Dickson gør Murphy selskab

Det har længe været rygtet, at Fulhams stærkeste mand Dickson Etuhu var på vej væk denne sommer, og i forgårs blev det en realitet, da nigerianeren skiftede til Blackburn.

Her bliver han forenet med sin gamle midtbanemakker Danny Murphy, der tidligere på sommeren også tog turen ned i The Championship hos Rovers.

Etuhu var en vital del af startelleveren, da Fulham gik hele vejen til Europa League-finalen tilbage i 2009/10, så det er en smule vemodigt at sige farvel til endnu en af heltene fra den sensationelle vej mod den europæiske top.

På det seneste har Etuhu dog været marginaliseret af Jol til fordel for Mahamadou Diarra, så det tog førstnævnte konsekvensen af med sit skifte til Steve Keans kaotiske Blackburn.

Jeg vil ønske Etuhu alt mulig held og lykke i resten af karrieren.

Tottenham – Fulham: Optakt

Fulham holder en potentiel afskedsdag med flere profiler, da de på sæsonens sidste spilledag tager den korte tur til det nordlige London, hvor Harry Redknapps Tottenham byder op til en rask cha-cha-cha.

The Pog – Mulig målscorer mod Spurs

Hjemmeholdet kæmper hårdt for at beholde den vigtige fjerdeplads, som kan hænde at give Champions League-kvalifikation, hvis ikke Chelsea vinder den europæiske finale i næste uge.

Martin Jols tropper har på den anden side ikke meget at kæmpe for, men slås dog for at overhale Everton og Liverpool i tabellen, hvilket også er en udmærket gulerod.

Umiddelbart ligger en hjemmesejr i kortene, men Fulham er i god form, så afskriv endelig ikke gæsterne til søndagens opgør.

_____________________

Fakta

  • Fulham har kun tabt en ud af de seneste syv kampe (5V, 1U, 1T)
  • Fulhams sidste ligasejr over Tottenham var i november 2008 (2-1), men de gav dem dog en 4-0 lussing i sidste sæsons FA Cup
  • Fulham er kun ét point fra deres bedste liga-total på 53 i sæsonen 2008/09
  • Fulham er det eneste Premier League hold, som ikke har fået et rødt kort i sæsonen
  • Tottenham har kun vundet tre ud af de seneste 12 opgør
  • Martin Jol trænede søndagens modstander fra 2004 til 2007

_____________________

Fulham

Topscorer Clint Dempsey kan have spillet sin sidste kamp for Fulham, da han i går pådrog sig en lyskeskade, som holder ham ude af sæsonafslutningen. Efter et brag af en sæson har den amerikanske landsholdsspiller masser af bejlere, og det er langt fra sikkert, at Dempsey trækker i Fulham-trøjen i næste sæson.

Også Dickson Etuhu kan vi have set for sidste gang i Fulhams farver, da nigerianeren døjer med en knæskade, mens træner Martin Jol derudover mangler de langtidsskadede Steve Sidwell (brok), Zdenek Grygera (knæ) og Bryan Ruiz (fod).

Yderligere blev unge Alex Kacaniklic ramt af en forstrækning i dag, så Jol må dykke ned i hierarkiet for at fylde bænken til opgøret mod Spurs.

Af positivt nyt vender Andy Johnson tilbage til truppen, men den lille angriber må sandsynligvis nøjes med en tjans som indskifter, i hvad der også kan være hans sidste kamp for klubben.

Formbarometer: V-V-T-V-U

Formbarometer udebane (inkl. Cup og Europa): V-T-V-T-T

Nøglespiller: Stephen Kelly (Over for Bale kan ireren komme til at spille en nøglerolle)

Vigtig brik: Mark Schwarzer (På udebane vil vores australske keeper altid spille en essentiel rolle)

Nøgleduel: Bale vs. Kelly (Stephen Kelly kommer for alvor på arbejde over hurtige Bale, der tidligere har drevet gæk med Fulhams forsvar)

Potentiel første målscorer: Pavel Pogrebnyak (Vores eneste målfarlige spiller på banen…)

Formodet startopstilling: Schwarzer; Riise, Hangeland, Hughes, Kelly; Diarra, Murphy; Dembele, Duff, Frei; Pogrebnyak

_____________________

Tottenham

Ikke kun Martin Jol slås med store skadesproblemer, da modparten Harry Redknapp må undvære flere vitale nøglespillere.

Tom Huddlestone, Danny Rose, Benoit Assou-Ekotto, Niko Kranjcar og Michael Dawson er alle definitivt ude, mens der er tvivl om både Scott Parker og Ledley King.

Det kan betyde en del rokader på Spurs-holdet, hvor William Gallas bl.a. kan blive nødt til at agere uvant venstreback.

Jeg kan ikke helt gennemskue Redknapps idealopstilling med de spillere, han har til rådighed, så det bliver interessant at se, hvordan Tottenham stiller op søndag eftermiddag.

Formbarometer (inkl. Cup og Europa): U-V-V-T-T

Formbarometer udebane (inkl. Cup og Europa): V-T-T-V-V

Nøglespiller: Luka Modric (Kreatøren hos Spurs)

Pas på: Jermain Defoe (Han sidder sikkert på udskiftningsbænken, men lille Defoe plejer at være lidt af en håndfuld for Fulham)

Potentiel første målscorer: Emmanuel Adebayor (Adebayor kan eventuelt volde problemer efter togoleserens succesfulde sæson hos Spurs)

Formodet startopstilling: Friedel; Gallas, Kaboul, Nelsen (King), Walker; Sandro (Parker); Bale, van der Vaart, Modric, Lennon, Adebayor

_____________________

Kick-off Søndag 16.00 på White Hart Lane

Arsenal – Fulham: 1-1

En mandfolkepræstation af episke proportioner leveret af Fulham på Emirates!

Emirates dannede rammen om dagens kamp

Det var resultatet af et glimrende 1-1 resultat lørdag aften, hvor Fulham mødte Arsenal på udebane.

Gæsternes point var i sidste ende ganske fortjent efter en stædig og hårdtkæmpende indsats, hvor især Moussa Dembele og ellers udskældte Dickson Etuhu brillierede for The Cottagers.

Arsenal lagde fra start et pres på Fulham, og de 3000 gæstende fans kunne ånde lettet op, da Andrei Arshavin kort efter startfløjtet fik et mål korrekt annulleret efter at være søgt ind i en offside-position.

Få minutter senere måtte Mark Schwarzer ud i fuld længde for at forhindre Aaron Ramsey i at åbne scoringen, og australieren fortsætter dermed sin fantastiske form fra tidligere på måneden.

Efter tyve minutter og flere halve kontra-angreb havde Fulham deres første chance, da Bobby Zamora sendte bolden over mål efter lidt fikst fodarbejde på kanten af feltet.

I den anden ende voldte Theo Walcott Fulhams John Arne Riise store problemer, men kantspillerens forarbejde blev gjort til skamme af Ramsey, som sendte bolden langt over mål.

Riise fortsatte sit svage forsvarsspil, da Walcott momenter senere sendte bolden i sidenettet efter med lethed at have passeret sin norske oppasser.

Arsenal havde, på trods af overvægt i chancer, svært ved at nedbryde Fulhams solide defensiv, mens gæsterne havde held til at trække tempoet ud af spillet, når de var i boldbesiddelse.

Dembele havde kampens næste store tilbud, da han brød igennem i venstre side, men på trods af en favorabel position måtte belgieren se Wojciech Szczesny blokere det hårde forsøg.

I overtiden af halvlegen fik 1. halvlegs bedste spiller, Dickson Etuhu, et uforståeligt gult kort, da han satte en hård, men fair, tackling ind på en Arsenal-spiller, hvilket dommer Mike Dean ikke var enig i.

Anden halvlegs start blev domineret af Arsenal, der satsede på en hurtig føring, men trods Walcott gang på gang passerede Riise i højre side, blev Gunners ikke for alvor farlige.

Robin van Persie havde kampens klart største chance efter 60. minutter, da en årvågen Chris Baird kom i vejen for hollænderens forsøg, netop som bolden var ved at passere målstregen.

Knap fem minutter senere kom gæsterne overraskende i front, da Danny Murphy sendte en klasse-aflevering ind i brystet på en fremskudt Riise, som, efter lidt forvirring i Arsenal-feltet, fik sendt bolden i mål via en uheldig Thomas Vermaelen.

Værternes rastløshed blev ikke mildere af føringsmålet, og mens gæsternes fans dannede en optimistisk lydkulisse, var resten af stadion dødsstille.

Med ti minutter igen fik tilskuerne dog noget at juble over, da Vermaelen gjorde skaden god igen ved at heade et indlæg fra Walcott i mål uden chance for Schwarzer i Fulham-målet.

Walcott var igen gået forbi Riise og trods nordmandens afgørende rolle i målet, spillede han endnu engang en rædselsfuld kamp i sin venstre side.

Arsenal pressede på for at tage alle tre point, men Fulham holdt ud og kunne fejre et trods alt fortjent point i en kamp, hvor de ikke var levnet en chance.

Kaptajn Danny Murphy anerkendte, at Arsenal fortjente et point, men var også af den mening, at Fulhams indsats blev retmæssigt belønnet:

“I think overall our performance was very pleasing because of the manner in which it was given.

We kept the ball really well, we played them at their own game if you like – we didn’t come here and park the bus.

Overall you’ve got to be satisfied. Before the game if someone said you’re going to get a point we would have taken it.

We were wary of sitting back because with their quality somewhere in the game they’re going to open you up.

We always felt to get something out of the game we were going to have to score. And of course getting that first goal gives you something to hang on to.

But I have to be honest, I think overall with the chances they had they deserved a draw but it would have been harsh for us to lose that in the end

Seventy per cent of that game we played really, really well and [our] performance doesn’t really reflect our position in the table and we’ve being saying that for a while now. But we need to get some wins on the board.”

Kamp Stats

Arsenal: Szczesny, Santos, Mertesacker (Diaby 68), Vermaelen, Djourou, Arshavin (Chamakh 74), Song, Arteta, Ramsey (Gervinho 67), Walcott, van Persie
Bænk: Fabianski, Koscielny, Frimpong, Benayoun

Kort: Santos

Mål: Vermaelen (81)

Fulham:

Schwarzer 9.5 – Stod endnu en pragtkamp mellem stængerne, og især redningen i starten af kampen var i verdensklasse.

Riise 7 – Defensivt sejlede Riise i størstedelen af kampen (as usual), men hans rolle i målet må ikke undervurderes.

Senderos 8 – Enkelte blundere men alt i alt en solid kamp af schweizeren mod sin tidligere klub.

Hangeland 9 – Den dårlige form er afløst af en eminent stime af gude-præstationer, som Martin Birn sikkert ville udtrykke det.

Baird 8 – Efter en mildest talt elendig start kom Baird bedre med i kampen og reddede bl.a. van Persies afslutning på stregen, men efter Gervinhos introduktion fik nordireren problemer igen.

Dempsey 7.5 – Det er lidt op og ned med Clinten i øjeblikket, men en bedre indsats end i de seneste par kampe.

Murphy 8.5 – Robust og lod sig ikke kue af Arsenal-spillerne.

Etuhu 10 – Sikke et løbepensum af den nigerianske jernmand, som især i første halvleg fik sat et væld af tacklinger ind, hvilket Mike Dean fik sat en mindre stopper for med et uforståeligt gult kort.

Ruiz 8 – Virker til at have forstået den engelske spillestil og leverede en fin indsats indtil han kørte træt i anden halvleg.

Dembele 10 – Selvtilliden har vist aldrig været højere hos belgieren, som endnu engang løb igennem Arsenals kæder efter behag.

Zamora 6.5 – Er ved at være lidt træt af Zamora, som slet ikke er oppe i omdrejninger.

Kasami 5 – Kom slet ikke ind i kampen efter sin indskiftning.

Johnson UB – Fik ikke meget at arbejde med efter at være kommet på banen i stedet for Zamora.

Bænk: Etheridge, Hughes, Gecov, Briggs, Frei

Kort: Etuhu, Zamora, Senderos

Mål: Vermaelen (64 – selvmål)

Tilskuertal: 60,043

Dommer: Mike Dean

Fulham – Blackpool: 3-0

Der var aldrig tvivl om resultatet, da Fulham lørdag eftermiddag slog Blackpool komfortabelt med 3-0 på Craven Cottage.

Oh dear...

Inden kampen var fokus andetsteds end den kommende bundgyser, da Fulhams ejer Mohamed Al-Fayed afslørede en kitcshy udgave af en Michael Jackson statue ud mod Themsen.

Ejerens udtalelser i forbindelse med afsløringen, gav endvidere en sviner af dimensioner til de fans, som har kritiseret beslutningen de seneste uger (hvilket inkluderer undertegnede – dette kommer jeg dog til i et senere indlæg).

Kampen var lidt af en ensidet forestilling, hvor Blackpool først i slutfasen formåede at etablere en form for pres mod Fulhams defensiv.

Startfasen var en smule rodet fra Fulhams side, hvor Blackpool havde masser af boldbesiddelse men var ude af stand til at bryde igennem hjemmeholdets bagkæde.

For hjemmeholdet virkede især Moussa Dembélé til at være i hopla i begyndelsen af kampen, og Blackpools Alex Baptiste vil formodentlig opleve mareridt om den vævre belgier i de kommende uger.

Kampens første store chance kom i det 16. minut, da et eminent Fulham-angreb endte hos Damien Duff, som resolut trykkede af udefra, men Richard Kingson i Blackpool-målet fik lige akkurat prikket bolden på træværket og til hjørne.

Chris Baird, som havde en fortræffelig eftermiddag, stod for kampens næste forsøg, men nordirerens flade skud blev blokeret af ghanesiske Kingson.

I det 23. minut måtte Kingson dog kapitulere, da en horribel tilbageaflevering fra James Beattie landede for fødderne af Bobby Zamora, som på sin friløber hamrede bolden op i Blackpools målhjørne til en fortjent Fulham-føring.

Bare fem minutter senere gjorde Zamora det også til 2-0, da han fik hovedet på et Damien Duff-frispark og sikkert udplacerede en chanceløs Kingson.

Blackpool begyndte at komme lidt bedre med i kampen og få minutter før slutfløjt var det tæt på at give pote på en blunder af Fulhams ankermand Mark Schwarzer.

Australieren gik fuldstændig forkert af et højt ufarligt indlæg fra gæsternes Alex Baptiste, og Brett Ormerod kunne nemt heade den forbi den fremstormende målmand, men heldigvis fik Baird reddet sin keeper på målstregen.

Anden halvlegs første store tilbud stod Blackpools Beattie for, men hans hårde afslutning prellede af på stolpen til stor lettelse for hjemmepublikummet.

Det virkede til, at Fulham lod Blackpool komme lidt bedre med i kampen, men hjemmeholdet holdt dog stand nede bagi.

Indskiftningen af Jason Puncheon gav lidt liv i gæsternes højre side, og den hurtige Blackpool-spiller var tæt på at reducere i det 69. minut med et fladt forsøg udefra, som han dog måtte se Schwarzer parere.

I det 72. minut kunne Fulham officielt lukke kampen, da Dickson Etuhu nemt sendte Brede Hangelands flade afslutning i mål fra en meters afstand.

Blackpool prøvede med et sent pres at få noget af den tabte ære tilbage, men anstrengelserne var forgæves, og Fulham kunne tage tre velfortjente og ikke mindst vigtige point i bundkampen.

Mark Hughes havde følgende kommentarer efter kampen:

“We’ve been talking about being a top 10 side all season and we’ve never wavered from that view

It’s nice at the moment that we’re in that 10th position and I think we’re just three points from 7th and it’s possible that we can really establish ourselves from now till the end of the season in that top half which is what we anticipated we would do this season.

We lost key personnel, Bobby being the key one in that respect and that hampered our season.

We’ve been really strong and accomplished in the second half of the season and we knew we would be.

The players are really progressing as a group, they’re receptive and really getting the job done and that’s all we can ask from them.

Obviously Bobby coming back is a huge boost to everybody, not least me because he’s a great option and the facts that he’s in a Fulham shirt now, starting games gives the rest of the team great confidence as well.”

I et brilliant øjeblik på tilskuerrækkerne, løb en halv-buttet Michael Jackson klon ind blandt publikum til stor morskab for de fremmødte (kom ikke og sig, at Fulham-fans ikke har selvironi! – se videoklip)

Kamp Stats (karakterer efter 13-skalaen)

Fulham

Schwarzer 7 – Tæt på at koste et klodset mål i en ellers arbejdsfri første halvleg, men revancherede sig dog i anden med et par udmærkede indgreb.

Baird 10 – Sublim gennem hele kampen, hvor han fuldstændig sad på Blackpools venstreside; reddede desuden Schwarzer fra at koste et mål med en målstregsredning og vandt 100 % af sine hovedstødsdueller trods hans klejne størrelse. Fulhams MOM!

Hughes 7.5 – Stabil indsats med et par enkelte defensive svipsere.

Hangeland 8 – Sad solidt på Blackpools offensiv, men gik i et par tilfælde lidt for aggressivt til værks, hvilket kostede et par chancer og et gult kort.

Salcido 6.5 – Forsvarets svage punkt på dagen.

Duff 8.5 – Glimrende første halvleg, hvor han var ophavsmand til flere farlige chancer samt Zamoras andet mål, mens ireren forsvandt lidt ud af kampen i anden indtil sin udskiftning.

Murphy 7 – Usikker start med to boldtab i de første to minutter, men havde udover det en udmærket første halvleg; heldig med at undslippe to gule kort i en knap så imponerende anden halvleg.

Etuhu 9 – Fremragende bolderobrer krydret med en kasse! Alt i alt en fin dag på kontoret for den gigantiske nigerianer!

Dempsey 7 – Jævn kamp for topscoreren, som med lidt held dog kunne være kommet på tavlen.

Dembélé 9.5 – Belgierens snævre vendinger satte Blackpools spiller en masse, og sikke en arbejdsindsats fra den elegante offensivspiller, som løb solen sort gennem hele kampen.

Zamora 9.5 – To mål og et overbevisende comeback i startopstillingen; Fulham ser bare langt farligere ud med Bobby på toppen.

Johnson 6 – Fik ikke rigtigt sat sig på kampen efter sin introduktion.

Sidwell UB – Afløste Murphy i det 76. minut.

Davies UB – Fik de sidste ti minutter og var med til at køre sejren hjem.

Bænk: Stockdale, Kelly, Gudjohnsen, Kakuta

Mål: Zamora (23, 28), Etuhu (78)

Kort: Murphy, Hangeland

Blackpool: Kingson; Crainey, Cathcart, Evatt, Baptiste; Grandin, Vaughan, Adam; Ormerod, Beattie, Taylor-Fletcher
Bænk: Rachubka, Southern, Eardley, Reid

Kort: Adam

Tilskuertal: 25,692

Dommer: Stuart Atwell

The Year In Review!

Det er januar, og 2011 er skudt igang i stil!

Det har været lidt af en rutsjebanetur for Fulhams fans i de forgangne 12 måneder, der bød på lidt af hvert med både højdepunkter og nedture.

Jeg præsenterer her et mindre overblik over det (bogstaveligt talt) herrens år 2010.

Januar

Året starter ud med en horribel formkrise for The Cottagers, der indledningsvis dog (på en billig baggrund) tager en snever sejr på hjemmebane i FA Cuppen over Swindon. Ellers er der ikke meget at juble over i Premier League, hvor det bliver til kontinuerlige nederlag mod Stoke (3-2), Blackburn (2-0), Tottenham (2-0) og Aston Villa (2-0). Derudover tilkæmper vi os midt på måneden endnu en uimponerende FA Cup-sejr, da Accrington Stanley bliver slået på udebane med 3-1.

Det er samtidig starten på Bobby Zamoras vedholdende skadesproblemer, der prægede angriberen i første halvdel af 2010, og som desværre også så sit snit til at påvirke angriberens indsats i Europa League-finalen i maj.

Transfermæssigt er det kun Seol Ki-Hyeon, der rejser permanent, mens Nicky Shorey og Stefano Okaka tjekker ind på lejeaftaler. Tyske Christopher Buchtmann bliver hentet ind fra Liverpool som et lovende talent, men han skulle vise sig at være spild af plads med sin exit bare seks måneder senere.

Februar

Februar bliver i forhold til den miserable januar en gigantisk optur for The Cottagers, der går ubesejret igennem måneden med sejre over Portsmouth (1-0), Burnley (3-0) og Birmingham (2-1) samt uafgjorte resultater mod Bolton og Sunderland (begge 0-0).

Vores videre færd i FA Cuppen bliver sikret med en 4-0 sejr hjemme over Notts, mens vi i Europa League leverer sensationen og sender de forsvarende mestre, Shakhtar Donetsk, ud med samlet 3-2. En meriterende hjemmesejr med en decimeret Fulham-trup var ikke mindre end episk, mens vi kæmpede hårdt for 1-1’eren i det modsatte opgør mod februars slutning.

Roy Hodgson bliver endvidere kåret til “Månedens Manager”, Mark Schwarzer til “Månedens Spiller”, mens Damien Duffs drøn mod Birmingham bliver anset som “Månedens Mål”. Det var i høj grad gode tider i SW6!

Marts

Marts minder på mange måder om januar med tre nederlag i ligaen til Manchester United (3-0), Manchester City (2-1) og vores nemesis i sæsonen Phil “Faketan” Browns Hull (2-0). 0-0’eren mod Spurs i FA Cuppen er hurtigt glemt, for måneden vil i høj grad blive husket for én kamp, hvilket ikke var returopgøret, hvor vi måtte rejse hjem med et pauvert 3-1 nederlag i bagagen.

Nej, kampen var hjemmebaneopgøret mod Juventus. Fulham skal på Craven Cottage prøve at vende et 3-1 nederlag fra tidligere på måneden til avancement i Europa League ottendedelsfinalen. Det lignede på forhånd en umulig opgave allerede efter to minutter, da David Trezeguet bragte gæsterne i

Triumf

front på svagt forsvarsspil i Fulhams bagerste geled.

Bare syv minutter senere får Zamora dog udlignet, og Fulhams selvtillid får endnu et nyk opad, da gæsternes Fabio Cannavaro bliver udvist efter 27 minutter. Zoltan Gera brager Fulham i front kort inden pausen, og det er den ungarske troldmand, der også omsætter et straffespark fire minutter efter pausen. 4-1 målet og kulminationen på ydmygelsen er en perle af en anden verden, da Clint Dempsey med et elegant chip sender bolden i en bue over Chimenti i Juventus-målet. Fulham er nu i kvartfinalen efter endnu et uovertruffent resultat!

April

Årets fjerde måned starter ud med en kneben 2-1 sejr over Wolfsburg i Europa League, hvorefter Wigan bliver sendt hjem med samme cifre i den hjemlige Premier League. Returopgøret mod ulvene fra Wolfsburg bliver overraskende vundet med 1-0 på et fint Zamora-mål i første minut(!).

Efter en kedelig 0-0’er på udebane mod Liverpool og en miserabel 0-0’er mod Wolves på Craven Cottage, er det endnu engang tid til Europa League. Her får Cottagers det tredje 0-0 resultat i træk, da de gæster Nordbank Arena og Hamburger SV, mens de i returopgøret vinder 2-1 i en forrygende kamp på Craven Cottage med Zoltan Gera som matchvinder. I mellemtiden har Fulham gæstet Everton, hvor udeholdet ufortjent må gå tomhændet hjem efter en 2-1 sejr til The Toffees.

Maj

Efter triumfen mod Hamburg er det tilbage til hverdagen for Fulham, der, efter en 3-2 sejr over West Ham, må se sig slået af både Stoke (1-0) og Arsenal (4-0). Roy Hodgson har dog den gode undskyldning, at finalen mod Atletico Madrid venter lige om hjørnet, så det er tørre tårer Fulham-fansene græd over de to nederlag.

Ærgeligt nederlag til Atletico i finalen

Det er også måneden, hvor Fulham rangerer som ni’er på IFFHS’ (International Federation of Football History & Statistics) rangliste foran mastodonter som Manchester United og Real Madrid(!). Roy Hodgson bliver endvidere valgt til ‘Årets Manager’ af LMA (League Managers Association), hvilket er lidt af en gestus fra den sympatiske managers kollegaer.

Den 12. maj er det så dagen, hvor undertegnede er på plads i Hamburg til Fulhams indtog i en europæisk finale, hvilket er for sjælden en mulighed til at misse (det hænder vel hver 131. år). Desværre bliver det lidt af en skuffelse for de mange Fulham-fans, da en scoring af Diego Forlan tre minutter før slutningen på ekstratiden afgør kampen. Inden da har Forlan og Simon Davies scoret i ordinær tid, men det ender med heartbreak for The Cottagers. Det var dog en utrolig oplevelse, jeg ikke vil være foruden!

Afslutningsvis bliver Zoltan Gera kåret til ‘Årets Spiller’ i Fulham, mens Clint Dempseys sublime kasse mod Juventus bliver kåret til ‘Årets Mål’.

Juni

Philippe Senderos bliver første spiller, der tilslutter sig Fulham, hvor han især glæder sig til at arbejde med Roy Hodgson…

Rygter omkring Mark Schwarzer til Arsenal og Roy Hodgson til Liverpool intensiverer.

VM starter!

Juli

Manager Roy Hodgson forlader os på månedens første dag til fordel for Liverpool, og vi kan kigge tilbage på de mange ypperlige minder, han efterlader os med. Ikke alle omkring Fulham er lige glade for måden, Hodgson forlader os på, men jeg finder det fortjent, at han endelig får chancen i en (skrantende) storklub.

Hodgson forlader os

Skarpretteren Erik Nevland vender tilbage til Norge og Viking Stavanger og vil blive husket for sine vitale mål på Craven Cottage.

Derudover forsvinder lejesvendene Nicky Shorey og Stefano Okaka ud af døren i selskab med Wayne Brown, Toni Kallio, Andranik, Christopher Buchtmann, King Osei-Gyan, Elliot Omozusi, Luca Moscatiello, Dan Owuso, Stefan Payne, Michael Uwezu og Wesley Foderingham.

Den tidligere publikumsfavorit Moritz Volz finder en ny klub i St. Pauli efter at være gået uden kontrakt i et helt år.

Martin Jol er tæt på at blive manager i Fulham sidst på måneden, men handlen bliver spoleret af Ajax, der siger farvel til hollænderen knap seks måneder senere…

Mark Hughes bliver i slutningen af måneden ansat som ny manager i klubben.

August

Bobby Zamora udtages fortjent til det engelske landshold og får sin debut i en venskabskamp mod Ungarn.

Den nye signing Philippe Senderos river sin akillessene over og må indstille sig på at være ude resten af sæsonen… Andet indkøb og Mark Hughes’ første signing bliver præsenteret i form af belgiske Moussa Dembélé midt på måneden.

Indledende PL-kamp i sæsonen ender med et halv-trist remis på udebane mod Bolton, som efterfølgende bliver fulgt op af en underholden 2-2’er på Craven Cottage mod mægtige Manchester United.

Rafik Halliche og Carlos Salcido bliver sommerens sidste forstærkninger, mens Port Vale bliver sendt hjem med en sæk på 6-0 i Carling Cuppen.

Paul Konchesky skifter til Liverpool og bliver den sidste, der forlader os, mens ungdomsspillerne Lauri Dalla Valle og Alex Kacaniklic tager turen den anden vej.

I månedens sidste kamp bliver det 2-2 på udebane mod de stålsatte oprykkere fra Blackpool.

September

Bobby Zamora, Chris Baird og Dickson Etuhu forlænger med Fulham, mens klubben vinder månedens første kamp mod Wolves med 2-1 på et mål i overtiden af Dembélé. I samme kamp bliver Zamora ramt af et brækket ben, hvilket viser sig at blive vitalt for Fulham.

Brækket ben til vores skarpretter

I udekampen mod Blackburn spiller Fulham 1-1, mens de ugen efter crasher ud af Carling Cuppen med 0-2 på udebane mod Stoke, hvilket bliver fulgt op af et point i hjemmekampen mod Everton.

Oktober

Mark Hughes er notorisk for at spille mange uafgjorte, og indledningsvis i oktober kommer der en til af slagsen, da udekampen mod West Ham ender 1-1.

To 1-2 nederlag følger til Tottenham og WBA, før sæsonens anden sejr kommer på plads med 2-0 i hjemmekampen mod nedrykningsfavoritterne fra Wigan.

November

Årets ellevte måned veksler mellem uafgjorte og nederlag i kampene mod Villa (1-1), Chelsea (1-0), Newcastle (0-0), City (4-1) og Birmingham (1-1).

Brede Hangeland skriver under på en ny kontrakt.

December

Julemåneden bliver indledt med et 1-2 nederlag til Arsenal på udebane, mens det hjemme bliver til en 0-0’er mod Sunderland og et rædselsfuldt 1-3 tab til bundproppen West Ham.

Fulham-fansene begynder langsomt at miste tiltroen til manager Mark Hughes, der dog slutter året af med en overraskende 2-0 sejr på udebane over Stoke med Christ Baird som dobbeltmålscorer.

_________________

Evaluering af truppen

Hvem skal blive? Hvem skal sælges? Hvem er på vippen? Jeg giver her mine svar på disse spørgsmål (evalueringer afhænger af vores forbliven i PL… Hvem sagde pessimist?):

De bliver

Mark Schwarzer – Vores førstemålmand kan der ikke rokkes ved, og en ny kontrakt i begyndelsen af december holder ham på Craven Cottage et par sæsoner endnu.

David Stockdale – Suveræn backup til Schwarzer gør, at vi er godt dækket ind på målmandsposten.

John Pantsil – Efter at have mistet sin stamplads i den indledende fase af sæsonen, har den sympatiske ghaneser erobret pladsen tilbage, og det ventes, at han forbliver Cottager.

Chris Baird – Mr. Reliable er nu fast venstreback, og den alsidige nordirers fanskare fortsætter med at vokse støt.

Aaron Hughes – Kontinuerligt en af de mest solide spillere i Fulham-truppen, og det virker til, Hughes afslutter karrieren i Fulham om et par år.

Philippe Senderos – Medmindre han stopper karrieren, er skadesplagede Senderos formodentlig også at finde på Craven Cottage efter sommerferien.

Dickson Etuhu – Den store nigerianer tiltrækker ikke den store interesse fra andre klubber, men er dog førstevalg i startopstillingen trods sine til tider ustabile optrædener.

Simon Davies – Den rutinerede waliser er i gang med en eminent sæson på et personligt plan, og Davies afslutter højst sandsynligt karrieren i Fulham i den fjerne fremtid.

Bobby Zamora – Det har været én lang nedtur for Zamora i år, der brækkede benet tidligt på sæsonen, hvilket også har haft sin påvirkning på Fulhams resultater. Bobby vil med 100 procents sikkerhed også være Fulham-spiller i den nære fremtid.

Moussa Dembélé – Belgieren har haft et skadesplaget halvår i Fulham men har dog vist flere eksempler på sit høje tekniske niveau. Angriberen er Mark Hughes’ darling, og han er stadig Fulham-spiller, når sæsonen 2011/12 starter op.

De eftertragtede (exit-chancer er indenfor dette og sommerens transfervindue)

Brede Hangeland – Under hvert transfervindue er der rygter om, at den store nordmand er på vej væk. Hangeland er dog forblevet loyal og skrev for nylig under på en ny kontrakt med Fulham. Jeg vil dog ikke afvise, at Fulham sælger forsvarsklippen, hvis Liverpool byder ind med et større millionbeløb. Exit-chancer: 20 %

Matthew Briggs – Unge Briggs har skaffet sig prominente bejlere takket være sine få optrædener i Premier League denne sæson. Bl.a. Manchester United har været nævnt som fremtidig arvtager. Jeg tror dog ikke umiddelbart, Briggs har planer om at forlade Fulham. Exit-chancer: 5 %

Zoltan Gera – Sidste sæsons ‘Årets Spiller’ har ikke haft overvældende succes under Mark Hughes, men har dog heller ikke fået den fornødne tillid fra manageren. Ungareren har gennem sine stærke præstationer fra sidste sæson fået en del beundrere i det store fodbold-Europa, og jeg vil desværre ikke afvise, at Gera forlader Fulham, hvis et fornuftigt bud skulle indfinde sig på Motspur Parks kontorer. Exit-chancer: 15 %

Damien Duff – Blackburn skulle eftersigende være ude efter deres tidligere publikumsyndling, der efter en sublim debutsæson 2009/10 har haft et middelmådigt andet år i Fulham. Exit-chancer: 10 %

Clint Dempsey – Dempsey har i selskab med Davies været Fulhams dominerende spiller i denne sæson, og flere tabloid-aviser og eksperter føler, at amerikaneren er klar til at søge nye udfordringer. Med sine syv sæsonmål mangler Deuce ikke bejlere, men der skal et enormt millionbeløb på bordet, før Fulham overvejer at skille sig af med den offensive profil. Exit-chancer: 30 %

De forsvinder

Pascal Zuberbühler – Er ikke registreret i truppen i år og fungerer mere som træningspartner end som decideret målmand. Kan tænkes at blive tilbudt en rolle som målmandstræner ved kontraktudløb til sommer, men vender sandsynligvis tilbage til Schweiz. Exit-chancer: 100 %

Fredrik Stoor – Svenskeren har gennemlevet et sandt mareridt som Fulham-spiller siden sit skifte tilbage i 2008. Rygtes til bl.a. dansk, norsk og svensk fodbold og et skifte i januar ligger i kortene. Exit-chancer: 100 % – UPDATE: Vålerenga har netop skrevet kontrakt med Stoor

Rafik Halliche – Den stakkels algerier har ikke haft en chance for at slå hverken Hangeland eller Hughes af holdet, og landsholdsspilleren er formodentlig allerede fortid til sommer, hvor endnu en konkurrent, Philippe Senderos, vender tilbage fra skadeslisten. Exit-chancer: 55 %

Bjørn Helge Riise – Den brede nordmand er ikke i nærheden af en stamplads, og i sine sporadiske optrædener har midtbanekrigeren været alt andet end overbevisende. Det ligner et sikkert farvel, hvilket vi ikke specielt begræder. Exit-chancer: 90 %

Kagisho Dikgacoi – Pasningsstærk sydafrikaner, der ikke har Hughes’ tillid efter en længerevarende knæskade. Kunne tænkes at søge spilletid andetsteds til sommer, når kontrakten udløbter. Exit-chancer: 75 %

Robert Milsom – “Robert hvem?”, spørger du nok. Ja, Milsom, som er Fulhams eget produkt, er overflødig i truppen og er ikke registreret til PL i år. Burde søge nye udfordringer hurtigst muligt. Exit-chancer: 90 %

David Elm – Svensk angriber, der, selv med en skadeskrise i angrebet, ikke har fået chancen. Exit-chancer: 100 %

Eddie Johnson – Er blevet brugt flittigt af Hughes, hovedsageligt som indskifter. Angriberen er dog lige så målfarlig som en vipstjert og bidrager med intet i forhold til offensiven. Burde skippes tilbage til USA med det først mulige skib fra havnen i Southampton. Exit-chancer: 70 %

På vippen

Neil Etheridge – Ung keeper med kontraktudløb til sommer. Kan godt tænkes, at landsholdsspilleren fra Filippinerne får sin kontrakt forlænget, medmindre Fulham finder en ny tredjemålmand. Exit-chancer: 40 %

Stephen Kelly – Var førstevalg en overgang men må nu affinde sig med reserverollen igen. Det har den irske back dog gjort før, så Kelly kan sagtens tænkes at blive i stalden hos Mark Hughes. Exit-chancer: 15 %

Carlos Salcido – En lys start er blevet til en mørk fremtid for mexicaneren, der har mistet sin plads til den udprægede højreback Chris Baird efter nogle tvivlsomme defensive aktioner. Vil en international topspiller som Salcido finde sig i en bænkeplads hos en engelsk midterklub? Jeg tvivler, og landsholdsspilleren kan være ude til sommer. En mulighed er dog også, at Salcido giver sig selv tid til at tilpasse sig det hurtige engelske spil. Exit-chancer: 25 %

Danny Murphy – Måske mere ønsketænkning fra undertegnedes side! Murphy har skrantet i halvanden sæson nu, men er stadig førstevalg på den centrale midtbane af mangel på bedre. Den aldrende kaptajns pasningsspil er sløset, og modstanderne overløber den efterhånden skildpadde-langsomme kaptajn. Til sommer skal der hentes en midtbanekriger ind som afløser, og så skal Murphy på skånekost, hvilket gradvist fører til en træner-rolle for el capitán. Exit-chancer: 5 %

Jonathan Greening – Et yderst uforståeligt indkøb som Mark Hughes ingen indflydelse havde over. Greenings lejekontrakt fra sidste sæson havde en klausul, der tvang Fulham til at købe den jævne midtbanespiller for ikke mindre end £3 millioner(!). Props til WBA, der fik forhandlet sig frem til den aftale og et stort fedt fail til Fulhams forhandlingsevner… Exit-chancer: 20 %

Andy Johnson – Den lille flittige angriber har haft det svært de seneste 18 måneder og har gennemlevet et regulært skadeshelvede. På det seneste er AJ dog kommet tilbage til grønsværen, men målene har manglet, og der spekuleres nu i, at hans bedste dage er ovre. Hvis Hughes eventuelt investerer i flere nye angribere, vil AJ sandsynligvis ryge ud på et sidespor i klubben. Exit-chancer: 10 %

Diomansy Kamara – Kamara har siden sin tilbagevenden, fra et lejemål hos Celtic, haft svært ved at finde formen, og senegaleseren er ikke specielt populær blandt fansene. Den hurtige angriber har stadig en stor stjerne i sit fødeland Frankrig (Kamaras far indvandrede til det franske fra Senegal.red) samt i det italienske, og et skifte senest til sommer virker realistisk. Exit-chancer: 45 %

Etuhu Forlænger

Etuhu - Big man on campus tre år endnu!

I endnu en monoton og mildest talt rædderlig landsholdspause er det begrænset, hvor meget der er at rapportere fra Fulham-lejren.

I dag har Fulham dog annonceret, at de har forlænget med den menneskelige gigant, Dickson Etuhu, der har sat sin underskrift på en tre-årig kontrakt-forlængelse.

Nigerianeren, der kom til Fulham tilbage i sommeren, 2008, har tidligere på sommeren været rygtet til Liverpool, men de spekulationer er nu en saga blot med Etuhus underskrift på den stiplede linje.

Udover denne nyhed skulle også Bobby Zamora være tæt på at forlænge sin aftale, så den store angriber går betydeligt op i lønsatserne, efter at have bidt sig fast som en af Fulhams store profiler det sidste år.

Kontrakt-forlængelsen ventes offentliggjort inden længe!

Fulham – Juventus: 4-1(!)

4-1

Eminent, fortræffeligt, enestående, créme de la créme og 100 andre superlativer kan kobles på aftenens præstation i Europa League mod det disillusionerede storhold Juventus.

Jeg forventer inden længe at vågne op fra en eventyrlig drøm, hvor vi lige er havnet i Europa League kvartfinalen!

4-1 på en aften, hvor Fulham til tider spillede samba-bold, og Juventus ikke kunne sætte en aflevering over en meter, og så sidder man her med et stort lalleglad smil og spørger: “What the hell just happened?”

Kampens start var dog ikke mindeværdig for Fulham, og lige da jeg havde sat mig på sofaen hos min kammerat (som er Juventus fan), var Juve pludselig foran ved David Trezeguet efter vakkelvorent forsvarsspil i de bagerste rækker.

Så var scenen ligesom sat, og jeg begyndte allerede at ryste på hovedet, hvilket dog hurtigt blev passé….

Få sekunder senere måtte Schwarzer se sig nødsaget til at parere et Juventus-forsøg, men from here on out var der kun et hold på banen i de resterende 87  minutter.

Stærke Bobby Zamora fik udlignet syv minutter efter Juves føringsmål, da den høje angriber fuldstændigt trumfede Fabio Cannavaro, og fra en fri position midt i feltet kunne nette sit 16. sæsonmål uden chance for Antonio Chimenti i Juve-målet.

Fulham fortsatte presset, og Juventus virkede til at melde sig ud af kampen; ikke mindst efter det 27. minut.

Her fik Cannavaro et rødt kort som sidste mand, da han klodset væltede Zoltan Gera. Det røde kort kunne sagtens forsvares, da Gera ellers var alene igennem mod Chimentis mål, men i mildere tilfælde kunne det også have udmøntet i en advarsel.

På det efterfølgende frispark viste veteran Chimenti, at han ikke har glemt målmandens dyder, da han glimrende parerede Zamoras velplacerede frispark med en en-håndsredning.

Ikke lang tid efter kom Fulham endnu tættere på, da først Simon Davies på et frispark og dernæst Dickson Etuhu med hovedet ramte træværket, og jeg fornemmede så småt, at hjemmeholdet ikke var langt fra scoring.

Den kom i det 39. minut på et mønsterangreb i venstre side, hvor Simon Davies med et fremragende fladt indlæg fandt Gera, der nemt kunne sætte den op i nettaget bag en hovedrystende Chimenti.

Det er ikke fordi, jeg ignorerer Juventus’ chancer, men faktum er, at der ikke var nogen(!)

Efter pausen fortsatte stormløbet mod Chimenti, og allerede efter fire minutter tog en elendigt spillende Diego hånden til hjælp i feltet på et Damien Duff-indlæg, og på det efterfølgende straffespark kunne ungarske Gera gøre sig til dobbelt målscorer.

Fulham lettede, efter 3-1 scoringen, en smule på presset, og lod Juventus have mere boldbesiddelse uden at de kom til de helt store tilbud.

Roy Hodgsons taktik med først at introducere jokeren Clint Dempsey sent i kampen, på bekostning af Stephen Kelly, viste sig hurtigt at være en genistreg.

Ikke lang tid efter sin indtræden i kampen tvang han Chimenti til endnu en redning på et glimrende hovedstødsforsøg i feltet.

Chimenti måtte også parere et Gera-forsøg momenter senere, men ved 4-1 målet måtte den rutinerede ræv resignere, da det var en absolut perle.

Fra en position uden for feltet sendte Dempsey, med et overdådigt chip, bolden over i fjerneste hjørne efter passivt forsvarsspil fra Juventus, og Chimenti kunne bare stå og se måbende til, mens bolden sejlede i kassen!

TV2’s elendige kamprapport (hvilket også generelt gælder for deres fodbold-dækning) mener, at målet var et forfejlet indlæg, men da jeg ved, hvilken spiller Clint Dempsey er, er jeg er af den overbevisning, at det var bevidst; men dog også heldigt.

Fuldstændig vanvittigt mål, og amerikanske Dempsey indrømmede da også bagefter, at det ikke ville lykkes 9 ud af 10 gange, og at det var en bevidst handling.

Lige inden slutfløjt viste Jonathan Zebina, hvilken class-act han er, da han blev udvist for et umotiveret spark mod Duff! Applaus din tåbelige franskmand!

Useless Felipe Melo og ophidsede Mohamed Sissoko (som mirakuløst ikke fik en advarsel i løbet af kampen) viste samme tendenser som Zebina, men undgik dog at blive udvist for et par eftertacklinger i overtiden, og dommer Kuipers kunne fløjte af for en kamp, der i perioder havde været præget af ond stemning.

Men sikke en triumf for den lille London-klub, som står mit hjerte så nært!

Fans og spillere fra klubber som Manchester United, Real Madrid og Juventus oplever ofte eller med jævne mellemrum triumfer som denne;

For Fulham er det dog ikke hverdagskost.

For mig er det her en sjælden glæde, og for første gang siden The Great Escape i 2007/08 sæsonen var jeg tæt på at knibe en tåre!

Fulham – You beauties!!!

Kvartfinale i Euro League!

Sikke en bedrift!

Kamp Stats

Fulham (Karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 7 – Havde ikke det store at lave denne torsdag aften, og kunne ikke gøre meget ved det indledende mål. Kunne måske godt være nået ned efter en cocktail i løbet af kampen.

Kelly 8 – Inden kampen påstod jeg, at Grosso ville presse Kelly helt i bund, men italieneren var usynlig, og Kelly var solid.

Konchesky 10 – Sikke en kamp fra den gæve venstreback, der spurtede frem og tilbage med meget få fejl til følge samt en assist til 1-0 målet.

Hangeland 8 – Et par enkelte svaghedstegn ved bl.a. scoringen, men viste også koldblodighed i nogle afgørende situationer. Nordmanden har dog formodentlig haft travlere dage på kontoret.

Hughes 8 – Stod solidt på banen uden at gøre sig specielt bemærket.

Duff 10 – Tog hele tiden udfordringen op over for et passivt Juve-mandskab.

Davies 9 – Fortsætter den opadgående formkurve med en assist og en glimrende indsats på kanten samt på højreback pladsen(!)

Etuhu 8 – Måske ikke Fulhams bedste på dagen, men hans pasningsspil har forbedret sig betragteligt over de seneste par kampe.

Baird 8 – Ligesom de andre defensive kræfter blev nordireren ikke presset på noget tidspunkt i kampen, og dermed havde den lille midtbaneterrier masser af frihed til at sprede bolde til højre og venstre.

Gera 11 – Efter min mening Man of Match! En power-præstation med to mål til følge og et arbejdspensum uden lige!

Zamora 10 – Sikke en håndfuld for Juve-forsvaret, der slet ikke kunne dæmme op for bomstærke Bobby Z! Fabio Capello – Are you watching??

Dempsey 9 – Pågående og nærkampsstærk! What a fucking goal!

Riise UB – Fik de sidste fem minutter, og var med til at køre det imponerende resultat hjem.

Kort: Konchesky (90,tw).

Mål: Zamora 9, Gera 39, 49 pen, Dempsey 82.

Juventus Chimenti, Salihamidzic, Zebina, Cannavaro,Grosso (Del Piero 85), Camoranesi (De Ceglie 52), Felipe Melo,Sissoko, Diego, Candreva (Grygera 28), Trezeguet.
Bænk: Pinsoglio, Iaquinta, Poulsen, Marrone.

Udvisninger: Cannavaro (27), Zebina (90).

Kort: Camoranesi, Diego, Felipe Melo.

Mål: Trezeguet 2.

Tilskuertal: 23,458

Dommer: Bjorn Kuipers

Kamp Stats Fulham Juventus
Mål 4 1
Boldbesiddelse 50% 50%
Forsøg 13 7
På mål
8 4
Hjørnespark 8 1
Off-sides 7 4
Redninger 3 6
Frispark 15 18
Gule kort
1 3
Røde kort
0 2
Kilder: Fulhamweb & Soccernet

Juventus – Fulham: 3-1

Pillen var simpelthen for stor at sluge for The Cottagers, da de i går mødte det italienske storhold, Juventus, i Torino, og de engelske gæster måtte rejse hjem med et 1-3 nederlag i bagagen.

Fulhams første halvleg mindede mistænkeligt om tidligere bedrifter på udebane, da italienerne sad i førersædet i 45 underholdende minutter.

Mark Schwarzer kom hurtigt på arbejde, da han efter syv minutter måtte parere et målrettet forsøg fra en, på aftenen, lynende farlig David Trezeguet.

Sekunder senere kunne Schwarzer dog ikke gøre det helt store, da Diego, på det efterfølgende hjørnespark, sendte bolden lige ind i hovedet på tårnhøje Nicola Legrottaglie, der kraftfuldt headede Juventus i front med græsset som mellemstation.

Otte minutter senere brændte Simon Davies et stort tilbud, da waliseren slet ikke fik ram på sin afslutning i feltet, efter Damien Duff ellers havde skabt muligheden med et imponerende løb i højre side.

I det 25. minut blev det 2-0, da hidsigproppen Jonathan Zebina driblede forbi et par Fulham-spillere og udnyttede en underlig passivitet hos Brede Hangeland til at hugge bolden ind fra kanten af feltet.

Bobby Zamora havde en ganske frustrerende aften i Torino som lone ranger i front, men i det 36. minut lykkedes det ham dog at vinde et frispark et par meter udenfor feltet.

Davies sendte bolden ind i feltet, hvor den efter lidt ping-pong endte hos Dickson Etuhu, der sparkede bolden ind på Legrottaglie, så den tog en kæmpe refleksion og endte i nettet bag en måbende Alex Manninger.

Nu øjnede Fulhams fans for alvor en udligning på trods af Juves spilovertag, og få minutter senere kunne Brede Hangeland have opfyldt det ønske, men Manninger hev en fremragende redning ud af ærmet.

Det måtte Schwarzer også kaste sig ud i tæt på pauseteen, da den imponerende Fabio Grosso halvflugtede en løs bold mod Fulhams mål, men den australske ankermand præsterede en absolut verdensklasseredning.

Juventus skulle dog ikke vente længe, da Trezeguet, med sekunder tilbage af første halvleg, viste hurtige reflekser på en retur fra opstanderen og fik netmaskerne til at blafre bag en brødebetynget Schwarzer.

Og mens Roy Hodgson var rasende over 3-1 målet, fløjtede dommer Florian Meyer af for de første 45 hæsblæsende minutter.

Anden halvleg kunne ikke leve helt op til første halvleg, og Juventus virkede tilfredse med at spille bolden rundt i egne rækker.

Fulham manglede i høj grad kreativitet (what else is new), og de engelske underdogs virkede ikke til at kunne true Juventus’ føring.

Overraskende nok var vores amerikanske supermand Clint Dempsey blevet klar til opgøret, men grundet manglende kamptræning gjorde han ikke den store forskel, da landsholdsspilleren blev introduceret i det 60. minut.

Resten af halvlegen bød på en del halv-chancer indtil Diegos langskudsforsøg i det 89. minut, som Schwarzer måtte parere til hjørnespark.

Roy Hodgson var slet ikke tilfreds med Juventus’ tredje mål, men forbeholdt dog retten til at være okay tilfreds på trods af, den sympatiske manager havde håbet på mere:

“‘The bitter pill to swallow and the bitter pill we’re going to be carrying for the next week is that third goal, which I thought was very unnecessary.

We had possession of the ball in their half and there was one minute left to play and I think we should have come in at 2-1.

I’m quite satisfied with the result tonight but to be honest, I hoped to get something more out of the game, I think we could have scored more.

It’s not a good thing to concede an away goal at home and it will be difficult in the second leg because Fulham usually give their best at home so we have to watch out and be very careful.”

2-0 på hjemmebane i returopgøret? Måske ikke, men Fulham vil helt sikkert prøve at gøre det så svært som muligt for vores italienske gæster.

COYW!

Kamp Stats

Juventus Manninger, Zebina, Cannavaro, Legrottaglie, Grosso,Salihamidzic (Camoranesi 46), Poulsen (Sissoko 75), Marchisio,Candreva, Diego, Trezeguet (Iaquinta 62).
Bænk: Pinsoglio, Del Piero, Grygera, De Ceglie.

Kort: Legrottaglie.

Mål: Legrottaglie 9, Zebina 25, Trezeguet 45.

Fulham Schwarzer, Baird, Hangeland, Hughes, Konchesky, Duff,Davies (Dempsey 60), Etuhu, Greening, Gera, Zamora.
Bænk: Zuberbuhler, Kelly, Nevland, Smalling, Marsh-Brown.

Kort: Greening (84,f).

Mål: Etuhu 36.

Tilskuertal: 11,406

Dommer: Florian Meyer

Kamp Stats Juventus Fulham
Mål 3 1
Boldbesiddelse 55% 45%
Forsøg 15 10
På mål
6 6
Hjørnespark 4 4
Off-sides 4 9
Redninger 5 3
Frispark 16 12
Gule kort
1 1
Røde kort
0 0
Kilder: Fulhamweb & Soccernet

Man City – Fulham: 1-3 & Middlesbrough – Fulham: 0-0

For lige at runde af på et par rykkere fra resultat-bunken, bliver dette indlæg til dobbelt-konfekt, hvor du får hele to kamp-referater!  Det går virkelig ikke, det går virkelige ikke; Og dog!

Første referat bliver et mini-et af slagsen og omhandler et opgør helt tilbage fra den 12. april, da Fulham var på besøg i Manchester hos City.

Fulham styrede eftersigende begivenhederne i store dele af kampen og City virkede shell-shocked efter deres UEFA Cup kamp i midtugen.

Men det var dog City, der åbnede for ballet i det 28. minut, da Stephen Ireland sendte en afslutning afsted fra 20 meters afstand og via Dickson Etuhu i mål bag en chanceløs Mark Schwarzer.

Fulham kom dog ind i kampen igen, da Clint Dempsey, efter fem minutter af anden halvleg, sendte et skud forbi Shay Given i City-målet fra kanten af feltet.

Og Fulham-maskinen fortsatte med at rive de sarte City-spillere itu, da Dickson Etuhu sendte et drømmehug i nettet fra 25 meters afstand bag den rodfæstede Given.

Et kontramål i slutfasen af Dempsey gjorde sejren bombesikker og Fulham kunne rejse hjem med tre point i bagagen.

Man City: Given, Richards, Onuoha, Dunne, Garrido, Etuhu (Sturridge 64), Zabaleta, Ireland, De Jong, Petrov (Robinho 63), Bojinov (Evans 55). Bænk: Hart, Elano, Fernandes, McGivern.

Mål: Ireland 28.

Fulham: Schwarzer, Pantsil, Hangeland, Hughes, Konchesky, Davies, Etuhu, Murphy (Dacourt 89), Dempsey (Gera 86), Johnson, Zamora (Kamara 86). Bænk: Zuberbuhler, Nevland, Stoor, Baird.

Kort: Konchesky (24,f).

Mål: Dempsey 50, Etuhu 59, Dempsey 83.

Tilskuertal: 39,841

Dommer: Mark Halsey

Fulhams udebanekamp mod Boro, med undertegnede som TV-tilskuer, var på programmet den 18. april i en middelmådig og målfattig kamp.

Første halvleg stod for det meste i Boro’s tegn uden at de dog for alvor blev farlige, da Fulhams centrale forsvar stod fremragende på banen.

Hvor Boro stod for boldbesiddelsen, var det Fulham, som havde de største chancer ved Bobby Zamora og Andy Johnson.

Ved Fulhams indledende chance var det Simon Davies, der lagde et glimrende fladt indlæg ind i boksen fra højre side, men Zamora manglede lige et par centimeter for at skubbe bolden ind bag Brad Jones i Boro-målet.

Andy Johnson var selv ophavsmand til sin chance, da en fin tur ned af venstre side udløste en fremragende afslutning forbi Jones, men til Johnsons fortvivlelse hamrede bolden på stolpen og de to mandskaber kunne gå til pause med 0-0.

Boro startede anden halvleg klart bedst med chancer til Sanli Tuncay, Stewart Downing og Tony McMahon, men den tidligere Boro-kæmpe, Mark Schwarzer, stod upåklageligt i Fulham-kassen.

Især Tuncays kraftige hovedstød to minutter efter pausen fortjente Schwarzer cadeau for og tyrken gav da også australieren hånden, efter han på forunderlig vis havde snuppet forsøget helt ude ved stolpen.

Fulham begyndte dog langsomt at nedbryde Boro’s spil og de rødklædte hjemmebanehelte begyndte langsomt at blive frustrerede over den manglende succes foran mål.

Zamora kunne med få minutter igen have vundet kampen for Fulham, men som sædvanligt brændte den store angriber tilbuddet foran mål…..

Middlesbrough: Jones, McMahon, Wheater, Huth, Taylor, Aliadiere, Sanli, Bates, Downing, King, Alves (Adam Johnson 83).
Bænk: Turnbull, Hoyte, Riggott, Digard, Emnes, Shawky.

Kort: McMahon, Sanli, King.

Fulham (Karakterer efter den gamle 13-skala):

Mark Schwarzer 9 – Sikker i sin sag og flere gode redninger i anden halvleg
John Paintsil 8 – Angrebsivrig gennem hele kampen og lav fejlmargen i det defensive
Aaron Hughes 9 – Mr. Block
Brede Hangeland 8 – Endnu en solid præstation af den eftertragtede nordmand
Paul Konchesky 7 – Enkelte markeringssvigt som sædvanligt plus et dumt gult kort, men alt i alt en okay kamp af Konc
Simon Davies 7 – Arbejdssom første halvleg men forsvandt ud af anden før han blev udskiftet
Danny Murphy 7 – Den formstærke kaptajn var en smule anonym, men sad nogenlunde på midtbanen sammen med Etuhu
Dickson Etuhu 9 – Glimrende kamp af den kritiserede nigerianer, som var overraskende bevægelig gennem hele kampen
Clint Dempsey 7 – Ikke alt lykkedes, men gav dog flere smagsprøver på hurtig spilforståelse
Andy Johnson 8 – Hele tiden løbende i dybden og uheldig med ikke at score
Bobby Zamora 6 – Suk….! Ændring af doven attitude søges..!
Zoltan Gera 6 – Introduceret i det 70. minut i stedet for Davies uden at gøre det helt store væsen af sig
Diomansy Kamara UB – Afløste Johnson i det 87. minut og kan derfor ikke bedømmes

Kort: Konchesky.

Tilskuertal: 30,389

Dommer: Peter Walton

Fulhams Man of Match: Dickson Etuhu

Sunderland – Fulham: 1-0

Da jeg denne kølige tirsdag aften var i Aalborg Kongres & Kulturcenter for at se The Bootleg Beatles rocke lokalerne, var jeg desværre (eller heldigvis) ikke i stand til at se Fulham tabe endnu engang på udebane…

Efter hvad folk på forskellige fora har udtrykt, var Dickson Etuhu og Bobby Zamora endnu engang langt under standard og burde ifølge de fleste fans sættes på døren med det samme.

Første halvleg bød eftersigende på en del chancer til Sunderland, men Mark Schwarzer stod godt placeret ved skud fra Djibril Cisse og Kenwyne Jones.

Marton Fulop i den anden ende havde til gengæld ikke en eneste redning i første halvleg, da Fulham angrebet tydeligvis ikke var stillet til start…

Anden halvleg startede bedre for The Cottagers, der havde et par okay afslutninger ved AJ og Clint Dempsey, uden at det dog for alvor blev farligt.

I det 55. minut måtte Schwarzer overgive sig, da han først reddede et hårdt skud fra Cisse, som desværre blev fulgt op af Kenwyne Jones, der kunne gøre det til 1-0.

Fem minutter senere kunne Fulham eventuelt være taget hjem med point, hvis Simon Davies ikke havde brændt en direktør lige foran Marton Fulops mål på oplæg af Dempsey og uduelige Paintsil.

Steed Malbranque kunne til gengæld have udbygget føringen, men den tidligere Fulham-spiller måtte se en refleksredning fra Schwarzer forpurre den plan.

Og i overtiden fik Sunderland endnu en chance for at komme på måltavlen, men igen stod Schwarzer godt placeret ved Kenwyne Jones reflekterede afslutning.

Mon vi nogensinde får en sejr på udebane…? Vi har tydeligvis brug for en angriber og en central midtbanemand, men hvor er de???

Og nu må både Etuhu og Zamora efterhånden have opbrugt deres kvote af lousy præstationer…

En god sæson kan nemt vende på en tallerken…

Sunderland: Fulop, Bardsley, Ferdinand, Collins, McCartney (McShane 70), Malbranque, Whitehead, Tainio (Leadbitter 81), Reid (Edwards 75), Cisse, Jones. Subs Bænk: Colgan, Diouf, Chopra, Healy.

Mål: Jones 55.

Fulham: Schwarzer, Pantsil, Hughes, Hangeland, Konchesky, Davies (Gera 76), Etuhu (Nevland 83), Murphy, Dempsey, Johnson, Zamora. Bænk: Zuberbuhler, Stoor, Andreasen, Kallio, Baird.

Tilskuertal: 36,539

Dommer: Mark Halsey

Match Stats Sunderland Fulham
Mål 1 0
Besiddelse 48% 52%
Forsøg 19 19
På mål
8 2
Hjørne 3 1
Off-sides 2 2
Redninger 2 7
Frispark 3 10
Gule kort
0 0
Røde kort
0 0
Kilde: Soccernet & Fulhamweb