johnson – Den lille flittige angriber har haft det svært de seneste 18 måneder og har gennemlevet et regulært skadeshelvede. På det seneste er AJ dog kommet tilbage til grønsværen, men målene har manglet, og der spekuleres nu i, at hans bedste dage er ovre. Hvis Hughes eventuelt investerer i flere nye angribere, vil AJ sandsynligvis ryge ud på et sidespor i klubben. Exit-chancer: 10 %
Diomansy Kamara – Kamara har siden sin tilbagevenden, fra et lejemål hos Celtic, haft svært ved at finde formen, og senegaleseren er ikke specielt populær blandt fansene. Den hurtige angriber har stadig en stor stjerne i sit fødeland Frankrig (Kamaras far indvandrede til det franske fra Senegal.red) samt i det italienske, og et skifte senest til sommer virker realistisk. Exit-chancer: 45 %
Fulham – West Bromwich Albion: 1-2
En rædsom indsats på The Hawthorns fortjener ikke et længere referat, og jeg vil nøjes med at konstatere følgende:
– Zoltan Gera burde starte som hængende angriber, hvilket han også beviste mod WBA med et drøn af et langskud, der førte til Scott Carsons selvmål!
– Diomansy Kamara burde ikke spille fra start, da hans skarphed er en saga blot, hvilket i høj grad var aktuelt i denne kamp…
– Vi har brug for en ny højreback, da hverken Johnny Paintsil eller Stephen Kelly har niveauet til Premier League!
– Vi skal have rettet op på det defensive, som siden Roy Hodgsons afgang ikke just har været dirkefrit!
– Desuden kan det ikke passe, at vi kommer foran i hver eneste kamp for derefter at spille uafgjort eller tabe i stedet for at få et selvtillids-boost af føringsmålet og køre sejren hjem.
– Dog dejligt at se AJ gøre comeback efter ni måneder på sidelinjen. Den lille angriber har et større pres på sine skuldre, da vi pt. ikke har nogen kontinuitet hos de resterende angribere.
Vi er nu faretruende tæt på nedrykningsstregen, men det er dog stadig for tidligt at male fanden på væggen!
Jeg har dog mine bange anelser…
Kamp Stats
West Brom Carson, Jara, Olsson (Pablo 54), Tamas, Shorey, Brunt, Morrison, Mulumbu, Scharner, Thomas (Tchoyi 87),Fortune (Bednar 54).
Bænk: Myhill, Reid, Dorrans, Cox.
Mål: Mulumbu 17, Fortune 40.
Fulham Schwarzer, Kelly, Hughes, Hangeland, Salcido, Gera, Baird (Riise 73), Greening, Dempsey, Dembele,Kamara (Andrew Johnson 58).
Bænk: Stockdale, Pantsil, Eddie Johnson, Dikgacoi, Halliche.
Mål: Carson 9 (Selvmål)
Tilskuertal: 25,625
Dommer: Kevin Friend
Fem Måneder Til Bobby!
Det blev i dag bekræftet, at Fulhams Bobby Zamora er ude de næste fem måneder med den brækkede ankel, han pådrog sig i kampen mod Wolverhampton.
Timingen er dårlig for Zamora, der er i sit livs form og lignede en sikker mand på landsholdet, men det er der nu desværre sat en foreløbig stopper for.
Mark Hughes er dog overbevist om, at Zamora kan vende tilbage til formen igen:
“Bobby’s had his operation. He will now be in bed with his leg elevated for two weeks.
The operation showed ligament damage so we’re probably now looking at five months.
We want to help Bobby get back quickly and there are no concerns over his ability to get back to the level he was before he got injured.”
Zamoras tidligere angrebsmakker Andy Johnson er stadig ude med en langvarig knæskade, men den lille angriber skulle gerne kunne returnere til træningsbanerne indenfor tre uger, hvilket er positivt for træner Sparky.
Men indtil videre er det op til den formidable Moussa Dembélé at score målene, mens det bliver interessant at se, om publikumsyndlingen Zoltan Gera kan erobre sin tidligere position bag angriberen tilbage.
For mig at se er Clint Dempsey ikke det optimale valg til startopstillingen, da han er særdeles ineffektiv som angriber og bedre fungerer som kantspiller, hvor han kan trække ind i banen og afslutte, hvilket han jo har for vane (lidt for tit).
Hvordan Sparky blander kortene må weekendens kamp mod Blackburn jo vise.
Fulham – Port Vale: 6-0
Klar til kick-off
Midt i Champions League virvaret spillede et stærkt Fulham-mandskab til aften mod League 2-outsiderne fra Port Vale, og det endte med en ren nedslagtning fra hjemmefavoritternes side.
Fulham gav ikke gæsterne fra Burslem meget snor igennem hele kampen, som foregik på hjemmeholdets præmisser, og allerede efter ti minutter kunne de 9000 tilskuere på Craven Cottage se Zoltan Gera bringe Cottagers på 1-0.
En imponerende Matthew Briggs, der stillede op til sin fulde debut, røg igennem på venstre side og lagde den ind i hovedet på Gera, der nemt kunne bringe Fulham foran.
Hjemmeholdet var dog en smule rastløse i det defensive, og gæsterne havde et par hæderlige chancer for at bringe sig ind i kampen, uden at det dog lykkedes opkomlingene.
Knap 16 minutter efter Geras føringsmål kom Fulham på 2-0, da nyindkøbet Moussa Dembele sendte et tørt skud afsted forbi målmand Stuart Tomlinson og ind i netmaskerne.
Envejstrafikken fortsatte, og især Briggs var en evig torn i siden på Port Vales højreside, mens Bobby Zamora så småt fik skudt sig ind på Tomlinsons mål.
Det udmøntede i en scoring i det 36. minut, da netop Zamora udnyttede smarte kombinationer i feltet og smadrede bolden op i nettaget bag en chanceløs Tomlinson.
Ti minutter senere kunne Tomlinson igen hente bolden ud af nettet, da Gera, lige inden pausen, udnyttede passivt forsvarsspil og hamrede et langskud ind i Port Vales netmasker.
Efter pausen var det the same old story, og indskiftede Clint Dempsey missede et par udmærkede chancer, mens Damien Duff også blandede sig i skydeteltet uden held.
Så var der mere skarphed over Zamora, der tæskede et frispark ind bag en disillusioneret Tomlinson i det 66. minut, og den store angriber kunne derfor skrive dobbelt målscorer på sit kort ligesom ungarske Gera.
Dempsey lukkede kampen af med det sjette mål, da et af hans velkendte langskud uventet røg i mål, og Fulham kunne uden meget sved på panden vinde med tenniscifre.
En tilfreds MOM, Matthew Briggs, var tilfreds med sin indsats efter kampen og satte pris på Mark Hughes’ tillid:
“Getting involved so early on gave me a lot of confidence, especially getting the assist for our early goal – that really gave settled me down
It was good to be named in a strong team too – with experienced players around me. They helped me settle, and it was a good experience being involved with players like them. Hopefully it will happen a lot more this season.
Me getting a chance today was obviously really nice for me, but it will also give some of the other lads incentive to see what they can do if they train hard and impress the Manager. He’s looking at us younger players now, and that’s encouraging for everyone.
And having played his part in a very convincing victory to see the Whites into the Third Round of the Carling Cup, Briggs hopes Wednesday’s result may prove to be the first step in a long and ultimately successful cup run.
All the lads were professional today. We played how we had to play – stuck to our passing game and our Premier League class showed against a team from a lower division.
We’ve got a great chance in this cup, so we’ll look forward to the draw for the next round and, who knows? Hopefully we’ll go all the way.”
En udmærket optakt til weekendens opgave mod Blackpool, som helst skal vindes!
Kamp Stats
Fulham: Stockdale; Briggs (Kelly 55), Pantsil, Hangeland, Hughes; Duff, Gera, Murphy, Etuhu (Greening 56); Dembele (Dempsey 45), Zamora
Mål: Gera (10, 45+2), Dembele (26), Zamora (36, 66), Dempsey (70)
Port Vale: Tomlinson; Yates, Owen, Collins, McCombe; Griffith, Dodds, Roberts, Rigg, J. Richards, M. Richards
Kort: Rigg
Tilskuere: 9,031
Dommer: Andy Penn
Motspur Parks Græsplæne 