I september tog vi afsked med den måske mest seværdige spiller i Fulhams historie, men da jeg har negligeret bloggen på det seneste, kommer denne tribut med en forsinkelse på et par uger.
Det er naturligvis at slå stort op, når jeg påstår, at Dembélé er den mest seværdige spiller i vores historie. Især set i lyset af, at bl.a. George Best, Johnny Haynes og Rodney Marsh har betrådt Craven Cottages velplejede græstæppe.
Men ikke desto mindre var belgiske Mousa Dembélé en fryd for selv den mest pessimistiske Fulham-tilhængers øje.
En klassespiller – både på og uden for kridtstregerne.
Ingen regnede med mirakler, da Turncoat Hughes i sommeren 2010 hentede Dembélé til klubben.
For mig var transferen lovende pga. belgierens alder, og fra rapporterne i Holland lød positive røster om Dembélés teknik, men jeg anede ikke, at det var absolut verdensklasse, jeg skulle forberede mine succes-hungrende øjne på.
Målmæssigt levede han ikke op til forventningerne på trods af to scoringer i sin kun anden ligakamp mod Wolves, men heldigvis tog andre over, og Dembélé kunne derfor koncentrere sig om lækkerier på midtbanen.
Når Dembélé med den mindste anstrengelse kunne drible sig forbi et hav af spillere, skulle man jo tro, at han ikke var en specielt hårdtarbejdende spiller. Men belgieren lå sig gang på gang i toppen af de mest tacklende spillere i Premier League, hvilket er en cadeau til Dembélés imponerende arbejdspensum.
Hans første sæson i Fulham-trøjen blev ødelagt af en benskade mod Stoke, hvor hovedløse Andy Wilkinson unødvendigt hakkede belgieren ned i slutminutterne af en sjælden 2-0 sejr til The Cottagers på udebane.
Men i sidste sæson fik han for alvor fat på den centrale midtbane, hvor Martin Jol rykkede ham ind ved siden af Danny Murphy. Det viste sig at være en geni-streg af vores hollandske træner, da Dembélé ofte var forskellen og det kreative midtpunkt.
Dembélé er ikke en lynende hurtig spiller, men måden han sætter spillere af på, ligner det nemmeste i verden for den elegante midtbanespiller. Hans vævre stil, hvor han gang på gang skifter retning væk fra den direkte modspiller, er ikke set magen til i Premier League. Derudover er hans balance af en anden verden, og bolden klistrer til hans fødder i ren Messi-stil, uden at det er en direkte sammenligning.
Tottenham har skudt papegøjen med købet af Dembélé, og det bliver interessant at følge belgierens udvikling i de kommende sæsoner.
Tak for alt Dembélé!
Motspur Parks Græsplæne 