Fulham – Newcastle: 2-1

Fulham brød en stime af dårlige resultater, da de hjemme vandt 2-1 over sidste sæsons store overraskelse fra Newcastle.

Kampen var en intens affære, hvor begge hold kunne have scoret flere gange, men heldigvis for fansene trak Fulham det længste strå.

Hjemmeholdet startede bedst ud mod et udehold, der ikke virkede til at have den fornødne selvtillid ovenpå en heldig sejr over Wigan i weekenden forinden.

Især midtbanefighteren Cheikh Tiote var helt ved siden af sig selv med et større antal fejlafleveringer i en rodet startfase fra Newcastle og til dels også værterne.

Fulham brød kaosset med deres 1-0 mål, da Steve Sidwell kom først på et fladt Damien Duff indlæg, og den formstærke midtbanespiller kunne se sin afslutning ramme Mike Williamson og snyde en chanceløs Tim Krul i Newcastle-målet.

Bare et minut senere burde det have været 2-0, da Dimitar Berbatov fik en friløber, men bulgareren svigtede på det skammeligste ved at afslutte direkte på Krul.

Efter en halv time var det igen Berbatov, der måtte strække våben over for Newcastles defensiv, da Krul og Danny Simpson på forunderlig vis holdt frontløberens flade afslutning fra netmaskerne.

Gæsterne begyndte at æde sig ind i kampen, og Fulham kunne af flere omgange takke tyske Sascha Riether, da højrebacken blokerede to Newcastle-forsøg på stregen efter tvivlsomt målmandsspil fra en svag Mark Schwarzer.

Efter pausen tog det kun ni minutter for Newcastle at udligne Fulhams føring, da den eminente Hatem Ben Arfa hamrede bolden op i hjørnet i en situation, hvor Schwarzer måske burde have præsteret bedre.

Det slog ikke Fulham ud af kurs, og Steve Sidwell var uheldig med ikke at score kort efter, da Krul igen stod i vejen for en tør afslutning fra midtbanespilleren.

Minuttet efter kunne Krul dog ikke gøre noget, da Rodallega headede Duff’s fantastiske indlæg ind i netmaskerne med et kraftfuldt hovedstød. Efter at have fået en del kritik af store dele af Fulham-basen (inkl. undertegnede) efter en alt andet end imponerende start i Fulham, spillede den arbejdsivrige colombianer en brandkamp mandag aften, og forhåbentlig vil det give angriberen et skub i den rigtige retning.

I en hektisk slutfase ramte både hjemmeholdet og gæsterne overlæggeren ved henholdsvis Mladen Petric og Fabricio Coloccini, men det lykkedes Fulham at holde stand mod Newcastles hårde presspil.

Midtbaneelegantier Chris Baird havde efter kampen følgende kommentarer til sejren:

Kamp Stats

Fulham

Schwarzer 6 – Et par store brølere i første halvleg og så lettere tvivlsom ud ved Newcastles mål. Spillede solidt i slutfasen, hvilket tæller op.

Riether 9 – Reddede Fulham fra at indkassere to mål i første halvleg og havde en god kamp i højre side.

Hangeland 9 – Storartet i sit comeback! Er han tilbage i storform?

Hughes 8,5 – Solid med Hangeland ved sin side, og nordireren fik især i slutfasen forhindret flere farlige Newcastle-forsøg.

Riise 6 – Spillede elendige 70 minutter og solide 20. Jeg ser nordmanden som et klart svagt punkt indtil videre i denne sæson.

Duff 9 – To assists og en helhjertet indsats!

Baird 9,5 – Brød stille og roligt flere Newcastle-kontraer og strøede ofte lækre afleveringer rundt til sine medspillere.

Sidwell 10,5 – Ginger Iniesta er i forhold til sine medspillere inde i en stime af fremragende kampe. Endnu engang min Man of Match for tredje kamp i træk.

Kacaniklic 7 – Førsteberøringen svigtede ofte svenskeren, men var pågående i sit spil og langt bedre end sin afløser Dejagah.

Rodallega 10 – Fantastisk kamp af matchvinder Rodallega, der gik lidt død til sidst.

Berbatov 7,5 – Blev besynderligt nok kåret til kampens bedste spiller, og bulgareren havde da også nogle fine berøringer. Men han tog det også en smule for afslappet i flere situationer og burde have scoret.

Dejagah 5 – Et par fine tricks i ny og næ gør ikke iraneren til nogen world beater! Sjusket i sin boldomgang og doven i det defensive, da der skulle fightes.

Petric UB – Kom ind med fire minutter igen og var uheldig med at ramme overlæggeren.

Mål: Sidwell 19, Rodallega 63.

Newcastle: Krul, Simpson, Williamson, Coloccini, Santon, Anita (Marveaux 86), Tiote (Bigirimana 86), Ben Arfa (Shola Ameobi 72), Gutierrez, Cisse, Ba.
Bænk: Harper, Ferguson, Tavernier, Perch.

Mål: Ben Arfa 54.

Tilskuertal: 25,270.

Dommer: Lee Mason

Fulham – Everton: 2-2

Everton tromlede over Fulham lørdag eftermiddag på Craven Cottage, men alligevel lykkedes det hjemmeholdet at hive et højst ufortjent point med hjem i overtiden.

Det var dog en tiltrængt forandring fra tidligere i sæsonen, hvor Fulham ofte har været holdet, der smed pointene væk i slutfasen af kampene.

Everton kan i høj grad også takke sig selv for pointtabet, da især Nikica Jelavic havde mere travlt med at skyde forbi målet end mellem opstanderne.

Selvom gæsterne også dominerede startfasen, var det Fulham, som kom i front allerede i det 7. minut, da Bryan Ruiz’s sublime frispark ramte opstanderen og dernæst Tim Howard i ryggen, før bolden fløj ind over stregen.

Måske et heldigt mål, men frisparket fra Ruiz var der intet i vejen med.

Det lod Everton sig ikke gå på af, og udeholdet fortsatte med at angribe ufortrødent, uden at det lykkedes dem at komme på tavlen før pausen.

Ti minutter inde i anden halvleg kunne hjemmeholdet ikke holde stand mere, da suveræne Merouane Fellaini uhindret kunne sætte sidste fod på et indlæg fra lynhurtige Kevin Mirallas.

Og knap tyve minutter senere var den gal igen, da samme Fellaini møvede sig fri af Aaron Hughes og bankede bolden ind bag en chanceløs Mark Schwarzer.

Som kampen skred frem var det tættere på 3-1 end 2-2, men helt utroligt skulle Fulham tyvstjæle et point, da livlige Sascha Riether sendte et fladt indlæg ind til Steve Sidwell, der nemt kunne prikke den ind i netmaskerne efter tvivlsomt forsvarsspil fra Seamus Coleman.

Fulhams afrikanske midtbanemotor Mahamadou Diarra var glad for det ene point og var heller ikke synderligt imponeret af Fulhams spil:

Kamp Fakta

Fulham (Karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 9 – Så overbevisende ud gennem hele kampen (hvis man ser bort fra hans udspark) og kunne ikke gøre noget ved Evertons mål.

Riether 8,5  – Virkede opsat og energisk alle 90 minutter og var vital ved det udlignende mål.

Riise 5,5 – Godt styr på det i den første halve time, men derefter begyndte nordmanden at have problemer med især Seamus Colemans overlap.

Hangeland 7 – Glimrende første halvleg, hvorefter han igen begyndte at sejle.

Hughes 6 – Svær opgave over for Fellaini, og desværre fik belgieren overtaget, efter en udmærket første halvleg for Hughes.

Duff 5 – Fuldstændig anonym gennem det meste af kampen.

Kacaniklic 5 – Intet dynamik fra den svenske kantspiller i størstedelen af kampen og undlod at hjælpe Riise defensivt.

Diarra 7 – Brød flere farlige Everton-kontraer i første halvleg, men lod derefter følelser i forhold til fornuft overtage sit spil.

Baird 7 – Dominerende i starten af halvlegen, men da nordireren blev rykket ned på en uvant venstre back, begyndte det at falde fra hinanden.

Berbatov 5,5 – Svageste kamp i en Fulham-trøje for bulgareren, hvis spil slet ikke fungerede.

Ruiz 7 – Startede kampen stærkt med bl.a. målet, men begyndte derefter at vise de flyvske tendenser, vi har set så ofte.

Dejagah 6 – Fik ikke den forventede indflydelse på kampen.

Sidwell 7 – Matchvinder efter et snedigt løb til bagerste stolpe og en solid indsats af Ginger Iniesta.

Petric 6 – Havde svære arbejdsbetingelser efter sin indskiftning.

Bænk: Stockdale, Senderos, Karagounis, Rodallega 

Mål: Howard 7 (selvmål), Sidwell 90

Kort: Riise (38,f), Diarra (61,f), Baird (75,f)

Everton: Howard, Coleman, Jagielka, Heitinga, Baines, Mirallas (Naismith 78), Osman, Neville, Pienaar, Fellaini, Jelavic (Distin 88).
Bænk: Mucha, Oviedo, Hitzlsperger, Gueye, Duffy.

Mål: Fellaini 55, 72

Kort: Osman

Dommer: N Swarbrick

Southampton – Fulham: Optakt

Fulham skal forsøge at vinde to udebanesejre i træk, når de søndag eftermiddag tager den korte tur til sydkysten, hvor Southampton byder op til dans.

Efter nedturen i sidste uge mod City skal især John Arne Riise op på hesten igen, da nordmanden direkte var skyld i Edin Dzekos matchvindermål med tre minutter tilbage af kampen.

Værterne fra Southampton fik stryg hos Everton i sidste uge, men runden før tromlede de Aston Villa ned på St. Marys, så det bliver langt fra en nem opgave for Martin Jols mandskab.

Uanset resultatet er der lagt op til en målrig kamp, da Fulham har scoret 13 kasser, mens Southampton har nettet hele 10 gange. Det gør Fulham til det andetmest scorende hold i ligaen, mens værterne indtager femtepladsen i den henseende. Oprykkerne er desuden det hold, som har lukket flest mål ind, hvor Kelvin Davis og Paulo Gazzaniga er blevet passeret hele 18 gange!

_____________________

Fakta

• Fulham har ikke vundet i Southampton i 77 år(!)

• Fulham har scoret 13 mål i denne sæson, hvilket kun bliver overgået af United (14).

• Fulham har lukket ni mål ind i denne sæson; syv af dem i løbet af første halvleg.

• Fulham har endnu ikke spillet en kamp uafgjort i denne sæson (3V, 3T).

• Southampton har scoret i fem ud af seks Premier League kampe i denne sæson.

• Southampton har vundet 22 ud af 59 opgør mod Fulham. The Cottagers har vundet 18.

_____________________

Fulham

Martin Jol har stadig masser af skadesproblemer at døje med hos Fulham, hvilket har forhindret flere spillere i at få spilletid i denne sæson.

Kerim Frei, Philippe Senderos og Ashkan Dejagah fik i løbet af ugen comeback for reserverne, men alle er stadig langt fra kampformen. Jol kan af nød vælge at indlemme flere af dem i søndagens trup.

Derudover må Fulham undvære trekløveret Dimitar Berbatov (hofte), Simon Davies (knæ) og Mahamadou Diarra (knæ). Chris Baird, som udgik med en skade i sidste uge, er heldigvis blevet klar til kampen, hvor han igen udgør den centrale midtbane sammen med Steve Sidwell.

Desuden er Mladen Petric tvivlsom til kampen med en lægskade, men kroaten vil blive testet op til kampstart. Skadesplagede Kieran Richardson kan få comeback ovenpå en skadespause, efter englænderen kun har fået en enkelt halvleg siden sit sommerskifte fra Sunderland.

Formbarometer (inkl. cupkampe): T-V-V-T-T

Formbarometer udebane (inkl. venskabskampe): V-T-T-T-V

Nøglespiller: Steve Sidwell (Ginger Iniesta oplever en stigende formkurve og har været formidabel som bolderobrer på midten af banen sammen med sublime Baird)

Vigtig brik: Brede Hangeland (Over for en kolos som Lambert, kan der opstå nogle drabelige kampe foran Fulhams straffesparksfelt)

Potentiel første målscorer: Bryan Ruiz (Jeg har et godt platonisk øje til Ruiz, som måske kan gå hen og overraske mod et svagt forsvar)

Forventet startopstilling: Schwarzer; Riise, Hangeland, Hughes, Riether; Baird, Sidwell, Kacaniklic, Duff; Ruiz; Rodallega

_____________________

Southampton

Manager Nigel Adkins har ikke de store hovedpiner forud for Fulham-kampen, hvor han kun må undvære midtbanespilleren Jack Cork, mens Jos Hooiveld, Morgan Schnederlin og Jason Puncheon alle er til rådighed efter mindre skadespauser.

Southampton har i september hentet polske Artur Boruc tilbage til Storbritannien, hvor han tidligere har været en sikker sidste skanse for de skotske giganter Celtic. Polakken kan hænde at overtage målmandshanskerne fra argentinske Pablo Gazzaniga, men sidstnævnte får måske en sidste chance for at bevise sit værd.

Forsvarsmæssigt har værterne haft store vanskeligheder i denne sæson, hvor især José Fonte, Danny Fox og førnævnte Hooiveld har haft enorme vanskeligheder med det høje tempo efter oprykningen. Indkøringen af japanske Maya Yoshida og degraderingen af Kelvin Davis har givet lidt ro i det bagerste geled, men forsvaret er i den grad stadig klubbens store akilleshæl.

Fulham skal naturligvis forsøge at udnytte den defensive svaghed hos modstanderne, men samtidig skal de være ekstra opmærksomme på brandvarme Rickie Lambert, som har fået lidt af et gennembrud på topplan i en alder af 30 år. Derudover kan flittige Adam Lallana og elegante Gaston Ramirez komme til at volde problemer på midtbanen.

Formbarometer (inkl. venskabskampe): T-V-V-T-T

Formbarometer hjemmebane (inkl. venskabskampe): V-V-T-T-T

Nøglespiller: Maya Yoshida (Japaneren skal fortsætte de gode takter, hvis Southampton skal overleve denne sæson)

Pas på: Gaston Ramirez (Rekordkøbet er begyndt at vise sit værd i de seneste kampe)

Potentiel første målscorer: Rickie Lambert (Stor herlig angriber der trives i Premier League som en skovflåt på dit inderlår)

Formodet startopstilling: Gazzaniga (Boruc); Fox, Hooiveld, Yoshida, Clyne; Lallana, Davis, Schneiderlin, Ramirez; Rodriguez (Puncheon), Lambert

_____________________

Kick-off lørdag kl. 14.30 på St. Mary Stadium

Sæsonstarten

Fulham er notorisk kendte for at være langsomme startere. Man kan kalde The Cottagers sydens Everton, som også tradionelt starter sæsonen svagt ud. Men i år adskiller sig indtil videre fra tidligere sæsoner. Everton har været i forrygende form, og vi er fulgt med i slipstrømmen. Efter sæsonens første seks ligakampe har Martin Jols tropper raget hæderlige ni point til sig, hvilket har plantet klubben solidt i top 10.

Det er blevet til seks point hjemme indtil videre

Sæsonen startede ud med en pragtpræstation mod Norwich, som blev sendt hjem fra Craven Cottage med en sæk på 0-5.

Derefter blev det til et snævert 2-3 nederlag til United, og en skuffende exit fra Liga Cuppen til Sheffield Wednesday, hvor vi traditionelt ryger ud tidligt.

En 0-3 øretæve fra West Ham begyndte at gøre Fulham-fansene bekymrede, men to sejre i træk over West Bromwich og Wigan sendte os komfortabelt væk fra bunden. Sidstnævnte var endda en sjælden udebanesejr, som Fulham kun har formået at notere pauvre 31 af i de sidste 211 kampe væk fra Craven Cottage!

Weekendens nederlag til City med fem minutter tilbage af kampen var en mindre streg i regningen, men kan vi virkelig tillade os at være skuffede over at tabe til sidste sæsons mestre? (Ud fra undertegnedes banden og svovlen af Edin Dzeko i lørdags, må svaret være “Ja”)

Fulhams glimrende start er endda på trods af, klubben slås med en mindre skadeskrise, hvilket har forhindret Kerim Frei, Philippe Senderos og det interessante nyindkøb Ashkan Dejagah i at få spilleminutter hidtil i sæsonen.

Derudover har profiler som Kieran Richardson, Bryan Ruiz og Mladen Petric også kæmpet med skavanker, som har begrænset deres bidrag til Fulhams dagsform, og i weekenden kunne superstar Dimitar Berbatov tilslutte sig listen af skadede spillere.

Sidst men ikke mindst fik Mahamadou Diarra for nylig landsholdscomeback for Mali, hvilket udmøntede i en knæskade, der holder ham ude i en måned. Diarras skade er specielt kritisk, da Fulham kun råder over ham, Steve “Ginger Iniesta” Sidwell og aldrende Giorgos Karagounis som deciderede centrale midtbanespillere, efter en større midtbane-exodus i løbet af sommeren.

Heldigvis har Fulham alsidige Chris Baird i truppen, og den pasningssikre nordirer har gjort det upåklageligt i de optrædener, som det hidtil er blevet til. Græske Karagounis blev hentet ganske gratis midt i september, men jeg regner personligt ikke med, at det bliver til meget spilletid for den rutinerede græker.

Derudover overvejer Jol at hente en unavngiven udenlandsk spiller til klubben, som også står uden kontrakt. Men hvem det bliver, og hvornår han tjekker kufferterne ind i det sydvestlige London, er endnu en gåde.

Næste opgave for Fulham er opkomlingene fra Southampton i den kommende weekends tidlige søndagskamp, som bliver sendt direkte på Kanal 6.

Fulham – West Brom: 3-0

Efter tre nederlag i træk kom Fulham tilbage på rette spor, da et modløst West Bromwich Albion lørdag eftermiddag blev sendt hjem med en sæk på 3-0.

Fulham-fansene var fuldt ud tilfredse med deres holds indsats, og Craven Cottage viste sig endnu engang som en uigennemtrængelig fæstning.

WBA startede dog kampen bedst ud med tålmodigt at køre bolden rundt i egne rækker, og det var også gæsterne, som kunne notere kampens første tilbud, men Mark Schwarzer reddede komfortabelt James Morrisons missil fra distancen.

Derefter begyndte Fulham så småt at æde sig ind i kampen, og WBA mistede det momentum, de havde i det første kvarter.

Fulhams pres gav pote allerede i det 32. minut, da en livlig Alex Kacaniklic brød igennem i venstre side og serverede den for Dimitar Berbatov, som eminent placerede den i nettaget uden chance for Ben Foster i WBA-målet. En perle af et mål fra vores nye bulgarske stjerne.

Seks minutter senere fik WBA endnu et tilbageslag, da nigerianske Peter Odemwingie fuldstændig hovedløst sparkede Sascha Riether ned i højre side, efter sidstnævnte elegant havde snuppet bolden fra angriberen. Den fremragende dommer Roger East, som dømte sin kun anden Premier League kamp, hev fluks et rødt kort op til den iltre angriber, mens Riether heldigvis ikke led permanent skade af den tåbelige svinestreg.

Lige inden pausen fik Fulham chancen for at fordoble føringen, da den ellers glimrende Billy Jones klodset nedlagde Kacaniklic i feltet. Berbatov eksekverede sikkert straffesparket, og bulgareren kunne lade sig hylde af de ellevilde Fulham-fans, som har fået en ny helt på Craven Cottage.

Steve Clarkes WBA forsøgte at få vendt kampen i anden halvleg med indskiftningerne af store Romelu Lukaku og den tidligere anfører Chris Brunt, og gæsterne lagde også bedst ud i startminutterne, uden det lykkedes dem at overbebyrde Schwarzer i Fulham-målet.

Omkring det 60. minut var Fulham igen i førersædet, men Foster stod en pragtkamp mellem stængerne for gæsterne, og den engelske keeper holdt Steve Sidwell, Damien Duff og Hugo Rodallega fra fadet med en række klasseredninger.

Indskiftede Pajtim Kasami ville også være med i skydeteltet, men den talentfulde schweizers afslutning strøg snert forbi Fosters mål, efter målmanden indledende havde reddet Rodallegas langskudsforsøg.

I sidste minut af den ordinære tid lykkedes det endelig for Fulham at score det tredje mål, da den fortræffelige Sidwell fulgte op på Rodallegas hovedstød på overlæggeren ved at lægge bolden i et tomt net.

Unge Alex Smith kom på banen i overtiden, og han nåede også at teste Foster med et tørt hug udefra, men det forblev 3-0 på måltavlen, hvilket Fulham kunne være fint tilfredse med.

På den centrale midtbane var Sidwell og pålidelige Chris Baird helt suveræne gennem hele kampen, og sidstnævntes distribution fik Fulham-fansene til at glemme alt om Danny Murphy for en stund. Baird havde følgende kommentarer efter kampen til en interviewer, som mildest talt er svær at høre:

Kamp Stats

Fulham

Schwarzer 8 – Havde et par gode redninger ved WBA’s sporadiske angreb, og så sikker ud i alle sine aktioner.

Riise 6,5 – Ikke så dominerende som han plejer at være i venstre side, hvor Kacaniklic tog over i stedet.

Hangeland 8 – Fulhams bedste i defensiven hvor han fuldstændig dominerede.

Hughes 7,5 – Lidt problemer her og der, men havde et par nøgletacklinger i nogle farlige situationer.

Riether 7,5 – Havde store vanskeligheder i pasningsspillet i den indledende fase, men som kampen skred frem, blev tyskeren bedre og bedre.

Kacaniklic 9 – Havde svært ved at følge op på sin formidable første halvleg, men en assist og et fremtvunget straffespark kan vist betegnes som godkendt.

Baird 9,5 (Fulhams MOM) – En succesfuld pasningsrate på 92 % og ophavsmand til flere gode angreb med formidable afleveringer over hele banen.

Sidwell 9,5 – Ginger Iniesta krydrede en fantastisk indsats på midtbanen med et mål.

Duff 8,5 – Havde en halvsløj første halvleg, hvor irerens slutprodukt ikke fungerede, men efter pausen spillede han som en drøm.

Rodallega 6 – Kæmpede for sagen, men havde ikke held i en eneste af sine aktioner. Ser uskarp ud.

Berbatov 9,5 – To mål i sin fulde debut og Fulham-fansene slikker sig om munden.

Kasami UB – Fik de sidste seks minutter og havde et par hæderlige forsøg.

Smith UB – Debut i overtiden og kunne med lidt held have scoret.

Bænk: Stockdale, Kelly, Karagounis, Briggs, Trotta.

Mål: Berbatov 32, 45 str, Sidwell 89.

West Brom: Foster, Jones, McAuley, Olsson, Ridgewell, Mulumbu, Yacob (Rosenberg 76), Odemwingie, Morrison, Fortune (Lukaku 46), Long (Brunt 46).
Bænk: Myhill, Dorrans, Gera, Dawson.

Udvisning: Odemwingie.

Dommer: Roger East

Tilskuertal: 25,691.

Fulham – Norwich: 5-0

Det blev den bedste åbningskamp i mands minde, da Fulham hjemme på Craven Cottage maltrakterede gæsterne fra Norwich i en sjældent set magtdemonstration.

På visit i toppen

Rent faktisk topper The Cottagers tabellen, hvilket ikke er sket før i mine otte år som Fulham-fan. Jeg kan heller ikke mindes, at Fulham nogensinde har været førerhold i Englands bedste række, så vi må hellere nyde det, mens vi kan.

Til kampen i lørdags var det helt store samtale-emne, at topscorer Clint Dempsey nægtede at stille op til kampen, men det virkede ikke til at slå Fulham af kurs. Tværtimod!

Fra start til slut formåede Fulham at holde et svagt Norwich-hold fra fadet, og var det ikke for et par gode redninger af en ellers svingende John Ruddy, kunne sejren sagtens have været to-tre mål større.

Hjemmeholdets første tilbud kom efter fem minutter, da Brede Hangeland sendte en lang bold over Norwichs bagkæde til Damien Duff, men den irske landsholdsspiller blev tacklet af Michael Turner i afslutningsøjeblikket.

I næste angreb fik Andrew Surman gæsternes eneste chance i første halvleg, da han tvang Mark Schwarzer ud i en sjælden redning med et hæderligt forsøg.

Få minutter senere sendte Ruddy en clearing lige ud i fødderne på Bryan Ruiz, men den costa ricanske angriber overplacerede efterfølgende sit ellers fikse chip.

Ruddy så bedre ud momenter senere, da han flot reddede forsøg fra både John Arne Riise og Mladen Petric.

Den engelske keeper kunne dog ikke gøre noget i det 26. minut, da Duff søgte en fremragende tværbold fra Riise og forholdsvis nemt kunne score eftermiddagens første mål.

Petric blev kampens anden målscorer, da han godt et kvarter senere headede et hjørnespark fra Duff i kassen. Jonathan Howson virkede til at redde på stregen, men i den langsomme gengivelse var bolden klart over linjen.

Lige før pausen måtte Ruddy igen på arbejde, da en velspillende Ruiz testede den sønderskudte keeper med en fin afslutning.

Efter pausen fortsatte The Cottagers i samme gear, og der skulle ikke gå mere end otte minutter, før Fulham scorede deres tredje mål, da Petric sendte et langskud op i hjørnet via uheldige Turner.

En godkendt debut af den kroatiske frontmand, hvilket Fulham-fansene i den grad var enige i, da de flabet råbte: “Are you watching Clint Dempsey?”

Unge Alex Kacaniklic var næste mand i skydeteltet, da han udnytte Petrics eminente hælaflevering til at gøre det til 4-0.

Det blev Petrics sidste aktion i kampen, da han derefter gjorde plads til aftenens tredje Fulham-debutant i form af colombianske Hugo Rodallega.

Med fire minutter var det netop Rodallega, der fremtvang et straffespark, da han blev hugget ned af Turner. Sidstnævnte ser sandsynligvis ikke tilbage på debuten med glæde, da nyindkøbet fra Sunderland leverede en rædselsindsats i det centrale forsvar.

På det efterfølgende straffespark skød indskiftede Steve Sidwell et missil op i nettaget, og så kunne den rødhårede comeback-kid fortjent lade sig hylde sammen med holdkammeraterne.

Samtidig blev vores ambitiøse lokalrivaler QPR slået med samme cifre af Michael Laudrups Swansea, så alt i alt en fantastisk konklusion på første spillerunde.

Kamp Fakta

Fulham

Mark Schwarzer 8,5 – Tog sig komfortabelt af hovedparten af Norwich’s sporadiske forsøg.

Sascha Riether 8,5 – Lukkede godt af bagude og var overraskende hurtig.

Brede Hangeland 8,5 – Havde ikke de store problemer over for en tam Norwich-offensiv.

Aaron Hughes 8,5 – Også en let dag på kontoret for stabile Hughes.

John Arne Riise 9,5 – Ræsede op og ned af sidelinjen og kunne med lidt held være kommet på måltavlen.

Damien Duff 9 – Gamle Duff kan stadig! Et mål og flere gennembrud lover godt for sæsonen.

Mahamadou Diarra 10,5 – Kampens bedste spiller, der overtog Murphy-rollen med stor autoritet.

Moussa Dembélé 8 – Lidt anonym til tider, men distributionen af bolde fejlede ikke noget.

Alex Kacaniklic 9 – Energisk og opportunistisk indsats blev krydret med en kasse.

Bryan Ruiz 9,5 – Imponerende indsats af Ruiz, som viste, at han måske går en stor sæson i møde.

Mladen Petric 10,5 – To mål og en assist i sin debut! Kan det være bedre?

Hugo Rodallega 8 – Fremtvang et straffespark i sin lovende cameo.

Pajtim Kasami UB – Kom ind i slutfasen og viste lidt tænder på højrekanten.

Bænk: Stockdale, Kelly, Baird, Halliche.

Mål: Duff 26, Petric 21, 54, Kacaniklic, 66, Sidwell 87 str

Norwich: Ruddy, Russell Martin, Ryan Bennett, Turner, Tierney, Pilkington, Howson, Johnson, Surman (Morison 46min), Snodgrass (Elliott Bennett 56min), Holt (Hoolahan 77min).
Bænk: Rudd, Vaughan, Barnett, Lappin.

Dommer: Michael Oliver

Tilskuertal: 26,062

Fulham – Wisla Krakow: 4-1

Efter et ufortjent 1-0 nederlag på udebane var det revanche-tid på Craven Cottage, da Fulham tog imod polske Wisla Krakow torsdag aften i London.

Og hjemmeholdet fik i den grad skovlen under de polske gæster, som måtte rejse slukørede hjem med et 1-4 nederlag i bagagen. Det betød samtidigt, at Fulham udvidede deres ubesejrede hjemmebanestatistik i Europa til imponerende 22 kampe!

The Cottagers fløj straks fra startfløjtet i flæsket på de chanceløse gæster, og irske Damien Duff kunne allerede efter fem minutter sende bolden i nettet efter fint forarbejde af Andy Johnson.

Røgudvikling på 'The Cottage'

Fulham fik sig dog lidt af en forskrækkelse bare fire minutter senere, da Andraz Kirms afslutning tog en reflektion på John Arne Riise og røg ind bag Schwarzer uden nogen chance for den australske ankermand.

Værterne fortsatte dog med at dominere, men måtte se Andy Johnsons mål i det 10. minut blive annulleret for offside, hvilket stadionspeakeren dog ikke ænsede, da han anerkendte målet i højtalerne.

Gæsternes målscorer Kirm kunne med lidt held have bragt de polske underdogs foran, men hans afslutning lod meget tilbage at ønske for den slovenske midtbanespiller.

Efter den halve time kom Fulham fortjent på 2-0 ved et absolut drøn af Andy Johnson, som hamrede den op i nettaget fra kanten af feltet.

Kampen blev spillet i en forholdsvis ond atmosfære, hvilket de støjende Wisla-tilhængere hjalp til med ved at smide med røgbomber, som kortvarigt lagde et tæppe af kvælende tåge ind over The Cottage.

Med få minutter tilbage af første halvleg var Clint Dempsey tæt på at udbygge føringen, men hans glimrende afslutning tog lige akkurat toppen af overlæggeren.

Cirka ti minutter efter anden halvlegs startfløjt kom Fulham på 3-1, da Johnson igen nettede efter en eminent frisparkskombination fra hjemmeholdet med Danny Murphy og Bobby Zamora i hovedrollerne.

Fulham trak derefter lidt i nødbremsen, hvilket den tidligere hollandske landsholdsspiller Kew Jaliens var tæt på at udnytte, da han steg til vejrs i hjemmeholdets felt og headede på stolpen.

Værterne sluttede dog af i fornem stil, da Steve Sidwell satte den sidste krølle på halen med sit mål til 4-1, som også forblev slutresultatet.

Med sejren virker Fulham til at have sikret videre deltagelse i Europa League, da det forventes, at OB ikke volder Cottagers de store vanskeligheder.

Kamp Stats

Fulham Schwarzer, Kelly, Hangeland, Baird, Riise, Duff, Etuhu, Murphy (Sidwell 63), Dempsey, Johnson (Kasami 76), Zamora (Frei 72).
Bænk: Etheridge, Gecov, Grygera, Briggs.

Kort: Zamora, Etuhu.

Mål: Duff 5, Johnson 30, 57, Sidwell 79.

Wisla Krakow Pareiko, Lamey, Jaliens, Brud (Illiev 60), Diaz, Wilk, Nunez, Paljic, Gargula (Genkov 61), Kirm, Biton (Jovanovic 88).
Bænk: Jovanic, Kurto, Boguski, Czekaj.

Kort: Jaliens, Paljic, Diaz.

Mål: Kirm 9.

Tilskuertal: 20,319

Dommer: Halis Ozkahya

Top Of The Class!

2010/11 sæsonen er en saga blot (for at bruge en lidet flatterende kliché), og jeg har i løbet af de seneste ti måneder overværet cirka tyve af Fulhams kampe.

Det kunne være blevet til et utal flere, men desværre er Fulham ikke højt profileret i hverken England eller Danmark, hvor selv moster Gerda vel kender samtlige navne på Manchester Uniteds spillere gennem deres 10.242 tv-optrædener – og det selvom hun kun kan tage DR og TV2.

I størstedelen af Fulhams kampe har jeg bedømt spillerne på deres præstationer ud fra den klassiske 13-skala, da jeg er casual-fanatisk tilhænger (samt bruger anseelig tid på overspringshandlinger), og i dette indlæg vil jeg præsentere resultaterne.

Karaktererne reflekterer hovedsageligt anden del af sæsonen, da det var her, jeg var tilskuer til hovedparten af Fulhams kampe. Det var også efter nytår, at Fulhams form for alvor toppede, og det skal tages i betragtning, inden der tolkes på resultaterne.

Gennemsnitskarakterer

Spillere med over seks kampe

Damien Duff – 8,5 over otte kampe – På papiret er det måske overraskende, at wing-wizard Damien Duff topper denne liste, da han underpræsterede i dele af sæsonen. Men i dette forår har Duff været en bærende spiller for Fulham, hvor ireren har fået sin anden ungdom i den hvide trøje. Alt i alt en godkendt sæson af kantspilleren, som desværre måtte se til fra sidelinjen i slutningen af sæsonen pga. en skade.

Simon Davies – 8,3 over seks kampe – Rutinerede Simon Davies blev lidt hårdt sat af holdet midt i sæsonen som en slags syndebuk for vores ringe efterårsform. Davies fik dog comeback hen i mod afslutningen på sæsonen, og her viste han for alvor, at vi ikke skal afskrive den sympatiske waliser endnu.

Chris Baird – 7,7 over 11 kampe – Mit valg til Årets Spiller, Chris Baird, har haft en eminent sæson i Fulhams bagkæde, hvor nordireren gang på gang har været pålideligheden selv. Den lille back er blevet roteret rundt mellem venstre og højre side i størstedelen af sæsonen, men sluttede af på sidstnævnte position, som han efterhånden har gjort til sin egen foran marginaliserede Stephen Kelly og publikumsfavoritten John Pantsil.

Duffer!!

Bobby Zamora – 7,7 over ni kampe – Desværre for Fulham blev lynfarlige Bobby Zamora alvorligt skadet allerede i september, men med angriberens tilbagevenden i foråret vendte Fulham skuden efter det vaklende efterår. Den nuværende engelske landsholdsspiller har været indflydelsesrig som ingen anden, og man kan kun forestille sig, hvilken sæson The Cottagers havde haft, hvis Mark Hughes havde haft Zamora til rådighed hele sæsonen.

Steve Sidwell – 7,6 over otte kampe – The Ginger Warrior blev hentet til klubben i januar som solid central arbejdsmand, og man må bare bukke sig i støvet for de præstationer den tidligere Aston Villa-spiller har stået for i den hvide Fulham-trøje. Han har desuden formået at slå Dickson Etuhu af holdet i maskinrummet, men forhåbentlig er det de to, som overtager centralt i den kommende sæson på baggrund af Danny Murphys skranten.

Moussa Dembele – 7,5 over 11 kampe – Det har været en svingende sæson for den vævre Dembele, som både har henrykket og frustreret tilhængerne. Jeg synes dog personligt, at belgieren er blevet hårdt dømt især i slutningen af sæsonen, hvor han har bidraget til Fulhams glimrende form. Forventer dog en endnu bedre 2011/12 sæson fra belgieren, som med lidt kontinuitet i spillet kan blive en af Premier Leagues helt store oplevelser. Klassekøb af Mark Hughes!

Brede Hangeland – 7,4 over 13 kampe – Hangeland har endnu engang spillet en bundsolid sæson, og der vil givetvis igen opstå rygter om et klubskifte i det kommende transfervindue. Forhåbentlig kan vi dog holde på den bredskuldrede nordmand til det forestående Europa League-eventyr.

Mark Schwarzer – 7.1 over 11 kampe – Vores tidligere så almægtige førstemålmand har haft fantastiske kampe, og så har der været flere nedture i løbet af de sidste ti måneder. Den australske keeper er dog stadig blandt Premier Leagues bedste målvogtere, men spørgsmålet er, om unge David Stockdale er ved at overhale Schwarzer indenom?

Aaron Hughes – 7,0 over 14 kampe – Aaron Hughes er ikke manden, som ligefrem er i fokus, når Fulham spiller. Den nordirske kaptajn er gang på gang mand for en stabil præstation, og det er der ikke blevet lavet om på i denne sæson, hvor Fulhams defensiv var Premier Leagues fjerde bedste (delt med Arsenal).

Clint Dempsey – 7,0 over 13 kampe – Lidt overraskende ligger favoritten til Årets Spiller kun på 7,0 over 13 kampe. Amerikaneren har været essentiel i denne sæson med hele 12 Premier League-mål, men jeg har i høj grad manglet koncentration fra amerikaneren i flere kampe, hvor han har underpræsteret. Derfor synes jeg heller ikke, Dempsey er vital for vores videre udvikling, og selvom jeg nødig vil undvære ham, er det ikke verdens ende, hvis Fulham modtager et væsentlig bud på ham denne sommer.

Andy Johnson – 6,9 over ni kampe – Målformen har manglet hos lille AJ, som dog altid arbejder 100 procent for holdet. Desværre bliver en angriber dog bedømt på mål, og AJ er derfor blevet degraderet til tredjevalg i Fulhams angrebskæde efter Zamora og Dembele.

Dickson Etuhu – 6,9 over syv kampe – Menneskebjerget Dickson Etuhu har haft en sæson på det jævne og måtte lide den tort at blive sat af holdet i slutningen af sæsonen til fordel for nyindkøbet Sidwell.

Danny Murphy – 6,1 over 14 kampe – Han står måske for flest pasninger i Premier League og er uden tvivl Fulhams suverænt mest brugte spilstation… men der er langt mellem snapsene af de målgivende afleveringer (4), og den aldrende kaptajn er ikke just sprudlende hverken offensivt eller defensivt, hvor han gang på gang står for nogle besynderlige hjerneblødninger. Jeg vil umiddelbart blive ved med at være kritisk af Murphys præstationer, hvis han fortsætter den nuværende stime, og jeg ser ham som et klart svagt led på Fulhams midtbane, hvor vi har brug for en yngre udgave af englænderen med lidt fart i benene.

Carlos Salcido – 6,1 over ti kampe – Mexicaneren er Fulhams akilleshæl i den normale fireback-kæde, hvor han fra sin position i venstre side ikke effektivt formår at dække op for sin direkte modstander. Fremad banen har han nogle helt sublime indlæg, men når man er venstreback, skal man også besidde værktøjerne til at forsvare. Forhåbentlig bliver den offensive forsvarsspiller afskibbet til sommer, så vi kan få hentet en mere defensivt fungerende spiller ind.

Spillere med under seks kampe

David Stockdale – 8,5 over tre kampe – Et mindre gennembrud i denne sæson for unge Stockdale, som vogtede målet i Schwarzers fravær både i den indledende fase og under Asian Cup i januar. Bl.a. ledte Stockdales præstationer til to udtagelser til det engelske landshold, så han er helt sikkert spået en lysende fremtid.

Paul Konchesky – 8,5 over en kamp – Konch nåede en enkelt optræden, inden han skiftede til Liverpool, hvor succesen mildest talt har været til at overse.

John Pantsil – 7,4 over fire kampe – Jeg overværede fire udmærkede kampe af Pantsil; desværre for ghaneseren spillede han som en brækket arm i resten.

Jonathan Greening – 7,2 over tre kampe – Min opfattelse af Greening har ændret sig fra useless til brugbar på tre kampe. Flere assists på få optrædener og overraskende teknisk stærk som kantspiller. Bravo!

Kamara - A season to forget

Gaël Kakuta – 7,0 over tre kampe – Den unge Chelsea-lejesvend har helt sikkert potentiale, og det ser ikke ud til, franskmanden har en fremtid hos vores naboer, så måske kunne den lille tekniker være en permanent løsning i Fulham.

Zoltan Gera – 6,7 over tre kampe – Det skulle have været så godt for sidste års Årets Spiller, men det blev lidt af en fiasko-sæson for ungareren, som aldrig var Mark Hughes’ kop te. Sluttede sin tid af i Fulham med et lettere retarderet rødt kort efter få minutter på banen i sæsonens sidste kamp mod Arsenal; en uværdig afsked for en storslået og sympatisk spiller.

Philippe Senderos – 6,5 over to kampe – Virker en smule gumpetung til Premier League, og jeg stoler ikke på, schweizeren kan løfte arven fra Hangeland/Hughes makkerskabet.

Matthew Briggs – 6.5 over en kamp – Talentfulde Briggs har igen snuset til førsteholdet i denne sæson, men spørgsmålet er, om han er fremtidens løsning?

Eidur Gudjohnsen – 6,1 over fire kampe – Virker ikke som en langtidsholdbar løsning med sine 32 år.

Diomansy Kamara – 5,5 over en kamp – Færdig i Fulham til sommer efter at være blevet lejet ud i foråret til Leicester.

Fulham – Liverpool: 2-5

Optimismen var høj!

Solen skinnede!

Motivationen var i top!

Formen var formidabel!

Alle forberedelser var optimale, og alligevel blev Fulham håbløst sænket indenfor kampens første 15 minutter, som var de Titanic på dets jomfrurejse…

30 sekunder var der gået, og så havde Maxi Rodriguez scoret sæsonens hurtigste mål efter alt andet end overbevisende forsvarsspil af hele Fulhams bagkæde samt en rystende ringe Mark Schwarzer.

Og seks minutter senere var det samme Maxi, som igen passerede Schwarzer, efter Fulhams bagkæde ikke formåede at trække offside.

Fulham fortsatte med at valse rundt som en flok otte-årige skolepiger til en gymnastiktime på Skagen folkeskole under knap så kyndig vejledning af idrætslærer Hughes.

Schwarzer legede igen fandango i det 16. minut og gav endegyldigt Liverpool sejren ved at lade Dirk Kuyts svage forsøg gå igennem sine ben og ind i nettet bag ham.

Så kunne Fulham vel lige så godt have sagt tak for kampen og gået i omklædningsrummet, men desværre skete det ikke…

Liverpool fortsatte deres dominans, mens Fulham skøjtede rundt, som var Craven Cottages græstæppe dækket af et tykt lag is, hvor udeholdet bestod af olympiske ishockey-spillere.

Fulham var dog tæt på at reducere i det 34. minut, men Glen Johnson stod på det rette sted og fik dirigeret Clint Dempseys forsøg omkring stolpen.

Det var tydeligt fra anden halvlegs start, at Fulhams spillere havde fået en røffel fra Mark Hughes i pausen.

Hjemmeholdet havde fået tæsket fornyet optimisme ind i deres skrøbelige sind og med Bobby Zamoras indtræden havde de fået et holdepunkt i offensiven.

Defensiven var dog stadig håbløs…

Aaron Hughes havde en mildest talt ringe eftermiddag

Fulhams positive start blev vekslet til et mål i det 57. minut, da Moussa Dembele afsluttede et fint Fulham-opspil med en tør afslutning forbi José Reina.

Glæden var dog kort, da Maxi fuldførte sit andet hattrick i sæsonen med en kanon-kasse i det 70. minut uden chance for Schwarzer.

Både Salcido og Schwarzer så svage ud ved Liverpools femte mål, da den teknisk brilliante (men usympatiske douchebag) Luis Suarez nemt kunne runde begge og lægge bolden i et tomt net.

Steve Sidwell sendte et sjældent konsolideringsmål ind med knap fem minutter igen, da han udfordrede Maxi i konkurrencen om Kampens Mål.

Skaden var dog sket, og Fulhams fans sivede langsomt ud, mens Liverpools ditto skrålede You’ll never walk alone ud i den engelske aftenhimmel.

2-5!! Armen, hvad fanden er den nu af!

Og som slutnote må vi håbe, den kortglade dommer Lee Mason ikke har kostet os noget i Fair Play-tabellen (fem havartier på dagen)!

Enough of this – let’s move on!!

Kamp Stats

Fulham (Karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 00 (Flop of the Match #1) – WTF skete der lige for australieren…? Horribel ved 0-3 målet og så også uheldig ud ved flere af de andre mål.

Baird 5 – Havde en opblomstring i starten af anden halvleg, men havde ellers ikke kontrol over det helt store især i første halvleg.

Hangeland 00 (Flop of the Match #2) – Så stor, langsom og klodset ud over for den vævre Suarez gennem hele kampen.

Hughes 00 (Flop of the Match #3) – Mareridt i første halvleg og ikke meget bedre i anden…

Salcido 00 (Flop of the Match #4) – Bedste forsvarsspiller i de første 45 minutter og klart den dårligste Fulham-spiller i anden halvleg!

Davies 03 – Pistvæk i de 45 minutter waliseren fik på banen.

Dempsey 5.5 – Anonym og ineffektiv kampen igennem med enkelte positive momenter (som en af de få).

Murphy 6.5 – En af Fulhams bedre på dagen, hvor distributionen var udmærket, mens en dumt gult kort i starten ødelagde kaptajnens defensive spil.

Sidwell 5.5 – Klassekasse, men fik ellers ikke sat sig på kampen.

Gudjohnsen 03 – Hårdtfightende, men pasningssvag!

Dembele 5 – Udmærket mål, men de vævre driblinger fungerede ikke på dagen.

Zamora 8 (Fulhams Man of Match) – En kæmpe mundfuld for Liverpools defensiv og burde have startet inde!

A. Johnson 5 – Havde intet at arbejde med efter sin indtræden i kampen.

Kakuta UB – Indskiftet i slutfasen.

Bænk: Stockdale, Senderos, Etuhu, Greening

Mål: Dembele (57), Sidwell (86)

Kort: Murphy, Salcido, Baird, Dempsey, Sidwell

Liverpool: Reina, Johnson, Skrtel, Carragher, Flanagan, Maxi (Cole 81), Spearing, Lucas, Meireles (Shelvey 47), Suarez, Kuyt
Bænk: Guclasi, Kyrgiakos, Wilson, Poulsen, Robinson

Kort: Skrtel, Reina

Dommer: Lee Mason

The News Ticker

I løbet af den seneste uge har der været et overraskende stort antal nyheder omhandlende Fulham, i forhold til vi befinder os i en døsig Premier League-fri uge (Can you imagine the complete horror?).

______________

Ugens mest interessante historie kommer fra forhandlingsbordet, hvor Fulham har skrevet kontrakt med Luton Towns unge U17 landsholdsspiller Cauley Woodrow.

16-årige Woodrow er den første non-league spiller siden 1974, som har repræsenteret et engelsk U-landshold, hvilket (på papiret) lyder lovende.

Det var derfor et spørgsmål om tid, før Blue Square klubben Luton mistede sin unge angriber til en større aktør i fodbold-gamet, og heldigt for Fulham-fans blev det The Cottagers, der løb med Woodrows underskrift.

Et andet ungt talent, som Fulham havde set sig lune på, var Plymouths 17-årige forsvarsspiller Jack Stephens, men lidt overraskende afviste han et skifte til Premier League og forbliver i League One.

Selvom det er skuffende, er det dog også forfriskende at se en ung spiller afvise en større klub, fordi han ser yderligere udviklingsmuligheder hos sin nuværende klub.

Lovende at se Mark Hughes give Fulhams ungdomsafdeling et spark i bagsmækken, da vi tidligere har produceret et forsvindende antal talenter med potentiale til Premier League, og vi anses som dilettanter på området.

______________

Udover Woodrow skulle vi eftersigende have indgået en forhåndskontrakt med den rutinerede Alex Manninger fra Juventus.

Keeperen har det meste af sin karriere ageret bænkevarmer, men har dog altid været benævnt en udmærket back-up.

Da vi i forvejen har suveræne David Stockdale som andetvalg på målmandsposten, håber jeg ikke, at Manningers potentielle tiltræden ændrer på målmandshierarkiet.

Forhåbentlig vil østrigeren gå ind som solidt tredjevalg og give oldnordiske Pascal Zuberbühler chancen for endelig at stoppe sin karriere og blive målmandstræner i klubben.

Indtil videre er det dog ikke blevet bekræftet fra officielt hold, at vi har haft kontakt til Manninger.

______________

En vedholdende historie i midtugen påstod, at Mark Hughes planlægger det helt store garagesalg til sommer, hvor seks kendte ansigter får sparket.

Zoltan Gera, Kagisho Dikgacoi, Bjørn Helge Riise, John Pantsil, Eddie Johnson og Diomansy Kamara er alle blevet sortlistet ifølge medierne og kan frit se sig om efter nye udfordringer, når transfervinduet åbner i starten af juli måned.

The Zoltan - Udgående publikumsfavorit

Gera er en af undertegnedes favoritspillere, og jeg er naturligvis skuffet over at se hans bratte nedstigning fra tinderne i denne sæson, hvor det ikke er blevet til overvældende meget spilletid.

Midtbanekreatøren varslede dog allerede i sidste uge, at han gerne ser sig om efter nye udfordringer, og med kontraktudløb til sommer burde det være nemt at finde en anden arbejdsgiver for den boldbegavede ungarer.

En anden publikumsfavorit, John Pantsil, har mildest talt haft en rædselssæson, hvor han har formået at sende bolden forbi egen keeper hele tre gange(!)

Da han samtidig har kostet et dusin mål med excentrisk forsvarsspil, som var han fodboldens svar på afdøde Jens Jørgen Thorsen, har ghaneseren måttet se sig overhalet i den interne rangorden af solide Chris Baird(inho).

Samtidig ser det også ud til, at den ellers svingende Stephen Kelly foretrækkes som back-up til Baird, og det kan da kaldes et vink med en vognstang til det tidligere så klokkeklare førstevalg.

Gumpetunge Riise, pasningsstærke Dikgacoi, ustabile Kamara og USA’s ufarligste angriber Eddie Johnson har alle været udlejet i denne sæson til henholdsvis Sheffield United, Crystal Palace, Leicester og Preston, så ingen overraskelse i, at de får løbepas af Mark Hughes.

Det bliver interessant at se, om algeriske Rafik Halliche og midtbanereserven Jonathan Greening følger sekskløveret ud af klubben til sommer sammen med eventuelt førnævnte Kelly, der dog virker tilfreds med sin back-up rolle.

Halliche har ikke imponeret i sine få optrædener og ryger formodentlig ned som fjerde- eller femtevalg til sommer efter skadesplagede Philippe Senderos’ (forhåbentlige) tilbagevenden.

Greenings skifte til Fulham sidste sommer, efter en periode som lejesvend, gav absolut ingen mening ifølge min logik, da The Cottagers betalte hele £3 millioner for den aldrende og ikke mindst ordinære midtbanespiller.

Hughes havde ingen indflydelse på Greenings skifte, og Sparky har da heller ikke givet midtbanespilleren et overvældende antal chancer i Premier League.

Tiden vil vise, om udrensningen inkluderer flere end hvad medierne rapporterer, men jeg er ikke i tvivl om, at Hughes fortsætter sine visioner omkring holdet ligesom i de foregående transfervinduer.

______________

En af Hughes’ rekrutter, Steve Sidwell, vil sandsynligvis forlænge sit ophold på Craven Cottage, efter at have skrevet en halv-årig kontrakt med Fulham i januar.

Den rødhårede fighter har imponeret i sine få optrædener for The Cottagers, og jeg ser ham som vores klart stærkeste kort på den centrale midtbane, hvor Dickson Etuhu mangler kontinuitet og Danny Murphy skranter.

Det er derfor en no-brainer for Mark Hughes at udnytte den klausul, Fulham har inkorporeret i Sidwells kontrakt, hvor klubben automatisk kan binde den tidligere Villa-mand i yderligere tre år.

En anden af Hughes’ køb sidste sommer, Carlos Salcido, rygtes desuden væk efter at have haft tilvænningsproblemer i London. Der spekuleres i, at Paul Konchesky vender tilbage til SW6 og afløser mexicaneren.

Konch har været et decideret flop i Liverpool efter sit skifte sidste sommer og er i øjeblikket udlejet til Nottingham Forest. Fulham kan sandsynligvis generhverve backen til det halve af de tre millioner pund, som The Reds og Roy Hodgson gav for Konch for knap et år siden.

______________

På den internationale front kan det bemærkes, at Chris Baird i sin 50. landskamp for Nordirland blev overrakt anførerhvervet fra sin holdkammerat Aaron Hughes, der normalt agerer kaptajn for de grønne “miniputter”.

Desværre for Bairdinho blev det ikke til en sejr i sin debut som styrmand, da Serbien sejrede 2-1 i Beograd på mål af Marko Pantelic og Zoran Tosic.

Aaron Hughes blev småskadet i kampen men ventes klar til Fulhams næste udfordring mod Blackpool på søndag.

______________

Som rosinen i pølseenden kan det nævnes, at Mark Hughes blev nævnt som potentiel afløser for udskældte Louis van Gaal i Bayern, men den tyske storklub har nu hyret rutinerede Jupp Heynckes, som overtager trænerposten til sommer, hvilket officielt sætter en stopper for Hughes-rygterne.

______________

COYW!