QPR – Fulham: Optakt

Fulham tager i dag den korte tur op til Loftus Road, hvor QPR byder op til et højintenst opgør med meget på spil.

Gæsterne kan med en sejr hægte sig fast på toppen, mens de med et nederlag igen må kigge nedad i tabellen.

For værterne er krisen næsten uoverskuelig og med et nederlag i dag, vil de være et af tre hold, som ikke har formået at vinde en eneste af deres første 17 kampe i Englands bedste liga (Burnley i 1889-90 (17 kampe) og Bolton i 1902-03 (22 kampe).

Jeg er dog lettere bekymret, da Fulham ikke er i deres bedste form, og QPR vil sandsynligvis være ekstra opsatte på at tage sejren med henblik på rivaliseringen mellem de to klubber.

Umiddelbart ligner et remis et plausibelt resultat, og med en halv time til kick-off varer det ikke længe, før den forudsigelse bliver udfordret.

Her er træner Martin Jols kommentarer til kampen:

_____________________

Fakta

  • Fulham har kun vundet en af de seneste ni udekampe (1V, 4U, 4T).
  • Fulham har trods ovenstående statistik spillet uafgjort i fire af de seneste fem udekampe.
  • Fulham er ubesejrede i deres seneste seks opgør mod QPR (5V, 1U).
  • Fulham har ikke vundet i de seneste seks opgør mod andre London-mandskaber (3U, 3T).
  • Fulham står for QPR’s største nederlag nogensinde, da de i sidste sæson vandt 6-0 på Craven Cottage.
  • QPR har ikke vundet en eneste kamp i denne sæson (7U, 9T).
  • QPR har kun scoret syv mål i deres seneste ni hjemmekampe.
  • I de seneste seks opgør mod Fulham, er det ikke lykkedes QPR at score mod dagens modstander.
  • Kun tre hold har tidligere haft en dårligere start end QPR på en sæson i Premier League (alle tre endte med at rykke ned).

_____________________

Fulham

Efter et selvtillidsboost i sidste uge burde Fulham igen være tilbage i topform, når de lørdag eftermiddag gæster Loftus Road.

Træner Martin Jol må på dagen undvære ellers formstærke Bryan Ruiz, som er ude til nytår, mens midtbanekæmpen Mahamadou Diarra er tvivlsom med en mindre skade.

Det vil sandsynligvis ikke betyde meget for startopstillingen, der vil være næsten identisk i forhold til sidste uges sejr over Newcastle. Eneste ændring kan være, at Alex Kacaniklic må vige til fordel for enten Kieran Richardson eller den hovedløse Ashkan Dejagah.

Formbarometer (inkl. cupkampe): V-T-U-T-T

Formbarometer udebane (inkl. venskabskampe): U-T-U-U-U

Nøglespiller: Chris Baird (Premier Leagues statistisk bedste spiller, når det kommer til at komme i vejen for modstandernes angreb)

Vigtig brik: Steve Sidwell (mens Baird ofte kommer i vejen for modstanderne, er Sidwell en af ligaens mest tacklende spillere)

Potentiel første målscorer: Steve Sidwell (Fulhams profil på det seneste og har vist sig overraskende målfarlig i denne sæson)

Forventet startopstilling: Schwarzer; Riise, Hangeland, Hughes, Riether; Baird, Sidwell, Richardson (Kacaniklic), Duff; Rodallega, Berbatov

_____________________

qprbadgeQPR

QPR øjner deres første hjemmesejr, når de under Harry Redknapp hjemme tager imod Fulham, i hvad der ligner et intenst og underholdende lokalderby.

For udeholdet bliver kampen ikke et gensyn med Fulhams tidligere angrebsduo Bobby Zamora og Andy Johnson, der begge er ude med længerevarende skader.

Derudover må Redknapp undvære den underpræsterende kaptajn Park Ji-Sung, mens den tidligere Inter-målmand Julio Cesar er tvivlsom og vil sandsynligvis igen overlade buret til Robert Green.

Formbarometer (inkl. cupkampe): U-U-U-T-T

Formbarometer hjemmebane (inkl. venskabskampe): U-T-U-U-T

Nøglespiller: Ryan Nelsen (QPR’s klart bedste spiller i denne sæson)

Vigtig brik: Robert Green (forsøger fortsat at overbevise manager og fans om, at han skal være førstevalg)

Potentiel første målscorer: Djibril Cissé (det har ikke fungeret for franskmanden i denne sæson, men på en god dag kan han være en særdeles kompetent målscorer)

Forventet startopstilling: Green; Traore, Nelsen, Hill, Bosingwa; Taarabt, Diakite, Derry, Wright-Phillips; Mackie (Mbia), Cissé

_____________________

Kick-off lørdag kl. 16.00 på Loftus Road

_____________________

Fulhams høns har på det seneste taget fejl et par gange, men denne gang er det selveste Mark Squarkzer, der kom først til julebuffetten. Squarkzer har tidligere ramt rigtigt i alle fem forsøg, så der er tale om en hæderlig høne:

“Til Helvede Med Jer”!

Lørdag blev dagen, hvor Michael Jackson indtog Craven Cottage…

Men det blev ikke en statue i sølv, bronze eller sten!

Nej, tværtimod blev det en besynderlig monstrøs afskyelighed til den nette sum af £100.000, men som ligner noget, der er konstrueret i plastic(!)

Fulhams ejer, Mohamed Al-Fayed, har tidligere udtalt, at det er en hyldest til hans afdøde “nære” ven Jacko, som dog kun kom forbi Craven Cottage en enkelt gang i sit liv…

Derfor kan vi sandsynligvis konkludere, at popstjernen ikke var den store fodbold-elsker…

Men nu er realiteterne skruet sammen sådan, at en replica af Jacko er opført uden for netop et fodbold-stadion!

Go figure!

Al-Fayed fyrede under samme afsløring en svada af ukvemsord af mod en stor del af Fulhams fanskare, som ikke har prist sig lykkelige for at modtage denne “ære” at have MJ stående i hjørnet af The Cottage.

“Why is it bizarre?

Football fans love it. If some stupid fans don’t understand and appreciate such a gift they can go to hell.

I don’t want them to be fans. If they don’t understand and don’t believe in things I believe in they can go to Chelsea, they can go to anywhere else. People will queue to come and visit it from all over the U.K. and it is something that I and everybody else should be proud of.”

Personligt synes jeg ikke, at MJ hører til på Craven Cottage. I stedet burde”statuen” være placeret i Al-Fayeds baghave, hvis han var best pals med popidolet

Men selvfølgelig er jeg lidt ambivalent i hele affæren, da Al-Fayed, alene mand, har reddet os fra de lavere divisioner og ført os ind i en positiv udvikling.

Derfor accepterede jeg statuen (indtil jeg så den…), men jeg mener, det er at skyde sig selv i foden; både opførelsen af statuen og at bede Fulham-fansene om at gå til helvede (aka Chelsea)!

“Football fans love it”, påstår Al-Fayed, men ud fra diverse fora, er dette en konklusion den kontroversielle ejer hiver ud af den blå luft.

At the end of the day er det dog Al-Fayeds fodboldklub, og han har været en altdominerende faktor i klubben siden 1997, så jeg accepterer den bizarre tingest og vil koncentrere mig om spillerne og spillet på fodboldbanen.

Men jeg synes stadig, Al-Fayed gik over stregen med sine kommentarer, og det burde han kunne indse – for uden de fans, som han bad om at gå af helvede til, ville organisationen Fulham Football Club heller ikke være meget værd…

Dele af de utilfredse fans har trods alt været tilhængere af klubben, før Al-Fayed tog over i ’97!

Jeg vil hermed begrave MJ-striden på bloggen, medmindre der sker noget uventet i fremtiden…

It Is A “Bad” Idea!

Årets absolut underligste nyhed dukkede i dag op på Fulhams website, da klubben annoncerede, at en statue af Michael Jackson(!) vil blive opført uden for Craven Cottage…!

Should we blame this on the boogie?

Formand Mohamed Al Fayed var en god ven af The King of Pop, og han ærer nu popsangeren (og formodentlig fodbold-analfabeten) med en statue ved Themsen bag The Cottage.

For mig at se vil en statue sandsynligvis trække flere folk til området omkring Craven Cottage – men hvad har Michael Jackson med fodbold at gøre, og vil MJ-fans virkelig købe billetter til en sport, der rager dem en papand?

Burde Al Fayed ikke opføre statuen i sin egen baghave og holde sit personlige venskab med Kongen af Pop adskilt fra den fodboldmæssige side?

Al Fayed har dog stadig min dybeste respekt, da vi uden egypteren formodentlig stadig ville rode rundt i de nederste divisioner af det engelske ligasystem.

Men ikke desto mindre står Michael Jackson nu næsten side om side med legendariske Johnny Haynes, som rent faktisk har gjort sig fortjent til at få opført en statue ved et fodboldstadion…

Vores rivaliserende fans har helt sikkert brændsel til venskabeligt mobberi i den nære og fjerne fremtid!

Det er i sandhed en ‘thriller’…

Fulham – Hamburger SV: Optakt

Der er for alvor fokus på Fulham op til HSV-kampen

Kickoff: Torsdag d. 29. april, 21:05
Craven Cottage, London

Craven Cottage bliver the place i dag i metropoliset London, når Fulham forhåbentlig snupper en Europa League finale-plads med en sejr over tyske Hamburger SV.

Hamburg, der for nylig fyrede træner Bruno Labbadia, virker ikke til at være i skræmmende god form, men som fan af Fulham kan man aldrig vide sig sikker.

En smule bekymrende er det, at Bobby Zamora er tvivlsom til kampen efter at have forværret sin akillessene i den første semi-finale, som for hans vedkommende var forglemmelig spillemæssigt (kan dog være et tankespil, ligesom HSV’s taktik med hensyn til Petric).

I tilfældet af Zamoras fravær vil Clint Dempsey formodentlig få chancen på toppen, men bortset fra opgøret i Hamburg, har den amerikanske landsholdsspillers præstationer i høj grad været svage på det seneste.

Problemet med Dempsey på toppen er også, at hans åbenlyse tekniske kvaliteter ikke kommer til sin magt, samt at han tit tager de forkerte beslutninger i afslutningsøjeblikket (bortset fra perlen mod Juve!).

Men lad nu pessimismen ligge for en stund!

Andy Johnson er stadig langtidsskadet, mens Chris Baird må stå over med karantæne efter et gult kort i den modsatte kamp.

Det kan betyde, at Johnny Paintsil får chancen efter sin lange skadespause, og den ghanesiske publikumsfavorit viste da også, han var tilbage til nogenlunde form i søndagens opgør mod Everton.

Derudover er Stefano Okaka og Nicky Shorey ikke til rådighed i Europa League, grundet tidligere deltagelse med deres respektive klubber, Roma og Aston Villa.

Hos HSV vil Bruno Labbadia helt sikkert ikke sidde på bænken, da han blev fyret på gråt papir efter det ydmygende 5-1 nederlag til Hoffenheim i weekenden, hvor tyskerne ellers stillede med nogenlunde stærkeste opstilling.

Den hollandske afløser, Ricardo Moniz, har eftersigende fået opildnet truppen, da Labbadia efterhånden havde mistet autoriteten i omklædningsrummet.

Moniz virker ikke til at have nogle hovedpiner vedrørende truppen og kun Dennis Aogo er tvivlsom med et maveonde.

HSV har dog været ganske horrible på udebane i denne sæson (ligesom hjemmeholdet), så hollænderen har en del at rette op på.

Det er i aften, at Fulham helt sensationelt kan spille sig i en europæisk finale! Det bliver første gang i klubbens historie, og der går formodentlig en rum tid, før det sker igen!

Så lad os nu slå prøjserne og gå hele vejen!

COYW!

Tendens: 50-25-25

Fulham:

Schwarzer, Zuberbuhler, Kelly, Stoor, Hangeland, Smalling, Hughes, Konchesky, Duff, Gera, Riise, Dempsey, Murphy, Greening, Etuhu, Davies, Nevland, Zamora, Elm

Sidste fem udekampe: U-V-V-T-V

Nøglespiller: Mark Schwarzer (Så længe vores almighty australier holder sin form, bliver det ikke nemt for HSV at passere ankermanden)

Man to Watch: Zoltan Gera (Jeg har på fornemmelsen, at den ungarske arbejdsmand/elegantier får tur i den i aften! Første målscorer? You bet on it!)

Hamburg:

Rost, Hesl, Demel, Mathijsen, Reinhardt, Rozehnal, Boateng, Benjamin, Aogo, Trochowski, Ze Roberto, Tesche, Jarolim, Castelen, Pitroipa, Berg, Guerrero, Van Nistelrooy

Sidste fem udekampe: T-T-V-T-T

Nøglespiller: Joris Mathijsen (Efter en mareridtskamp i weekenden er det tid til redemption for den hollandske landsholdsspiller, men forhåbentlig fortsætter han takterne fra Hoffenheim-kampen)

Man to Watch: Jonathan Pitroipa (Vanvittig hurtig på fødderne, og vores backs kommer for alvor på arbejde, hvis afrikaneren er i hopla)


Chelsea – Fulham: 2-1

Så tæt på… Men alligevel så langt fra…

Det var en lidt flad fornemmelse, man sad med efter kampen mod Chelsea i dag, da Chelsea godt nok havde domineret hele kampen, men hvor Fulham havde føringen gennem størstedelen af de 90 minutter.

Chelseas dominans blev dog ikke afløst af de helt store chancer før i de sidste tyve minutter, hvor Fulhams ellers solide forsvar måtte give fortabt og indkassere to mål.

Gæsterne lagde dog ud med lidt af et chok, da den ungarske troldmand, Zoltan Gera, allerede efter fire minutter udplacerede Petr Cech efter forarbejde af en (i de første 70 minutter) storspillende Paul Konchesky og store Bobby Zamora.

Derefter gik der en rum tid uden de helt store tilbud, da Chelsea ramte alt fra hotdog-sælgeren til hjørneflaget, mens Fulham havde store problemer med at få spillet til at flyde.

Derudover havde Fulhams fremragende firebackskæde flere sidste-minuts tacklinger, hvilket især frustrerede det største tudefjæs i Premier League efter Christina Ronaldos exit, Didier Drogba, der blev holdt i kort snor af Johnny Paintsil gennem det meste af kampen.

Fulham fik dog en fremragende chance for at udbygge føringen, da Clint Dempsey modtog bolden i venstre side af feltet, men amerikanerens fine afslutning blev flot pareret over af en, på dagen, velspillende Petr Cech.

Frustrationerne fortsatte for Chelski gennem hele første halvleg, hvor Drogba brugte det meste af tiden på at tude og finpudse sit fine skuespil, som dommer Andre Marriner i størstedelen af kampen ikke hoppede på.

Anden halvlegs start kunne have budt på endnu et chok for hjemmeholdet, da Zamora opsnappede en svag tilbagelægning fra Ricardo Carvalho og afsluttede i samme øjeblik, men Cech var dog hurtigt ude og blokere angriberens forsøg. 

I det 60. minut kom Cechs kollega i den anden ende, Mark Schwarzer, for alvor i aktion for første gang i kampen, da Tudefjæs fik sat en afslutning ind fra kanten af feltet, men australieren fik fint pareret til hjørne.

Chelsea begyndte at skyde sig varme og kunne notere et par hæderlige forsøg fra svage Salomon Kalou og en usynlig Frank Lampard, uden at de dog passerede en solid Schwarzer i Fulham-kassen.

Man of Match Johnny Paintsil måtte efter 66 minutter udgå med en skade, hvilket, i Stephen Kellys fravær, førte til, at Chris Baird skulle agere højreback, som han tidligere har gjort uden succes.

Allerede syv minutter efter mistimede Baird totalt sit opspring, da en ballonbold blev sendt ind fra højre, og Tudefjæs kunne bringe Chelski på 1-1, hvilket de imponerende højlydte Fulham-tilhængere fik at vide med et par svinere sendt i deres retning.

Tilhængerne havde retfærdigvis været efter Drogba det meste af kampen grundet hans uimponerende skuespil og usympatiske attitude over for især Johnny Paintsil, og det blev åbenbart for meget for Tudefjæs til sidst.

To minutter senere gik det så helt galt, da svag markering fra Konch førte til en gigachance til Daniel Sturridge, men den unge englænders forsøg blev fremragende reddet af Schwarzer, hvorefter en uheldig Chris Smalling kom til at vade bolden i eget net.

Man kunne dog ikke bebrejde unge Smalling, der fik sin kun anden kamp i Premier League, efter Brede Hangeland var nødt til at trække sig med en skade inden opgøret, og ungdomslandsholdsspilleren kunne i høj grad være sin indsats bekendt.

Fulham fik et par halv-chancer i slutfasen, men måtte tage tomhændede fra Stamford Bridge efter at have været under pres fra et uskarpt Chelski-hold i størstedelen af de 90 minutter.

Roy Hodgson kunne efter kampen heller ikke sætte en finger på Chris Smallings indsats trods det uheldige selvmål:

“He could do nothing about it. I thought his performance was really outstanding, he had a magnificent game.

The own goal, which will go down to his name, was one of those goals that is like when the ball hits the post and rebounds off goalkeepers. There is not much you can do.

The other positives were things I’m beginning to expect from this team. They do not let me down, they do not let the club down and they do it week after week.

No matter who the opponent, we work very hard, keep a good shape and keep our discipline.

For Chris Smalling to be thrown in at the deep end, with little notice and no chance to work with him, I thought he did exceptionally well.”

Som slutnote kan det bemærkes, at der er frygt for, Johnny Paintsil er ude resten af sæsonen efter, at han udgik af kampen. Da Stephen Kelly samtidig er skadet, kan dette blive lidt af en hovedpine for Roy Hodgson.

Tiden vil vise, hvor lang tid Paintsil misser, men uanset hvad ligner African Nations Cup utopi for den ghanesiske højreback.

Kamp Stats (Karakterer efter 13-skalaen)

Chelsea Cech, Ferreira (Ivanovic 65), Carvalho, Terry, Zhirkov (A.Cole 84), Lampard, Mikel (Sturridge 70), Ballack, J.Cole, Kalou, Drogba
Bænk: Hilario, Alex, Kakuta, Belletti

Kort: Drogba (88).

Fulham

Mark Schwarzer 9 – For at være helt ærlig havde han ikke mange TV-redninger i løbet af kampen, men han måtte da hive et par pragtredninger op af lommen. 

John Paintsil 11 – Min Man of Match! Markerede Drogba tæt, hvilket førte til store tuderier fra ivorianeren. Tvang næsten “stjerne”angriberen over i den anden side, og spillede fortsat stærkt indtil en ærgelig knæskade tvang Paintsil til at lade sig udskifte, hvorefter det hele faldt sammen.

Chris Smalling 9 – Fin fuld PL-debut til Smalling, som viste Hangelandske evner i hovedspillet og fik sat et par gode tacklinger ind. Sluttede uheldigvis af med et selvmål og gjorde sig ufrivilligt til modstandernes matchvinder.

Aaron Hughes 10 – Viste flaget i Hangelands fravær og holdt i størstedelen af kampen Chelskis angreb i kort snor, hvilket i de fleste tilfælde tvang dem til halvhjertede langskud.

Konchesky 8 – Høj international klasse i de første 70. minutter, hvorefter den ellers markeringsstærke spiller mistede markeringsevnen, hvilket var med til at koste Fulham sejren.

Damien Duff 7 – Viste klassen i glimt, men havde travlt med at forsvare føringen sammen med resten af mandskabet.

Danny Murphy 9 – Ikke mange fejl den rutinerede kaptajn begik i især første halvleg, hvor han viste fortræffeligt overblik og utrætteligt skraldemandsarbejde på midten.

Chris Baird 6 – Den nordirske landsholdsspillers første deciderede dårlige kamp i lang tid. På en uvant plads som højreback kostede han udligningen, men viste heller ikke mange tænder på den centrale midtbane.

Clint Dempsey 8 – Hårdtkæmpende amerikansk jernmand og ødelagde meget for de blå naboer.

Zoltan Gera 9 – Arbejdsiver af en anden verden krydret med en kasse. Zoltan does it again!

Bobby Zamora 6 – Fik ikke meget foræret af dommer Andre Marriner, selvom John Terry i flere tilfælde begik små frispark på den store frontløber. Måtte desuden give fortabt i kampen om luftherredømmet, men noterede sig dog en assist ved Geras tidlige mål. Dog en svær kamp for “Twinkletoes”, der kæmpede mod overmagten.

Dickson Etuhu 5 – Havde svære arbejdsbetingelser efter at være blevet introduceret i det 66. minut og fik slet ikke sat sig på midtbanen.

Andy Johnson UB – Kom ind lige før scoringerne og gjorde sig ikke rigtigt bemærket

Bjørn Helge Riise UB – Indskiftet i det 85. minut og arbejdede hårdt i de få kampminutter, han fik.

Bænk: Zuberbühler, Kallio, Greening, Nevland

Tilskuertal: 41,805

Dommer: Andre Marriner

Kamp Stats Chelsea Fulham
Mål 2 1
Boldbesiddelse 66% 34%
Forsøg 22 5
På mål 7 3
Hjørnespark 10 6
Off-sides 2 3
Redninger 2 6
Frispark 13 15
Gule kort 1 0
Røde kort 0 0
Kilder: Fulhamweb & Soccernet

Youtube Kalender – 3. December: Boris The Bull

Jeg faldt forleden over følgende klip, som viser Londons nuværende borgmester, Boris Johnson, i en velgørenhedskamp, hvor han udfører en body-slam på Tysklands Maurizio Gaudino! Johnson havde følgende kommentar til tacklingen:

“I’m a rugby player, really, and I knew I was going to get to him, and when he was about two yards away I just put my head down. There was no malice. I was going for the ball with my head, which I understand is a legitimate move in soccer.”

….. Boris burde tydeligvis holde sig til Rugby.

Chelsea – Fulham: 3-1

Fulhams UEFA Cup chancer fik sig en lussing, da de tog den korte tur op til Chelseas hjemmebane, Stamford Bridge denne lørdag eftermiddag.

Chelsea startede hårdt og brutalt ud, da Mark Schwarzer, allerede efter sølle 50 sekunder, måtte hente bolden ud af nettet, efter Nicolas Anelka havde sat sidste fod på et godt Chelsea angreb efter et klodset boldtab af Aaron Hughes i opbygningsspillet.

Fulham ville dog ikke lade sig kue og bare fire minutter senere, stod der 1-1 på tavlen, da den norske hitman Erik Nevland fik prikket bolden i nettet fra en spids vinkel, efter Danny Murphy havde spillet nordmanden fri i højre side.

Føringen holdt dog kun fem minutter i den hektiske startfase, da Florent Malouda udnyttede halvhjertet markeringsspil fra Aaron Hughes og John Paintsil til at sende Chelsea på sejrskurs med et fladt hug fra midten af feltet.

Fulham kunne dog sagtens være kommet på 2-2 i det 14. minut, da formstærke Nevland snert overplacerede en helflugter efter Clint Dempseys noget alternative forarbejde.

Usympatiske Didier Drogba fik momenter senere et mål fejlagtigt annulleret og Fulhams fans troede stadig på chancen for at hente point fra naboerne.

De chancer tog dog et slag, da Nevland måtte udgå af kampen i det 35. minut efter at være kollideret med en Chelsea forsvarer og Diomansy Kamara kunne dermed få lidt tiltrængt spilletid.

Chancer var der nok af til begge mandskaber i første halvleg, men Chelsea kunne gå til pauseteen med en etmåls-føring på Fulhams bekostning.

Anden halvleg blev ikke noget, som Fulham vil huske tilbage på med glæde i sindet, da Chelsea fuldstændigt sad på begivenhederne.

Syv minutter efter pausen gjorde Drogba det til 3-1 efter et glimrende kontraangreb og Fulham-spillerne virkede derefter underligt modløse.

Chelsea kunne, på trods af flere gode forsøg, ikke udbygge føringen og det blev dermed ved 3-1 og gentleman Roy Hodgson var da også enig i, at det bedste hold vandt:

“We made a bad start and then went 2-1 down after our defender slipped, so you’re trying very hard not to concede another goal after that.”Unfortunately they caught us on the break with a third and from then on you are just trying to avoid embarrassment.

“We thought we could come here and get a result, but we were nowhere near our best today and we paid the price.”

Jeg troede inderst inde ikke på point i kampen og jeg fik desværre ret… En uinspireret indsats af de hvide, men vi må op på hesten igen til næste uges hjemmekamp mod Martin O’Neils Aston Villa, der er uden sejr i 12 kampe!

Ligner det en hjemmesejr? Det tror jeg nok det gør!

Chelsea: Cech, Bosingwa, Alex (Ivanovic 46), Terry, Ashley Cole, Lampard, Essien (Ballack 46), Mikel, Malouda, Anelka, Drogba (Di Santo 84).
Bænk: Hilario, Kalou, Belletti, Mancienne.

Mål: Anelka 1, Malouda 10, Drogba 53.

Fulham: Schwarzer, Pantsil, Hughes, Hangeland, Konchesky, Dempsey, Etuhu, Murphy, Gera, Zamora (Dacourt 76), Nevland (Kamara 35).
Bænk: Zuberbuhler, Gray, Stoor, Baird, Smalling.

Kort: Murphy.

Mål: Nevland 4.

Tilskuertal: 41,801.

Dommer: Alan Wiley

Højdepunkter: http://www.101greatgoals.com/videodisplay/2463307/

Fulham – Stoke: Optakt

Fulhams fortsatte kamp for at komme i UEFA Cup’en til næste sæson fortsætter på hjemmebane mod Stoke City, der sigter mod de 40 point og dermed, i teorien, redning fra nedrykning.

Fulham mangler deres walisiske arbejdsmand Simon Davies (fod), der formodentlig bliver afløst af Zoltan Gera i startopstillingen; derudover har Roy Hodgson kun Giles Barnes (akillessene) og Toni Kallio (sygdom) på skadeslisten.

Stoke ser ud til at klare frisag i Premier League, men sigter alligevel efter en sejr på Craven Cottage, hvilket dog er højst tvivlsomt med Fulhams hjemmebanestatistik.

Heldigvis for The Cottagers ser det ikke ud til, at James Beattie bliver klar med en lårskade, mens manager Tony Pullis også må undvære Danny Higginbotham (ryg), Mamady Sidibe (fod), Amdy Faye (knæ) og Salif Diao (knæ).

Jeg vil ikke sige det direkte, da mine forudsigelser plejer at give bad luck, men det lugter lidt af en h***** sejr!

Arsenal – Fulham: 0-0

Fulham played and credit to them

Ikke alle får sådan en kommentar med fra Emirates, hvor Arséne Wenger for det meste kritiserer modstanderne for at pakke sig ned.

Men Fulham spillede entutiastisk og flot fodbold til tider, men måtte dog også udstå et hårdt pres fra Arsenal i store dele af kampen.

Det var dog Fulham, der klart startede kampen bedst med protagonister som Andy Johnson, Danny Murphy, Simon Davies og Brede Hangeland i førersædet.

AJ havde første tilbud, da han overplacerede en afslutning fra kanten af feltet efter Davies havde snydt Arsenal forsvaret med en høj aflevering til den lille angriber.

Snart derefter fik Fulham en endnu større chance for at komme på tavlen, da et langt udspark fra Mark Schwarzer blev snittet videre af Bobby Zamora til AJ, som med et sublimt Dennis Bergkamp-træk satte Kolo Toure af, men desværre for den lille angriber røg hans flade skud lige ved siden af Manuel Almunias mål.

Få minutter senere var det Clint Dempseys tur til at lege skydetelt, men en befriende fod fra Bacary Sagna blokerede Clintens hårde skud i det lille felt.

På det efterfølgende angreb fik Arsenal dog en gigantisk mulighed for at tage føringen, da et glimrende indlæg fra en ellers rusten Andrei Arshavin fandt pandebrasken på en fri Robin van Persie i Fulham-feltet, men den enorme hovedstødsmulighed blev forpurret af overlæggeren.

Clinten forsøgte sig igen i Arsenals ende, sekunder senere, med et langskud, men forsøget susede forbi stolpen uden Almunia blev kaldt i aktion.

Arshavin fik derefter en chance fra en skarp vinkel, men højderen, som russeren sendte afsted, var tættere på at ramme duerne i himlen end Schwarzers mål.

Forsøg fulgte til begge mandskaber, hvoraf van Persies friløber i det 35. minut var det klart farligste, men gudskelov for Fulhams skyld var Mark Schwarzer hurtigt ude at blokere den teknisk stærke hollænder.

Anden halvlegs start bød på et mere livligt Arsenal mandskab, der skabte chancer ved først Samir Nasri og dernæst to van Persie hovedstødsforsøg, hvoraf det ene snittede stolpen.

Både Clinten og AJ forsøgte at slå tilbage på kontraer, men måtte se deres forsøg blive henholdsvis blokeret og ryge over Almunias kasse.

Efter et lidt klodset boldtab fra Arsenal fik Andy Johnson endnu en chance, da han fik ram på et knaldhårdt Zamora indlæg med knolden, men desværre for Johnson var der måske lige lovlig meget fart på bolden, hvilket ikke hjalp på præcisionen.

En kvik benblokade af Schwarzer forhindrede, i det 71. minut, Abou Diaby i at blive matchvinder efter franskmanden fik hovedet på ved et Arsenal hjørnespark.

Kampen sluttede af med chancer til Zamora og Arshavin, men måltavlen forblev på 0-0 og Fulham kunne tage metroen hjem med et ganske fortjent point i bagagen.

Arsenal: Almunia, Sagna (Eboue 70), Toure, Gallas, Clichy, Arshavin, Denilson, Diaby, Nasri, Van Persie, Vela (Bendtner 63).
Bænk: Fabianski, Ramsey, Song Billong, Djourou, Gibbs.

Fulham: Schwarzer, Baird (Stoor 46), Hangeland, Hughes, Konchesky, Davies, Murphy, Etuhu, Dempsey (Gera 88), Johnson, Zamora.
Bænk: Zuberbuhler, Nevland, Kamara, Dacourt, Kallio.

Tilskuertal: 60,102

Dommer: Peter Walton

 Højdepunkter: http://www.fulhamfc.com/Club/News/NewsArticles/2009/March/ArsenalHighlights.aspx

Nyt Blod!

John Paintsil – Ny mand på højreback

Rygterne om, at John Paintsil og Bobby Zamora skulle være på vej til Fulham, viste sig at være sande, da de for et par dage siden rykkede fra det østlige til det vestlige London. Lejrene på begge sider er delte omkring klubskifterne, og jeg er også splittet i to sind, må jeg indrømme…

På den ene side er det udmærket at få en høj habil targetman og en solid højreback, men på den anden side havde de ikke den store succes i sidste sæson, og så er fem millioner pund for Bobby Zamora mindst to millioner for meget…!

Argumentation følger:

Først og fremmest var Zamora reserve i West Ham, og burde egentlig ikke være fem millioner værd grundet hans manglende spilletid… For det andet er hans spillemæssige kvaliteter ikke fem millioner værd, da han ikke er andet end en middelmådig angriber set med Premier League øjne (Hvilket jeg selvfølgelig håber, at han modbeviser…).. Og for det tredje… Øhmmm… er han ikke noget boost for den kommercielle afdeling af organisationen…! (Okay, dårligt argument, men der skulle jo komme et tredje…)

Hvis priserne virkelig er så høje på reserver, burde Alexei Smertin næsten blive solgt for 3 millioner pund en af dagene til Wigan…

Paintsil kan til gengæld vise sig at være alle 1,3 millioner pund værd, da hans fremadrettede kvaliteter er en ekstra trussel på højrekanten udover Simon Davies’ farlige raids… Paintsils defensive forcer er solide, så jeg ser ingen problemer i den stærke ghanesiske landsholdsspillers check-in på The Cottage.

Jeg håber naturligvis, at Bobby Zamora viser sig at være alle pengene værd, men jeg kan ikke undgå at få flashback til sidste sommer, hvor en vis Kamara ankom til Fulham med et prisskilt på seks millioner pund…

Som en lille fodnote blev Tony Warner skibbet afsted til nyoprykkerne fra Hull… Held og lykke til Tony-boy, og lad os håbe på et par drops i den indledende runde mod de hvide, hvis han formår at slå Boaz Myhill af holdet… Han er jo trods alt god for et par målmandsfejl i løbet af en spillerunde…

Bobby Zamora – Profil

Nationalitet: Engelsk / Trinidad & Tobago

Født: 16. januar 1981 i London, England

Højde: 185 cm

Position: Angriber

Tidligere Klubber:

Bristol Rovers (4 kampe/0 mål)
Bath City (Lån – 6 kampe/8 mål)
Brighton & Hove Albion (125 kampe/76 mål)
Tottenham Hotspurs (16 kampe/0 mål)
West Ham (130 kampe/30 mål)

England U21 (6 kampe/0 mål)

John Paintsil – Profil

Nationalitet: Ghanesisk

Født: 15. juni, 1981 i Berekum, Ghana

Højde: 178 cm

Position: Højreback

Tidligere Klubber:

Berekum Arsenal
Liberty Professionals
Widzew Lodz
Maccabi Tel Aviv (46 kampe/ 0 mål)
Hapoel Tel Aviv (42 kampe/3 mål)
West Ham (19 kampe/ 0 mål)