Norwich – Fulham: 1-2

Scott Parker bankede et fantastisk mål ind i slutfasen, da Fulham fik en sjælden udesejr på Carrow Road, hvor Norwich blev besejret 2-1 på Boxing Day.

Før Norwich - Fulham

Fra Marathon Bets Twitterprofil. Før Norwich – Fulham.

Rene Meulensteens troppet havde blot vundet én af deres seneste ni kampe, og udebaneholdet så ud til at være på vej mod endnu et skuffende nederlag, da Gary Hooper sendte Norwich i front allerede efter 13. minutter. Hoopers langskud blev afrettet af en uheldig Aaron Hughes, og bolden lobbede efterfølgende over en chanceløs David Stockdale.
Men en arbejdssom Pajtim Kasami udlignede på et fremragende frispark kort før halvleg, og Parker kunne med tre minutter til slutfløjt afgøre løjerne til en trods alt fortjent sejr til udebaneholdet.

Alt i alt en vidunderlig sen julegave fra drengene i hvidt til de hårdtprøvede fans.

Andre nævneværdige momenter

– Højreback Sascha Riether havde generelt en rædselsfuld kamp, men reddede kort inde i anden halvleg Fulham fra at komme bagud, da tyskeren blokerede et Sebastian Bassong-hovedstød på stregen.

– Hugo Rodallega fik også et forsøg blokeret på målstregen i anden halvleg. Her måtte TV-stationerne benytte sig af mål-teknologi for at afgøre, om bolden var inde. Det viste sig, at dommer Jonathan Moss og linjevogteren dømte korrekt i situationen. Moss havde generelt en udmærket kamp i sort.

– Hjemmeholdets Leroy Fer gav i løbet af kampen flere prøver på, at han er en usympatisk bisse af værste karat. Hollænderen burde være blevet udvist i anden halvleg, da han unødigt sparkede matchvinder Parker ned, som dog fik sin revanche senere.

Kampfakta

Fulham (karakterer efter 13-skalaen)

Stockdale 8 – Bortset fra et par enkelte skovture, stod reservekeeper Stockdale upåklageligt. Personligt synes jeg, at han bedømt på dagsform er et bedre alternativ end Maarten Stekelenburg.

Riether 6 – Sniger sig kun op over dumpekarakter pga. en glimrende blokering på stregen, der reddede Fulham fra at komme bagud 1-2. Den normalt solide Riether havde en mareridtskamp og satte bl.a. gang i kontraen, som udløste Norwich-målet.

Hughes 8 – Solid gennem det meste af kampen og var uheldig med at have sidste fod på Norwichs scoring.

Amorebieta 7,5 – Havde ikke de helt store blundere, men på den anden side var Norwich-offensiven også ganske ufarlig.

Richardson 8 – Klart Richardsons bedste kamp som venstre back, hvor han traditionelt er blandt Fulhams svageste punkter.

Duff 5 – Tiden er ved at løbe fra Duff. Flere fans satte spørgsmålstegn ved, hvorfor den irske veteran var foretrukket i startopstillingen frem for Dejagah, der sandsynligvis blev sparet til weekenden.

Parker 7,5 – Trods sin kanon-kasse spillede Parker en jævn kamp med en masse fejlafleveringer og tvivlsom positionering.

Sidwell 5,5 – Løb rundt med hovedet under armen gennem det meste af kampen, og det må betegnes som Ginger Iniestas dårligste kamp, efter Meulensteen er kommet til.

Kasami 10 – Der var diskussion om, hvem der var Kampens Spiller efter de 90 minutter, hvilket var fuldstændig absurd. Utallige fans blev forblændede af Parkers scoring, og valgte midtbanekrigeren til hæderen, men der var kun én spiller, der gjorde sig fortjent til prisen, nemlig Pajtim Kasami. Schweizeren er på besynderlig vis røget på bænken, efter Meulensteen er blevet manager. Det burde ændre sig efter denne kamp.

Kacaniklic 6,5 – Havde ofte chancen for at udfordre Norwichs back, men valgte i stedet at stoppe op og spille bolden tilbage. Skal oppe sig efter Dempseys ankomst.

Taarabt 7 – Knap så dominerende som mod City, men viser stadig selvtillid og mindre egoisme i sit spil.

Rodallega 7 – Gjorde det udmærket og var uheldig med ikke at score et mål. Har desuden overhalet løntunge Darren Bent i det interne hierarki.

Dejagah UB – Kom ind i det sidste kvarter og havde ikke den store indflydelse på spillet.

Riise UB – Blev indskiftet i overtiden for at køre sejren hjem.

Bænk: Bettinelli, Riise, Ruiz, Boateng, Bent

Norwich 4-4-2: Ruddy; Whittaker, Turner, Bassong, Olsson; Snodgrass (Hoolahan 72min), Fer, Johnson, Redmond; Elmander (Van Wolfswinkel 63min), Hooper
Bænk: Bunn, Martin, Becchio, Bennett, Murphy

Mål: Hooper 13

Kort: Turner, Fer, Redmond

Dommer: Jonathan Ross

Reklamer

Wigan – Fulham: Optakt

Efter tre nederlag i streg blev det omsider til en sejr, da Fulham i sidste uge tog en 3-0 triumf på hjemmebane over West Bromwich. Det skal Martin Jols tropper forsøge at følge op på med en sjælden udesejr, når de lørdag gæster DW Stadium og Wigan.

Fulham tog alle tre point i samme opgør i sidste sæson, og Wigan har generelt haft det svært med The Cottagers de seneste mange år.

Gæsterne er dog ikke noget stærkt udehold, så det bliver en interessant affære, når holdene mødes ansigt til ansigt i morgen eftermiddag.

Her er The Godfather aka Martin Jols optakt til kampen:

Og her er et tilbageblik på sidste sæsons møde med The Latics:

_____________________

Fakta

  • Fulham har ikke tabt i Wigan de seneste seks gange, de har gæstet DW Stadium.
  • Fulham har tabt de seneste fire udekampe (inkl. cup) uden at score.
  • Fulham har lukket seks mål ind i denne sæson; alle i løbet af første halvleg.
  • Fulham er det mest scorende hold i Premier League i denne sæson med 10 mål (delt med United og Swansea).
  • Wigan har kun tabt tre af de seneste ti Premier League kampe (V6, U1, T3).
  • Wigan har ikke vundet over Fulham i de seneste 11 Premier League kampe mod London-holdet (U6, T5)
  • Wigan har begået 11 straffespark siden starten på sidste sæson, hvilket er det højeste antal blandt holdene i Premier League

_____________________

Fulham

Martin Jol kan byde velkommen tilbage i truppen til Bryan Ruiz og Mladen Petric, der begge missede sidste uges 3-0 sejr over WBA pga. skader. Det vil sandsynligvis betyde, at ineffektive Hugo Rodallega ryger tilbage på bænken mod sit tidligere hold, men om det bliver Ruiz eller Petric, der overtager pladsen, er indledende uvist. Petric åbnede sæsonen med to scoringer mod Norwich, men siden da har der været stille omkring kroaten. Ruiz har indledt sin sæson i svingende form, og costa ricaneren kan hænde at trække det korte strå i kampen om angrebspladserne.

Derudover er Kerim Frei og Philippe Senderos begge stadig ude med skader, selvom sidstnævnte er tæt på at være fit for fight. Også de nyindkøbte Kieran Richardson og iraneren Ashkan Dejagah, der begge ikke har fået den mest heldige start i Fulham-trøjen grundet skader, sidder over igen. Mahamadou Diarra, som blev skadet under landsholdspausen, kan desuden potentielt være ude i seks måneder med en knæskade, hvilket giver Jol en minimal bredde på den centrale midtbane, hvor Chris Baird og Steve Sidwell gjorde det så fremragende i sidste uge.

Udover Rodallega vil Fulham givetvis starte i samme opstilling som mod WBA, og det skal blive interessant at se, om de igen kan tage tre point på DW Stadium.

Formbarometer (inkl. cupkampe): V-T-T-T-V

Formbarometer hjemmebane (inkl. venskabskampe): V-V-T-V-V

Nøglespiller: Chris Baird (Den nordirske altmuligmand leverede en brandkamp mod WBA, og han kan komme til at spille en vigtig rolle over for en massiv Wigan-midtbane)

Vigtig brik: Brede Hangeland (Arouna Koné kunne godt tænkes at volde Fulham problemer, og Hangeland skal derfor være vågen over for den hurtige ivorianer)

Potentiel første målscorer: Dimitar Berbatov (To mål i sin hjemmebanedebut giver Fulham-fansene blod på tanden)

Forventet startopstilling: Schwarzer; Riise, Hangeland, Hughes, Riether; Baird, Sidwell, Kacaniklic, Duff; Petric, Berbatov

_____________________

Wigan

Roberto Martinez byder op til dans uden de store skadesproblemer i truppen, hvor kun paraguayanske Antolin Alcaraz er tvivlsom med en lårskade.

Alcaraz sad over i sidste uges pauvre 0-4 nederlag til United, og landsholdsspilleren fra Paraguay vil blive testet op til kampen i morgen.Wigan har ikke slået Fulham i de seneste seks hjemmekampe mod London-holdet, og det er derfor ikke utopi, at gæsterne kan gå hen og få point med hjem i kufferten.

Formbarometer (inkl. venskabskampe): T-U-V-V-T

Formbarometer hjemmebane (inkl. venskabskampe): U-T-U-U-V
Nøglespiller: Gary Caldwell (Hårdføre Caldwell kan få nok at se til med Berbatovs nyfundne spilleglæde)

Pas på: Shaun Maloney (Lille Maloney har for alvor fået sit Premier League-gennembrud efter et mindre heldigt ophold i Villa tidligere i karrieren)

Potentiel første målscorer: Arouna Koné (Ivorianeren har potentialet til at blive et hit i Premier League)

Formodet startopstilling: Al Habsi; Caldwell, Alcaraz (Figueroa), Ramis; Beausejour, Boyce; McArthur, McCarthy; Maloney, Di Santo, Koné

_____________________

Kick-off lørdag kl. 16.00 på DW Stadium

Blandede lakridser for en daler!

Mens vi nærmer os sæsonafslutningen på søndag mod Tottenham, vil jeg følge op på en del hængepartier, som har præget den sidste måned.

Ny kontrakt til Kelly

Først og fremmest har Fulhams U18-mandskab nået finalen i U18 ligaen, hvor de skal møde Blackburn. Sidste år nåede træner Kit Symons tropper også til finalen, hvor de desværre måtte strække våben over for Everton.

Finalen bliver spillet lørdag eftermiddag, så lad os endelig krydse fingre for de unge Fulham-svende.

På førsteholdet er højreback Stephen Kelly blevet tilbudt en ny kontrakt, efter ireren har etableret sig som fast mand i Martin Jols startellever. Den sympatiske forsvarsspiller er groft undervurderet blandt Fulhams fans, men har dog til tider fået positive roser af de mere saglige supportere.

Den irske landsholdsspiller har i løbet af de seneste 12 måneder spillet 33 kampe og bl.a. holdt publikumsfavorit Chris Baird ude af holdet, hvilket Kelly i høj grad kan takke sig selv for i en glimrende sæson.

Transferrygterne er så småt også ved at bevæge sig op til overfladen, og her er det ikke specielt overraskende, at Clint Dempsey og Moussa Dembélé indtager hovedrollerne.

Dempsey er blevet linket med Arsenal, Roma og Liverpool, mens Dembélé rygtes til massive klubber som United, City og Chelsea.

Umiddelbart bliver det svært at holde på især Dembélé, da han er eftertragtet blandt de største klubber i ligaen, og som ung ambitiøs spiller satser belgieren sikkert også på et skifte inden for den overskuelige fremtid. Især med henblik på de hold, som jagter den vævre midtbanespiller.

Dempsey kunne være en anden størrelse, da han efterhånden er så indgroet Fulham-spiller (siden 2007.red), at han foretrækker at blive i klubben, som bl.a. har bragt ham den kanon-sæson, han i øjeblikket er i gang med.

Men på den anden side er Dempsey fyldt 29 år, så det kan være sidste chance for et skifte til en større klub, hvilket klubbens fans burde have forståelse for, hvis han forlader Fulham.

Som en lille slutnote på Dempsey kunne den amerikanske landsholdsspiller fejre sit Premier League mål nummer 50 mod Sunderland (se nedenstående video), så stort tillykke til den formstærke offensiv-spiller.

 

Afløserne for de to profiler kan blive den yngre Heerenveen-duo Luciano Narsingh (21) og Oussama Assaidi (23), som ifølge flere aviser er i London for at kigge på klubbens faciliteter.

Fulham har fået lov til at tale med spillerne, men har endnu ikke forhandlet en pris på plads med deres hollandske klub. Begge er udprægede wings, men især hollandske Narsingh skulle også være i stand til at spille Dembélés plads.

Narsingh blev for nylig udtaget til Hollands bruttotrup til EM, mens midtbanekollega Assaidi er marokkansk landsholdsspiller.

Good old Lew

Til slut har klubben måttet tage afsked med deres mangeårige træner Ray Lewington, som efterhånden har besat hovedparten af rollerne på Fulhams trænerbænk.

Afholdte Lewington er blevet shanghaiet af den nye engelske landstræner Roy Hodgson, som kender Lew fra sin tid i spidsen for Fulham.

Lewington forlader først klubben efter søndagens kamp, men allerede nu ønsker jeg ham held og lykke med det (ubarmhjertige) job som assistent for det engelske landshold.

Woy for England

Udover Fulhams historiske sejr over King Kennys tropper, var der også en anden højst interessant nyhed, som dominerede de engelske medier i tirsdags.

Fire år til Roy!

Den levende Fulham-legende Roy Hodgson blev som forventet afsløret som ny engelsk landstræner af det engelske fodboldforbund FA.

Det engelske landshold har stået uden træner, siden italienske Fabio Capello smækkede med døren tilbage i februar pga. hele John Terry affæren.

64-årige Hodgson står i øjeblikket i spidsen for West Bromwich Albion, hvor han ikke ulig sit Fulham-ophold har overrasket eksperter og neutrale observatører med en glimrende 10. plads i denne sæson.

Han forlader sædet som WBA-træner, når sidste kamp er færdigspillet den 13. maj, og det ligner et hårdt tilbageslag for hans nuværende klub, hvor formand Jeremy Peace nu har den ubarmhjertige opgave at finde Hodgsons afløser.

Han kan dog ikke bebrejde Hodgson for at tage chancen, da træneren hastigt nærmer sig pensionsalderen, men om sympatiske Roy kan klare presset og de store egoer, er ikke til at sige på nuværende tidspunkt.

Hodgson selv udtalte følgende ved FA-pressekonferencen i tirsdags:

“England always has to go in tournaments to win them because we are a major football nation. I certainly think the players would be very disappointed if we expected anything less of them than to win the tournament.

Being offered this job is of course the pinnacle of success for any English manager.

It certainly brings with it a lot of scrutiny and criticism and I have to be prepared for that. It’s always a big job to win people over. I’m prepared for criticism.

The only way you can win people over is by doing the job I am confident I can do. It’s always very important the whole country buys into what we do. I’m expecting a lot of support from everybody.”

Hodgson har (som udgangspunkt) fået fire år på posten som engelsk landstræner, og hans første opgave bliver en venskabskamp mod Norge den 26. maj.

Jeg ønsker Hodgson held og lykke med den utaknemmelige og utopiske opgave at føre England til et trofæ.

Fulham – Dnipro: 3-0

Det blev en mere overkommelig opgave end forventet, da Fulham torsdag aften sendte ukrainske Dnipro hjem med en sæk på 3-0.

Fulham startede dog sløvt ud som så ofte før og lod Dnipro tage initiativet i den indledende fase af kampen, hvilket på det tidspunkt virkede en smule bekymrende.

Det var dog værterne som havde første nævneværdige forsøg, da en opportunistisk Matthew Briggs brød igennem i venstre side og sendte en tør afslutning mod Dnipro-målet, som tjekkiske Jan Lastuvka måtte parere til hjørne.

På trods af Dnipros overtag var ukrainerne ufarlige i offensiven, og Fulhams ankermand, Mark Schwarzer, var arbejdsløs i store dele af kampen.

Easy pickings!

Derfor var det også Fulham, som stod for næste forsøg, da Steve Sidwell fik foden på et hjørnespark, men den rødhårede midtbanekæmpers afslutning gav dog ikke Lastuvka de store problemer.

Kampen røg derefter ind i lidt af et dødvande, og man skulle helt frem til det 39. minut, før underholdningen igen dukkede op på Craven Cottage.

Men så var det også et mål, som ventede tilskuerne, da den ellers målsky Aaron Hughes kom først på et eminent Briggs-indlæg og sendte bolden ind bag en sagesløs Lastuvka.

Det var kun den nordirske landsholdsspillers andet mål i Fulham-trøjen på trods af lidt under 200 kampe for The Cottagers.

Og bare fem minutter senere kom Fulham på 2-0, da en arbejdssom Clint Dempsey udnyttede passivt forsvarsspil til at fordoble føringen efter et glimrende indlæg fra Sidwell.

Efter pausen fortsatte Fulham med at dominere til tilskuernes store fornøjelse, og der skulle kun gå fire minutter, før hjemmeholdet igen fik scoret.

Unge Pajtim Kasami, som for første gang var med i startopstillingen, sendte et hjørnespark lige ind i hovedet på Dempsey, som nemt kunne bringe Fulham på 3-0 med sin anden scoring i kampen.

Gæsterne fra Dnipro virkede i en kort periode disillusionerede efter Fulhams tidlige mål og havde mere end svært ved at finde fodfæste i kampen.

Efter at have sundet sig stod Ievgenii Konoplianka for ukrainernes bedste chancer med to udmærkede forsøg fra distancen, som Schwarzer dog havde fuld kontrol over.

Gæsternes Denys Kulakov stod derefter for Dnipros klart bedste tilbud i kampen, da hans flade forsøg fra højre side røg snert forbi Fulhams ene opstander.

I det 74. minut burde Bobby Zamora dog have udbygget Fulhams føring, men i en hel fri position få meter fra mål lykkedes det den store angriber at sende Stephen Kellys præcise indlæg over ukrainernes målramme.

Dnipro sluttede kampen godt af med flere farlige angreb, men Fulham slap med skrækken, og det forblev 3-0 på Craven Cottage.

Et fremragende udgangspunkt for Martin Jols mænd i returopgøret.

Slutkommentarer fra forfatteren

Fremragende resultat mod et på papiret udmærket ukrainsk mandskab (som dog spillede med hovedet under armen i det defensive). Kampen viste også, at vi vil få meget mere ud af Dempsey, hvis han ligger som hængende angriber bag Zamora. Her kan han bevæge sig nogenlunde frit og er en seriøs trussel i feltet, hvilket han beviste i dag. Zamora havde dog ikke meget tur i den med Dempsey ved sin side, men generelt havde den kraftfulde angriber en mindre god dag på kontoret.

Bekymrende i aftenens kamp var, at evigt pålidelige Chris Baird ikke var at finde i truppen, mens Stephen Kelly var foretrukket på den højreback-plads, som førstnævnte imponerede på i sidste sæson. Bairds fravær kan skyldes en skade, men umiddelbart virker Jol ikke til at være nordirerens største fan. Mod Aston Villa var Aaron Hughes blevet trukket ud i højre side, mens gumpetunge Philippe Senderos var blevet sendt ind i det centrale forsvar. Senderos viste en del usikkerhed, og jeg vil påstå, Hughes er en markant bedre løsning som makker til Hangeland. På højreback pladsen ser det nu ud til, at Kelly er førstevalg, hvis Jol vælger at sætte Hughes ind centralt i næste kamp mod Wolves. Det efterlader Baird i limbo, hvilket flere nyhedsmedier også gjorde opmærksom på i løbet af ugen. Med henblik på Bairds alsidighed er han en glimrende spiller at have i truppen – landsholdsspilleren kan spille både venstre- og højreback, central forsvarer, defensiv og central midtbane. Men han fortjener dog bedre end at blive degraderet til tredje- eller fjerdevalg i kampen om pladserne. Forhåbentlig går det op for Jol, at Bairdinho er den optimale løsning på højreback-pladsen ud fra spiller-materiel, men umiddelbart ser det sort ud – jeg vil derfor ikke afvise, at sidste sæsons treer i kampen om Årets Spiller søger nye græsgange inden transfervinduet lukker eller til januar.

På den positive side var det rart at se Kasami i aktion fra start i aften. Schweizeren har kun vist sine talenter af i cameos mod RNK Split, så det var opmuntrende at se ham i næsten alle 90 minutter. Han virker som en spiller sprængfyldt med selvtillid, og det hænder, han forsøger lidt for meget på egen hånd. Men dog lovende at se hans talenter folde sig ud, og jeg er sikker på, U21-landsholdsspilleren kommer til at spille en betydelig rolle i denne sæson.

Fulhams egen Matthew Briggs var dog den spiller, som imponerede mig mest. Det unge talent gjorde hvad der passede ham i det offensive, hvor han var en større trussel end den deciderede wing Damien Duff, som ikke virkede tilpas i venstre side. Gang på gang søgte Briggs frem fra sin position som venstreback, og trods et par defensive svipsere gav backen et næsten udelukkende positivt indtryk hos undertegnede.

På falderebet skal det tilføjes, at Steve Sidwell afløste Dickson Etuhu i startopstillingen, og det havde Jol ikke grund til at fortryde, da den rødhårede bølgebryder spillede en god kamp i maskinrummet.

Kamp Statistik

Fulham (karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 7.5 – Arbejdsløs i hovedparten af kampen men dog vågen ved de få chancer Dnipro havde inden for målrammen.

Kelly 8 – Bundsolid indsats i sin højre side efter lidt indledende vanskeligheder.

Hughes 8.5 – Fik udover sit mål afværget et par farlige Dnipro forsøg og kunne med lidt held være blevet dobbelt målscorer.

Hangeland 7.5 -Blev ikke udfordret i store dele af kampen, men tog sig af det ukrainerne sendte imod ham.

Briggs 8.5 – Der er gods i den knægt! Søgte uafbrudt med frem som et damptog og gjorde det ganske udmærket i det defensive.

Kasami 8 – En anonym første halvleg blev fulgt op med en udmærket indsats efter pausen, hvor fansene fik flere eksempler på schweizerens tekniske formåen.

Murphy 8 – Distributionen var upåklagelig på dagen, og den aldrende midtbanespiller var ophavsmand for et par farlige Fulham-angreb. Jeg har ofte været en af Murphys største kritikere, men i dag leverede kaptajnen en fin og koncentreret indsats.

Sidwell 8 – En glimrende anden halvleg hvor Ginger Iniesta totalt kontrollerede midtbanen.

Duff 6.5 – Måske ikke irerens bedste kamp på en efterhånden uvant plads i venstre side, men så er det ganske belejligt, at andre tager over.

Dempsey 9.5 (FFC Man of Match) – To mål og en arbejdsom indsats fra sin position som en slags hængende angriber.

Zamora 6.5 – Spillede en ok kamp men blev aldrig for alvor farlig foran kassen.

Etuhu 7 – Gik udmærket med i spillet og leverede nogenlunde sikkert pasningsspil.

Dembele 6 – Kom aldrig ind i kampen efter sin indskiftning og sløsede lidt med sine driblinger.

Johnson UB – Lille AJ kom ind i slutfasen og kan derfor ikke bedømmes.

Bænk: Etheridge, Riise, Senderos, Gecov

Kort: Duff, Zamora

Dnipro: Lastuvka; Kulakov, Mandziuk, Cherberiachko, Denisov; Boateng (55 Zozulia); Kravchenko, Rotan, Konoplianka, Giuliano (69 Oliinyk); Kalinic
Bænk: Kanibolotskiy, Inkoom, Strinic, Shakov, Antonov

Kort: Oliinyk

Dommer: Pavel Kralovec

Tilskuertal: 14,823

Coming Home!

We are back baby!!!

Fra sidste års eventyr

Det blev i dag offentliggjort, at Fulham igen skal ud og krydse klinger med europæiske hold fra fastlandet, når The Cottagers endnu engang indtager Europa League gennem FairPlay-konkurrencen.

En del Fulham-fans (undertegnede inklusive) tvivlede på, at vi fik overrakt æren, da Zoltan Gera fik et rødt kort i sæsonens sidste kamp mod Arsenal.

Fulham endte kun som nummer fire i Fair Play-tabellen, men både Chelsea, Tottenham og United havde allerede kvalificeret sig til europæisk deltagelse i næste sæson via liga-placering.

Det lykkedes at slå Blackpool på femtepladsen, som var nærmeste forfølger, og dermed er det et glædeligt gensyn med den konkurrence, vi var et mulehår fra at vinde i sæsonen 2009/10.

Dengang endte det med tårer og en knust drøm, men hvem ved – it could happen på trods af, det umiddelbart virker usandsynligt…

We’re coming home!

The European Predicament

I det ene ringhjørne: European Football!

I det andet ringhjørne: Domestic Football!

Før sidste spilledag ligger Fulham to’er i Fair Play tabellen (se nedenstående) med en respektabel margen ned til Tottenham på tredje-pladsen. Det bedst placerede hold kvalificerer sig til Europa League, hvis de ikke i forvejen har opnået dette privilegium gennem ligaplacering. Da Chelsea og United skal ud og spille Champions League i den kommende sæson, er de selvfølgelig ikke med i kampen om den europæiske plads.

Fair play tabellen inden sidste spillerunde

Umiddelbart ser det ud til, at Fulham kvalificerer sig uden problemer, men (og hold fast)…

Muligheden for at Tottenham indhenter Fulham foreligger – Spurs kan dog kvalificere sig til Europa League via ligaen, hvilket en sejr over Birmingham sikrer dem.

Liverpool på 6. pladsen har dog også chancen for at indhente Spurs, og hvis de indtager 5. pladsen efter sidste spillerunde samtidig med Spurs overhaler os i Fair Play tabellen, bliver det ikke til europæisk fodbold for Fulham i næste sæson.

På diverse fora har Liverpool-fans givet udtryk for, at dette ikke er foretrukket, og jeg har set flere svine konkurrencen til bl.a. på baggrund af Fulhams deltagelse i finalen sidste år og Bragas i år.

Men det er typisk for den attitude, som er i storklubberne: de små hold er bare fyld i ligaen og skal skubbes til siden – og kan fans af Liverpool virkelig udråbe deres klub til et storhold (ja, for år tilbage)…?

Fulham slog Shakhtar, Juventus, Hamburger SV og Wolfsburg ud af turneringen sidste sæson, men de sejre er der vel ingen prestige i, eller hvad?

Og blev Liverpool ikke slået ud lige før finalen, mens deres tilhængere allerede hovmodigt havde erhvervet billetter til finalen (som vi så kunne købe til dobbeltpris af samme personer!)?

Pfff, storklubsarrogance når det er værst (Rant over)!

Til slut har oprykkerne fra Blackpool også en outsider-chance for at snuppe 2. pladsen i ovenstående tabel og derved repræsentere England på trods af en eventuel nedrykning til The Championship.

You got to accentuate the positive

Men hvis Fulham nupper den europæiske plads, som det ser ud pt., kan det så betegnes som en fordel?

Klubben sluttede 12’er i ligaen under vores europæiske eventyr, hvilket var ganske acceptabelt ovenpå en anelang sæson, der strakte sig fra midt-juni 2009 til maj 2010.

Men deltagelsen havde helt klart en effekt på vores form i Premier League, og spørgsmålet er, om vi er gearet til endnu en udmattende tørn i Europa.

Weekendens helt, vores norske fyrtårn Brede Hangeland, virker ikke overbevist:

“It is bad if you get that Europa League spot because you have to start playing games too early.

If it`s regarded as a prize, you need to get into the first-round proper or the group stages.”

You can`t ask teams to play in the middle of the summer, or at a time when the players should really be on the beach resting. We`re stretching it a bit too far.”

Og han har måske en pointe, vores norske ven! Europa League trænger allerede i dens spæde år til en omstrukturering, så sæsonen ikke er så udmagrende for spillerne (om de så bare kan dase på stranden hele sommeren er en anden sag…).

Jeg er forsigtig optimist i forhold til den kommende sæson, hvor jeg forventer endnu en top 10-placering samt eventuelt en hæderlig indsats i enten FA eller Carling Cuppen – især set i lyset af, at Mark Hughes’ taktik begynder at have en positiv indflydelse på Fulhans spil.

Dette kan den uventede europæiske plads sætte en stopper for, men forhåbentlig er det muligt at balancere alle konkurrencerne på lige fod.

Hvis vi, som forventet, gør vores indtog i europæisk fodbold endnu engang, kræver det forstærkninger, især set i lyset af den potentielle afsked med følgende spillere:

John Pantsil – Publikumsfavoritten har haft et mareridt af en sæson og virker til at have udspillet sin rolle under Mark Hughes, som foretrækker både Chris Baird og Stephen Kelly foran ghaneseren.

Rafik Halliche – Virker ikke til at have niveauet til Premier League og er nede som fjerde-femte valg til det centrale forsvar efter Philippe Senderos’ comeback.

Carlos Salcido – Har tidligere givet udtryk for, at han gerne returnerer til Mexico, men det var dog før, han erobrede sin plads i venstre forsvarsside tilbage.

Bjørn Helge-Riise – Tam breddespiller, som har været udlejet til Sheffield United uden den store succes. Et farvel ligger 100 procent i kortene…

Kagisho Dikgacoi – Sydafrikaner, som ikke har fået chancen under Hughes, og som har været på græs hos Crystal Palace.

Zoltan Gera – Sidste års Player of the season er røget ud i kulden og forlader givetvis Craven Cottage, når transfervinduet åbnes igen.

Diomansy Kamara – Udlejet til Leicester i foråret og har ikke i sinde at fortsætte under Mark Hughes i Fulham.

Eidur Gudjohnsen – På lån fra Stoke og Hughes virker til at have et godt øje til islændingen på trods af jævne præstationer. En permanent kontrakt kan komme på tale.

Gaël Kakuta – Har fået erfaring i Fulham på lån fra Chelsea, og bliver formodentlig ikke udlejet igen til The Cottagers.

Andy Johnson – Den målsky arbejdshest er eftertragtet i West Bromwich, hvor Roy Hodgson ser den lille angriber som en perfekt makker til Peter Odemwingie i front.

Eddie Johnson – Håbløs, tandløs og færdig til sommer.

Af ovenstående er der syv potentielle exits i den nuværende førsteholdstrup, mens breddespillere som Kamara, Dikgacoi og Riise alle har erfaring fra sidste års europæiske odyssé.

Derfor vil det være oplagt at hente mindst en back, to kantspillere og en angriber til klubben i sommerpausen, hvis vi begiver os ud i Europa endnu engang. Desuden vil vi sandsynligvis blive nødsaget til at give yngre spillere chancen, hvilket jeg bifalder, især set i lyset af at Fulhams U18-hold gik hele vejen til finalen i Akademi-ligaen i år.

Det kunne være interessant at se spillere som Marcello Trotta, Kerim Frei, Cheick Toure og Alex Smith få chancen sammen med reserveholdets lovende talenter i form af Danny Hoesen og Matthew Briggs.

I forhold til førnævnte Hangeland, virker manager Mark Hughes også kun overvejende positiv i forhold til Europa League:

“If we get into the competition [Europa League] we’ll be delighted and we’ll try and progress as far as we can. I think we’re very close but a lot of things have to fall into place before we can say we’re playing in Europe next season, but if we are, we’ll give it a go.

We should embrace it, and if we’re in it, we’ll try our best to be successful. It’s a difficult competition to negotiate because of the time frame and the amount of games you have to play. If you want to progress you have to come back very early and start playing football almost immediately when you come back.”

I forhold til Hangelands lettere pessimistiske toner, er dette en dejlig udmelding fra Fulhams manager, som målmand Mark Schwarzer til dels er enig med:

“It’s not ideal circumstances being in the very first round, but it’s a European place none the less – and for us the experience we had in Europe last season, we must be crazy not to at least try to emulate part of that.”

Personligt synes jeg, fordelene overgår ulemperne, og jeg vil imødese endnu et europæisk eventyr – sidste sæson var den mest seværdige i min tid som Fulham-fan, og hvorfor dog ikke tage springet igen?

Med lidt held kan vi nå langt – men efter weekenden er vi blevet meget klogere på, om vi overhovedet kvalificerer os. Derefter kan vi for alvor begynde at fejre endnu en tur ud i Europa!

COYW!